Skip to main content

Få styr på renteudgifterne: En ekstraberegning kan være værdifuld

Seniorkonsulent Morten Knudsen skriver om renteudgifter og kursfradrag

De seneste år har været præget af store renteudsving. Renten for bl.a. 30-årige fastforrentede lån er steget fra 0,5% til 5%. Det har givet anledning til omlægning af lån – bl.a. for at skære ned i restgælden. Fortsat store ændringer i obligationsrenterne vil i mange tilfælde gøre det relevant at omlægge lån i de kommende år.

For at opnå den mest favorable omlægning er det vigtigt at være opmærksom på, at der er flere muligheder for omlægning af lån. Valg af metode afhænger af individuelle skatteforhold hos den enkelte låntager og beregningsrente hos den enkelte udbyder af realkreditlån.

Der er typisk 2 måder som anvendes ved omlægning af lån.  En metode hvor en del af omkostningerne opgøres som renteudgift (paristraks) og en anden metode hvor omkostningerne beregnes som kursfradrag (fastkursaftale).

  • Ved denne metode udbetaler man det nye lån straks og obligationsejeren modtager først beløbet til indfrielse, når det gamle lån kan indfries til kurs 100. I princippet har man 2 lån således man betaler rente på begge lån indtil tidspunktet, hvor det gamle lån bliver indfriet. Der er fradrag for renteudgiften og derfor vil metoden typisk være bedre for låntager med stort rentefradrag sammenholdt med låntager med lavere rentefradrag.

 

  • Kursen for det nye lån låses fast frem til det tidspunkt, hvor det gamle lån indfries. Der er således et fradrag i kursen, som ikke er fradragsberettiget for obligationslån.

Bemærk, at der som nævnt er forskel i de rentesatser som udbyderne af realkreditlån anvender og derfor er det ikke muligt at give en generel anbefaling af, hvilken metode der er bedst.

Hvis det gamle fastforrentede lån bliver erstattet med et variabelt forrentet lån, vil det ikke være relevant med sikring af kurserne, idet optagelse af et nyt variabelt forrentet lån først skal optages ved udløb eller opkøb af det gamle lån.

Vi anbefaler

Vi råder derfor til at få en beregning af begge metoder ved omlægning af lån. Udbyder af realkreditlån har mulighed for at give dig en beregning, som passer med dine forhold. Det er normalt gratis og som en del af servicen.

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån.  Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Bliv rustet til fremtiden med AgroMarkets Erfa-møder

Billede: Chefanalytiker John Jensen

På to møder i februar opridser chefanalytiker John Jensen, hvordan AgroMarkets klarede sig i 2023, og hvordan vi ser på markedsudviklingen i 2024

At drive landbrug er til tider noget af en økonomisk rutsjetur. Så hvordan sikrer man sig mod de værste op og nedture samtidig med, at man opbygger en sund økonomi? Chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets giver sammen med AgroMarkets-specialist i Agrovi Kristian Skov-Andersen to gange i februar deres kig på landbrugets radarskærm.

Det sker, når Agrovi er værter for Handelserfa/Info med AgroMarkets i Nørre Aslev og Ringsted mandag den 19. februar.

”Der er en bred vifte af emner at gå i gang med. Vi ser på rente og råvarepriser her og nu, og så sætter vi kikkerten for det lange øje og taler om, hvad der vil præge udviklingen på længere sigt,” fortæller John Jensen.

Krig, krise og kunstig intelligens

På møderne gennemgår John Jensen en række temaer så som omkostningskæder, Super-El Nino, inflation og investeringsstrategi. Desuden præsenterer de nogle af landbrugets muligheder med kunstig intelligens og opdaterer på afgrødemarkedet.

Et forsigtigt bud fra John Jensen er, at 2024 måske bliver et lidt mere stabilt år end de foregående, der har budt på både forsyningskriser, inflation og krig i Ukraine.

”Det er ikke let at navigere i landbruget, når både den politiske situation i EU og Danmark giver usikkerhed, samtidigt med at investeringsmarkederne giver store udsving. Noget kunne dog tyde på, at i år bliver lidt mere stille – i hvert fald økonomisk, nu hvor de vanvittige priser og inflationsuhyret er blevet tæmmet,” fortæller chefanalytikeren.

Agrovis Erfa-arrangement om AgroMarkets afholdes den 19. februar kl. 9-11.30 i Nørre Alslev og kl. 13-15.30 i Ringsted. Se agrovi.dk for tilmelding.

Tilmeld dig til arrangementerne her:
Tilmeld – Ringsted
Tilmeld – Nørre Alslev

Fakta:

AgroMarkets har eksisteret siden 2004 og fungerer som analyseinstitut for danske landmænd. Hjælper med rådgivning til finansiering, daglige anbefalinger om råvarehandel og oversigt over råvarepriser.

Hold øje med usynlige udgifter, når du omlægger lån

Seniorkonsulent Morten Knudsen skriver om forskel i købs- og salgskurser.

De seneste år har været præget af meget stor aktivitet i omlægning af lån – mange har f.eks. opnået en betragtelig reduktion i restgælden ved konvertering af lavtforrentede lån til lån med variabel rente. Omkostningerne ved omlægning er store – nogle af omkostningerne er synlige, andre er ikke.

En del af omkostningerne er nøje beskrevet i omlægningstilbud og mange synes, at omkostningerne er meget høje, men den økonomiske ”smerte” er til at leve med, idet omkostningerne indregnes i det nye lån, man skal således ikke have penge op af lommen. For store lån har de synlige omkostninger forholdsvis mindre betydning sammenholdt omlægning af mindre lån.

De ”ikke synlige” omkostninger er den margin, som udstederen af realkreditlånene opnår ved at handle obligationer på Københavns fondsbørs. For at opgøre denne margin(merindtjening) har vi hentet kursinformationer for handel med obligationer.

Det drejer sig om 5% 30-årige obligationer med udløb i henholdsvis 2056 og 2053. Den ene obligation med udløb i 2053 bliver købt ved indfrielse af- 5% 30-årige lån – ved indfrielse af lån f.eks. ved handel med ejendom. Den anden obligation – 5% 2056- bliver solgt ved optagelse af et 5% 30-årigt lån.

Vi sammenligner således obligationskurser for samme låntype og antager, obligationernes egenskaber er ens, idet der ikke er stor forskel i den periode, hvor lånene er udstedt i de 2 obligationsserier.

Opgørelsen viser, at der er en kursforskel på ca. 1 kurspoint – se figur 1. Det er en forskel som antages at bidrage til en væsentlig merindtjening for bankerne, idet det er bankerne som handler dine obligationer, når dit realkreditlån både bliver optaget og indfriet.

Det betyder, at der udover de synlige omkostninger, som fremgår af lånetilbud, er omkostninger svarende til 100 t.kr. ved omlægning af et lån på 10 mio. kr.

For låntager er det vanskelig at påvirke handelskurserne ved omlægning af realkreditlån. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de tilbudte handelskurser.

Accepter derfor ikke en standardkurs, men spørg ind til en skarp kurs, som ofte er bedre og som kan give dig en større besparelse sammenholdt med de synligomkostninger – omkostninger til sagsbehandling og andre gebyrer.

Du kan altid følge handelskurserne for obligationerne bag dit realkreditlån på Københavns fondsbørs – også for dit lån. Det fremgår 10-20 minutter efter du har indgået en aftale med banken.

 

Købskurs og salgskurs

Landbrug i Nordvestsjælland: I tvivl om rådgivning og regnskab?

For at give endnu flere mulighed for at stifte bekendtskab med Agrovi, inviterer vi til et åbent informationsmøde på kontoret på Hørbygaard den 25. januar 2024 kl. 16.30 og et par timer frem. Her kan man høre aktuelle indlæg, mødes med medarbejderne og få en snak om sine egne behov. Mødet rundes af med en bid brød. Alle er velkomne – tilmelding og yderligere oplysninger på www.agrovi.dk/begivenheder eller kontakt Bente Poulsen, afdelingsleder. Tlf.: 23 22 51 07.

Benyt muligheden for at møde medarbejderne hos Agrovi og få en snak om dine behov for regnskab og rådgivning. Der vil være aktuelle indlæg fra 16.30 og et par timer frem. Mødet rundes af med en uformel snak med medarbejdere og øvrige deltagere samt en sandwich, øl og vand.

Indlæggene vil være inspireret af bæredygtighedsdagsordenen og hvordan den påvirker dig.

Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved? v/direktør Niels Peter Ravnsborg

Regenerativ planteavl – praktiske erfaringer herunder økonomi v/afdelingsleder Hans Henrik Fredsted

Generationsskifte og salg af ejendom i fri handel v/afdelingsleder Bente Poulsen

Vandmiljøplanernes påvirkning af landbruget omkring Isefjord og Roskilde Fjord – herunder status på den politiske indsats v/ formand Lars Jonsson

Finansiering og Bæredygtighed – hvad bringer fremtiden v/ landbrugsdirektør Peter Jørgensen Sparekassen

Sted: Hørbygaard, Tuse Næsvej 7, 4300 Holbæk

Mødet er gratis men a.h.t. planlægning og forplejning er tilmelding nødvendig senest d. 24. januar.

Tilmeld dig bag linket her

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0