Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Skrevet af Marie Nydal d. 9. juli 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. Mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

For mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. Tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. Men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”Det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer Camilla Tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos Agrovi.

Hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”Vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. Køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

Flere regler end mange forventer

Hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. Det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

For købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”Mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. Men det er langt fra den eneste faldgrube. Der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger Camilla Tankmar.

Ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

Ikke et almindeligt hus

Et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til Agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

Familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. De var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

Ifølge Camilla Tankmar møder Agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”Når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. De troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller Camilla Tankmar.

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver, Virksomhedsadvokat Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 4822 5272 2830 7533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver, virksomhedsadvokat
4822 5272
2830 7533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

for mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer camilla tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos agrovi.

hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

flere regler end mange forventer

hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

for købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. men det er langt fra den eneste faldgrube. der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger camilla tankmar.

ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

ikke et almindeligt hus

et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. de var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

ifølge camilla tankmar møder agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. de troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller camilla tankmar.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

5 faldgruber ved køb af hus på landet

landbrugspligt mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. fx i forhold til naturbeskyttelse.
skjulte myndighedskrav der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
uafklarede forhold om jord og bygninger jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
manglende specialrådgivning et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

5 faldgruber ved køb af hus på landet

Landbrugspligt Mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. Fx i forhold til naturbeskyttelse.
Skjulte myndighedskrav Der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
Uafklarede forhold om jord og bygninger Jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
Uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
Manglende specialrådgivning Et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. Derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

Læs videre

Ny jurist i Agrovi

Skrevet af Marie Nydal d. 9. juli 2026. Uploaded i Nyheder.

Ny jurist i Agrovi: Fremtidens anvendelse af landbruget kræver nyt juridisk overblik

Fra sprøjteforbud og erstatningssager til entrepriseret og nye erhverv i det åbne land. Agrovis nye jurist Emilie Valsø Fisker ser store muligheder for at styrke den juridiske rådgivning til landmændene

Som barn drømte Emilie Valsø Fisker om at blive politibetjent. Ikke på grund af uniformen eller blå blink, men fordi hun havde en stærk retfærdighedssans og et ønske om at hjælpe mennesker.

I dag er hun 33 år, uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, mor til to børn på tre og fem år og netop tiltrådt som jurist hos Agrovi.

”Jeg har altid været optaget af retfærdighed og af, at mennesker bliver mødt ordentligt. Det var egentlig derfor, jeg overvejede politiet. Senere fandt jeg ud af, at juraen gav mig mulighed for at hjælpe mennesker på en anden måde,” siger hun.

For Emilie er jura ikke først og fremmest paragraffer og lovtekster.

”Mennesket har altid været centrum for mig. Det er det, der motiverer mig i mit arbejde. Bag enhver sag står der et menneske eller en familie, som har brug for hjælp i den situation, de står i,” fortæller hun.

Tilbage til rødderne

Selvom landbruget er nyt som fagområde, er livet på landet ikke fremmed for hende. Hun boede som barn i flere år på landet og bor i dag i Allerød med sin mand og deres to børn på fire og fem år.

”Jeg kommer selv fra landet og har altid haft en tilknytning til de værdier og det fællesskab, der findes uden for de store byer. Derfor tiltaler det mig også at arbejde med mennesker i landbruget, fordi man møder mange forskellige livshistorier og situationer,” siger Emilie Valsø Fisker.

Inden skiftet til Agrovi har hun arbejdet på flere advokatkontorer, blandt andet som advokat og advokatfuldmægtig, og senest som juridisk rådgiver hos NIRAS. Den erfaring tager hun nu med ind i rådgivningen af landmænd.

Ser nye muligheder i landbrugsjuraen

Selvom hun er ny i landbrugets verden, ser hun flere områder, hvor hendes juridiske erfaring kan skabe værdi. Blandt andet i forhold til byggeri (entrepriseret), kontrakter, myndighedsbehandling og erstatningsret.

”Der kommer flere situationer, hvor landmænd kan få brug for rådgivning om erstatningsspørgsmål. Det kan eksempelvis være i forbindelse med nye restriktioner eller ændringer i anvendelsen af arealer. Hvis der opstår situationer, hvor den enkelte lodsejer bliver påvirket af nye regler eller forbud, er det vigtigt at få vurderet sine rettigheder,” siger hun.

Juristen peger særligt på diskussionen om sprøjteforbud, hvor der kan opstå spørgsmål om kompensation og erstatning.

”Her tror jeg, at min erfaring kan komme i spil og hjælpe den enkelte landmand med at få overblik over mulighederne,” siger hun.

Byggeri og nye anvendelser af landbrugets arealer

Et andet område, hvor Emilie Valsø Fisker ser et voksende behov for juridisk rådgivning, er ejendomsret og byggeret.

“Jeg har arbejdet meget med fast ejendom og entrepriseret gennem min karriere. Det handler om alt fra kontrakter og rettigheder til selve den juridiske proces omkring byggeri,” fortæller hun.

Juristen forventer, at netop dette område kommer til at fylde mere i landbruget de kommende år.

”Vi ser allerede nu, at arealer og ejendomme bliver anvendt på nye måder, herunder at restriktioner på området skærpes. Der kommer nye erhverv og nye aktiviteter i det åbne land, og det skaber behov for juridisk rådgivning,” siger hun.

Det handler om mennesker

Udviklingen har været i gang længe, men ifølge Emilie Valsø Fisker kan de politiske ambitioner om omstilling af arealanvendelsen være med til at accelerere forandringerne hurtigt, også i forhold til landbugsjura og behovet for rådgivning.

”Nogle steder skal arealer bruges anderledes end tidligere. Det kan skabe nye muligheder, men det kræver også, at man har styr på de juridiske rammer,” siger hun.

Selvom lovgivning, rettigheder og kontrakter fylder meget i hverdagen, vender hun hele tiden tilbage til det, der oprindeligt fik hende ind på juraens vej.

”Jeg kan godt lide at arbejde med rigtige mennesker og rigtige problemstillinger. Ingen sager er ens, fordi ingen mennesker er ens,” siger Emilie Valsø Fisker og fortsætter.

”Mine styrker ligger i, at jeg interesserer mig for den enkelte og for at finde løsninger, der giver mening i den konkrete situation. For mig handler god rådgivning om at møde mennesker dér, hvor de er,” fortæller hun.

Fakta: Om Emilie Valsø Fisker

Cand.jur. fra Københavns Universitet
Advokatuddannet, 2023
Tidligere juridisk rådgiver hos NIRAS
Tidligere advokat og advokatfuldmægtig hos Sønder Ljørring Advokatfirma
Tidligere advokatfuldmægtig hos Skovgaard Alsig Advokater
Arbejder med blandt andet byggeri (entrepriseret), fast ejendom, erstatningsret, erhvervslejeret, kontrakter og juridisk rådgivning til landbruget hos Agrovi.

Læs videre

Sund Jord 2026: Regenerativt landbrug i en foranderlig verden

Skrevet af Amalie d. 9. juli 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Sund Jord vender tilbage på Hørbygaard ved Holbæk d.27. oktober 2026, og Agrovi ser frem til igen at samle både landmænd, eksperter og fagfolk til en dag fyldt med ny viden og faglig sparring for pløjefri og regenerativ dyrkning.

Det er nye tider for dansk landbrug, og især for den danske planteavl, der presses på mange områder end nogensinde før. Reglerne for kvælstof reguleres, kravene til miljø og klima vokser gevaldigt og planteværnsværktøjskassen bliver mindre. Derfor samler Agrovi nogle af branchens skarpeste praktikere, eksperter og rådgivere, der skal dykke ned i hvordan vi trods de nye ændringer kan dyrke mere med mindre.

”Vi gentager succesen i år ved at mødes på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi blandt andet sætter fokus på udbytteoptimering ved reduceret brug af kvælstof. Vi ser meget frem til at få en interessant og fagligt spændende dag, hvor vi har et stærkt program sammensat af både oplæg, markvandringer og konkrete erfaringer fra nogle af branchens absolut dygtigste,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Ny viden og inspiration

Til arrangementet får Agrovi bl.a. besøg af YEN (Yield Enhancement Network) fra England, hvis resultater udfordrer de traditionelle antagelser, som mange har i branchen om planteavl.

”Dét at YEN gæster Sund Jord 2026, er med til at give indblik i, hvordan deres dyrkningsstrategier kan bruges som et konkret værktøj i marken, og det er en helt unik mulighed for de danske landmænd at se, hvordan man kan lade sig inspirere af erfaringer fra England,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Jorden i fokus

Programmet på Hørbygaard vil byde på bl.a. faglige oplæg, markvandringer og konkrete eksempler fra landmænd der i forvejen arbejder med pløjefri og regenerativ dyrkning.

Agrovi kommer helt ned i jordens maskinrum og demonstrerer ved at grave et stort jordprofilhul for at undersøge hvad forskellige efterafgrøder, rodsystemer og dyrkningsstrategier betyder for jordstruktur, næringsstofudnyttelse og robusthed.

”Sund Jord er ikke kun et arrangement med nytænkende oplæg og markvandringer, men et sted med plads til netværk og fællesskab, hvor du møder andre passionerede landmænd og fagpersoner, der deler interessen for de gode bæredygtige løsninger samt den pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2026 d.27. oktober fra kl.08:30-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Frem til d.01. september er der også mulighed for at købe Early Bird billetter.

Læs mere og bestil billetter her: Sund Jord 2026 | Agrovi

Regenerativ over regulering

Skrevet af Anja Woelders d. 19. juni 2026. Uploaded i Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

Regenerativ over regulering

Kvælstofhammer, sprøjteforbud og grøn trepart: Er mere regulering virkelig vejen frem?

Dansk landbrug står midt i en historisk omstilling. Med den grønne trepart, den kommende kvælstofregulering og diskussionerne om et nationalt sprøjteforbud bliver kravene til planteavlen stadig skarpere. Ambitionerne er forståelige: mindre miljøbelastning, lavere udledning og mere biodiversitet. Men spørgsmålet er, om endnu flere generelle forbud og begrænsninger reelt bringer os tættere på målet, eller om de risikerer at spænde ben for nogle af de dyrkningssystemer, der faktisk kan levere løsningerne.

Mulighederne for at tilføre kvælstof bliver reduceret, samtidig med at flere pesticider forsvinder fra markedet, og nye restriktioner er på vej. Udfordringen er, at planterne stadig skal dyrkes, sygdomme og skadedyr skal håndteres, og bedrifterne skal fortsat være økonomisk bæredygtige.

Netop derfor er det værd at kigge nærmere på regenerative dyrkningssystemer.

Regenerativ dyrkning kan være en bedre løsning

Regenerativt landbrug bliver ofte reduceret til at det bare handler om at dyrke nogle efterafgrøder og lave mindre jordbearbejdning. Men i praksis er der tale om en proces, der påvirker hele dyrkningsfladen som økosystem. En regenerativ mark i trivsel er et langt mere robust økosystem, der holder på jord og næringsstoffer, er et levested for agerlandets biodiversitet, kræver færre pesticider og derfor er mere skånsomt for miljøet end konventionel dyrkning.

Nogle af kernestenene i regenerativ dyrkning er:

mindre jordbearbejdning
levende planter i jorden året rundt
større fokus på jordbiologi og humus
flere companion crops og blomsterstriber
mere præcisionsdyrkning og brug af data
færre tab af næringsstoffer
mere robuste afgrøder

Målet er ikke at dyrke uden input for enhver pris. Målet er at gøre inputtene mere effektive og reducere behovet for dem over tid.

Og det er her, regenerative systemer bliver interessante i forhold til både kvælstof og pesticider.

Mere biodiversitet giver færre insekticider

En af de store styrker ved regenerative systemer er, at de ofte understøtter langt flere nyttedyr i marken. Når markerne får flere levesteder, blomsterstriber og mindre forstyrrelse, stiger antallet af rovbiller, svirrefluer, edderkopper og andre naturlige fjender til skadedyr.

På flere regenerative bedrifter ser man allerede, at behovet for insekticider falder markant, og i nogle tilfælde helt bortfalder.

Det skyldes ikke et forbud. Det skyldes, at systemet biologisk bliver mere robust.

Det er en vigtig forskel.

Hvis man politisk ønsker at reducere pesticidforbruget, giver det derfor mening at fremme dyrkningssystemer, der naturligt reducerer behovet, fremfor blot at fjerne værktøjer uden samtidig at ændre dyrkningssystemet.

Man kan derimod ikke stoppe med at sprøjte mod skadedyr fra den ene dag til den anden. At få en regenerativ mark i trivsel er en proces, der godt kan tage nogle år. I den omstillingsperiode er det derfor vigtigt at have adgang til plantebeskyttelse, så det stadig løber rundt, mens det nye system indfinder sig.

Præcisionsdyrkning reducerer overforbrug af input

Det samme gælder kvælstof og øvrige pesticider.

Mange regenerative landmænd arbejder allerede intensivt med bladanalyser, satellitdata, jordprøver og præcisionsværktøjer for at målrette gødskning og planteværn langt mere præcist end tidligere.

I stedet for standardplaner handler det om at tilføre næring, når planten faktisk mangler det, og præcis hvor marken har brug for det. På den måde kan man reducere både udbyttetab og unødig brug af input.

Det er den retning, fremtidens planteavl bliver nødt til at bevæge sig i, og de regenerative landmænd er bedre klædt på til at tackle det.

Problemet med generelle forbud

Paradokset er, at nogle af de nye reguleringer risikerer at gøre regenerative systemer sværere at drive.

Et nationalt sprøjteforbud eller meget hårde restriktioner kan eksempelvis gøre det vanskeligt at arbejde med reduceret jordbearbejdning og permanente plantedækker. I regenerative systemer bruges kemi ofte strategisk og i lavere mængder som et værktøj til at undgå intensiv jordbearbejdning.

Hvis man fjerner det værktøj fuldstændigt, risikerer man i praksis at presse landmænd tilbage mod mere pløjning og mekanisk bekæmpelse, hvilket kan skade jordstruktur, kulstofopbygning og biodiversitet.

Det betyder ikke, at pesticidforbruget ikke skal ned. Men hvis ambitionen er reelle miljøforbedringer, er det afgørende at tænke i hele dyrkningssystemer fremfor enkeltstående forbud.

Fra regulering til incitamenter

Det danske landbrug står over for massive udfordringer de kommende år. Men løsningen bliver næppe alene flere restriktioner oven på eksisterende restriktioner.

Hvis vi vil reducere pesticidforbrug, kvælstoftab og klimabelastning samtidig med, at vi bevarer produktiviteten, kræver det dyrkningssystemer, der arbejder med biologien fremfor imod den.

Derfor bør fokus i højere grad være på:

at fremme regenerative dyrkningsmetoder
at understøtte præcisionslandbrug
at belønne opbygning af jordens sundhed
at skabe incitamenter til biodiversitet i marken
at give plads til innovation og nye dyrkningssystemer

For hvis vi vil have et landbrug med større ambitioner – og større reel effekt – er det ikke nok blot at forbyde mere.

Vi er nødt til at skabe rammer, der gør det muligt at dyrke smartere.

Læs videre

Hvad har vi lært på et år? Nestlé og Agrovi undersøger klima- og naturgevinster ved regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 11. juni 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Living Lab-projekt skal skabe konkret viden, data og dokumentation for de miljømæssige, klimamæssige og økonomiske effekter af regenerative dyrkningsprincipper med fokus på både klima, biodiversitet og ressourceeffektivitet

På en forsøgsmark i Saunte ved Hornbæk bliver fremtidens landbrug testet i praksis. Her arbejder Nestlé og Agrovi side om side for at dokumentere, hvad regenerativ dyrkning egentlig betyder – ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og landmandens bundlinje.

Et fælles mål om regenerativ sourcing

Nestlé har sat en klar strategisk retning for deres globale råvareindkøb. Målet er, at regenerativt landbrug skal være standarden i fødevareindustrien. Senest i 2030 skal 50 % af virksomhedens nøgleingredienser komme fra landmænd, der anvender regenerative dyrkningsprincipper. Allerede i 2024 kom over 20 % af Nestlés sourcing fra regenerative systemer, særligt inden for kaffe og kakao.

Baggrunden for projektet er, at omkring to tredjedele af Nestlés samlede drivhusgasudledninger stammer fra landbruget. Hvis de skal nå deres klimamål og Net Zero-ambitioner, er det afgørende at arbejde tæt sammen med leverandører og bidrage til udviklingen af mere bæredygtige dyrkningssystemer. Hos Agrovi er der begejstring for samarbejdet.

“Jeg er jo glad for det her projekt sammen med Nestlé, fordi vi kan nørde det, vi brænder allermest for – og det vi er allerbedst til – samtidig med at vi dokumenterer de her fordele,” siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavlsrådgivning hos Agrovi.

Resultater fra 2025

Resultaterne fra samarbejdet har allerede givet værdifuld indsigt i effekterne af de regenerative tiltag. På forsøgsmarken blev der registreret en høj forekomst af store rovbiller og andre nyttedyr. Det er med til at forklare, hvorfor bedriften gennem flere år ikke har haft behov for insekticidbehandlinger. Resultaterne peger på, at biologisk skadedyrsregulering i praksis kan spille en langt større rolle, når man giver nyttedyrene gode vilkår.

“Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man giver naturen bedre vilkår. Så begynder den faktisk at arbejde for dig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Samtidig viser målinger af jordlivet markante forskelle mellem dyrkningssystemer. I den regenerative mark blev der i gennemsnit fundet 8 regnorme pr. prøve, mens der kun blev registreret 2 i en pløjet referencemark. Det stemmer overens med en bred mængde forskning, der dokumenterer, at reduceret jordbearbejdning øger både antal og biomasse af regnorme betydeligt.

“Regnormene er jo lidt landbrugets skjulte arbejdskraft. Når de trives, er det et tegn på, at jorden er sund og levende,” forklarer han.

Også økonomisk tegner der sig et interessant billede. Den økonomiske analyse viste, at den regenerative case-bedrift opnåede lavere omkostninger og højere indtjening end en tilsvarende fiktiv, gennemsnitlig konventionel bedrift under samme forudsætninger, uden at gå på kompromis med udbyttet.

Fokus på biodiversitet og effektiv ressourceanvendelse i 2026

I 2026 fortsætter målingerne af kulstof i jorden, nyttedyr, regnorme og økonomi – fortsat sammenlignet med et konventionelt dyrkningssystem. Samtidig får projektet et endnu stærkere fokus på biodiversitet.

Der etableres blandt andet beetle banks (insektvolde)- og blomsterstriber langs marken for at tiltrække og fastholde flere nyttedyr i marken. Tiltagene skal bidrage til øget biologisk mangfoldighed og styrke de naturlige økosystemtjenester i dyrkningssystemet.

“Vi ser, at det ikke kun er godt for klima og biodiversitet. Vi ved også, at også er god forretning, og det det er afgørende, hvis dyrkningsformen skal brede sig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Derudover vil projektet arbejde mere målrettet med jordprøver og bladanalyser for at optimere nærringsstoftildelingen. Målet er at reducere input, øge effektiviteten og minimere risikoen for udvaskning.

Living Lab-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem rådgivning og fødevareindustri kan accelerere udviklingen af regenerativt landbrug gennem viden, data og praksisnære forsøg. Ambitionen er at gøre regenerative principper til en naturlig del af fremtidens landbrug.

Fakta: Living Lab med fokus på dokumentation

Pilotprojektet blev etableret i 2025 som et Living Lab, hvor Agrovi har gennemført en baseline-undersøgelse af forsøgsgården. Her er der blandt andet målt:

Kulstofindhold i jorden
Antal regnorme som indikator for jordens biologiske aktivitet
Forekomst af nyttedyr, herunder rovbiller, på dyrkningsfladen
Bedriftens praksis vurderet op imod Nestlés eget regenerative framework
En økonomisk analyse af dyrkningssystemet