Gå til hovedindhold

Sund Jord 2026: Sådan dyrker vi mere med mindre input

Hvordan kan vi fastholde udbyttet, når kvælstof og andre input begrænses? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Agrovi igen samler landmænd, eksperter og rådgivere til Sund Jord på Hørbygaard 27. oktober

Det er nye tider for dansk landbrug, og den danske planteavl presses på flere områder end nogensinde før. Reglerne for kvælstof reguleres, kravene til miljø og klima vokser gevaldigt, og værktøjskassen skal forandres. Derfor samler Agrovi nogle af branchens skarpeste praktikere, eksperter og rådgivere, der sammen skal dykke ned i, hvordan vi trods de nye ændringer kan dyrke mere med mindre.

”Vi gentager succesen i år ved at mødes på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi blandt andet sætter fokus på udbytteoptimering ved reduceret brug af kvælstof,” siger planteavlskonsulent Josephine Camilla Nielsen.

Hun glæder sig til en fagligt spændende dag.

”Vi har et stærkt program sammensat af både oplæg, markvandringer og konkrete erfaringer fra nogle af branchens absolut dygtigste,” siger hun.

Ny viden og inspiration

Til arrangementet får Agrovi bl.a. besøg af YEN (Yield Enhancement Network) fra England, hvis resultater udfordrer de traditionelle antagelser, som mange i branchen har om planteavl.

”Dét at YEN gæster Sund Jord 2026 er med til at give indblik i, hvordan deres dyrkningsstrategier kan bruges som et konkret værktøj i marken. Det er en helt speciel mulighed for landmændene at se, hvordan man kan lade sig inspirere af erfaringer fra England,” fortæller planteavlskonsulenten.

Jorden i fokus

Programmet på Hørbygaard vil byde på faglige oplæg, markvandringer og konkrete eksempler fra landmænd, der i forvejen arbejder med pløjefri og regenerativ dyrkning.

Agrovi kommer helt ned i jordens maskinrum ved at grave et stort jordprofilhul for at undersøge, hvad forskellige efterafgrøder, rodsystemer og dyrkningsstrategier betyder for jordstruktur, næringsstofudnyttelse og robusthed.

”Sund Jord er et sted med plads til netværk og fællesskab, hvor du møder andre passionerede landmænd og fagpersoner, der deler interessen for de gode løsninger og pløjefri dyrkning,” fortæller Josephine Camilla Nielsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2026 d. 27. oktober fra kl.08:30 – 15:00 på Hørbygaard ved Holbæk. Læs mere og tilmeld dig her.

Trodser udviklingen: Vækst får Agrovi til at udvide på Falster

Mens mange taler om tilbagegang i landdistrikterne, oplever Agrovi det modsatte på Falster. Den stigende efterspørgsel fra lokale landmænd betyder, at rådgivningsvirksomheden nu udbygger afdelingen i Nørre Alslev

Der findes stadig en helt ny spade med Agrovi-logo på kontoret i Nørre Alslev. Den har været med fra begyndelsen og fortæller historien om en afdeling, der har udviklet sig langt mere, end Agrovi havde forestillet sig.

Da Agrovi rykkede ind på Falster i 2017, var ambitionen først og fremmest at komme tættere på landmændene og ud i marken og kigge på jordsundhed.

”Vi skulle ud at grave efter regnorme med spaden, kigge på dyrkningsprincipper og blandt andet arbejde med regenerative-principper. Vi ville gerne helt tæt på jorden og landmandens hverdag,” siger Christoffer Munk Banke, der er regnskabschef hos Agrovi i Nørre Alslev.

Siden er der sket en del.

”Vi startede med to i 2017, og pludseligt var vi 17 på få år, den joke siger jeg tit. Bortset fra, at vi dag er blevet 18,” siger Christoffer Munk Banke med et smil.

Snart kommer der også spær på den udbygning, som skal danne ramme om den næste skridt for kontoret på Faslter.

”Udviklingen har været utrolig positiv, og kunderne har vist os, at der er et stærkt behov for lokal rådgivning,” siger han.

Væksten kommer fra lokalmiljøet

Lars Møller Andersen er direktør hos Agrovi Business og var med til at starte afdelingen op sammen med Christoffer Munk Banke. Han oplever, at det er den lokale opbakning fra landbruget på Falster og Lolland, som har drevet udviklingen.

”Væksten kommer, fordi landmændene hernede har taget os til sig og bruger os som sparringspartner. Det giver os lyst til at investere endnu mere i området, siger Lars Møller Andersen

Direktøren oplever samtidig, at mange kunder lægger vægt på, at rådgiverne er tæt på deres hverdag.

”Når man står med beslutninger om økonomi, markplaner eller nye krav, betyder det noget, at man kan mødes ansigt til ansigt. Den nærhed gør en forskel, og det er en af forklaringerne på, at vi fortsat vokser her,” fortæller Lars Møller Andersen.

Fra første spadestik til næste kapitel

Udbygningen handler ikke kun om flere kvadratmeter. Den sender også et signal om, at Agrovi tror på udviklingen i området. Agrovi i Nørre Alslev betjener både store landbrug, deltidsbrug samt en voksende række andre erhverv som de hjælper med regnskab, jura, bygninger, lønservice og meget andet. Agrovis egne bygningskonsulenter har forestået projekteringen af den nye udvidelse.

”Der bliver ofte talt om et sted, hvor tingene går tilbage. Vores oplevelse er en anden. Vi møder kunder, der udvikler deres virksomheder og efterspørger specialiseret rådgivning,” siger Lars Møller Andersen.

Han understreger, at ambitionen fortsat er den samme som ved åbningen af kontoret: at være tæt på kunderne og kunne samle flere fagligheder under ét tag. Når kunderne vokser og får nye behov, skal Agrovi kunne følge med, fortæller han.

”Vi har stadig den gamle spade med Agrovi-logo stående. Den skal selvfølgelig frem igen. Det kunne være meget sjovt at tage det første spadestik med den, for vi har tro på fremtiden,” siger Christoffer Munk Banke.

Hvor godt kender du din landejendom? Der kan være muligheder, du ikke har tænkt over

Der findes mange nye muligheder for at udvikle en landejendom. Med en række inspirationsmøder giver Agrovi landejere et aktuelt overblik over de valg, der kan få betydning for fremtiden

Uanset om man har boet på gården i 20 dage eller 20 år, kan det være svært at holde overblik over alle de muligheder, man har ved at udleve sin drøm om livet på landet.

Derfor lancerer Agrovi nu den nye arrangementsserie “Din ejendom – dine muligheder”, hvor ejere af landejendomme får et aktuelt indblik i de forhold, der kan få betydning for deres ejendom. Uanset om de driver landbrug, har fritidslandbrug eller blot har boet på landet i mange år.

”Mange har styr på hverdagen på deres ejendom, men regler og muligheder flytter sig. Derfor kan det være værd at få et samlet overblik over, hvad der er relevant netop nu,” siger Jakob Hyldegård Grimsehl, der er driftsøkonom hos Agrovi.

Et nyt blik på den ejendom, du allerede kender

Bag den nye arrangementsserie ligger en ambition om at give landejere inspiration til at se deres ejendom med nye øjne – ikke mindst i forhold til regler og begrænsninger, som hele tiden forandrer sig.

På møderne samler Agrovi konsulenter inden for økonomi, jura, miljø, grønne arealer, biodiversitet og byggeri på én eftermiddag, så deltagerne får forskellige perspektiver.

”En ejendom er mere end jord, bygninger og tal på bundlinjen. Der kan være muligheder, man ikke har tænkt over, og forhold, det kan betale sig at have styr på, før man skal træffe en beslutning,” siger driftsøkonomen.

Flere fagligheder – ét samlet overblik

Deltagerne får blandt andet indblik i udviklingen på ejendomsmarkedet, de nye ejendomsvurderinger, skat og moms, byggemuligheder samt de regler, der gælder for dyrehold og miljø.

”Økonomi, jura og de praktiske muligheder hænger ofte tættere sammen, end man tror. Når vi samler de forskellige fagligheder, får deltagerne et bedre grundlag for de valg, de træffer,” siger Jakob Hyldegård Grimsehl.

Den første udgave af “Din ejendom – dine muligheder” finder sted i Hillerød den 1. oktober, hvorefter man kan komme ind og høre mere i Ringsted, Nørre Alslev og Holbæk. Arrangementerne er gratis, men kræver tilmelding.

Din ejendom – dine muligheder
Gratis inspirationsmøder for ejere af landejendomme. På agrovi.dk kan man læse mere og tilmelde sig.

Tid: Kl. 16.00–17.30

Kerb, kvælstof og nye greb i marken: Agrovi tester ny rapsstrategi med præcisionssåning og ledsageafgrøder

Kerb, kvælstof og nye greb i marken: 

Agrovi tester ny rapsstrategi med præcisionssåning og ledsageafgrøder

Når kvælstofkvoterne strammes, og værktøjskassen til ukrudtsbekæmpelse bliver mindre, er der brug for nye greb i marken. Det er udgangspunktet for et omfattende rapsforsøg, hvor Agrovi kombinerer præcisionssåning, rækkeafstande og målrettet gødskning

Hvordan får man mest muligt ud af færre input?

Det spørgsmål er blevet mere aktuelt for planteavlere, efter at kvælstoframmerne er blevet strammere, og mulighederne for kemisk ukrudtsbekæmpelse er blevet færre.

Derfor har Agrovi etableret et omfattende forsøg i vinterraps, hvor flere dyrkningsgreb bliver kombineret for at undersøge, om de kan styrke afgrøden og samtidig reducere behovet for traditionelle input.

”Vi kan ikke længere gøre, som vi plejer. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvilke agronomiske greb der virker bedst sammen, og hvor vi kan blive mere præcise,” siger planteavlskonsulent Emil Elsborg Christensen fra Agrovi.

Billede: Emil Elsborg Christensen, Planteavlskonsulent i Agrovi

To såmetoder i direkte duel

En central del af forsøget sammenligner to direkte såmaskiner, der begge grubber jorden før såning, men etablerer rapsen på forskellige måder. Den ene løsning er en traditionel grubbe- og såmetode, mens den anden kombinerer grubning med præcisionssåning, hvor frøene placeres med langt større nøjagtighed.

Målet er at undersøge, om den mere ensartede planteafstand giver kraftigere planter og et mere robust udgangspunkt gennem sæsonen. Samtidig bliver forskellige rækkeafstande afprøvet, fortæller konsulenten.

”Når vi arbejder med større rækkeafstand, åbner det nogle muligheder senere på sæsonen. Det gælder både mekanisk ukrudtsbekæmpelse og en mere målrettet placering af gødningen,” siger Emil Elsborg Christensen.


Kan ledsageafgrøder dæmpe rapsjordlopper?

Skadedyr indgår også i forsøget. Rapsen blev sået allerede 5. august for at give planterne et forspring, inden rapsjordlopperne bliver aktive. Derudover er der etableret ledsageafgrøder som bukkehorn, boghvede og alexandrinerkløver mellem rapsplanterne. Forsøget skal nu vise, om ledsageafgrøderne kan reducere angrebene og gøre hovedafgrøden mere robust.

”Companion crops er interessante, fordi de måske kan påvirke skadedyrenes adfærd uden at være en direkte bekæmpelse. Det er den slags løsninger, vi skal til at arbejde med nu,” fortællers Emil Elsborg Christensen.

Ukrudt, jordbearbejdning og rækkeafstand

Ukrudtsbekæmpelsen er et andet centralt tema. Efter at Kerb ikke længere er en mulighed, undersøger Agrovi, hvordan jordbearbejdning og rækkeafstand påvirker ukrudtsfloraen.

Rækkeafstanden gør det muligt med mekanisk bearbejdning mellem rækkerne og samtidigt gør den uberørte jord behovet for bekæmpelse mindre.

En del af forsøget er derfor dybharvet, mens andre parceller er direkte sået.

Her ser rådgiverne blandt andet på, om dybere bearbejdning aktiverer flere ukrudtsfrø, eller om den samtidig kan svække rodukrudt ved at skære rødder og udløbere over.

Gødning kun dér, hvor den gør gavn

Forsøget undersøger også, om præcis dosering af gødningen kan øge udnyttelsen af næringsstofferne.

Når rapsen dyrkes med større rækkeafstand, er tanken at gøde omkring afgrøderækkerne frem for at fordele jævnt over hele markfladen. Teorien er, at det både kan styrke afgrøden og begrænse ukrudtet mellem rækkerne, og at man samtidigt sparer på gødningen.

”Hvis vi kan placere gødningen mere præcist, er det ikke kun et spørgsmål om at spare gødning. Det handler om at få mere effekt ud af de næringsstoffer, vi har til rådighed,” siger Emil Elsborg Christensen.

Vises frem på Sund Jord

Forsøget bliver et af hovedtemaerne på Agrovis arrangement Sund Jord 2026 den 27. oktober, hvor planteavlere kan se resultaterne i marken og få indblik i, hvordan flere værktøjer kan kombineres i en hverdag med strammere rammevilkår.

”Det spændende er ikke ét enkelt greb, men hvordan flere løsninger kan spille sammen. Vi kan allerede nu se nogle interessante forskelle i marken, som vi glæder os til at diskutere med planteavlerne,” siger Emil Elsborg Christensen.

Vil du vide mere?

Emil Elsborg Christensen

Planteavls- og projektkonsulent 4822 5293 2322 5293 eec@agrovi.dk
emil elsborg christensen
planteavls- og projektkonsulent
4822 5293
2322 5293
eec@agrovi.dk

kerb, kvælstof og nye greb i marken: 

agrovi tester ny rapsstrategi med præcisionssåning og ledsageafgrøder

når kvælstofkvoterne strammes, og værktøjskassen til ukrudtsbekæmpelse bliver mindre, er der brug for nye greb i marken. det er udgangspunktet for et omfattende rapsforsøg, hvor agrovi kombinerer præcisionssåning, rækkeafstande og målrettet gødskning

hvordan får man mest muligt ud af færre input?

det spørgsmål er blevet mere aktuelt for planteavlere, efter at kvælstoframmerne er blevet strammere, og mulighederne for kemisk ukrudtsbekæmpelse er blevet færre.

derfor har agrovi etableret et omfattende forsøg i vinterraps, hvor flere dyrkningsgreb bliver kombineret for at undersøge, om de kan styrke afgrøden og samtidig reducere behovet for traditionelle input.

”vi kan ikke længere gøre, som vi plejer. derfor er vi nødt til at finde ud af, hvilke agronomiske greb der virker bedst sammen, og hvor vi kan blive mere præcise,” siger planteavlskonsulent emil elsborg christensen fra agrovi.

billede: emil elsborg christensen, planteavlskonsulent i agrovi

to såmetoder i direkte duel

en central del af forsøget sammenligner to direkte såmaskiner, der begge grubber jorden før såning, men etablerer rapsen på forskellige måder. den ene løsning er en traditionel grubbe- og såmetode, mens den anden kombinerer grubning med præcisionssåning, hvor frøene placeres med langt større nøjagtighed.

målet er at undersøge, om den mere ensartede planteafstand giver kraftigere planter og et mere robust udgangspunkt gennem sæsonen. samtidig bliver forskellige rækkeafstande afprøvet, fortæller konsulenten.

”når vi arbejder med større rækkeafstand, åbner det nogle muligheder senere på sæsonen. det gælder både mekanisk ukrudtsbekæmpelse og en mere målrettet placering af gødningen,” siger emil elsborg christensen.

kan ledsageafgrøder dæmpe rapsjordlopper?

skadedyr indgår også i forsøget. rapsen blev sået allerede 5. august for at give planterne et forspring, inden rapsjordlopperne bliver aktive. derudover er der etableret ledsageafgrøder som bukkehorn, boghvede og alexandrinerkløver mellem rapsplanterne. forsøget skal nu vise, om ledsageafgrøderne kan reducere angrebene og gøre hovedafgrøden mere robust.

”companion crops er interessante, fordi de måske kan påvirke skadedyrenes adfærd uden at være en direkte bekæmpelse. det er den slags løsninger, vi skal til at arbejde med nu,” fortællers emil elsborg christensen.

ukrudt, jordbearbejdning og rækkeafstand

ukrudtsbekæmpelsen er et andet centralt tema. efter at kerb ikke længere er en mulighed, undersøger agrovi, hvordan jordbearbejdning og rækkeafstand påvirker ukrudtsfloraen.

rækkeafstanden gør det muligt med mekanisk bearbejdning mellem rækkerne og samtidigt gør den uberørte jord behovet for bekæmpelse mindre.

en del af forsøget er derfor dybharvet, mens andre parceller er direkte sået.

her ser rådgiverne blandt andet på, om dybere bearbejdning aktiverer flere ukrudtsfrø, eller om den samtidig kan svække rodukrudt ved at skære rødder og udløbere over.

gødning kun dér, hvor den gør gavn

forsøget undersøger også, om præcis dosering af gødningen kan øge udnyttelsen af næringsstofferne.

når rapsen dyrkes med større rækkeafstand, er tanken at gøde omkring afgrøderækkerne frem for at fordele jævnt over hele markfladen. teorien er, at det både kan styrke afgrøden og begrænse ukrudtet mellem rækkerne, og at man samtidigt sparer på gødningen.

”hvis vi kan placere gødningen mere præcist, er det ikke kun et spørgsmål om at spare gødning. det handler om at få mere effekt ud af de næringsstoffer, vi har til rådighed,” siger emil elsborg christensen.

vises frem på sund jord

forsøget bliver et af hovedtemaerne på agrovis arrangement sund jord 2026 den 27. oktober, hvor planteavlere kan se resultaterne i marken og få indblik i, hvordan flere værktøjer kan kombineres i en hverdag med strammere rammevilkår.

”det spændende er ikke ét enkelt greb, men hvordan flere løsninger kan spille sammen. vi kan allerede nu se nogle interessante forskelle i marken, som vi glæder os til at diskutere med planteavlerne,” siger emil elsborg christensen.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25239"]

25239
https://www.agrovi.dk/contact/emil-elsborg-christensen/

Læs videre

Mange tidligere landbrugsejendomme kan få landbrugskategorien tilbage

Ejer du en mindre landbrugsejendom, eller overvejer du at købe en, kan der være godt nyt på vej. Efter flere års kritik af omkategoriseringen af landzoneejendomme er der nu udsigt til ændringer, som kan få stor betydning for både ejere og potentielle købere af mindre landbrugsejendomme.

Siden 2023 har tusindvis af ejere oplevet, at deres ejendom blev omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig. I alt blev ca. 22.000 ejendomme berørt. Heraf blev ca. 7.000 omkategoriseret fra landbrug til erhvervsejendom.

For mange kom ændringen som en overraskelse, da ejendommene ikke nødvendigvis havde ændret karakter. De lå fortsat i landzone, havde jord og blev eksempelvis brugt til græsning, skov eller naturpleje. Alligevel vurderede Vurderingsstyrelsen, at de ikke længere skulle kategoriseres som landbrugsejendomme.

Det har blandt andet medført markante stigninger i ejendomsskatten for nogle ejere og ændrede skattemæssige vilkår. Det har ført til betydelig kritik fra både foreninger, organisationer og borgere.

Kritikken førte i første omgang til en overgangsordning, som skulle begrænse ejerudgifterne frem til et eventuelt ejerskifte. Men nu er der også udsigt til, at ca. 13.000 ejendomme kan blive omkategoriseret tilbage til den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Nye regler fra 1. januar 2027

Med de nye regler, der får virkning fra vurderingen pr. 1. januar 2027, indføres en samlet kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Det er en væsentlig ændring af den måde, landzoneejendomme kategoriseres på. Hvor vurderingen tidligere i høj grad tog udgangspunkt i, om der blev drevet traditionelt landbrug, lægger de nye regler op til en bredere vurdering.

Her får blandt andet natur, skov, græsning og ekstensiv arealanvendelse en større betydning på lige fod med den klassiske landbrugsdrift. Det betyder, at mange af de ejendomme, der tidligere er blevet omkategoriseret, igen kan have mulighed for at blive vurderet som landbrugs-, skov- og naturejendomme. Den endelige afgørelse vil dog fortsat bero på en konkret vurdering af den enkelte ejendom.

Hvad betyder det for dig som ejer?

For ejere af tidligere landbrugsejendomme kan det derfor være relevant at undersøge, om din ejendom med de nye regler igen kan blive vurderet som en landbrugs-, skov- og naturejendom.

Samtidig bør du se nærmere på overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83 c. Som ejer kan du efter bestemmelsen vælge at fastholde ejendommens status som ejerbolig. Valget skal træffes inden udløbet af klagefristen og kan ikke senere omgøres. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af den konkrete ejendom og ejerens skattemæssige forhold.

I lovbemærkningerne anerkendes det, at reglerne fra 2017 har haft utilsigtede konsekvenser. Samtidig understreges det, at ejendomsskatterne ikke skal stå i vejen for naturgenopretning eller ekstensiv arealanvendelse.

Overvejer du at sælge?

Hvis du overvejer at sælge en ejendom, der i dag er kategoriseret som ejerbolig, men som fra 1. januar 2027 kan blive omfattet af den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, bør du være opmærksom på overgangsordningen i § 83 c.

Det skyldes blandt andet, at ejendomskategorien kan have betydning for den skattemæssige behandling af en avance ved et senere salg.

Hvis ejendommen opfylder betingelserne for parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, kan en avance ved salg som ejerbolig være skattefri. Ved kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom gælder der andre regler, herunder ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Det kan derfor være en væsentlig beslutning, om du vil fastholde ejerboligstatus efter § 83 c eller lade ejendommen overgå til den nye kategori.

Vi anbefaler, at du drøfter spørgsmålet med din egen revisor eller skatterådgiver. Agrovi kan samtidig hjælpe med en konkret vurdering af ejendommen og betydningen af de nye regler.

Overvejer du at købe?

De nye regler kan også være interessante, hvis du går med tanker om at købe et mindre landsted, hobbylandbrug eller en naturejendom.

Hvis ejendommen bliver omkategoriseret til landbrugs-, skov- og naturejendom, vil produktionsjorden blive omfattet af de særlige vurderings- og beskatningsregler for denne kategori. Det kan typisk give et væsentligt lavere beskatningsgrundlag for produktionsjorden end ved en ejerbolig.

Derfor bør du som potentiel køber ikke kun se på ejendommens nuværende kategori og ejerudgifter. Det kan også være relevant at undersøge, om ejendommen forventes at blive omfattet af den nye kategori fra 2027.

For mange ejendomsejere – og dermed også potentielle købere – kan 2027 derfor blive året, hvor tidligere landbrugsejendomme igen får en vurderingskategori, der i højere grad afspejler ejendommens anvendelse.

Er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for din ejendom, er du velkommen til at kontakte Agrovi.

Vil du vide mere?

sally toft
sagsbehandler
4822 5253
2059 8853
sht@agrovi.dk

ejer du en mindre landbrugsejendom, eller overvejer du at købe en, kan der være godt nyt på vej. efter flere års kritik af omkategoriseringen af landzoneejendomme er der nu udsigt til ændringer, som kan få stor betydning for både ejere og potentielle købere af mindre landbrugsejendomme.

siden 2023 har tusindvis af ejere oplevet, at deres ejendom blev omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig. i alt blev ca. 22.000 ejendomme berørt. heraf blev ca. 7.000 omkategoriseret fra landbrug til erhvervsejendom.

for mange kom ændringen som en overraskelse, da ejendommene ikke nødvendigvis havde ændret karakter. de lå fortsat i landzone, havde jord og blev eksempelvis brugt til græsning, skov eller naturpleje. alligevel vurderede vurderingsstyrelsen, at de ikke længere skulle kategoriseres som landbrugsejendomme.

det har blandt andet medført markante stigninger i ejendomsskatten for nogle ejere og ændrede skattemæssige vilkår. det har ført til betydelig kritik fra både foreninger, organisationer og borgere.

kritikken førte i første omgang til en overgangsordning, som skulle begrænse ejerudgifterne frem til et eventuelt ejerskifte. men nu er der også udsigt til, at ca. 13.000 ejendomme kan blive omkategoriseret tilbage til den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

nye regler fra 1. januar 2027

med de nye regler, der får virkning fra vurderingen pr. 1. januar 2027, indføres en samlet kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

det er en væsentlig ændring af den måde, landzoneejendomme kategoriseres på. hvor vurderingen tidligere i høj grad tog udgangspunkt i, om der blev drevet traditionelt landbrug, lægger de nye regler op til en bredere vurdering.

her får blandt andet natur, skov, græsning og ekstensiv arealanvendelse en større betydning på lige fod med den klassiske landbrugsdrift. det betyder, at mange af de ejendomme, der tidligere er blevet omkategoriseret, igen kan have mulighed for at blive vurderet som landbrugs-, skov- og naturejendomme. den endelige afgørelse vil dog fortsat bero på en konkret vurdering af den enkelte ejendom.

hvad betyder det for dig som ejer?

for ejere af tidligere landbrugsejendomme kan det derfor være relevant at undersøge, om din ejendom med de nye regler igen kan blive vurderet som en landbrugs-, skov- og naturejendom.

samtidig bør du se nærmere på overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83 c. som ejer kan du efter bestemmelsen vælge at fastholde ejendommens status som ejerbolig. valget skal træffes inden udløbet af klagefristen og kan ikke senere omgøres. hvilken løsning der er bedst, afhænger af den konkrete ejendom og ejerens skattemæssige forhold.

i lovbemærkningerne anerkendes det, at reglerne fra 2017 har haft utilsigtede konsekvenser. samtidig understreges det, at ejendomsskatterne ikke skal stå i vejen for naturgenopretning eller ekstensiv arealanvendelse.

overvejer du at sælge?

hvis du overvejer at sælge en ejendom, der i dag er kategoriseret som ejerbolig, men som fra 1. januar 2027 kan blive omfattet af den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, bør du være opmærksom på overgangsordningen i § 83 c.

det skyldes blandt andet, at ejendomskategorien kan have betydning for den skattemæssige behandling af en avance ved et senere salg.

hvis ejendommen opfylder betingelserne for parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, kan en avance ved salg som ejerbolig være skattefri. ved kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom gælder der andre regler, herunder ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

det kan derfor være en væsentlig beslutning, om du vil fastholde ejerboligstatus efter § 83 c eller lade ejendommen overgå til den nye kategori.

vi anbefaler, at du drøfter spørgsmålet med din egen revisor eller skatterådgiver. agrovi kan samtidig hjælpe med en konkret vurdering af ejendommen og betydningen af de nye regler.

overvejer du at købe?

de nye regler kan også være interessante, hvis du går med tanker om at købe et mindre landsted, hobbylandbrug eller en naturejendom.

hvis ejendommen bliver omkategoriseret til landbrugs-, skov- og naturejendom, vil produktionsjorden blive omfattet af de særlige vurderings- og beskatningsregler for denne kategori. det kan typisk give et væsentligt lavere beskatningsgrundlag for produktionsjorden end ved en ejerbolig.

derfor bør du som potentiel køber ikke kun se på ejendommens nuværende kategori og ejerudgifter. det kan også være relevant at undersøge, om ejendommen forventes at blive omfattet af den nye kategori fra 2027.

for mange ejendomsejere – og dermed også potentielle købere – kan 2027 derfor blive året, hvor tidligere landbrugsejendomme igen får en vurderingskategori, der i højere grad afspejler ejendommens anvendelse.

er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for din ejendom, er du velkommen til at kontakte agrovi.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="38863"]

38863
https://www.agrovi.dk/contact/sally-toft-rasmussen/

Læs videre

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0