Biokul har et stort potentiale til at hjælpe dansk landbrug i kampen mod klimaproblemerne, og teknologien er en vigtig del af Grøn Trepart-aftalen, hvor den forventes at bidrage med op til en tredjedel af reduktionsmålet – alligevel fylder pyrolyse og biokul meget lidt i debatten om Grøn Trepart, og det er de færreste landmænd, der kender til teknologiens muligheder. Læs med for at lære om fordelene af biokul og bliv klogere på, hvorfor der er afsat hele 10 milliarder kroner i grøn trepart til at udbrede brugen af biokul.

Du kan også dele din mening ved at besvare vores spørgeskema, og deltage i konkurrencen om at vinde tre flasker vin.

Hvad er biokul, og hvorfor skal vi interessere os for det?

Biokul bliver produceret ved pyrolyse — en proces, hvor biomasse som halm og biogasrestfibre opvarmes uden ilt. Resultatet er tre produkter: biokul, olie og gas. Olie og gas kan bruges som fossilfrit brændstof, mens biokullet bliver tilbage som et stabilt kulstoflager. Når biokul spredes på marken, kan det lagre kulstoffet i rigtig mange år, og samtidig forbedres jordens struktur og frugtbarhed.

Men hvorfor er det vigtigt netop nu? Fordi Danmark med den grønne trepartsaftale har valgt at satse stort på prioritering af pyrolyse og biokul, som et centralt virkemiddel for at nedbringe landbrugets CO₂-udledning.

Den grønne trepart satser på biokul

I juni 2024 indgik regeringen og de centrale aktører i og omkring landbruget en ny klimaaftale — den grønne trepart — som udstikker retningen for et grønnere, mere bæredygtigt landbrug. Biokul er et af nøglevirkemidlerne til reduktion af klimagasser i aftalen, og der er derfor frem mod 2045 afsat 10 milliarder kroner til at udvikle og udbrede teknologien. Allerede i 2030 er målet at lagre 0,3 millioner tons CO₂ med biokul.

Kan reducere CO2- og lattergasudledninger

Grunden til, at det prioriteres så højt, er, at biokul kan fjerne CO2 fra atmosfæren og langtidslagre det i jorden. Derudover har flere forsøg vist, at det kan mindske udledningen af lattergas, der er en næsten 300 gange kraftigere drivhusgas end CO₂.

Foreløbige resultater fra forskningsprojektet MitiChar har ved forsøg på Højbakkegaard i Taastrup vist, at store mængder biokul kan reducere lattergasemissioner med 25-49 %, afhængig af hvordan det er produceret, og mængden der tilføres. Selvom dette potentiale stadig er usikkert og er opnået ved tilførsel af meget store mængder af biokul, så viser det dog alligevel, at det kunne være en effekt, man kan indregne på sigt. Det betyder, at landbruget måske kan dæmpe en af sine store, uundgåelige klimabelastninger uden at ændre alt andet i driften.

Med andre ord: biokul har et stort potentiale til at lagre kulstof i landbrugsjord, og det kan måske blive et afgørende virkemiddel til at reducere lattergasemmissioner — og så kan det også forbedre din jord.

Sådan kan biokul forbedre din jord

Det smarte ved biokul er, at det ikke blot er et restprodukt fra pyrolyse, men et nyttigt produkt til jordforbedring. Udover at biokullet binder kulstof fra plantemateriale i jorden og dermed modvirker at kulstoffet frigives som CO2, så øger det også jordens vandholdende evne, giver større porøsitet og er med til at holde på næringsstoffer.

Er der ulemper? Biokul er ingen mirakelkur uden risici. De første års forsøg har vist, at store mængder biokul på én gang kan sænke udbyttet i en periode, sandsynligvis fordi kvælstoffet i jorden midlertidigt bliver mindre tilgængeligt for planterne. Men med lavere doser ser det ikke ud til at have en negativ effekt på høstudbyttet. Der forskes stadig i, hvilke mængder der giver optimale fordele med færrest ulemper.

Et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid

Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning — og hovedparten af lattergassen. Mange biologiske processer i mark og stald kan ikke helt undgå at udlede klimagasser. Derfor er det nødvendigt med løsninger, der kan trække CO₂ ud af kredsløbet. Her kan biokul blive en del af svaret.

Hvis vi ikke bruger restprodukterne fra mark og stald til pyrolyse, bliver de ofte brændt af eller nedbrudt hurtigt, hvilket frigiver CO₂. Med pyrolyse laves de om til stabile kulstoflagre — som samtidig kan give en bedre jordbund at dyrke i.

Giv din mening og vind tre flasker vin

Lige nu undersøger vi landmænds holdning til at modtage biokul, som en del af et forskningsprojektet MitiChar under AgriFoodTure partnerskabet. Undersøgelsen er afgørende for den fremtidige model for anvendelse af biokul i landbruget. Hvis du kunne tænke dig at give din mening til kende og deltage i lodtrækningen om tre flasker vin, så udfyld dette 2-minutters spørgeskema her.

En ny rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Arbejdsmiljørådet slår fast, at landbruget fortsat er den farligste branche at arbejde i Danmark. Hvert år mister fem personer livet under arbejdet på landbrug, og ulykkerne sker ofte som følge af forkert brug af maskiner, gamle eller ulovlige maskiner samt en manglende sikkerhedskultur.

Landbruget har længe været en af de mest ulykkesramte sektorer, og det høje antal dødsulykker viser med al tydelighed, at der er behov for øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gælder især i høstsæsonen, hvor travlhed og tidspres er stort, og risikoen for fejl stiger.

“Det er tankevækkende, at ulykkerne i landbruget ikke falder. Vi skal som branche blive bedre til at planlægge arbejdet sikkert fra start og sikre, at alle maskiner bruges korrekt og under de rette omstændigheder,” siger Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi. Hun understreger, at en stærkere sikkerhedskultur og bedre ledelse er afgørende for at forhindre ulykker.

Rapporten fra Arbejdsmiljørådet peger på tre hovedårsager til de alvorlige ulykker:

• Forkert brug af maskiner
• Brug af gamle eller ulovlige maskiner
• En arbejdskultur, som ikke prioriterer sikkerheden højt nok i det daglige arbejde.

Mange arbejdsopgaver i landbruget foregår alene og udendørs med store og komplekse maskiner, hvilket øger risikoen for ulykker. Ulykkerne sker sjældent på grund af en enkeltstående fejl, men som et samspil af flere faktorer. Det kan være dårlig planlægning, stor travlhed, manglende erfaring og en tendens til stor risikovillighed.

Ifølge rapporten er ledelsens rolle helt central. Mange steder overlades sikkerhedsansvaret i praksis til medarbejderne, og der mangler fokus på, hvordan arbejdet skal organiseres og planlægges med sikkerheden for øje. Det øger risikoen for, at medarbejdere tager unødvendige chancer. En bevidst og aktiv indsats for at skabe en bedre sikkerhedskultur vil ikke kun mindske antallet af ulykker, men også gøre det lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i en branche, der ofte har udfordringer med arbejdskraft.

Hos Agrovi opfordrer vi derfor alle landmænd og medarbejdere til at tage arbejdsmiljøet alvorligt – især i den travle høstsæson. Det handler om at have styr på sin APV, sikre at maskinerne er lovlige og vedligeholdt, og at instruktioner følges nøje.

“Det handler ikke om at være bedrevidende eller belærende, men om at passe på sig selv og hinanden. Sikkerheden skal være en naturlig del af planlægningen og det daglige arbejde,” siger Ann Frost.

Hvordan ser det ud hos jer? Er sikkerheden integreret i jeres arbejdsrutiner? Hos Agrovi står vi klar med arbejdsmiljørådgivning, der hjælper jer med at identificere risici og implementere løsninger, som passer til netop jeres virksomhed.

Vil du sikre, at høsten bliver både effektiv og sikker? Kontakt Agrovis arbejdsmiljørådgivere for en samtale om, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet på jeres bedrift.