Vidste du, at med de nye EU-støtteordninger, kan du få tilskud til at hjælpe biodiversiteten og endda tjene penge på at omlægge til naturnær drift? 

Biodiversiteten i Danmark er stadig i tilbagegang, og mange arter er truede. Dette skyldes især mangel på levesteder. Grundet de økonomiske rammer og ændret livsstil over de seneste 50-70 år er markerne blevet større og lagt sammen, læhegn ryddet, skel i landskabet sløjfet, græssende dyr taget på stald, de varierede landbohaver er blevet erstattet med græsplæner, enge, der før var afgræsset, er nu enten opdyrket eller opgivet: Den lysåbne natur er en mangelvare. Mange af de arter, der er knyttet til disse naturtyper, er truede eller helt forsvundet. Men vidste du, at hvis du ejer jord, kan du være med til at gøre en forskel for Danmarks sårbare dyre- og plantearter? Og så kan det ovenikøbet være en god forretning, fortæller Andreas Höll, fra Agrovi Biodiversitet.

Hvis du bor på landet og ejer eller langtidslejer mere end 2 hektar landbrugsjord, har du mulighed for at benytte EU’s nye støtteordninger til at skabe mere natur på din ejendom. Ved at omlægge din landbrugsjord kan du gøre en stor forskel. Fra årsskiftet 2023 er der blevet bedre muligheder for at kombinere landbrugsstøtten og naturtiltag. Vil du undgå ansøgningsskemaer, frøvalg, plejeplaner m.v., er der heldigvis hjælp at hente. Agrovis biodiversitetsteam arbejder med, hvordan lodsejere kan bruge EU’s støtteordninger til at forbedre naturen. Henrik Helweg-Larsen, der er projektleder i Agrovis biodiversitetsteam og har arbejdet med genetablering af naturområder i en årrække, mener at der er fantastisk nyt for biodiversiteten: ”Det er nu muligt at etablere overdrev og indplante træer og buske, hvorefter de for eksempel plejes af græssende dyr og samtidig modtage EU landbrugsstøtte til arealerne. Disse arealer vil efter en årrække tilbyde nye levesteder for rigtig mange arter og samtidig bevare deres landbrugsstatus.”

Henrik fortæller at Agrovi har startet biodiversitetsteamet ud fra et ønske at understøtte en udvikling mod bedre vilkår for de danske dyre- og plantearter og samtidig en nydelse for dem der bor på landet. Agrovi Biodiversitet vil gerne hjælpe alle, der har ansvaret for et stykke jord og ønsker at gøre noget godt for den danske natur. ”Heldigvis er det forholdsvist nemt at gøre en forskel for biodiversiteten. Mange af de sårbare dyr og planter er ret taknemmelige og vender gerne tilbage, når deres livsbetingelser er opfyldt,” siger Henrik.

Hvis du bekymrer dig om økonomien i omlægningen af landbrugsjord til natur er der gode nyheder. Med EUs nye støtteordninger er det nemlig ikke kun godt for biodiversiteten men der er også økonomiske fordele at hente. (Læs i case nedenfor).

Andreas Höll er teamleder for Agrovi Biodiversitet og har arbejdet med landbrug og naturbeskyttelse gennem hele sit arbejdsliv. Ifølge ham er de nye støtteordninger er en rigtig god nyhed for alle, der ønsker at give naturen en hjælpende hånd. “Vi mener, der skal være bedre plads til naturen, ikke mindst i det åbne landskab. Vi arbejder med at finde ud af hvordan støtteordningerne kan bruges til at skabe mere natur.”

Henrik og Andreas har et godt bud til dig som læser: ”Vores biodiversitetsteam har 15 års erfaring med naturgenopretning, og vi vil arbejde for at opnå de bedste resultater på netop din jord. Gennem en gennemprøvet proces får vi klarlagt, hvad dine arealers potentiale er og hvilke muligheder du har for omlægning, vi udarbejder en drifts- og biodiversitetsplan sammen med dig. Vi hjælper med støtteordningsansøgninger og efterfølgende rådgiver vi i drift og pleje, så naturen får de bedste betingelser på din ejendom.”

For at skabe de bedste betingelser for naturen, har Agrovi udviklet deres egne frøblandinger, fortæller Henrik. ”Ved etablering bruger vi de artsrige frøblandinger, som vi har udviklet specifikt til agerjord. I blandingerne har vi anvendt hjemmehørende danske arter, der giver føde til vores insekter.”

Henrik forklarer om valget af plantearter: ”Overdrevsblandingen 2023 indeholder 28 arter – blandt andet nogle af de populære etårige arter som valmuer, kornblomst og hvid okseøje, men størstedelen er flerårige, som slangehoved, dagpragtstjerne, liden klokke og bakkenellike. Disse er alle plantearter, der skaber levegrundlaget for mange andre organismer, og derudover danner de et blomstrende landskab, som vi mennesker kan glæde os over.”

Overvejer du en omlægning til natur, kan du kontakte Agrovi’s biodiversitetsafdeling for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe mere natur på din landejendom. Læs mere på: https://www.agrovi.dk/biodiversitet/biodiversitet-det-aabne-land/.

Sådan kan du komme i gang (eksempel):

• Agrovi kommer ud på din ejendom til en markvandring, hvor de vurderer din ejendoms potentiale drøfter dine ønsker
• Over sommeren klargøres det udlagte stykke jord gennem en sommerbrak
• Om efteråret sås frøblandingen, da det minder mest om den livscyklus de fleste vilde urter har, men i nogle tilfælde er der mulighed for forårs-såning
• Der kan plantes træer på arealet i et vist omfang. Det vil forøge naturværdien yderligere
• Alt efter vejret viser de første blomster sig maj året efter
• Efter godt halvandet år, har alle arter vist sig for første gang og den egentlige pleje, for eksempel med græssende dyr, kan påbegyndes

CASE

Vi har en ejendom med 5 ½ hektar landbrugsbrug. Ejeren vil gerne finde ud af, hvordan den mest profitable indtjening via støtteordningerne opnås. Med hans areal, har han flere muligheder:

Den mest støttegivende anvendelse af de eksisterende græsarealer er at fortsætte med græs til høslæt (eller afgræsning). Det giver op til godt 6.800 kr. pr. hektar pr. år, hvis man bliver økolog. Efter to år falder støtteniveauet til 5.200 kr./ha og år.

En anden mulighed består i at lade op til halvdelen af ejendommens landbrugsareal stå urørt. Anmeldes disse ”småbiotoper” under støtteordningen ”Biodiversitet og bæredygtighed”, kan man her opnå ca. 4.600 kr./ha årligt.

I et hjørne af ejendommen er der et beskyttet overdrev på godt 0,3 ha, et fint stykke natur. Støttemæssigt trækker beskyttelsesstatus desværre ned. Støtten kommer ikke over de 1.900 kr./ha fra Grundbetalingsordningen. Grunden er, at de støtteordninger til ekstensivt biodiversitets-landbrug (se ovenfor), der giver mere, ikke kan anvendes på arealer, der i forvejen er lovligt beskyttet natur. Og fordi arealet er langt under de 2 ha minimumsgrænse for naturplejeordninger, kan man ej heller anvende disse.

Samlet set, kan man groft skitsere følgende scenarier for udbytte via støtteordninger skitsere:

Scenario 1: kun Grundbetaling                                                       ca. 10.500 kr.
Scenario 2: Biodiversitetsvenlig med økologi                             ca. 36.100 kr.
(efter 2 år                                                                       ca. 27.800 kr.)
Scenario 3: Biodiversitetsvenlig uden økologi                            ca. 21.400 kr.

Arv og gave er ikke automatisk særeje – det skal bestemmes af arvelader eller gavegiver. Ved at oprette et testamente, kan du sørge for, at arven efter dig går til dit barn.

Er dit barn gift, kan du ved at oprette testamente sikre, at arven efter dig tilkommer dit barn og ikke dit svigerbarn.

Lader du i stedet arven fordeles efter arvelovens regler, kan du ikke være sikker på, at arven ikke skal deles mellem dit barn og svigerbarn, hvis de bliver separeret eller skilt.

Bliver dit barn skilt eller separeret, skal formuen i deres ægteskab deles mellem de to ved en såkaldt bodeling. Dvs. fx fast ejendom, løsøre og penges deles mellem dit barn og svigerbarn.

Har du efterladt arv uden bestemmelse om særeje til dit barn, vil denne arv også indgå i bodelingen, og vil skulle deles mellem dit barn og svigerbarn.

Opret testamente

Ved at oprette et tastemente, kan du bestemme, at arven efter dig skal tilfalde dit barn som særeje, og dermed undgå, at arven indgår i en bodeling mellem dit barn og svigerbarn, hvis de skulle vælge at blive separeret eller skilt.

Du kan vælge mellem flere særeje-former. Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du vil høre mere herom, eller har brug for hjælp eller gode råd.

De seneste år har været præget af meget stor aktivitet i omlægning af lån – mange har f.eks. opnået en betragtelig reduktion i restgælden ved konvertering af lavtforrentede lån til lån med variabel rente. Omkostningerne ved omlægning er store – nogle af omkostningerne er synlige, andre er ikke.

En del af omkostningerne er nøje beskrevet i omlægningstilbud og mange synes, at omkostningerne er meget høje, men den økonomiske ”smerte” er til at leve med, idet omkostningerne indregnes i det nye lån, man skal således ikke have penge op af lommen. For store lån har de synlige omkostninger forholdsvis mindre betydning sammenholdt omlægning af mindre lån.

De ”ikke synlige” omkostninger er den margin som udstederen af realkreditlånene opnår ved at handle obligationer på Københavns fondsbørs. For at opgøre denne margin(merindtjening) har vi hentet kursinformationer for handel med obligationer. Det drejer sig om 5% 30-årige obligationer med udløb i henholdsvis 2056 og 2053. Den ene obligation med udløb i 2053 bliver købt ved indfrielse af- 5% 30-årige lån – ved indfrielse af lån f.eks. ved handel med ejendom. Den anden obligation – 5% 2056- bliver solgt ved optagelse af et 5% 30-årigt lån. Vi sammenligner således obligationskurser for samme låntype og antager, obligationernes egenskaber er ens, idet der ikke er stor forskel i den periode, hvor lånene er udstedt i de 2 obligationsserier. Opgørelsen viser, at der er en kursforskel på ca. 1 kurspoint – se figur 1. Det er en forskel som antages at bidrage til en væsentlig merindtjening for bankerne, idet det er bankerne som handler dine obligationer, når dit realkreditlån både bliver optaget og indfriet.

Det betyder, at der udover de synlige omkostninger, som fremgår af lånetilbud, er omkostninger svarende til 100 t.kr. ved omlægning af et lån på 10 mio. kr.

For låntager er det vanskelig at påvirke handelskurserne ved omlægning af realkreditlån. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de tilbudte handelskurser. Accepter derfor ikke en standardkurs, men spørg ind til en skarp kurs, som ofte er bedre og som kan give dig en større besparelse sammenholdt med de synligomkostninger – omkostninger til sagsbehandling og andre gebyrer. Du kan altid følge handelskurserne for obligationerne bag dit realkreditlån på Københavns fondsbørs – også for dit lån. Det fremgår 10-20 minutter efter du har indgået en aftale med banken.

Jordens frugtbarhed er fundamentet for en sund og produktiv afgrøde. En frugtbar jord kendetegnes ved evnen til at forsyne afgrøder med nødvendige næringsstoffer og opretholde optimal dræning og vandretention. At forstå, hvordan man dyrker en frugtbar jord, er afgørende for en produktiv afgrøde. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan jordens frugtbarhed påvirker udbyttet og kvaliteten af afgrøder samt vigtigheden af velovervejet jordforvaltning med regenerative metoder.

Sammenhængen Mellem Jordens Frugtbarhed og Afgrødeproduktivitet

Jordens frugtbarhed handler primært om tilgængeligheden af essentielle næringsstoffer. Sund, frugtbar jord indeholder en afbalanceret forsyning af makronæringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium) og mikronæringsstoffer (såsom jern, zink og kobber). Disse næringsstoffer er afgørende for plantevækst, da de påvirker alt fra rodudvikling til fotosyntese. Frugtbare jorde forsyner planterne med de nødvendige næringsstoffer, de skal bruge for at vokse og modstå sygdomme og skadedyr. Hvis jorden mangler essentielle næringsstoffer, bliver planter stressede og mere modtagelige for en række problemer, hvilket fører til nedsat produktivitet. Frugtbar jord resulterer også i højere udbytter og bedre kvalitet af afgrøder.

Metoder til Forbedring af Jordens Frugtbarhed

Udover en jords oprindelige egenskaber, som indholdet af sand og ler, er det afgørende for frugtbarheden, hvordan du forvalter din jord. Konventionelle metoder som pløjning kan føre til at jordens kulstofsindhold falder, og at lade jorden stå bar i lange perioder kan forårsage udvaskning af værdifulde næringsstoffer som kvælstof. Hvordan du forvalter din jord er vigtigt for at sikre jordens frugtbarhed, men hvis du følger regenerative metoder, kan du opbygge jordens frugtbarhed over tid.

Minimal jordbearbejdning: Jordstruktur er en vigtig og ofte overset faktor for jordens frugtbarhed. En jord med en god porøs krummestruktur vil være i stand til at holde på vandet i længere perioder, hvilket er gavnligt under de hyppigere tørkeperioder, som mange landmænd oplever. Samtidig er en porøs jord ikke lige så tilbøjelig til at blive oversvømmet, fordi den kan dræne overskydende vand i perioder med intens nedbør. Hvis man omlægger til no-till hjælper regnorme og mikroorganismer med at opbygge en god jordstruktur, der er fundamentet for en frugtbar jord.

Afgrøderotation: En anden vigtig strategi for at opretholde jordens frugtbarhed er afgrøderotation. Ved at skifte mellem forskellige afgrøder i sædskiftet, kan du forhindre udpining af jorden og udnytte forskellige dybder af jordprofilen. Forskellige afgrøder har forskellige næringskrav, så afgrøderotation hjælper med at opretholde en afbalanceret næringsstofprofil. Samtidig er det en central strategi til at bryde skadedyrscyklusser.

Efterafgrøder: Plantning af efterafgrøder og at holde jorden dækket efter høst af hovedafgrøden kan hjælpe med at forbedre jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan opsamle overskydende næringsstoffer i jorden og gøre dem tilgængelige for næste års hovedafgrøde. Derudover kan efterafgrøder fra ærteblomstfamilien fiksere kvælstof fra atmosfæren, hvilket bidrager til jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan også hjælpe med at opbygge organisk stof i jorden, da det at have voksende afgrøder i jorden året rundt kan gøre det muligt for The Liquid Carbon Pathway at finde sted.

Organisk Materiale: At tilføje organisk materiale som kompost, gødning eller halm er en værdifuld metode til at opbygge jordens frugtbarhed. Det forbedrer jordens struktur, evne til at holde på fugt, og giver en langsom frigivelse af næringsstoffer. Regelmæssig tilføjelse af organisk materiale til jorden hjælper med at opbygge langvarig frugtbarhed.

Forbedring af jordens mikrobielle liv: Jordens mikroorganismer driver en række gavnlige processer, der er afgørende for en sund jord. Øget mikrobiel aktivitet fører til øget tilgængelighed af næringsstoffer for afgrøden. Derudover kan et diverst mikrobielt liv i jorden også forbedre jordens aggregatdannelsesegenskaber, vandgennemtrængningsevne og vandretention, samt mindske erosion.

Konklusion:

Jordens frugtbarhed er grundlaget for afgrødeproduktivitet og påvirker alt fra vækst til modstandsdygtighed mod sygdomme. Det handler ikke kun om næringsstoffer, men om en balance, der kræver en velgennemtænkt strategi. Regenerative metoder som no-till, afgrøderotation og efterafgrøder spiller afgørende roller i at bevare en sund jord. Disse metoder forhindrer udpining af jorden, forbedrer vandretention og bidrager til jordens generelle sundhed. Ved at prioritere bæredygtige jordforvaltningspraksisser sikrer vi, at vores jorde bliver ved med at være frugtbare og vores afgrøder produktive.

I det regenerative landbrug er vi altid på udkig efter nye metoder, som kan hjælpe os med at forbedre vores jord. Frederik V. Larsen, no-till planteavlskonsulent hos Agrovi, er en af de regenerative landmænd, der eksperimenterer med nye innovative metoder. Hans igangværende projekt handler om at finde den optimale efterafgrøde til at bruge som bunddække. Den research og de markforsøg han har lavet indtil videre peger på, at lucerne kunne være den ideelle kandidat.

Men hvad er et bunddække egentlig? Og hvorfor er det sådan et værdifuldt værktøj i regenerativt landbrug?

Hvis man pløjer, harver, eller efterlader jorden bar efter høst, kan det have uhensigtsmæssige konsekvenser som vind- og vanderosion, tab af næringsstoffer, samt at give optimale vilkår for spiring af ukrudt uden nogen konkurrence. Dette er en del af grunden til at man i regenerativt landbrug stræber efter at holde jorden dækket så stor en del af året som muligt. At indføre et bunddække er én måde at gøre det. Et bunddække er en efterafgrøde, der er sået enten før eller sammen med hovedafgrøden og derefter holdt som et levende bunddække gennem hele sæsonen og sammen med de næste afgrøder i rotationen. At dyrke et bunddække kan hjælpe med at mindske ukrudtstrykket, regulere jordtemperaturen, fordampningen, jordstrukturen, erosion, samt at holde på og tilføje næringsstoffer.

Mange enårige arter bliver brugt som efterafgrøder, men Frederik kan se potentialet i et flerårigt bunddække (en flerårig efterafgrøde), hvilket er grunden til at han begyndte at eksperimentere med lucerne som et bunddække i sine kornmarker. Lucerne har en række gavnlige egenskaber, der gør, at den egner sig godt som bunddække, især i korn; Den er flerårig, den fikserer nitrogen fra luften, den er en pælerod, den er herbicidtolerant, og den har potentialet til at mindske spredningen af svampesygdomme som septoria.

Skal ikke gensås hvert år

Som regel gensås efterafgrøder hvert år, og ofte på et tidspunkt af året hvor der er meget andet at se til i marken. Hver gang man skal etablere en afgrøde, melfølger der risici. Med en flerårig afgrøde undgår man, det stress der følger med at sørge for, en efterafgrøde bliver veletableret hvert eneste år. Men no-till teknikker kan man beholde lucernen i jorden som bunddække i en årrække og blot etablere nye hovedafgrøder i bunddækket hvert år.

Mindsker forbruget af nitrogenholdig gødning

Ligesom mange andre populære efterafgrøder er lucerne en bælgplante, hvilket betyder, den kan fiksere nitrogen. Og ikke nok med det – lucerne er også særligt effektiv til det og leverer højkvalitets biomasse, hvilket gavner jordens frugtbarhed. Både fra et miljømæssigt og et økonomisk perspektiv er det ønskværdigt at mindske forbruget af uorganisk gødning, og siden lucerne er i stand til at fiksere op til 400 kgN/ha årligt, eller 100 kgN/ha som et bunddække uden for sæson, kan det levere værdifuldt nitrogen til hovedafgrøden.

Mindsker rodkonkurrencen

En anden ønskværdig kvalitet ved lucerne er, at ulig mange andre bælgplantearter, der bruges som bunddække, har den en dyb pælerod. Kornafgrøder har overfladiske trævlerødder, så hvis man vælger et bunddække, der også har trævlerødder, øger det konkurrencen mellem afgrøderne, hvilket fører til lavere kornudbytter. Lucernes pælerod gør, at den kan gro dybere ned i jorden og udnytte en anden del af jordprofilen end kornet kan, hvilket medfører mindre konkurrence mellem afgrøderne.

Kan stadig benytte kemisk ukrudstbekæmpelse

Lucernes kraftige pælerod gør, at den kan tolerere høje doser herbicid sammenlignet med andre efterafgrøder med overfladiske trævlerødder, hvilket gør det muligt stadig at sprøjte for græsukrudt uden at slå lucernen ihjel.

Mindsker spredningen af svampesygdomme

Et bunddække med lucerne har også potentialet til at reducere smittetrykket af svampesygdomme som septoria. Der bliver stadig lavet research for at undersøge effekten i marken, men teorien er som følger; Septoria inficerer afgrøder ved at blive plasket op fra jorden af nedbør. Men siden septoria kun smitter værtsplanter, bliver septoriasporerne inaktive, når de lander på en afgrøde, der ikke er en værtsplante. Siden et bunddække sørger for at jorden er dækket året rundt, bliver færre septoria sporer sendt i cirkulation ved regn-jord-kontakt. Lucerne er ikke en værtsplante for septoria, så sporerne bliver inaktive, når de lander på dens blade, og siden den flerårige lucerne allerede er veletableret før hveden kommer frem, har lucerne potentialet til at reducere smittetrykket betydeligt.

Lucerne lader dermed til at have et stort potentiale som en flerårig bunddækkeafgrøde, og hvis du gerne vil følge med i Frederiks bunddækkeeksperimenter, kan du finde ham på X som @FredVLarsen og hans opdateringer fra markforsøgene under hashtagget #livingmulch.

Hvis du er interesseret i at komme i gang med at dyrke efterafgrøder eller bunddække, kan du kontakte os i dag for at lære mere om hvordan vi kan hjælpe dig.

Naturen er under pres, også i byerne, men nu er der hjælp at hente.

Over hele landet ser vi en tilbagegang i naturtilstanden og tab af biodiversitet. Mangel på levesteder og sammenhængende naturarealer er skyld i, at mange dyre- og plantearter i dag er truede eller helt forsvundet. Det er ikke nok at have intentioner om at bevare naturen – vi er nødt til at skride til handling – og det behøver ikke at være så svært. Det mener de i Agrovi Biodiversitet. Agrovi I/S med base i Hillerød, har fra september 2021 valgt aktivt at træde ind i kampen for at bevare biodiversiteten. Et af Agrovi Biodiversitets mål er at skabe et grønnere, mere bæredygtigt miljø i byerne, der kommer biodiversiteten til gode.

Henrik Helweg-Larsen er en af de ildsjæle, der som projektleder i Agrovi Biodiversitet arbejder på området. Henrik er oprindeligt uddannet økologisk landmand og har arbejdet med udvikling af grøntsagsproduktion i mere end tredive år. I dag arbejder han i Agrovis biodiversitetsafdeling hvor hans primære fokus er på at skabe plads til naturen og fremme trængte danske naturtyper.

“Vi mener ikke, at det er nok at sige, vi gerne vil hjælpe naturen, vi er nødt til også at gøre det. Det er derfor, vi arbejder på at omsætte de her intentioner til konkrete resultater i form af mere natur, både inden for og uden for byskiltet.”

Mange mener måske at natur er noget der hører til ude på landet, men hvis man spørger Henrik, er det mindst lige så vigtigt at vi får naturen ind i byerne.

“Vi tror på, at naturen ikke blot er noget, der skal bevares i dybe skove og fjerne reservater, men en vigtig partner i vores dagligdag. Det, vi stræber efter, er at skabe nye levesteder og plads til værdifuld natur lige ved vores dørtrin, både i byen og på landet.”

Men hvordan ser biodiversitet i byerne egentlig ud? Henrik forklarer at det ikke behøver at være tusindvis af kvadratmeter for at være værdifuldt og at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for natur i det urbane landskab, det gælder både for private grundejerforeninger, for virksomheder, og på mange offentlige områder som for eksempel langs veje, i byparkerne og kirkernes grønne arealer. På mindre områder som for eksempel græsset foran små eller mellemstore virksomheder kan selv små tiltag have stor betydning. Kan vi få flere på en vej til at lave samlede tiltag, begynder det at få betydning som spredningskorridor, hvilket er meget gavnligt for bynaturen. Med den rette beplantning og pleje kan disse områder blive til vigtige steder for lokale planter, insekter, små pattedyr og fugle.

Dette har blandt andet været tilfældet på taget af Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Agrovi Biodiversitet har omlagt de udendørs arealer til en oase for biodiversiteten. Der er både anlagt bede med særligt udvalgte vilde eng-blomster og bede, hvor der er lavet hedebeplantning, der er en naturtype, der er tilpasset til at kunne klare sig under barske forhold som vind og tørke, der passer til det ekstreme klima på taget af sådan en bygning. Der er hjemmehørende plantearter, der blomstrer sæsonen igennem til gavn for både insekter og fugle. Siden omlægningen er Slotsarkadernes tag ikke kun hjemsted for beboerne, men også for humlebier, sommerfugle og fugle, der nyder godt af det vekslende blomsterhav.

Henrik mener, at der er et hav af små områder rundt om i byerne, der bare venter på at blive omlagt til gavn for biodiversiteten, og hvis det kan lade sig gøre på taget af Slotsarkaderne, kan det lade sig gøre hvor som helst.

“Det hele handler om at finde potentialet i de områder, der er til rådighed, lige meget hvor små eller store de er. Vores tilgang er at bruge de eksisterende elementer på stedet og tilføje nye, når det er hensigtsmæssigt. Rigtig mange virksomheder har mindre ubrugte arealer, som bare henligger, eller bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde. Andre virksomheder har store åbne arealer med græs eller uønsket bevoksning. Det er netop på disse uudnyttede arealer i byerne, hvor der kan gøres en kæmpe forskel.”

Agrovi Biodiversitet har arbejdet med naturprojekter i mange år og deres ekspertise dækker alt fra genopretning, pleje og nyetablering af naturområder, både i urbane og åbne områder.

“Det vi kan tilbyde, er netop krydsfeltet mellem en stærk teoretisk viden om naturen og al den praktiske formåen med materialer, frø og planter, valg af metoder, herunder brug af maskiner, der skal til for at opnå et rigtig vellykket resultat i omlægningen af arealer. Det gør, at vi kan tilbyde både inspiration, sparring, faglig bistand og hands-on projektstyring til vores kunder, så ingen står alene i nogen dele af processen.”

Råder du over et uudnyttet areal der kunne komme biodiversiteten til gavn? Så kan du kontakte Agrovi Biodiversitet for en uforpligtende samtale om hvilket potentiale dine arealer gemmer på. Skriv til Henrik på hhl@agrovi.dk for at høre mere.

Seks fif til mere biodiversitet på dine arealer:

1) Anlæg blomsterenge med lokale, hjemmehørende blomsterarter.

2) Vælg træer og buske med omtanke. Tidligt blomstrende træer er gode for bier og andre insekter om foråret, og træer med bær er gode for fuglene om efteråret.

3) Plej dine græsarealer på en ny måde. Overvej at lade ”ukrudtet” stå, da disse ofte er hjemmehørende plantearter, som mange dyrearter er knyttet til.

4) Tænk over valget af arter i staudebedet. Vælg hjemmehørende arter, der har noget at tilbyde den lokale fauna.

5) Indfør ”rodebunker” for eksempel i form af dødt ved (grene, hækafklip mm.), stenbunker eller kompost. Alle disse er meget værdifulde levesteder for mange dyr.

6) Overvej arealets topografi og om det er muligt at lave områder med vand, sol, eller skygge. Variation er nøglen til biodiversitet.

Med et børnetestamente kan du opnå indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du og den anden forældre dør, inden børnene bliver myndige. Du kender dine børn og deres behov bedst, og med et børnetestamente, kan du gøre mest muligt for at sikre dine børn en tryg og sikker opvækst, hvis du og den anden forældre skulle gå bort. I et børnetestamente tilkendegiver du/I, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden, hvis det skulle blive aktuelt.

Har I fælles forældremyndighed?

Dør en af jer, vil forældremyndigheden automatisk bliver overført til den anden forældre, hvis børnene bor hos forælderen i forvejen.  Bor børnene ikke hos den efterlevende forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuet. Er uheldet ude og begge forældre dør samtidig, skal Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over børnene.

Har I oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset ofte følge jeres ønsker/tilkendegivelser, medmindre forholdene taler i mod. I kan altså være med til at minimere en eventuel konflikt mellem de efterladte familier, ved at I tager stilling til, om det fx skal være en ene forældres søster eller den anden forældres bror, eller måske et nært vennepar, som I ønsker skal tage sig af jeres børn.

Mulighed for at indsætte bestemmelse om økonomisk hjælp

Ud over at tage stilling til forældremyndigheden har du mulighed for at indsætte en økonomisk bestemmelse, så den der får forældremyndigheden vil kunne hæve fx kr. 2.000 – 4.000, – pr. måned, pr. barn til barnets forsørgelse. Et børnetestamente kan oprettes separate eller indgå som en naturlig del af jeres testamente. Hos Ejendom & Jura tager vi gerne en drøftelse med jer omkring ønsker og behov, og hjælper jer gerne med oprettelse af eller ændring af eksisterende testamente.

Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

Du betaler termin 4 gange om året på dine realkreditlån, men bank/realkredit betaler kun investor 1 gang (se figur). Det tjener långiver på nu, hvor rente- og ydelsesbetalinger er steget. Bank/realkredit kan eksempelvis tjene ved, at placere de for tidligt betalte ydelser risikofrit i Nationalbanken. Indlånsrenten i Nationalbanken er aktuelt på knap 4%.

Vi har regnet på, hvor meget dit finansieringsinstitut kan tjene ved, at have gratis penge til rådighed inden de sendes videre til investor. Vores beregninger viser, at långiver ved de nuværende renteforhold kan opnå en merindtjening på knap 0,1% point eller ca. 10 t.kr. ved et lån på 10 mio.kr. pr. år. Vi har taget udgangspunkt i en afkastrente på 4% og en ydelsesprocent på 6% (rente plus afdrag).

Hvis du har brug for at trække på din kassekredit er långivers indtjening endnu højere. I dette tilfælde tjener bank/realkredit både på dine for tidligt betalte ydelser og på de renter, som du betaler ved træk på en kassekredit. Hvis vi regner med en afkastrente på 14% (4% i forrentningsafkast og 10% for kassekredit) svarer det til en merindtjening på ca. 0,20% point. I virkeligheden betaler du långiver for at låne dine egne penge.

Stigende renter og stigende ydelsesbetalinger er en god forrentning for långiver og burde give grundlag for lavere bidragsbetaling for lån med variabel rente (F lånetyperne) – navnlig nu, hvor rente- og terminsydelserne stiger.

Merindtjeningen vil normalt være indregnet i den rente, som fremgår af et lånetilbud – men meromkostningerne fremgår ikke for eksisterende lån. I et marked med konkurrence og fuld gennemskuelighed vil ændring i produktionsomkostningerne normalt tilfalde forbrugeren. I dette tilfælde danner det blot grundlag for merindtjening i realkredit/bank. Det skal dog retfærdigvis også nævnes, at nogle långivere yder en mindre rabat på bidragssatsen ved for tidligt betalte ydelser.

Dansk landbrug har realkreditgæld svarende til 300 mia. kr. og hvis vi antager at ca. 40% af realkreditlånene er lån med renteregulering hvert 3 eller hvert 5. år svarer det til en merindtjening på ca.120 mio. kr.

Mange familie oplever desværre at dødsfald giver anledning til konflikter i familien. Det er en ting at håndtere sorgen, men oftest skal denne håndteres samtidig med en masse praktiske gøremål. Ydermere er man som efterladt måske så uheldig, at den man har mistet, ikke har forberedt sig på, hvad der skal ske med arven.

1. Misforståelse – Ugifte samlevende

Nej, din samlever arver ikke dig, når du dør – medmindre du har oprettet testamente til fordel for din samlever. Det er ikke nok, at I har boet sammen i mange år.

2. Misforståelse – Ægtefællen arver det hele

Nej, ikke hvis du/I har børn.

Hvis har I fælles børn, arver den efterlevende ægtefælle halvdelen, og børnene arver den anden halvdel. Denne fordeling kan ændres ved et testamente, således at fx ægtefællen sikres bedre.

3. Misforståelse – Dine, mine og fælles børn – vi deler til sidst?

Mange tror fejlagtigt, at børnene i en sammenbragt familie automatisk arver fra en fælles pulje, når den sidste ægtefælle dør, bare man er gift.

Nej, dette kræver et testamente. Intet testamente – så er det kun børnene til den længstlevende ægtefælle, der dør, eller fælles børn, som arver fra boet. For at første afdødes særbørn skal arve kræver det, at der er oprettet testamente til fordel for de disse børn.

Hos Ejendom & Jura anbefaler vi, at du kender din situation og gør dig bekendt med, hvad der sker, når du dør. Vi oplever desværre, at mange ikke ved, hvad der sker, når en ægtefælle, en far eller mor dør. Og en ting er sikkert, døden er del af livet og du kan derfor lige så godt forberede dig.

Har du spørgsmål til arv, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

I Internet Markkort (IMK), kan man se for sin egen ejendom, om Landbrugsstyrelsen ud fra satellitbilleder vurderer om dine græs- og brakmarker opfylder aktivitetskravet .

Hvis dine marker allerede har været slået eller er blevet afgræsset vil de være farvet grønne i trafiklys systemet i IMK, og så opfylder de aktivitetskravet.

Dine marker er gule, hvis styrelsen endnu ikke har fastslået, om du opfylder aktivitetskravet. Aktivitetskravet kan altså godt være opfyldt, selvom dine marker er farvet gule. Det skyldes, at kun en del af den samlede data er indlæst i systemet, og at styrelsen derfor endnu ikke kan fastslå, at aktivitetskravet er opfyldt.

Hvis din mark er gul, kan årsagen være:

¨ Der er en forsinkelse på det, du ser i trafiklys systemet, fordi data skal analyseres, inden de kan ses i systemet. Det tager mellem 10 og 14 dage. Så hvis du har slået din mark for nylig, kan det være årsag til, at marken stadig er gul.

¨ Vi kan ud fra analyserne af satellitbilleder endnu ikke konstatere, om aktivitetskravet er overholdt. På nogle marker skal vi have yderligere data fra satellitterne, før vi kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt.

¨ Du har endnu ikke slået din græsmark. Sørg for at slå den eller få den afgræsset senest 25. oktober.

Røde marker fra 11. oktober. Fra 11. oktober kan du se, om du har marker, der ifølge satellitmålingerne ikke opfylder aktivitetskravet. Kun marker, som med stor sikkerhed ikke opfylder aktivitetskravet, bliver farvet røde. Mange gule marker bliver derfor aldrig røde.

Hvis din mark bliver rød 11. oktober, kan du stadig nå at overholde aktivitetskravet eller ændre i dit fællesskema, da fristen for at opfylde aktivitetskravet er 25. oktober. Når vi nærmer os 11. oktober, melder Landbrugsstyrelsen ud om, hvordan du skal forholde dig til eventuelle røde marker.

Hvis du har marker, der fortsat er gule efter 11. oktober, har Landbrugsstyrelsen ikke med sikkerhed kunnet afgøre, om du opfylder aktivitetskravet. Vi udbetaler fuld støtte for disse marker. Der er derfor ingen grund til, at du ændrer i din ansøgning, hvis du har gule marker efter 11. oktober.

Brak skal være brak hele kalenderåret

Kravet om 4 % brak kom bag på mange i 2022, så mange er blevet tvunget til at braklægge arealer, hvor det ikke helt er hensigtsmæssigt. Men inden du flytter dit brak areal, så vær opmærksom på at brakkravet gælder hele kalenderåret. Det vil sige at med mindre, du har været så fremsynet at have tilmeldt mere brak end de 4 % og ikke har søgt ”biodiversitet og bæredygtighedsordningen”, så kan du først flytte brakken til foråret –vel at mærke hvis du har et nyt brakareal til at dække kravet.

Aftal med din planteavlskonsulent, hvordan det kan gribes an, så du ikke kommer i klemme i paragrafferne.

Som sælger kan du selv gøre flere ting, der optimerer chancen for et hurtigt salg af din bolig.

Vi anbefaler, at du

• Ryder op i forældede deklarationer/servitutter, der er tinglyst på ejendommens blad i tingbogen.

Dette kan fx være en forkøbsret, ophørte rettigheder + ejerpantebreve, ret til at hente brænde hos nabo, en vejret, tekniske anlæg, fx master/vindmøller mv., som ikke længere findes på ejendommen,

• Opdaterer BBR-meddelelsen, således at den stemmer til de faktiske forhold på ejendommen,

Hav særligt fokus på:

• Bolig og grundens arealer, driftsbygninger mv
• Antal bygninger inklusive annekser, garager og lignende
• Antal værelser / køkkener /badeværelser
• Varmekilde
• Bygningens anvendelse
• Tekniske anlæg/olietanke, som ikke længere er i drift, sløjfes og fjernes fra ejendommen

Har du spørgsmål til deklarationer/servitutter/ejerpantebrev, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.

Har du spørgsmål til BBR-meddelelsen eller har brug for hjælp til opdatering af oplysninger, er du kontakte Bygningskontoret på tlf. 48 22 52 96 / 60 11 58 02.

Vi hører om pengeinstitutter, som anbefaler deres kunderne om at låse renten fast for de kommende 3 til 5 år ved at vælge F3 eller F5- lån. Argumentet er budgetsikkerhed. Det er også rigtigt, at man får kendskab til renten i nogle år – men det sker på bekostning af fleksibilitet. Man er låst fast til sit F3/F5 lån. Det er muligt at komme ud af F3/F5-lån, men det kan blive dyrt og kan derved mindske fordelen ved at skifte fra F3/F5 lån til andre låntyper – navnlig, hvis renten falder. Vi synes derfor, at det er en dårlig anbefaling og fortrækker i stedet lån med variabel rente eller lån med fast rente i hele lånets løbetid.

En kombination af de af lån med fast rente og lån med variabel rente også være et godt alternativ – navnlig, hvis man har en forholdsvis stor realkreditgæld – f.eks. på mere end 5 mio. kr.

Aktuelt er renteforskellen lille mellem et F5-lån og lån med fast rente. Et 10 mio. kr. stort 30 årigt fastforrentet lån med afdrag har en merydelse på 92 t.kr. Omregnet til kursforskel svarer det til på 0,9 kurspoint. Det betyder, at hvis renten blot ændrer sig med godt 0,2 pct. point det kommende år vil et fastforrentet lån være det bedste valg. Holder renten sig uændret vil F3/F5 være det bedste valg, men forventning om uændret rente gør, at rentesikkerhed ikke er relevant.

Det skal også bemærkes, at kursgevinst for et fastforrentet obligationslån er skattefri og evt. kurstab begrænses ved at optage lånet tæt ved kurs 100 og et fastforrentet lån altid kan opsiges til kurs 100. Samme egenskab er der ikke for et F3/F5 lån, hvor kursen kan overstige kurs 100 og ved betydeligt rentefald f.eks. på ca. 1% point vil der være et betydeligt kurstab (optil 5 kurspoint). Aktuelt er der en del prognosemagere, som forventer et fald i renten på mere end 1% henover det kommende år.

Ydelsesforskel mellem F3/F5 lån sammenlignet med fastforrentet lån. – bidrag 1%, løbetid 30 år, lånstørrelse 10 mio. kr.

Likviditet her og nu kan have stor betydning og derfor kan være F3/F5 være det nødvendige valg. Det giver trods alt en årlig besparelse på ca. 92 t.kr. før skat. Forskellen mellem F3/F5 kan formindskes ved lavere bidragssats for det fastforrentede lån. Fast rente i hele lånets løbetid forbedrer sikkerheden for långiver og dermed må det være muligt at forhandle sig frem til et lavere bidrag.

Sidste år på denne tid, var der stadig stor usikkerhed om, hvilke krav, der var til markplanerne i den nye CAP-reform. Der var blandt andet tvivl om brakkravet blev fastholdt i Danmark eller ej. Men brakkravet på de 4 % blev fastholdt tillige med nye krav til sædskifte. Sædskiftekravet skal overholdes af alle landbrugere med et omdriftsareal på 10 ha og derover.
Sædskiftekravet betyder, at mindst 35 % af omdriftsarealet skal have en anden afgrøde, end det havde i 2022, og at der maksimalt må være den samme afgrøde på et areal 3 år i træk og her er reference året 2022. Det vil sige at hvis du i 2022, 2023 og 2024 har samme afgrøde på samme areal, skal du i 2025 have en anden afgrøde.
Du skal overholde kravene om sædskifte i støtteåret på alle omdriftsarealer, bortset fra arealer med flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder, braklagt jord, grøntsager på friland, medicinplanter, småplanter og planteskoleplanter samt visse frugt og bær afgrøder. Landbrug med mere en 75 % af omdriftsarealet udlagt som græs er også undtaget for kravet om afgrøderotation.
Kravet for afgrødevariation kan altså ramme landbrugere med relativt små arealer med eksempelvis korn. Det vil sige at landbrug med for eksempel 5 ha korn og 6 ha omdriftsgræs, skal overholde sædskiftereglerne for de 5 ha med korn. Det vil sige at 35 % af de 5 ha med korn skal altså have en anden afgrøde end året før ligesom kravet med maksimalt 3 år med den samme afgrøde skal overholdes.
Høringsbrevene, der blev sendt ud i 2 uge af juli, afslørede at kravet om afgrøderotation, er et af de krav, nogle landbrugere, har haft svære ved at overholde.
Er du i tvivl om din markplan overholder CAP-reformens krav til sædskifte, så gennemgå den med din planteavlskonsulent, inden du lægger dig helt fast på markplanen for 2024.

Uanset om dit forpagtningsforhold omfatter større eller mindre økonomiske interesser, om det drejer sig om forpagtning mellem familiemedlemmer eller forpagtning til tredjemand, er der en række forhold, der bør være styr på, så du sikre dig bedst muligt i tilfælde af, at der opstår udfordringer undervejs i forpagtningsperioden og/eller efter forpagtningsaftalens ophør.

Har du fx styr på, hvad der sker ved:

• Forpagters manglende betaling
• Opsigelse af forpagtende areal
• Salg af det forpagtede areal
• Bortforpagters død
• Konkurs

Der er kommet nye regler omkring EU-støtte og derfor kan mange forpagtningsaftaler trænger til en opdatering.

Ønsker du en gennemgang af din nuværende kontakt, en opdatering eller ny forpagtningsaftale, er du velkommen til at kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, for hjælp eller gode råd.

Vi kender ikke udviklingen i renten – måske et på måneder frem for den variable rente, idet den i høj grad følger centralbankens (ECB) rentepolitik. Den er typisk forudsigelig et par måneder frem. Aktuelt er meldingerne fra den Europæiske Centralbank (ECB), at man snart er færdig med at hæve renten. De vurderer, at den højere rente efterhånden bremser den økonomiske aktivitet ned og trækker inflationen ned mod målet på ca. 2%. Vurderet ud fra de seneste meldinger er der udsigt til yderligere rentestigning på ca. 0,5 procentpoint. Fortsat bekymring om høj inflation gør, at man må forvente fortsat stigende variabel rente og dermed er det sandsynligt, at renten for lån med variabel rente bliver sat op ved næste renteregulering med udsigt til højere rentebetaling et stykke ind i 2024.

Mange banker og andre rådgivere udarbejder løbende prognoser for renten et eller flere år frem. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at forudsige udviklingen og ofte viser det sig, at renten udvikler sig meget anderledes end forventet.

Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i de prognoser, som blev udarbejdet i efteråret 2021 og sammenholder dem med den aktuelle rente er forskellen ekstraordinær markant, se tabellen nedenfor. Den kraftigt stigende inflation overraskede, hvilket var baggrunden de store fejlskud. I dag er det forventningen, at den variable rente vil falde med op til 1% -point hen over det kommende år. Erfaringen viser, at man som landmand og driftsleder ikke skal planlægge sin økonomi efter forventet renteudvikling. Det er vigtigere at forholde sig til, hvor høj rente landbrugsbedriften kan betale uden det giver økonomiske udfordringer.  Det giver et godt grundlag for at fastlægge en strategi for sammensætningen af finansieringen, ligesom det også skaber grundlaget for, hvordan man kan udnytte de muligheder, som opstår, når renten ændrer sig.

Vil du have rådgivning om dine lån? Kontakt økonomi konsulent Morten Knudsen.

Har du din license to produce i morgen?

Landbruget er et erhverv, der er langt i udviklingen mod en mere bæredygtig produktion. Det kan vi være stolte af! Samtidig er landbruget et erhverv, der er lagt under pres i en udvikling, der tager tid. Netop af denne årsag er det vigtigt, at du tager hånd om dit eget landbrug og styrker din position i branchen allerede i dag.

I landbruget forvalter vi en stor del af Danmarks areal, samtidig med at vi producerer fødevarer, som hele verden har brug for. Derfor spiller vi en vigtig rolle i den bæredygtige udvikling. Der kan både være kort- og langsigtede besparelser ved at optimere dit landbrug i en bæredygtig retning. Samtidig er det en langsigtet sikring af indtjening og ejendomsværdi, ved at sikre den bæredygtige produktion af fødevarer og forvaltning af din jord, som samfundet efterspørger.

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om Corporate Sustainability Reporting (CSRD) i kraft. Det nye direktiv sætter rammer op for, hvordan store virksomheder skal rapportere på deres arbejde med ESG og deres aktuelle status på ESG-forhold. Der hører et sæt standarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), til direktivet, som virksomhederne er forpligtet til at følge i deres rapportering.
Virksomhederne skal nu rapportere for hele værdikæden, og kan ikke nøjes med deres egne aktiviteter. Der skal være fuld gennemsigtighed på det sociale og miljømæssige aftryk fra produktionen.
Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå forrest i køen, når de store aftagervirksomheder skal vælge deres leverandører.

Hvornår gælder de nye krav?

De første virksomheder skal rapportere efter ESRS-standarderne fra og med regnskabsåret 2024, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025. Det betyder altså, at virksomhederne hurtigst muligt skal i gang med at forberede sig på at indsamle og sikre valide ESG-data.

De virksomheder der vil blive omfattet af CSRD, bliver omfattet løbende hen over de kommende år jf. nedenfor.

• I 2025 skal virksomheder i EU med mere end 500 ansatte (virksomheder, der i dag er omfattet af Non Financial Reporting Directive) indberette for regnskabsåret 2024.
• I 2026 skal store virksomheder, der opfylder to af tre krav: mere end 250 ansatte, 40 mio. EUR i omsætning og 20 mio. EUR i aktiver, indberette for regnskabsåret 2025 – svarende til virksomheder i regnskabsklasse C (stor) jf. Årsregnskabsloven.
• I 2027 skal børsnoterede SMV’er indberette for regnskabsåret 2026 (dispensation til 2028 er mulig).
• I 2029 skal ikke europæiske selskaber med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i EU og med mindst ét datterselskab eller én filial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.

Selvom dit landbrug ikke bliver omfattet af EU-reglerne foreløbig, vil pengeinstitutter, samarbejdspartnere, interessenter, lovgivende instanser og forbrugere have en interesse i – og en holdning til – hvordan du arbejder med bæredygtighed og de har brug for oplysninger fra dit landbrug for at kunne angive deres eget ESG-aftryk. Det er derfor vigtigt, at vi i landbrugssektoren allerede nu arbejder målrettet med at kortlægge og forbedre vores bæredygtige udvikling og vi kan komme på forkant ved at gå i gang med at rapportere på ESG.

En ESG-rapport kan hjælpe dig langt hen ad vejen, når du kontakter pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere, men i sidste ende er ESG-rapporteringen dig egen sikkerhed i en foranderlig verden. Den vil styrke din position og være et styringsredskab for din del af udviklingen mod en mere bæredygtig verden. Den hjælper dig med at pege på forretningsmuligheder og den fungerer, som en del af din risikostyring. Du skal kort sagt lave din ESG-rapport, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi. Landbrugsvirksomheder med fokus på ESG vurderes af finanssektoren såvel af investorer, som mere værdisikre.

Den 30. august 2023 åbner Erhvervsministeriet en pulje, hvor det er muligt at søge tilskud på op til 100.000 kr. til investeringer i digitalisering og kortlægning af dine data. En investering i digitalisering og kortlægning af data er et stort skridt mod en god rapportering.

Det kan lyde som et stort projekt at udarbejde en ESG-rapport, men der er hjælp at hente. Kirsten Marie Risbjerg er ESG-specialist i Agrovi, med baggrund i finanssektoren og på SEGES Innovation: ”Jeg kan hjælpe dig med at prioritere dine indsatser, så du lægger kræfterne der, hvor det giver størst værdi i netop dit landbrug og du sikrer dig ikke at overse noget, som har betydning for dine samarbejdspartnere, aftagere eller leverandører.”
Agrovi selv har som fokusområde i egen ESG-rapport at ”rådgive om miljø- og klimavenlige tiltag i landbruget, herunder pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug, biodiversitet og ESG-rapportering”.
I Agrovi er der derfor ansat specialister på disse områder, for at kunne give dig, landmanden, den bedste hjælp og rådgivning i en stor og vigtig udvikling.

Købsaftalen er den juridiske kontrakt i en bolighandel. Den er ofte udarbejdet af sælgers ejendomsmægler og indeholder typisk oplysninger omkring købesummen, overtagelsesdag, udbetaling og tidsfrister.

Fortrydelsesret?                                                                    

Køber du en landbrugsejendom, er du ikke omfattet af de samme reglerne om fortrydelsesret, som ellers kendes ved køb af andre boligformer.

Køber du en ejerbolig i form af f.eks. parcelhus, sommerhus eller andelsbolig, gælder fortrydelsesretten. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor sælger accepterer købers tilbud og underskriver købsaftalen. Lovgivningen giver dig som køber en frist på 6 hverdage til at fortryde din underskrift på købsaftalen. Vil du gøre brug for fortrydelsesretten, skal du betale en godtgørelse til sælger på 1 procent af købesummen.

Indsæt et rådgiverforbehold og undgå at betale godtgørelse

Har du i købsaftalen indsat et rådgiverforbehold, kan du vælge at fortryde dit køb uden at skulle betale en godtgørelse til sælger. Fristen aftales typisk til 6 hverdage, men kan godt være både kortere eller længere.

Med et rådgiverforbehold giver du dig selv mulighed for at overveje købet på ny, efter du sammen med din rådgiver har gennemgået købsaftalen og handlens dokumenter. Vælger du i samråd med din rådgiver at gøre brug af dit rådgiverforbehold, bortfalder handlen.

Gennemgang af købsaftalen med din rådgiver

Mange købere vælger derfor at få en jurist til at gennemgå købsaftalen og handlens øvrige dokumenter. Vi ser bl.a. på særlige formuleringer og aftaler i købsaftalen, pris, herunder fx indholdet i tilstands- og elrapporter, eventuelle servitutter, lokalplaner mv. Dette for at sikre, at du ved hvad du køber, og at alle formaliteter er i orden.

Overvejer du at købe bolig, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72 for juridisk rådgivning.

Tørken som har sat kraftige spor i landbruget har gjort Landbrugsstyrelsen nødsaget til at udarbejde et tørketiltag, som skal hjælpe de landbrug som har fodermangel grundet situationen. Det er dog langt fra alle som virkelig kan få gavn af denne plan og man skal være helt sikker i sin sag før man gør noget som helst.

• Egne brakmarker kan under visse omstændigheder bruges til foderproduktion til egne dyr.
• Der er ikke givet mulighed for at tage slæt på naboens brakmark.
• Flere dispensationsmuligheder for arealet tilmeldt ordningen for pleje af græs- og naturarealer.
• Kontakt din planteavlskonsulent eller Landbrugsstyrelsens Tørkehotline hvis du har spørgsmål på tlf. 33958000.

Brak

Med de nye tørketiltag betyder det, at der er muligheder for at tage slæt på brakarealet tilmeldt GLM8, hvis du mangler foder til egne dyr. Det er dog vigtigt, at du i forbindelse med en kontrol af konditionaliteten påberåber dig force majeure. Ved kontrol af et brakareal som er slået af til foder, skal man have argumenter og beviser på plads. Landbrugsstyrelsen vil se på, hvor vidt den enkelte landbruger har gjort af aktive handlinger for at have sikret den rette foderbeholdning og derved undgået, at have slået brakarealer af med henblik på foder. Nedenfor kan der ses hvad Landbrusstyrelsen vil se på i forholde til force majeure måske kan blive godkendt:

• Hvilke foderafgrøder du har dyrket.
• Din nuværende foderbeholdning
• Hvor vidt du har haft vandlingstilladelse.
  • Din mulighed for reelt at anvende den nødvendige mængde vand, til dyrkning af dine foderafgrøder.
• En skriftlig afkræftelse på at du ikke kan købe foder ved din foderleverandør (gerne flere)
• Tørkeindex fra DMI, fra dit område

Har du brak under Biodiversitet og Bæredygtighed orden må du ikke tage slæt eller afgræsse de tilskudsarealer. Hvis du alligevel gør det, skal du trække arealet ud af ansøgningen for at undgå en sanktion. Du vil stadig kunne opretholde din grundbetaling på arealerne.

Brug af ikke-produktive brakarealer til foder eller slæt til andres dyr

Du kan desværre ikke få anerkendt force majeure til at anvende ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til at hjælpe andre landbrugere, som mangler foder. Det skyldes, at det skal være forhold på din egen bedrift, som er baggrunden for, at du kan gøre force majeure gældende.

Det betyder også, at hvis du anvender dine ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til produktion af foder med henblik på salg af foder, kan overtrædelsen efter omstændighederne vurderes til at være en forsætlig overtrædelse, der som udgangspunkt medfører en sanktion på 15 pct nedsættelse af din landbrugsstøtte.

Blomsterbrak – manglende eller utilstrækkelig etablering

Har du anmeldt blomsterbrak til at opfylde GLM 8, og er fremspiringen mislykket på grund af vedvarende tørke, kan det efter omstændighederne betragtes som en uforudsigelig hændelse omfattet af force majeure.

Det er dog en forudsætning, at du har forsøgt at etablere din blomsterbrak rettidigt, hvis du vil have anerkendt force majeure i forbindelse med mislykket eller forsinket fremspiring.

Du skal have gjort, hvad der var muligt for at sikre etableringen, og du skal kunne dokumentere dette. Landbrugsstyrelsen anbefaler, at du har skriftlig dokumentation fx i form af faktura på køb af blomsterfrø evt. også faktura fra maskinstation samt et print af tørkeindex for dit område, som du kan vise ved en kontrol.

Landbrugsstyrelsen har lavet en Tørke side som de opdatere løbende –  Tørke 2023 (lbst.dk)

Så hvad må du?

• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger ud over de 4%, som er kravet, må anvendes til produktion – der må således tages slæt og afgræsses på marker tilmeldt brak, på det areal der overstiger de 4%. Det kan for eksempel være brak, der bruges som alternativ til efterafgrøder.
• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger indenfor de 4%, må der ved at påberåbe sig ”force majure” ved kontrol, tages slæt og afgræsses på til egne dyr. – Landbrugsstyrelsen informerer om vilkår.
• Blomsterbrak som er mislykket pga. tørken kan du påberåbe dig force majure.
• Brak tilmeldt under ”Biodiversitet og bæredygtighed” kan trækkes ud af ansøgningen og i stedet indgå som alm. græsmark og derved må der afgræsses og tages slæt, samt grundbetalingen opret holdes.
• Manglende plantedække grundet tørke straffes ikke – det kræver dog at man påberåber ”force majure”
  • Er marken tilmeldt ”Biodiversitet og bæredygtighed” skal det ske senest 15 arbejdsdage efter kontrol.
  • Er marken tilmeldt 4% ”ikke produktive elementer” skal det ske senest ved kontrol.
• Herudover er der flere lempelser på arealer med PLG-tilsagn
  • Skifte kontrolform fra ”fast græsningstryk” til ”synligt afgræsset”.
  • Dispensation fra forbud mod at tilskudsfodre på arealet.
  • Dispensation til at hjemtage dyr fra arealer med fast græsningstryk før 31. august.
  • Mulighed for at tage slæt før forbudsperioden 21. juni under forudsætning af force majure.

Er du i tvivl ang. De nye tørketiltag er du altid velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.

Igen i år blev endnu en spændende Agrovidag afholdt på Knudstrupgård med mange interessante oplæg fra Syngenta, Flex Fertilizer, Brøns Group og FarmBackup, samt fra vores egne konsulenter. I år var fokus på biostimulanter, præcisionslandbrug og dyrkningsmetoder, som både er miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk bæredygtige, som har for mål at understøtte en god og tilfredsstillende bundlinje.

Agrovis konsulenter havde gæsterne med ude i marken og fortalte om status på årets markforsøg, der handler om mulighederne for at reducere input f.eks. igennem companion crops, biostimulanter og bladgødskning. I rapsen handlede forsøget om companion crops, hvor raps blev sået sammen med bl.a. boghvede, alexandrinerkløver og hestebønner for at mindske ukrudtstrykket, spare på herbiciderne og vedligeholde mycorrhiza. I vinterhveden var hovedbudskabet at tilpasse fungicidstrategien til de givne forhold for året og derudover at undersøge muligheden for at reducere yderligere i dosis ved at kombinere fungicidbehandlinger med biostimulanter, der potentielt øger effektiviteten af fungicidet. Forskellige mængder startgødninger i kombination med udkørsel af aminosyrer blev gennemgået i vårbyggen, hvor et større forsøg er anlagt. De endelige resultater for alle forsøgene kommer ud til efteråret, hvor vi afholder Sund Jord.

Det var en vellykket dag, hvor der var stor interesse for de forskellige forsøg og indlæg, med mange gode spørgsmål og diskussioner. Dagen blev rundet af med en ristet fra pølsevognen, og gode snakke med de mange interessante virksomheder, der havde stand på dagen.

Tak til alle der deltog, og til Søren Ilsøe for at huse arrangementet.

Også en særlig tak til Syngenta for sponsorat, samt til alle standholdere der var med:

Syngenta – syngenta.com

Agreena – agreena.com

FLEX Fertilizer System – flex-fertilizer.com

FRDK – frdk.dk

DEKALB – dekalb.dk/home

Bioenergy LT – bioenergy.lt/en

FarmBackup – farmbackup.dk

CORTEVA agriscience – corteva.dk

Fmr – fmr.dk

Brøns Group – bronsgroup.com

BioNutria – bionutria.dk

Jordakademiet – jordakademiet.dk

Hvilken værdi giver det dig og dit landbrug at arbejde med bæredygtighed og ESG? Og hvordan griber du det an?

Det giver Lars Jonsson, griseproducent og formand for Nordsjællands Landboforening, et bud på i et podcast fra Agrovi.

Podcastet finder du her.

Du hører Lars fortælle konkret om, hvordan han er kommet i gang med at arbejde med ESG og hvordan, han har værdi af sin ESG-rapport på forskellige måder.

Du møder også virksomhedsrådgiver Kirsten Marie Risbjerg, som er ESG-specialist hos Agrovi.

Vil du vide mere om ESG og hvilke muligheder ESG-rapporten giver dit landbrug, så kontakt Kirsten-Marie på 2322 5102 kmr@agrovi.dk

Ved udgangen af august 2023 er det slut med billige lån – dvs. det er ikke muligt at hjemtage 1, 2 og 3% lån. I det seneste år har det alligevel ikke været relevant at optage disse lån på grund af for lav udstedelseskurs og derfor får det ikke den store betydning, at det nu er slut med de billige lån.

Årsagen til, at obligationsserierne lukker for udstedelse skyldes, at realkreditinstitutterne hvert tredje år udskifter gamle obligationsserier med nye. Der er kun obligationsserier, som anvendes til udstedelse af fastforrentede lån. De gamle obligationsserier lukker ved udgangen af august måned – men i god tid forinden åbner de nye obligationsserier – et såkaldt serieskifte. Allerede nu er nogle realkreditselskaber begyndt at udstede lån i de nye obligationsserier.   I månederne op til serieskiftet er det således muligt at optage samme type lån, men på basis af forskellige obligationsserier.

Hvornår har det betydning

Generelt set – bortset fra den lille renteforskel – har det ikke den store betydning.  I særlige tilfælde har det dog betydning.  Det gælder i tilfælde, hvor man ønsker at hjemtage et fastforrentet lån meget tæt på kurs 100 – men bliver overhalet af et rentefald og ikke får hjemtaget et lånetilbud inden kursen kommer over 100. I en situation, hvor den gamle obligationsserie er over kurs 100, vil man ofte opleve, at den nye obligationsserie fortsat er under 100. Det vil derfor alligevel være muligt at hjemtage det ønskede lån – men blot på basis af den nye obligationsserie. Lånetilbud for fastforrentede lån med konverteringsret med kurs over 100 er pr. definition ikke mulig.

Aktuelt har vi en 5%- obligation, som ligger tæt på kurs 100 og her skal man være opmærksom på mulighederne, når man sigter efter at hjemtage et 5% fastforrentet lån med lille kurstab.  Vurderet ud fra de seneste års kraftige renteudsving kan det også blive aktuelt for en række andre fastforrentede lån frem til serieskiftet ultimo august 2023.

Hvis man skal hjemtage fastforrentet lån i nærmeste fremtid, er konklusionen, at man som altid skal følge rente markedet, hvis man vil sikrer sig lån med mindst kurstab, men fordelen er, at man i år har flere valgmuligheder og derfor er det muligt at mindske risikoen for kurstab.

Præcisionslandbrug er et fantastisk værktøj til en mere bæredygtig måde at drive landbrug på. Den tilgængelige teknologi giver os mulighed for at opnå højere udbytter, spare omkostninger, øge biodiversitet, og opnå en bedre effektivitet fra mark til mark. Fordelene er mange, men hvordan ved du hvor du skal starte?

Det er vigtigt at tage det et skridt ad gangen. Mulighederne med den nye teknologi uendelige, og derfor er det nødvendigt at starte i det små. Hvert enkelte landbrug skal have undersøgt den mest fordelagtige måde at inkorporere præcisionslandbrug for at opnå sit fulde potentiale.

Det kan reducere omkostninger at benytte præcisionslandbrug til graduering af såsæd, gødning og pesticider, og det er også gavnligt for natur og miljø når dit input kun fordeles der hvor det er nødvendigt. Spotsprøjtning med herbicider kun, hvor ukrudtet rent faktisk er i stedet for hele marken, kan spare op til 60-80 % af herbiciddoserne afhængig af ukrudtstrykket.Med stigende omkostninger til pesticider og kunstgødning, samt strammere lovgivning, kan det betale sig at se nærmere på, hvordan ny teknologi kan hjælpe din landbrugsvirksomhed med forsat at trives i fremtiden.

Hos Agrovi er vores konsulenter eksperter i præcisionslandbrug og i at finde ud af, hvilke løsninger der er optimale til dine marker. Vi tilbyder applikationskort til graduering af såsæd og gødning, såvel som spotsprøjtning, og vi står klar til at hjælpe med udstyr og teknologi som er den bedste løsning til dig. Vi kan også hjælpe dig med datahåndtering: Når din traktor kører i marken, indsamler den værdifuld data, der rummer et enormt potentiale, hvis du ved, hvordan det skal udnyttes. Eksisterende data kan allerede bruges til at optimere effektiviteten på mark-niveau. Indsamlet data kan også være et værdifuldt aktiv i forhandlinger med interessenter, da det giver os mulighed for at vise, hvordan vi bruger teknologi og vores faglige viden til at forbedre vores landbrugspraksis til gavn for miljøet, såvel som vores bundlinje.

Find ud af, hvordan præcisionslandbrug kan være gavnligt for dig, og få en snak om udstyr ved at kontakte vores præcisionsspecialister her: https://www.agrovi.dk/raadgivning/planteavl/baeredygtig-bedrift/praecisions-landbrug/

Agrovi Business, som er et landsdækkende handelsfællesskab, øger ledelsen med ansættelse af ny direktør, Søren Bossen. Søren har en baggrund med handel fra foderstofbranchen, svinegenetik, international handel, produktionsledelse m.v.  

Agrovi Business har pr. 1. februar fået ny medarbejder, Søren Bossen. Søren bliver tilknyttet kontoret i Vejle, hvorfra han skal varetage indkøb og salg for Agrovi Business´s medlemmer samt medvirke til at få nye medlemmer.  

Med sine stærke evner i godt købmandskab, produktion og internationale kommercielle erfaring skal Søren Bossen, sammen med den nuværende direktør, stå i spidsen for virksomhedens aktiviteter. Agrovi Business har hidtil opereret med stærke indkøbsaftaler for deres kunder i hele landet, men fra årsskiftet 2023 øges aktiviteterne fra nyt kontor i Vejle, som skal være med til at sætte skub i deres jyske aktiviteter.    

 ”Som virksomhed befinder vi os i en meget positiv udvikling med en spændende fremtid, som gør, at tiden er inde til styrke vores øverste ledelse i Agrovi Business, således at vi får tilknyttet nye stærke kompetencer både operationelt og kommercielt”, fortæller direktør Lars Møller Andersen fra Agrovi Business. 

En kommerciel og landbrugsfaglig stærk profil  

Søren Bossen har igennem sit arbejdsliv bevæget sig på tværs af landbrugsbranchen og har derved stor erfaring med produktionsoptimering på tværs af hele værdikæden, altid med øje for en god handel. Han ved, at det i sidste ende handler om at skabe dokumenteret værdi og resultater for medlemmerne.  

”Jeg er glad for, at det er lykkes at tiltrække en så kompetent profil som Søren, som vi ser som den helt rette til at understøtte og indfri vores fremtidige ambitioner. Søren har en stærk viden produktionsmæssigt og ikke mindst ernæringsmæssigt fra sine mange års erfaring fra lederstillinger i blandt andet korn- og foderstofbranchen i både ind- og udland” udtaler Lars Møller Andersen.  

Dette bakkes op af Søren Bossen, der ser frem til at være med til at videreudvikle virksomheden til et nyt niveau.   

”Agrovi Business er en spændende virksomhed med bred medlemsliste og med en klar vision om at udvikle sig yderligere. Virksomhedens forretning er bredt forankret i den gode dialog med deres medlemmer og forretningsmæssige forbindelser via de mange leverandøraftaler, som alle er til fordel for deres medlemmer. Alt dette ser jeg meget frem til at stå i spidsen for og styrke yderligere” siger Søren Bossen. 

Søren Bossen tiltrådte den nye stilling 1. februar 2023.  

Agrovi has introduced Agroganic to house their international agronomy services – with a mission to provide strategic and management advice on regenerative agriculture throughout Europe. 

More than 20 years’ experience working with large scale corporate farms throughout Eastern Europe has positioned Agrovi as a prime provider of expert knowledge within emerging agricultural production systems, including regenerative farming approaches for large multi-site corporate farms. Recently the Danish agronomy provider has experienced rapid international demand for these services. In response to this, Agrovi has launched Agroganic, a new subsidiary company which exclusively works with farms outside Danish borders.

Moving the international clients base to Agroganic is a strategic development to provide high quality agronomy services and solutions to a growing list of clients throughout Europe. As part of this, Agroganic are offering agribusinesses across Europe strategic and management advice on sustainable production practices such as carbon farming, precision farming and ESG reporting. CEO Niels Peter Ravnsborg emphasizes that regenerative agriculture is an important approach to fight the ongoing climate and biodiversity crisis we are facing today:

“Regenerative farming is about working with nature rather than against it. While we need to address the increasing demand for food and agricultural products, this must be met with responsible farming practices which also focuses on biodiversity and carbon sequestration. We have the knowledge to do so by combining our expertise on alternative crop production systems, large scale farming and agroecology. Our mission is to make sure that responsible farming means good business for both the farmer, climate, biodiversity, and environment” Niels Peter Ravnsborg states.

If you would like to hear more about Agroganic’s services and regenerative farming, please contact Head of Agronomy Services Hans Henrik Fredsted at +45 2010 0096 or hhf@agroganic.com

Web: agroganic.com               Twitter: twitter.com/AgroganicCFFG               Email: contact@agroganic.com

Biomasse skal i fremtiden erstatte fossile råstoffer i produktionen af plastik, tekstiler, byggematerialer og meget andet. Derfor er udfasning af fossile råstoffer er en central del af den grønne omstilling. Men ingen produkter baseret på biomasse vil være bæredygtige, hvis ikke biomassen er produceret bæredygtigt. Landbruget kommer derfor til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling.

– I en meget nær fremtid skal vi ud over fødevareproduktion også lære at anvende biomasse til mange af de ting, som vi hidtil har produceret med udgangspunkt i fossile råstoffer, og vi skal lære at gøre det med mindst muligt aftryk på klima og natur. Der er mange muligheder i bioøkonomien – og udviklingen er først lige begyndt, fortæller Henrik Kruse Rasmussen, rådgiver og projektleder i Agrovi.

Agrovi har i de seneste 3 år været en del af interregprojektet BIOCAS, som har til formål at skabe lokal vækst og udvikling på baggrund af kaskadeudnyttelse af biomasseressourcer. Projektet er et samarbejde mellem partnere i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I Danmark har Agrovi været en del af partnerskab Lolland Falster, sammen med repræsentanter fra Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune, CELF, Business Lolland Falster, World Perfect (Århus), AU (Århus) og SDU (Odense).

– Som partner i BIOCAS-projektet har vi arbejdet med at undersøge mulighederne for omstilling til det, der i projektet hedder Low emission farming, hvor man dyrker jorden med mindst mulig klimabelastning. Vi har fokuseret på driftsformen Conservation Agriculture, som kan yde høje udbytter med et lavere forbrug af ressourcer og med mere plads til biodiversitet, et lavere CO2-footprint og potentiale for at lagre kulstof i jorden, siger Kruse Rasmussen.

– Biomasse bliver i fremtiden en endnu mere efterspurgt ressource, end den er i dag. Landbrugsafgrøder vil blive efterspurgt til mange andre formål end foder, fødevarer og energi, og vi skal derfor finde metoder til at udnytte biomassen mere effektivt tilføjer Kruse Rasmussen.

BIOCAS står for kaskadeudnyttelse af biomasse. Kaskadeudnyttelse betyder, at man ser på mulighederne for at udnytte en biomasseressource i flere step – inkl. alle sidestrømme. Det kan for eksempel være, at der kan udvindes farvestoffer til industrien af en presserest fra produktion af kirsebærvin, eller at man udvinder voks af halm, inden man smider resten af halmen i et biogasanlæg.

Idégrundlaget er, at man skal udnytte de forskellige biomasser bedst muligt, inden den sidste rest af biomassen evt. brændes af, anvendes til foder eller fyldes i et biogasanlæg.

Ifølge Agrovi er formålet med projektet i høj grad at udbrede tankesættet om kaskadeudnyttelse til både producenter af biomasse og aftagere af biomasse. Det vil medføre, at begge parter i fremtiden gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan få mere ud af biomasseressourcerne og restprodukterne ved at bruge dem på en anden måde.

– Selvom der har været mange gode folk involveret i BIOCAS, så vil det være et lykketræf, hvis vi i løbet af tre år fandt de helt rigtige løsninger og fremtidens grønne guldæg. Hovedformålet er derfor at sætte en proces i gang, så alle aktørerne inden for produktion og forarbejdning af biomasse, inklusiv de unge, som er under uddannelse, trækker i samme retning. I så fald skal vi nok nå i mål med at gøre den grønne omstilling både bæredygtig og til en god forretning, som skaber lokal vækst, velstand og udvikling, afslutter Kruse Rasmussen.

DOWNLOAD BROCHUREN OM BIOCAS OG CONSERVATION AGRICULTURE HER

Den 12.-13. januar 2022 inviterer SEGES igen plantefolket til Nordens største plantefaglige begivenhed i Herning Kongrescenter. Programmet domineres i høj grad af lige præcis de emner, der har optaget os i Agrovi i flere år.

 – Det er glædeligt at se et så målrettet fokus på årets Plantekongres og få talt i dybden om de klimavenlige muligheder, vi har som landmænd inden for både dyrkningsformer, efterafgrøder, sortsblandinger, klimakreditter og biodiversitetsindsatser. Det har i mange år været strategien i Agrovi, at vi ønsker at inspirere og motivere landmændene til at tænke nyt for at skabe en forandring, der fortsat giver os ’license to operate’, så vi ser i den grad frem til at komme til Herning i år, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Efter et års corona-pause er den rigtige Plantekongres tilbage med 83 forskellige sessioner med spændende faglige indlæg, den nyeste viden om planteproduktion, natur og miljø, networking og debatter med ca. 2.000 kolleger og samarbejdspartnere og ikke mindst festen med kollegerne ved kongresmiddagen, hvor man også vil kunne opleve tryllekunstner Henrik Svanekiers magi.

Årets hotte emner

På Plantekongressen får du serveret de nyeste anbefalinger om dyrkning af afgrøder og håndtering af ukrudt, sygdomme, skadedyr og resistens.

I årets program fylder præcisionsjordbrug en hel del. Hør blandt andet om graduering af planteværn, omfordeling af kvælstof, og hvordan du rammer den rigtige proteinprocent i maltbyg.

Et andet hot emne er scenarier for dyrkningsstrategier, hvis der kommer en reduktion eller udfasning af glyphosat. Hør også om sortsblandinger, som brager frem, og nye dyrkningsformer som for eksempel Conservation Agriculture.

Landbruget frem mod 2030

Kongresprogrammet afspejler i høj grad de store dagsordener, som kraftigt påvirker planteområdet i disse år. Du bliver klogere på bl.a. plantebaserede fødevarer, klima, klimakreditter, udtagning af lavbundsjorde, biodiversitet og virkemidler til vandmiljøet, som er vigtige emner at tage stilling til i dit virke som landmand.

SEGES opfordrer dog også til, at man husker det personlige program med debatter og de mindre faglige oplevelser. Tænker du fx, at tonen på de sociale medier går over gevind, så vær med, når Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet taler om, hvordan vi bliver digitalt dannede. Eller få opskriften på at leve et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer. Den leveres af Anders Lund Madsen.

Deltag gratis i Årsmøde for Planteproduktion

Onsdag den 12. januar om formiddagen vil Torben Hansen, formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion give sit bud på, hvordan han mener danske planteavlere skal gribe tidens muligheder og tackle udfordringerne.  På mødet er der også fokus på innovation og flere spændende bud på, hvordan dansk landbrug bliver en del af løsningen.

Se hele programmet og tilmeld dig Plantekongres 2022 Plantekongres.dk

Fremtidens landbrug stiller helt andre krav til både nye og igangværende landmænd end i tidligere generationer. Nu omfatter værdikæden ikke kun fødevareproduktion – men også andre former for ”goder” såsom levering af biodiversitet, CO2-binding, naturoplevelser samt socialt og kulturelt ansvar. Den udvikling, blev der stillet skarpt på sammen med knap 200 landmænd og andre interessenter fra både Danmark, Sverige og Norge til årets Sund Jord- konference på Knudstrupgård.

– Virkeligheden på landet i dag handler mere end nogensinde før om vores indsats og investeringer inden for klima, biodiversitet, dyrkningsformer og dokumentationen heraf. Vi skal tænke i multifunktionelle bedrifter, der i langt højere grad leverer på klima og biodiversitet og får betaling herfor – enten i form af en højere pris på produktet eller i form af en direkte betaling fra samfundet for at gøre en indsats. Landbruget kan og skal være en del af fremtidens løsninger på de udfordringer, som verden står overfor. Derfor skal vi både tænke i nye dyrkningssystemer og i nye begreber og have indarbejdet ESG og CSR, når vi lægger strategien for udviklingen af vores virksomhed. Det får afgørende betydning for vores indtjeningsmuligheder, vores rammevilkår og vigtigst af alt vores ’license to operate’, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi, i sin fremlæggelse på årets Sund Jord-konference.

Emnet taler direkte ind i det, der allerede er ved at ske. Nemlig, at der allerede nu stilles flere og flere krav til landmændene fra samfundet og aftagernes generelt om produkternes klimapåvirkning, bæredygtige produkter og produktion samt om dokumentation for dette.

Ingen enkel løsning

– Vi påstår ikke, at Conservation Agriculture er løsningen på alle vores udfordringer om at imødekomme de stadigt stigende krav til os og vores produktion. Men vi står gerne på mål for, at vi ved at gå foran sammen med en lang række fremadsynede danske og udenlandske landmænd sikrer, at vi ruster vores virksomheder bedst muligt til de fremtidige udfordringer. Når vi mødes til Sund Jord, får vi alle praktiske erfaringer, al forskning og alle økonomiske parametre i spil fra nogle af de dygtigske forskere og praktikere inden for området, så vi sammen kan diskutere, hvordan vi sikrer en rentabel omstilling af vores erhverv, tilføjer Ravnsborg.

Projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder”, der er sponsor af Sund Jord-konferencen, har igennem fire år påvist fordelene ved at omlægge til Conservation Agriculture. Resultaterne viser, at man fremmer kulstoflagringen i jorden, reducerer CO2-udledningen og ikke mindst fremmer biodiversiteten i og på dyrkningsfladen. Det fastholder og reducerer tilførsel af næringsstoffer – og så er der en overvægt af eksempler, der viser en optimering af driftsøkonomien. De endelige resultater fra ”Grønne Marker & Stærke Rødder” udkommer senere på året.

Tjen penge på omstillingen

– Vi bliver ofte spurgt om økonomien i at omlægge til fx Conservation Agriculture. Den økonomi domineres i høj grad af positive besparelser, men nu har vi også mulighed for at genere en ret betydelig indtægt på den indsats. Vælger man at dyrke sin jord ud fra principperne i Conservation Agriculture, har man mulighed for at lagre kulstof i jorden. Det samme gør sig gældende ved at udtage lavbundsjorde eller rejse skov. Det gør det muligt for os landmænd at sælge CO2-certifikater fra vores jord til virksomheder, der i forvejen arbejder med klimavenlige tiltag. Man binder sig kun for salget af CO2-certifikater i ét år af gangen, mens man selvsagt forpligter sig til at holde fast i dyrkningssystemet i en årrække, hvad enten det er Conservation Agriculture eller det pløjefri system. Det synes jeg personligt er en spændende økonomisk udvikling, siger Ravsnborg.

Årets Sund Jord-konference bød både på demonstrationer af resultater i marken, teknologiske løsninger til scanning af jorden, no-till maskiner, nye økonomiske parametre inden for ESG-krav, gode debatter i maskinhuset og i marken og ikke mindst forskningens evidens for resultaterne med det pløjefri system og Conservation Agriculture.

– Sund Jord handler i høj grad om at samle landmænd med samme interesse for den grønne omlægning til en dag fyldt med ny viden og inspiration og ikke mindst mulighed for at sparre med hinanden om fremtiden. Men Sund Jord handler i høj grad også om, at deltagerne går hjem med en opmærksomhed på strategien for de næste 7-8 høstår, så hver enkelt får taget aktiv stilling til, hvordan virksomheden skal se ud i 2030. Det er altafgørende for et fortsat stærkt landbrug i Danmark – og det mind-set, synes jeg faktisk, er det vigtigste af alt, siger Ravnsborg.

Skal julegaverne være større i år?

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

skal julegaverne være større i år?

husk, at du hver år kan give et afgiftsfrit beløb. du må i 2021 give kr. 68.700 i gave uden, at modtageren skal betale afgift, hvis modtageren er:

• dine børn
• stedbørn, deres børn, herunder adoptivbørn eller
• dine forældre

to forældre kan således give 2 x bundfradraget på kr. 68.700 - samlet set kr. 137.400 til deres børn uden, at gaven udløser afgift.

det er i den forbindelse vigtigt, at den enkelte forældre ejer kontantværdier, så begge forældre har mulighed for at give sådan en gave. er forældrene gift og har en fælleskonto, kan der gives 2 x kr. 68.700 kr. ved 2 overførsler. den ene med meddelelse om, at gaven er fra mor, og den anden overførsel med meddelelse om, at gaven er fra far. 

hvis beløbet overstiger kr. 68.700, skal der betales 15% skat af det overstigende beløb. giver du en gave på fx 100.000, skal der betales 15% af kr. 31.300, dvs. af den del der overstiger kr. 68.700.

for sammenboende gælder, at de som minimum skal have haft fælles bopæl i to år, før gaven gives, hvorefter der ligeledes kan gives afgiftsfrie gaver på kr. 68.700, fx mellem ugifte samlevende eller søskende. beløb større end bundbeløbet medfører, at der skal betales afgift af den del, der overstiger det afgiftsfrie beløb.

for gaver til dine svigerbørn udgør det afgiftsfrie bundbeløb kr. 24.000 i 2021. dit barn skal være gift med dit svigerbarn for at kunne modtage skattefri gaver fra dig. lever dit barn i et papirløst forhold, er dit barns partner – juridisk set – ikke dit svigerbarn, og vil i sådan et tilfælde skulle betale indkomstskat af gaven fra dig.

gaveanmeldelse – hvis den ydet gave er over det afgiftsfrie beløb, skal der indsendes gaveanmeldelse til skat senest den 1. maj det efterfølgende år, og afgiften skal betales samtidig.  

gavebrev - det anbefales, at der i forbindelse med overførsel af gaven udarbejdes et gavebrev til dokumentation for, at der er givet en gave. det for at undgå evt. tvivl om, hvorvidt der skal ydes en modydelse eller, om der i stedet var tale om et lån mellem parterne.

i et gavebrev kan der ydermere tages stilling til om gaven skal være modtagerens særeje, således at et gavebeløb ikke skal deles med ægtefælles ved en skilsmisse og/eller død.

kontakt os hos ejendom & jura, hvis du har behov for assistance i forbindelse med gaver, gavebrev og familielån mv.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

10 tips til en sikker høst

Download flyeren her

Agrovi er med i ny crowdfunding-portal

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

agrovi er med i ny crowdfunding-portal

skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

• i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
• ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
• der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
• er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
• ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

424
https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Har du husket rejseforsikringen?

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

har du husket rejseforsikringen?

planlægger du at holde sommerferie i udlandet, bør du være særlig opmærksom på udenrigsministeriets rejsevejledning og holde dig løbende opdateret om dit rejsemåls opdateringer.

du anbefales at downloade app’en:  

• rejseklarog tilmelde dig danskerlisten. så modtager du information, hvis der sker ændringer i rejsevejledningen for det land, du rejser til
• det danske coronapas. det er ikke et rejsepas, men dokumenterer din sundhedstilstand. fra slutningen af juni og, senest 1. juli, kan det således, benyttes som dokumentation for en negativ covid-19 test, gennemført vaccination eller tidligere smitte med covid-19 ved rejser i eu- og schengen lande.

sundhedskort – gult og blåt 

rejser du uden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, er du ikke dækket af den offentlige sygesikring i danmark, og du kan derfor ikke anvende dit gule sundhedskort eller dit blå eu-sygesikringskort.

rejser du inden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, kan du anvende dit blå eu-sygesikringskort. eu-sygesikringskortet dækker dog ikke alle udgifter eller i alle situationer, hvorfor det ikke er et alternativ til en privat rejseforsikring.

hvad betyder landenes farver?

gul rejsevejledning betyder, ”at der kan være en øget risiko i de pågældende områder/lande”. din rejseforsikring vil som udgangspunkt dække for rejser til gule lande.

tjek med dit rejseforsikrings-selskab for at være helt sikker på, hvordan du er dækket, da forsikringsselskaberne har forskellige dækningsomfang.

Ønsker du alligevel ikke at rejse, vil du som udgangspunkt ikke have mulighed for at afbestille rejsen og få dækket udgiften via din rejseforsikring. du bør henvende dig til rejseudbyder og forespørge om, der er mulighed for refusion eller ombookning.

orange rejsevejledning betyder, at udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. erhvervsrejser er nødvendige rejser, og fx deltagelse i begravelse, fødsel eller retssag.

tjek dine dækninger med dit rejseforsikringsselskab, da der som udgangspunkt vil være begrænsninger på din dækning. dit forsikringsselskab har måske dårlige muligheder for at hjælpe eller dækker måske slet ikke, hvis du bliver syg, bliver sat i karantæne, bliver indlagt eller har brug for hjemtransport.

rejser du uden for danmark, færøerne og grønland, opfordrer vi til, at du tegner en privat rejseforsikring.   

god sommer ønsker ejendom & jura. vi kan kontaktes på tlf. 48 22 52 72, hvis du har brug for hjælp med dine rejseforsikringer.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

Få tilskud til automatisk aflastning

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

få tilskud til automatisk aflastning

er du planteavler? så slæber du mange tons på blot få dage

du tænker nok ikke over det, når du eller dine medarbejdere er i gang med dagens arbejde på bedriften, men mange af de arbejdsopgaver, der er kendetegnet for arbejdet i landbruget, er tunge og rutinepræget. og det kan give mange gener på sigt.

har du planteavl og samler sten på dine marker, løfter du flere tons på få dage. er du svineproducent, så bruger du eller dine medarbejder muligvis omkring 400-600 timer om året på nedvaskning af stalden med en højtryksspuler.

arbejder du i en forkert arbejdshøjde, som for eksempel ved håndhøstning af afgrøder i fodhøjde, så belaster du ryggen mere end hvad godt er. derfor har du nu muligheden for at søge tilskud til afprøvning af maskiner, der kan afhjælpe ensidig gentagne arbejdsstillinger hos dig og dine medarbejdere.

fÅ del i midlerne

arbejdstilsynet har en pulje åben, som giver mulighed for at søge økonomisk hjælp til afprøvning af tekniske løsninger for en 3 måneders periode. tilskudsandelen udgør 80%, dog maks. 500.000 kr. ansøgningerne behandles løbende, og puljen kan søges frem til udgangen af 2023.

nedslidning og ensidige gentagende arbejdsstillinger går typisk ud over arme, ben, rygge og hænder, der stort set konstant er i aktion. mange landbrug har allerede gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere med blandt andet løfteudstyr, sikkerhedsudstyr og bedre arbejdshøjde, men der udvikles konstant på nye muligheder, og det er vigtigt, at du holder øje med dem, for at undgå, at dig og dine medarbejder bliver nedslidt på arbejdet.

25 km lugearbejde & 420 timers arbejdstid

en af de bedriftsejere, der netop har søgt om tilskud, er en grøntagsproducent med en aspargesproduktion på 10 hektar. i højsæsonen høster de asparges 4 gange, bruger i alt over 400 timer på høstarbejdet.

når der høstet, gør medarbejderen det typisk i 3-6 timer dagligt, og den spand, som høsten indsamles i, vejer 7 kg når den er fyldt op. det tager ca. 45-60 min. at fylde en spand og medarbejderen høster op til 10 spande på en dag.

foruden høstarbejdet, er der alt lugearbejdet, som tager ca. 420 timer årligt, og der tilbagelægges 25 km hver gang rækkerne skal luges.

ejeren har nu brugt puljen til at søge tilskud til afprøvning af en høstmaskine. får han godkendt ansøgningen, har han muligheden for at have maskinen i tre måneder, og undersøge, om den kan forbedre arbejdsmiljøet og med stor sandsynlighed samtidig øge effektiviteten.

eksempler på andre tekniske løsninger, der kan søges tilskud til, er vaskerobotter, løfteteknik, malkerobotter, gps-løsninger og robot-teknologi. du kan som virksomhed søge to typer for indsatsområder, henholdsvis autoriseret arbejdsmiljørådgivning - med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker, og sundhedsfremme for de ansatte i form af fysisk træning på arbejdspladsen.

har du styr på arbejdsmiljøet på din bedrift? er der dele af produktionen, hvor du eller dine medarbejder vil drage fordel af aflastning?

så anbefaler vi, at du benytter dig af denne mulighed. du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

424
https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Nye anvendelseskoder i BBR

Vil du vide mere?

Henrik Sønderris Pedersen

Økonomirådgiver Skatteregnskab, Årsrapport, Ejendomsavance, Moms- og Regnskabsopgørelse. 48225216 hsp@agrovi.dk

henrik sønderris pedersen
Økonomirådgiver
48225216

hsp@agrovi.dk
skatteregnskab, Årsrapport, ejendomsavance, moms- og regnskabsopgørelse.

nye anvendelseskoder i bbr

ejere af landbrugsejendomme i udvalgte kommuner modtager for tiden brev i e-boks fra udviklings- og forenklingsstyrelsen om ændringer i bygningernes anvendelseskoder i bbr.

bl.a. udgår kode 210: bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende  landbrug gartneri og råstofudvinding o. lign.

typisk vil bygninger, der tidligere var opført og brugt til husdyrsproduktion (svin 211, kvæg 212. og fjerkræ 213 ), men som ikke længere brugs til husdyr, ligeledes ændret status og få anden kode.

det kan også være lader til foder, som har ændret anvendelse ( 216 ). det væsentlige er, at bygninger ikke fremover foreslås tildelt bbr anvendelseskode 970: tiloversbleven landbrugsbygning.

det man kan frygte for de mindre ejendommes vedkommende er, at når driftsbygninger får karakter af tiloversbleven, vil det kunne påskønne vurderingsstyrelsen til at omvurderer de offentlige ejendomsvurderinger fra en landbrugsejendom til en boligejendom.

fremover vil bl.a. anvendelsen af ejendommens bygninger og landbrugsjord være grundlag for vurderingen.

hvis der fremsendes forslag til fremtidig anvendelseskode 970, vil en korrektion til 219  (anden bygning til landbrug mv.)  være et bedre alternativ. 

svar tid er tre uger efter modtagelse af brev i e-boks.

tag gerne fat i os for yderligere drøftelse - enten på bygningskontoret eller regnskabskontoret.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="579"]

579
https://www.agrovi.dk/contact/henrik-soenderris-pedersen/

Landbruget er en del af klimaløsningen

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]

https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk

hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]

https://www.agrovi.dk/contact/gdfg/

30 millioner til den grønne omstilling

Vil du vide mere?

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk

hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

30 millioner til den grønne omstilling

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="432"]

[contact-person contact_id="7725"]

https://www.agrovi.dk/contact/gdfg/

30 millioner til den grønne omstilling

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="432"]

[contact-person contact_id="7725"]

Nordsjællands Landboforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. marts 2021 kl. 19.00. Som følge af den aktuelle Covid – 19 situation og restriktioner knyttet dertil, har bestyrelsen besluttet, at årets generalforsamling afholdes som online møde, så du nemt kan deltage hjemme fra stuen.

Årets gæstetaler er formand for Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard. Dagsorden i flg. vedtægterne. Af dagsordenen fremgår det, hvem der er på valg.

Kandidater, som ønskes opstillet til bestyrelsen, skal skriftlig stilles i forslag i en mail fremsendt til foreningssekretariatet på nola@nola.dk senest torsdag den 18. marts 2021.

Valghandlingerne foregår også elektronisk og kræver, at du tilmelder dig senest den 18. marts, hvis du ønsker at gøre brug af din stemmeret.

Se dagordenen og tilmeld dig her

Forhøjet afskrivningsgrundlag

Større fradrag i BoligJobordningen

Småinventar grænsen hævet

Vil du vide mere?

Arne Lauridsen

Afdelingsleder, LandBO Rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, Skatterådgivning, Heste 48225233 ala@agrovi.dk

arne lauridsen
afdelingsleder, landbo
48225233

ala@agrovi.dk
rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, skatterådgivning, heste

forhøjet afskrivningsgrundlag

fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 mw. eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

en diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 d i afskrivningsloven.

f.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

større fradrag i boligjobordningen

den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i boligjobordningen for 2021.

i 2020 var fradraget for serviceydelser 6.400 kr. i 2021 er beløbet 25.000 kr. ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

fradrag under boligjobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. for serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

boligjobordningen i indkomståret 2021

fradrag i 2021 for	nugældende regler, max fradrag og fradragsværdi		foreslåede regler, max fradrag og fradragsværdi
serviceydelser	6.400 kr.	ca. 26 %	25.000 kr.	ca. 35 %*)
håndværkerydelser	12.800 kr.	ca. 26 %	25.000 kr.	ca. 26 %

ad *) skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). for serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

småinventar grænsen hævet

regeringen har med lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="536"]

https://www.agrovi.dk/contact/arne-lauridsen/

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Vil du vide mere?

Henrik Kruse Rasmussen

Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk

henrik kruse rasmussen
projektkonsulent
48225257
24523886
hkr@agrovi.dk
rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

ny bog skal styrke ca-indsatsen

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

• øger jordens sundhed/frugtbarhed
• giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
• optager co₂ fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
• begrænser udledningen af kvælstof
• mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
• mindsker forbruget af sprøjtemidler
• bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
• giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

• 80 sider
• indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
• forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]

https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

HØR PODCASTEN: Mange landmænd står med den udfordring, at det er svært at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Ny podcast og nyt magasin fra SEGES sætter fokus på, hvordan landmænd skaber en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Hver femte landmand mangler arbejdskraft. Samtidig falder antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ligesom der generelt kommer færre udenlandske medarbejdere til Danmark.

– Som erhverv er vi i konkurrence med mange andre brancher om medarbejderne, og det vil derfor også i fremtiden blive en udfordring at skaffe og ikke mindst at fastholde kvalificeret arbejdskraft i landbruget, fortæller Karen Tegllund, der er projektleder på SEGES-projektet ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I projektet har de undersøgt de udfordringer, som landmænd står med i forhold til at rekruttere, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere. Og de er kommet med en række anbefalinger til, hvordan landmænd kan arbejde med at skabe sig en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret arbejdskraft i fremtiden.

Nyt magasin præsenterer anbefalinger til at skabe en attraktiv arbejdsplads

Anbefalingerne er samlet i et magasin, der sætter fokus på, hvordan landmænd kan skabe en attraktiv arbejdsplads. Udover anbefalingerne fortæller en række landmænd, hvordan de har arbejdet med at gøre deres virksomheder til den bedste arbejdsplads for deres medarbejdere – både de nuværende og kommende.

Magasinet kan læses i en online udgave her: ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”

Du kan også læse flere personlige beretninger fra dine kollegaer her.

Podcast: Derfor skal landmænd skabe fremtidens bedste arbejdspladser

Udover magasinet lancerer SEGES også podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”. Her fortæller tre landmænd, Dorte Himmelstrup fra Svendborg, Anders Kappel fra Thy og Bjarne Bonnerup fra Brønderslev om, hvorfor det er vigtigt, at landmænd har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

– Vi er nødt til at skille os ud på den gode måde, for medarbejderne er den vigtigste ressource vi har i vores virksomhed, lyder det bl.a. fra Bjarne Bonnerup, svineproducent, i podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I podcasten fortæller de tre landmænd også, hvad de mener, der gør en arbejdsplads attraktiv, hvordan de selv begyndte at arbejde med det her område, og hvad de konkret har gjort for at sikre, at de kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden.

Podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads” ligger på kanalen SEGES Podcast, der kan findes i Apples podcast-app og via Android. Lyt til podcasten direkte fra din telefon, mens du f.eks. sidder på traktoren, går i stalden, eller hvor du lytter til podcasts.

Høstsæson er også sæson for at sætte ekstra fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet rundt omkring på bedrifterne. Og hos Agrovi iværksætter de lige nu en indsats, der skal hjælpe deres kunder med at bevare et endnu stærkere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø hele året.

 – Når høsten er i hus og den værste travlhed er ved at fortage sig, tager jeg på besøg hos vores kunder for at tale med dem om, hvordan de i endnu højere grad kan sikre og forbedre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på deres specifikke bedrift, både for dem selv og deres ansatte. Vi kommer også til at sætte emnet højt på dagsordenen i den øvrige kommunikation med vores kunder resten af året, fordi vi ved, at arbejdsmiljøet og sikkerheden har stor betydning for driften, økonomien samt det at være en tiltrækkende arbejdsplads. Det har stor betydning for vores kunder, fortæller Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi.

Plads til forbedringer

Hvis man har ansatte på bedriften, er det lovpligtigt at have en arbejdspladsvurdering (APV), men indsatsen kræver landmandens opmærksomhed igennem hele året. Og her er der plads til forbedringer.

– De fleste landmænd ved godt, at de hvert 3. år skal foretage en ny APV på bedriften. Men det er de færreste, der ved, at de faktisk også skal afholde arbejdsmiljødrøftelse mindst én gang om året. Ligesom der også hvert år skal udføres dokumenteret sikkerhedseftersyn på alle maskiner og tekniske hjælpemidler, så vi undgå de værste arbejdsulykker, siger Ann Frost, der håber, at den mere markante dialog om arbejdsmiljøet til Agrovis kunder vil resultere i færre arbejdsulykker med tiden.

Det giver stof til eftertanke

Jacob Skovgård Jensen er mælkeproducent og ejer Skovgård i Asnæs på Vestsjælland. Efter et besøg af Ann Frost, blev han opmærksom på, hvor megen effekt, det kan have at få styr på det gode arbejdsmiljø.

– Da vi fik nogle andre øjne på vores sikkerhed end bare os selv, blev vi gjort opmærksom på nogle fokuspunkter, hvor vi godt kunne blive bedre. Vi talte med Ann om nogle konkrete løsninger samt nogle af de lidt mere længerevarende indsatser, som vi skal i gang med og vil tage op på vores næste arbejdsmiljødrøftelse. Det er meget godt at få sådan et serviceeftersyn en gang i mellem, siger Jacob Skovgaard Jensen.

Øget tilsyn efter sommer

Arbejdstilsynet har varslet et øget tilsyn med landbruget, så det er nu, der er brug for en skærpet indsats rundt omkring, hvis man vil undgå store bøder. Særligt nu, hvor der også er kommet ekstra fokus på det nye med kemisk risikovurdering, vil mange have brug for at få opdateret deres forhold på bedriften.

– I en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne kører på rutinen i et højt tempo, er det let at glemme de små ting, der kan være med til at gøre en stor forskel for dig eller dine ansatte, hvis I kommer galt afsted. Det er vi helt med på. Derfor er det også vigtigt for os ikke kun at tale om sikkerhed og godt arbejdsmiljø i høsten, men hele året. Fordi vi ved, at selv de bedste rutiner og vaner kan tage lang tid at implementere, slutter Ann Frost.

Ann Frost blev ansat som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi i foråret som en del af indsatsen for at sikre kunderne et bedre og sundere arbejdsmiljø samt at hjælpe kunderne med at få udarbejdet og vedligeholdt deres APV.

Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested er blot én af de landmænd, der i løbet af de sidste tre år har formået at hæve bundlinjen betydeligt igennem et tæt samarbejde med Agrovi SYD i Nørre Alslev og turde bryde med traditionerne for at forbedre jorden og fremtidssikre bedriften.

Siden Agrovi slog sig ned på Lolland-Falster for tre år siden, har rådgivningsvirksomheden gjort sig bemærket ved at arbejde efter en anden dagsorden end resten af branchen og komme med nye input til landbrugskunderne, der hæver nettobundlinjen på flere bedrifter.

– De landmænd vi arbejder sammen med på Lolland-Falster er ekstremt professionelle og dygtige til at drive deres virksomheder. Det er der slet ingen tvivl om. Men landbruget på Lolland-Falster er også præget af en sund portion konservatisme, hvor man spiller med meget sikre kort i forhold til både valget af afgrøder, maskiner og dyrkningsformer. Og det er ikke noget, man sådan lige får lov til at pille ved, fortæller David Hans Dresen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi SYD i Nørre Alslev.

Landmænd ved bedst….til de ved bedre

Som planteavlskonsulent gør David Dresen en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner. Han har, siden Agrovi flyttede ind i Nørre Alslev i 2017, hjulpet flere af øernes store bedrifter med at tage deres virksomhedsstrategi op til revision. En af dem er Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested.

– Vi skal helt klart vænne os til at såarbejdet ser anderledes ud, men hos David og Agrovi Planteavl er der ingen uld i munden. Her får man klare anbefalinger til forbedringer, så jeg hele er tiden tryg ved, at jeg arbejder effektivt og konstruktivt. På trods mine egne fodfejl med bl.a. dårlig halmhåndtering, så har samarbejdet med David og Agrovi allerede i år 1 hævet vores bundlinje med ca. 1.500 kr. pr. ha.

– Vi har kigget alle elementerne af bedriften igennem for at se, hvordan vi kunne optimere vores planteavl bedst muligt. Vi har testet alt fra dyrkningsformer og maskiner til medarbejdere og strategi, hvilket betød, at vi i 2018 gik fra at være et konventionelt landbrug med roer og frøavl til nu udelukkende at drive bedriften ud fra principperne i Conservation Agriculture, fortæller Peter Friderichsen, der driver 350 ha på Gammelgaard, og håber på at få et maskinsamarbejde med andre landmænd i området, der også interesserer sig for Conservation Agriculture.

Forandringen er kun for de dygtigste

Det som har været med til at gøre en forskel på Gammelgaard, har hovedsageligt været en ændring i dyrkningssystemet.

– Da jeg begyndte at arbejde sammen med Peter, var han, ligesom mange andre, skeptisk over for at kaste sig over Conservation Agriculture. Men da vi gennemgik bedriften og talte om de muligheder, der ligger i at arbejde i det pløjefri system, viste de helt store besparelser sig hurtigt. Ved at overgå til Conservation Agriculture, hvor du ikke bearbejder jorden, har Peter i det første år reduceret sin arbejdsstyrke med 50 %, sine traktortimer med 35 % og sit brændstofforbrug med 41 %, fortæller David Dresen. Hertil kommer en slanket maskinsaldo, færre vedligeholdelsesomkostninger og stort set nul køb af sliddele.

– At overgå til Conservation Agriculture kræver solid erfaring og en meget professionel tilgang til sin bedrift, så det er bestemt ikke egnet for alle. Men min erfaring med de landmænd, der bor og arbejder på Lolland-Falster er, at der lige præcis her ville være det største potentiale for at skabe endnu flere af de resultater, vi ser på Gammelgaard, fordi vi har at gøre med en skare, der arbejder meget professionelt med tingene, tilføjer David Dresen.

Indtil nu har det været svært at få øje på fordelene ved at have jord i en nationalpark. Men i år er det for første gang muligt at søge om tilskud til bl.a. hegn, vandforsyning og fangfold til naturarealer beliggende i nationalparkerne.

– Endelig er der godt nyt til alle lodsejerne i nationalparkerne. Nu kan der langt om længe ansøges om hegning af naturarealer og meget andet, så har man et areal som ikke hidtil har været afgræsset eller et areal, hvor hegnet trænger til at blive udskiftet, så er der nu mulighed for ca. 100 % tilskud hertil, siger Niels Christian Tramm, natur- og kødkvægskonsulent i Agrovi.

Det er de såkaldte særligt udpegede Natura 2000-områder, der har 1. prioritet, hvor myndighederne har vurderet at der er størst behov for en naturplejeindsats i form af enten rydning eller forberedelse til afgræsning. Sidstnævnte er nok den der er af størst interesse for landbruget, da den bl.a. omfatter hegning, vand- og elforsyning samt fangfold.

– Som noget nyt i år er også arealer uden for de særlige Natura 2000 områder ansøgningsberettiget. Det gælder fx paragraf 3 overdrev med en HNV på 5 eller derover samt alle arealer beliggende i nationalparker. Kommer der flere ansøgninger end der er midler til, så prioriteres ansøgninger for arealer i nationalparker med en HNV på minimum 5 nederst, siger Tramm.

Der kan ansøges om midlerne frem til 15. september, men puljen er dog ikke ubegrænset. Det betyder, at du kan være uheldig og risikere at få afslag på din ansøgning, selvom du er ansøgningsberettiget.

– Puljen er på 30 millioner kroner, hvilket kan lyde af mange penge, men da ordningen nu er ændret væsentligt, så er det på forhånd umuligt at forudsige om der bliver penge til alle ansøgere, siger Tramm, der opfordre alle interesserede til at kontakte ham eller ens lokale landbrugsrådgiver til at vurdere, om man er ansøgningsberettiget eller ej.

Læs hele beskrivelsen af tilskudsordningen her