Ved udgangen af august 2023 er det slut med billige lån – dvs. det er ikke muligt at hjemtage 1, 2 og 3% lån. I det seneste år har det alligevel ikke været relevant at optage disse lån på grund af for lav udstedelseskurs og derfor får det ikke den store betydning, at det nu er slut med de billige lån.

Årsagen til, at obligationsserierne lukker for udstedelse skyldes, at realkreditinstitutterne hvert tredje år udskifter gamle obligationsserier med nye. Der er kun obligationsserier, som anvendes til udstedelse af fastforrentede lån. De gamle obligationsserier lukker ved udgangen af august måned – men i god tid forinden åbner de nye obligationsserier – et såkaldt serieskifte. Allerede nu er nogle realkreditselskaber begyndt at udstede lån i de nye obligationsserier.   I månederne op til serieskiftet er det således muligt at optage samme type lån, men på basis af forskellige obligationsserier.

Hvornår har det betydning

Generelt set – bortset fra den lille renteforskel – har det ikke den store betydning.  I særlige tilfælde har det dog betydning.  Det gælder i tilfælde, hvor man ønsker at hjemtage et fastforrentet lån meget tæt på kurs 100 – men bliver overhalet af et rentefald og ikke får hjemtaget et lånetilbud inden kursen kommer over 100. I en situation, hvor den gamle obligationsserie er over kurs 100, vil man ofte opleve, at den nye obligationsserie fortsat er under 100. Det vil derfor alligevel være muligt at hjemtage det ønskede lån – men blot på basis af den nye obligationsserie. Lånetilbud for fastforrentede lån med konverteringsret med kurs over 100 er pr. definition ikke mulig.

Aktuelt har vi en 5%- obligation, som ligger tæt på kurs 100 og her skal man være opmærksom på mulighederne, når man sigter efter at hjemtage et 5% fastforrentet lån med lille kurstab.  Vurderet ud fra de seneste års kraftige renteudsving kan det også blive aktuelt for en række andre fastforrentede lån frem til serieskiftet ultimo august 2023.

Hvis man skal hjemtage fastforrentet lån i nærmeste fremtid, er konklusionen, at man som altid skal følge rente markedet, hvis man vil sikrer sig lån med mindst kurstab, men fordelen er, at man i år har flere valgmuligheder og derfor er det muligt at mindske risikoen for kurstab.

Præcisionslandbrug er et fantastisk værktøj til en mere bæredygtig måde at drive landbrug på. Den tilgængelige teknologi giver os mulighed for at opnå højere udbytter, spare omkostninger, øge biodiversitet, og opnå en bedre effektivitet fra mark til mark. Fordelene er mange, men hvordan ved du hvor du skal starte?

Det er vigtigt at tage det et skridt ad gangen. Mulighederne med den nye teknologi uendelige, og derfor er det nødvendigt at starte i det små. Hvert enkelte landbrug skal have undersøgt den mest fordelagtige måde at inkorporere præcisionslandbrug for at opnå sit fulde potentiale.

Det kan reducere omkostninger at benytte præcisionslandbrug til graduering af såsæd, gødning og pesticider, og det er også gavnligt for natur og miljø når dit input kun fordeles der hvor det er nødvendigt. Spotsprøjtning med herbicider kun, hvor ukrudtet rent faktisk er i stedet for hele marken, kan spare op til 60-80 % af herbiciddoserne afhængig af ukrudtstrykket.Med stigende omkostninger til pesticider og kunstgødning, samt strammere lovgivning, kan det betale sig at se nærmere på, hvordan ny teknologi kan hjælpe din landbrugsvirksomhed med forsat at trives i fremtiden.

Hos Agrovi er vores konsulenter eksperter i præcisionslandbrug og i at finde ud af, hvilke løsninger der er optimale til dine marker. Vi tilbyder applikationskort til graduering af såsæd og gødning, såvel som spotsprøjtning, og vi står klar til at hjælpe med udstyr og teknologi som er den bedste løsning til dig. Vi kan også hjælpe dig med datahåndtering: Når din traktor kører i marken, indsamler den værdifuld data, der rummer et enormt potentiale, hvis du ved, hvordan det skal udnyttes. Eksisterende data kan allerede bruges til at optimere effektiviteten på mark-niveau. Indsamlet data kan også være et værdifuldt aktiv i forhandlinger med interessenter, da det giver os mulighed for at vise, hvordan vi bruger teknologi og vores faglige viden til at forbedre vores landbrugspraksis til gavn for miljøet, såvel som vores bundlinje.

Find ud af, hvordan præcisionslandbrug kan være gavnligt for dig, og få en snak om udstyr ved at kontakte vores præcisionsspecialister her: https://www.agrovi.dk/raadgivning/planteavl/baeredygtig-bedrift/praecisions-landbrug/

Agrovi Business, som er et landsdækkende handelsfællesskab, øger ledelsen med ansættelse af ny direktør, Søren Bossen. Søren har en baggrund med handel fra foderstofbranchen, svinegenetik, international handel, produktionsledelse m.v.  

Agrovi Business har pr. 1. februar fået ny medarbejder, Søren Bossen. Søren bliver tilknyttet kontoret i Vejle, hvorfra han skal varetage indkøb og salg for Agrovi Business´s medlemmer samt medvirke til at få nye medlemmer.  

Med sine stærke evner i godt købmandskab, produktion og internationale kommercielle erfaring skal Søren Bossen, sammen med den nuværende direktør, stå i spidsen for virksomhedens aktiviteter. Agrovi Business har hidtil opereret med stærke indkøbsaftaler for deres kunder i hele landet, men fra årsskiftet 2023 øges aktiviteterne fra nyt kontor i Vejle, som skal være med til at sætte skub i deres jyske aktiviteter.    

 ”Som virksomhed befinder vi os i en meget positiv udvikling med en spændende fremtid, som gør, at tiden er inde til styrke vores øverste ledelse i Agrovi Business, således at vi får tilknyttet nye stærke kompetencer både operationelt og kommercielt”, fortæller direktør Lars Møller Andersen fra Agrovi Business. 

En kommerciel og landbrugsfaglig stærk profil  

Søren Bossen har igennem sit arbejdsliv bevæget sig på tværs af landbrugsbranchen og har derved stor erfaring med produktionsoptimering på tværs af hele værdikæden, altid med øje for en god handel. Han ved, at det i sidste ende handler om at skabe dokumenteret værdi og resultater for medlemmerne.  

”Jeg er glad for, at det er lykkes at tiltrække en så kompetent profil som Søren, som vi ser som den helt rette til at understøtte og indfri vores fremtidige ambitioner. Søren har en stærk viden produktionsmæssigt og ikke mindst ernæringsmæssigt fra sine mange års erfaring fra lederstillinger i blandt andet korn- og foderstofbranchen i både ind- og udland” udtaler Lars Møller Andersen.  

Dette bakkes op af Søren Bossen, der ser frem til at være med til at videreudvikle virksomheden til et nyt niveau.   

”Agrovi Business er en spændende virksomhed med bred medlemsliste og med en klar vision om at udvikle sig yderligere. Virksomhedens forretning er bredt forankret i den gode dialog med deres medlemmer og forretningsmæssige forbindelser via de mange leverandøraftaler, som alle er til fordel for deres medlemmer. Alt dette ser jeg meget frem til at stå i spidsen for og styrke yderligere” siger Søren Bossen. 

Søren Bossen tiltrådte den nye stilling 1. februar 2023.  

Agrovi has introduced Agroganic to house their international agronomy services – with a mission to provide strategic and management advice on regenerative agriculture throughout Europe. 

More than 20 years’ experience working with large scale corporate farms throughout Eastern Europe has positioned Agrovi as a prime provider of expert knowledge within emerging agricultural production systems, including regenerative farming approaches for large multi-site corporate farms. Recently the Danish agronomy provider has experienced rapid international demand for these services. In response to this, Agrovi has launched Agroganic, a new subsidiary company which exclusively works with farms outside Danish borders.

Moving the international clients base to Agroganic is a strategic development to provide high quality agronomy services and solutions to a growing list of clients throughout Europe. As part of this, Agroganic are offering agribusinesses across Europe strategic and management advice on sustainable production practices such as carbon farming, precision farming and ESG reporting. CEO Niels Peter Ravnsborg emphasizes that regenerative agriculture is an important approach to fight the ongoing climate and biodiversity crisis we are facing today:

“Regenerative farming is about working with nature rather than against it. While we need to address the increasing demand for food and agricultural products, this must be met with responsible farming practices which also focuses on biodiversity and carbon sequestration. We have the knowledge to do so by combining our expertise on alternative crop production systems, large scale farming and agroecology. Our mission is to make sure that responsible farming means good business for both the farmer, climate, biodiversity, and environment” Niels Peter Ravnsborg states.

If you would like to hear more about Agroganic’s services and regenerative farming, please contact Head of Agronomy Services Hans Henrik Fredsted at +45 2010 0096 or hhf@agroganic.com

Web: agroganic.com               Twitter: twitter.com/AgroganicCFFG               Email: contact@agroganic.com

Biomasse skal i fremtiden erstatte fossile råstoffer i produktionen af plastik, tekstiler, byggematerialer og meget andet. Derfor er udfasning af fossile råstoffer er en central del af den grønne omstilling. Men ingen produkter baseret på biomasse vil være bæredygtige, hvis ikke biomassen er produceret bæredygtigt. Landbruget kommer derfor til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling.

– I en meget nær fremtid skal vi ud over fødevareproduktion også lære at anvende biomasse til mange af de ting, som vi hidtil har produceret med udgangspunkt i fossile råstoffer, og vi skal lære at gøre det med mindst muligt aftryk på klima og natur. Der er mange muligheder i bioøkonomien – og udviklingen er først lige begyndt, fortæller Henrik Kruse Rasmussen, rådgiver og projektleder i Agrovi.

Agrovi har i de seneste 3 år været en del af interregprojektet BIOCAS, som har til formål at skabe lokal vækst og udvikling på baggrund af kaskadeudnyttelse af biomasseressourcer. Projektet er et samarbejde mellem partnere i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I Danmark har Agrovi været en del af partnerskab Lolland Falster, sammen med repræsentanter fra Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune, CELF, Business Lolland Falster, World Perfect (Århus), AU (Århus) og SDU (Odense).

– Som partner i BIOCAS-projektet har vi arbejdet med at undersøge mulighederne for omstilling til det, der i projektet hedder Low emission farming, hvor man dyrker jorden med mindst mulig klimabelastning. Vi har fokuseret på driftsformen Conservation Agriculture, som kan yde høje udbytter med et lavere forbrug af ressourcer og med mere plads til biodiversitet, et lavere CO2-footprint og potentiale for at lagre kulstof i jorden, siger Kruse Rasmussen.

– Biomasse bliver i fremtiden en endnu mere efterspurgt ressource, end den er i dag. Landbrugsafgrøder vil blive efterspurgt til mange andre formål end foder, fødevarer og energi, og vi skal derfor finde metoder til at udnytte biomassen mere effektivt tilføjer Kruse Rasmussen.

BIOCAS står for kaskadeudnyttelse af biomasse. Kaskadeudnyttelse betyder, at man ser på mulighederne for at udnytte en biomasseressource i flere step – inkl. alle sidestrømme. Det kan for eksempel være, at der kan udvindes farvestoffer til industrien af en presserest fra produktion af kirsebærvin, eller at man udvinder voks af halm, inden man smider resten af halmen i et biogasanlæg.

Idégrundlaget er, at man skal udnytte de forskellige biomasser bedst muligt, inden den sidste rest af biomassen evt. brændes af, anvendes til foder eller fyldes i et biogasanlæg.

Ifølge Agrovi er formålet med projektet i høj grad at udbrede tankesættet om kaskadeudnyttelse til både producenter af biomasse og aftagere af biomasse. Det vil medføre, at begge parter i fremtiden gør sig overvejelser om, hvorvidt man kan få mere ud af biomasseressourcerne og restprodukterne ved at bruge dem på en anden måde.

– Selvom der har været mange gode folk involveret i BIOCAS, så vil det være et lykketræf, hvis vi i løbet af tre år fandt de helt rigtige løsninger og fremtidens grønne guldæg. Hovedformålet er derfor at sætte en proces i gang, så alle aktørerne inden for produktion og forarbejdning af biomasse, inklusiv de unge, som er under uddannelse, trækker i samme retning. I så fald skal vi nok nå i mål med at gøre den grønne omstilling både bæredygtig og til en god forretning, som skaber lokal vækst, velstand og udvikling, afslutter Kruse Rasmussen.

DOWNLOAD BROCHUREN OM BIOCAS OG CONSERVATION AGRICULTURE HER

Den 12.-13. januar 2022 inviterer SEGES igen plantefolket til Nordens største plantefaglige begivenhed i Herning Kongrescenter. Programmet domineres i høj grad af lige præcis de emner, der har optaget os i Agrovi i flere år.

 – Det er glædeligt at se et så målrettet fokus på årets Plantekongres og få talt i dybden om de klimavenlige muligheder, vi har som landmænd inden for både dyrkningsformer, efterafgrøder, sortsblandinger, klimakreditter og biodiversitetsindsatser. Det har i mange år været strategien i Agrovi, at vi ønsker at inspirere og motivere landmændene til at tænke nyt for at skabe en forandring, der fortsat giver os ’license to operate’, så vi ser i den grad frem til at komme til Herning i år, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Efter et års corona-pause er den rigtige Plantekongres tilbage med 83 forskellige sessioner med spændende faglige indlæg, den nyeste viden om planteproduktion, natur og miljø, networking og debatter med ca. 2.000 kolleger og samarbejdspartnere og ikke mindst festen med kollegerne ved kongresmiddagen, hvor man også vil kunne opleve tryllekunstner Henrik Svanekiers magi.

Årets hotte emner

På Plantekongressen får du serveret de nyeste anbefalinger om dyrkning af afgrøder og håndtering af ukrudt, sygdomme, skadedyr og resistens.

I årets program fylder præcisionsjordbrug en hel del. Hør blandt andet om graduering af planteværn, omfordeling af kvælstof, og hvordan du rammer den rigtige proteinprocent i maltbyg.

Et andet hot emne er scenarier for dyrkningsstrategier, hvis der kommer en reduktion eller udfasning af glyphosat. Hør også om sortsblandinger, som brager frem, og nye dyrkningsformer som for eksempel Conservation Agriculture.

Landbruget frem mod 2030

Kongresprogrammet afspejler i høj grad de store dagsordener, som kraftigt påvirker planteområdet i disse år. Du bliver klogere på bl.a. plantebaserede fødevarer, klima, klimakreditter, udtagning af lavbundsjorde, biodiversitet og virkemidler til vandmiljøet, som er vigtige emner at tage stilling til i dit virke som landmand.

SEGES opfordrer dog også til, at man husker det personlige program med debatter og de mindre faglige oplevelser. Tænker du fx, at tonen på de sociale medier går over gevind, så vær med, når Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet taler om, hvordan vi bliver digitalt dannede. Eller få opskriften på at leve et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer. Den leveres af Anders Lund Madsen.

Deltag gratis i Årsmøde for Planteproduktion

Onsdag den 12. januar om formiddagen vil Torben Hansen, formand for Landbrug og Fødevarer, Planteproduktion give sit bud på, hvordan han mener danske planteavlere skal gribe tidens muligheder og tackle udfordringerne.  På mødet er der også fokus på innovation og flere spændende bud på, hvordan dansk landbrug bliver en del af løsningen.

Se hele programmet og tilmeld dig Plantekongres 2022 Plantekongres.dk

Fremtidens landbrug stiller helt andre krav til både nye og igangværende landmænd end i tidligere generationer. Nu omfatter værdikæden ikke kun fødevareproduktion – men også andre former for ”goder” såsom levering af biodiversitet, CO2-binding, naturoplevelser samt socialt og kulturelt ansvar. Den udvikling, blev der stillet skarpt på sammen med knap 200 landmænd og andre interessenter fra både Danmark, Sverige og Norge til årets Sund Jord- konference på Knudstrupgård.

– Virkeligheden på landet i dag handler mere end nogensinde før om vores indsats og investeringer inden for klima, biodiversitet, dyrkningsformer og dokumentationen heraf. Vi skal tænke i multifunktionelle bedrifter, der i langt højere grad leverer på klima og biodiversitet og får betaling herfor – enten i form af en højere pris på produktet eller i form af en direkte betaling fra samfundet for at gøre en indsats. Landbruget kan og skal være en del af fremtidens løsninger på de udfordringer, som verden står overfor. Derfor skal vi både tænke i nye dyrkningssystemer og i nye begreber og have indarbejdet ESG og CSR, når vi lægger strategien for udviklingen af vores virksomhed. Det får afgørende betydning for vores indtjeningsmuligheder, vores rammevilkår og vigtigst af alt vores ’license to operate’, siger Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi, i sin fremlæggelse på årets Sund Jord-konference.

Emnet taler direkte ind i det, der allerede er ved at ske. Nemlig, at der allerede nu stilles flere og flere krav til landmændene fra samfundet og aftagernes generelt om produkternes klimapåvirkning, bæredygtige produkter og produktion samt om dokumentation for dette.

Ingen enkel løsning

– Vi påstår ikke, at Conservation Agriculture er løsningen på alle vores udfordringer om at imødekomme de stadigt stigende krav til os og vores produktion. Men vi står gerne på mål for, at vi ved at gå foran sammen med en lang række fremadsynede danske og udenlandske landmænd sikrer, at vi ruster vores virksomheder bedst muligt til de fremtidige udfordringer. Når vi mødes til Sund Jord, får vi alle praktiske erfaringer, al forskning og alle økonomiske parametre i spil fra nogle af de dygtigske forskere og praktikere inden for området, så vi sammen kan diskutere, hvordan vi sikrer en rentabel omstilling af vores erhverv, tilføjer Ravnsborg.

Projektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder”, der er sponsor af Sund Jord-konferencen, har igennem fire år påvist fordelene ved at omlægge til Conservation Agriculture. Resultaterne viser, at man fremmer kulstoflagringen i jorden, reducerer CO2-udledningen og ikke mindst fremmer biodiversiteten i og på dyrkningsfladen. Det fastholder og reducerer tilførsel af næringsstoffer – og så er der en overvægt af eksempler, der viser en optimering af driftsøkonomien. De endelige resultater fra ”Grønne Marker & Stærke Rødder” udkommer senere på året.

Tjen penge på omstillingen

– Vi bliver ofte spurgt om økonomien i at omlægge til fx Conservation Agriculture. Den økonomi domineres i høj grad af positive besparelser, men nu har vi også mulighed for at genere en ret betydelig indtægt på den indsats. Vælger man at dyrke sin jord ud fra principperne i Conservation Agriculture, har man mulighed for at lagre kulstof i jorden. Det samme gør sig gældende ved at udtage lavbundsjorde eller rejse skov. Det gør det muligt for os landmænd at sælge CO2-certifikater fra vores jord til virksomheder, der i forvejen arbejder med klimavenlige tiltag. Man binder sig kun for salget af CO2-certifikater i ét år af gangen, mens man selvsagt forpligter sig til at holde fast i dyrkningssystemet i en årrække, hvad enten det er Conservation Agriculture eller det pløjefri system. Det synes jeg personligt er en spændende økonomisk udvikling, siger Ravsnborg.

Årets Sund Jord-konference bød både på demonstrationer af resultater i marken, teknologiske løsninger til scanning af jorden, no-till maskiner, nye økonomiske parametre inden for ESG-krav, gode debatter i maskinhuset og i marken og ikke mindst forskningens evidens for resultaterne med det pløjefri system og Conservation Agriculture.

– Sund Jord handler i høj grad om at samle landmænd med samme interesse for den grønne omlægning til en dag fyldt med ny viden og inspiration og ikke mindst mulighed for at sparre med hinanden om fremtiden. Men Sund Jord handler i høj grad også om, at deltagerne går hjem med en opmærksomhed på strategien for de næste 7-8 høstår, så hver enkelt får taget aktiv stilling til, hvordan virksomheden skal se ud i 2030. Det er altafgørende for et fortsat stærkt landbrug i Danmark – og det mind-set, synes jeg faktisk, er det vigtigste af alt, siger Ravnsborg.

Skal julegaverne være større i år?

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

skal julegaverne være større i år?

husk, at du hver år kan give et afgiftsfrit beløb. du må i 2021 give kr. 68.700 i gave uden, at modtageren skal betale afgift, hvis modtageren er:

• dine børn
• stedbørn, deres børn, herunder adoptivbørn eller
• dine forældre

to forældre kan således give 2 x bundfradraget på kr. 68.700 - samlet set kr. 137.400 til deres børn uden, at gaven udløser afgift.

det er i den forbindelse vigtigt, at den enkelte forældre ejer kontantværdier, så begge forældre har mulighed for at give sådan en gave. er forældrene gift og har en fælleskonto, kan der gives 2 x kr. 68.700 kr. ved 2 overførsler. den ene med meddelelse om, at gaven er fra mor, og den anden overførsel med meddelelse om, at gaven er fra far. 

hvis beløbet overstiger kr. 68.700, skal der betales 15% skat af det overstigende beløb. giver du en gave på fx 100.000, skal der betales 15% af kr. 31.300, dvs. af den del der overstiger kr. 68.700.

for sammenboende gælder, at de som minimum skal have haft fælles bopæl i to år, før gaven gives, hvorefter der ligeledes kan gives afgiftsfrie gaver på kr. 68.700, fx mellem ugifte samlevende eller søskende. beløb større end bundbeløbet medfører, at der skal betales afgift af den del, der overstiger det afgiftsfrie beløb.

for gaver til dine svigerbørn udgør det afgiftsfrie bundbeløb kr. 24.000 i 2021. dit barn skal være gift med dit svigerbarn for at kunne modtage skattefri gaver fra dig. lever dit barn i et papirløst forhold, er dit barns partner – juridisk set – ikke dit svigerbarn, og vil i sådan et tilfælde skulle betale indkomstskat af gaven fra dig.

gaveanmeldelse – hvis den ydet gave er over det afgiftsfrie beløb, skal der indsendes gaveanmeldelse til skat senest den 1. maj det efterfølgende år, og afgiften skal betales samtidig.  

gavebrev - det anbefales, at der i forbindelse med overførsel af gaven udarbejdes et gavebrev til dokumentation for, at der er givet en gave. det for at undgå evt. tvivl om, hvorvidt der skal ydes en modydelse eller, om der i stedet var tale om et lån mellem parterne.

i et gavebrev kan der ydermere tages stilling til om gaven skal være modtagerens særeje, således at et gavebeløb ikke skal deles med ægtefælles ved en skilsmisse og/eller død.

kontakt os hos ejendom & jura, hvis du har behov for assistance i forbindelse med gaver, gavebrev og familielån mv.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

10 tips til en sikker høst

Download flyeren her

Agrovi er med i ny crowdfunding-portal

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

agrovi er med i ny crowdfunding-portal

skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

• i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
• ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
• der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
• er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
• ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

424
https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Har du husket rejseforsikringen?

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

har du husket rejseforsikringen?

planlægger du at holde sommerferie i udlandet, bør du være særlig opmærksom på udenrigsministeriets rejsevejledning og holde dig løbende opdateret om dit rejsemåls opdateringer.

du anbefales at downloade app’en:  

• rejseklarog tilmelde dig danskerlisten. så modtager du information, hvis der sker ændringer i rejsevejledningen for det land, du rejser til
• det danske coronapas. det er ikke et rejsepas, men dokumenterer din sundhedstilstand. fra slutningen af juni og, senest 1. juli, kan det således, benyttes som dokumentation for en negativ covid-19 test, gennemført vaccination eller tidligere smitte med covid-19 ved rejser i eu- og schengen lande.

sundhedskort – gult og blåt 

rejser du uden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, er du ikke dækket af den offentlige sygesikring i danmark, og du kan derfor ikke anvende dit gule sundhedskort eller dit blå eu-sygesikringskort.

rejser du inden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, kan du anvende dit blå eu-sygesikringskort. eu-sygesikringskortet dækker dog ikke alle udgifter eller i alle situationer, hvorfor det ikke er et alternativ til en privat rejseforsikring.

hvad betyder landenes farver?

gul rejsevejledning betyder, ”at der kan være en øget risiko i de pågældende områder/lande”. din rejseforsikring vil som udgangspunkt dække for rejser til gule lande.

tjek med dit rejseforsikrings-selskab for at være helt sikker på, hvordan du er dækket, da forsikringsselskaberne har forskellige dækningsomfang.

Ønsker du alligevel ikke at rejse, vil du som udgangspunkt ikke have mulighed for at afbestille rejsen og få dækket udgiften via din rejseforsikring. du bør henvende dig til rejseudbyder og forespørge om, der er mulighed for refusion eller ombookning.

orange rejsevejledning betyder, at udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. erhvervsrejser er nødvendige rejser, og fx deltagelse i begravelse, fødsel eller retssag.

tjek dine dækninger med dit rejseforsikringsselskab, da der som udgangspunkt vil være begrænsninger på din dækning. dit forsikringsselskab har måske dårlige muligheder for at hjælpe eller dækker måske slet ikke, hvis du bliver syg, bliver sat i karantæne, bliver indlagt eller har brug for hjemtransport.

rejser du uden for danmark, færøerne og grønland, opfordrer vi til, at du tegner en privat rejseforsikring.   

god sommer ønsker ejendom & jura. vi kan kontaktes på tlf. 48 22 52 72, hvis du har brug for hjælp med dine rejseforsikringer.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

Få tilskud til automatisk aflastning

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

få tilskud til automatisk aflastning

er du planteavler? så slæber du mange tons på blot få dage

du tænker nok ikke over det, når du eller dine medarbejdere er i gang med dagens arbejde på bedriften, men mange af de arbejdsopgaver, der er kendetegnet for arbejdet i landbruget, er tunge og rutinepræget. og det kan give mange gener på sigt.

har du planteavl og samler sten på dine marker, løfter du flere tons på få dage. er du svineproducent, så bruger du eller dine medarbejder muligvis omkring 400-600 timer om året på nedvaskning af stalden med en højtryksspuler.

arbejder du i en forkert arbejdshøjde, som for eksempel ved håndhøstning af afgrøder i fodhøjde, så belaster du ryggen mere end hvad godt er. derfor har du nu muligheden for at søge tilskud til afprøvning af maskiner, der kan afhjælpe ensidig gentagne arbejdsstillinger hos dig og dine medarbejdere.

fÅ del i midlerne

arbejdstilsynet har en pulje åben, som giver mulighed for at søge økonomisk hjælp til afprøvning af tekniske løsninger for en 3 måneders periode. tilskudsandelen udgør 80%, dog maks. 500.000 kr. ansøgningerne behandles løbende, og puljen kan søges frem til udgangen af 2023.

nedslidning og ensidige gentagende arbejdsstillinger går typisk ud over arme, ben, rygge og hænder, der stort set konstant er i aktion. mange landbrug har allerede gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere med blandt andet løfteudstyr, sikkerhedsudstyr og bedre arbejdshøjde, men der udvikles konstant på nye muligheder, og det er vigtigt, at du holder øje med dem, for at undgå, at dig og dine medarbejder bliver nedslidt på arbejdet.

25 km lugearbejde & 420 timers arbejdstid

en af de bedriftsejere, der netop har søgt om tilskud, er en grøntagsproducent med en aspargesproduktion på 10 hektar. i højsæsonen høster de asparges 4 gange, bruger i alt over 400 timer på høstarbejdet.

når der høstet, gør medarbejderen det typisk i 3-6 timer dagligt, og den spand, som høsten indsamles i, vejer 7 kg når den er fyldt op. det tager ca. 45-60 min. at fylde en spand og medarbejderen høster op til 10 spande på en dag.

foruden høstarbejdet, er der alt lugearbejdet, som tager ca. 420 timer årligt, og der tilbagelægges 25 km hver gang rækkerne skal luges.

ejeren har nu brugt puljen til at søge tilskud til afprøvning af en høstmaskine. får han godkendt ansøgningen, har han muligheden for at have maskinen i tre måneder, og undersøge, om den kan forbedre arbejdsmiljøet og med stor sandsynlighed samtidig øge effektiviteten.

eksempler på andre tekniske løsninger, der kan søges tilskud til, er vaskerobotter, løfteteknik, malkerobotter, gps-løsninger og robot-teknologi. du kan som virksomhed søge to typer for indsatsområder, henholdsvis autoriseret arbejdsmiljørådgivning - med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker, og sundhedsfremme for de ansatte i form af fysisk træning på arbejdspladsen.

har du styr på arbejdsmiljøet på din bedrift? er der dele af produktionen, hvor du eller dine medarbejder vil drage fordel af aflastning?

så anbefaler vi, at du benytter dig af denne mulighed. du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

424
https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Nye anvendelseskoder i BBR

Vil du vide mere?

Henrik Sønderris Pedersen

Økonomirådgiver Skatteregnskab, Årsrapport, Ejendomsavance, Moms- og Regnskabsopgørelse. 48225216 hsp@agrovi.dk

henrik sønderris pedersen
Økonomirådgiver
48225216

hsp@agrovi.dk
skatteregnskab, Årsrapport, ejendomsavance, moms- og regnskabsopgørelse.

nye anvendelseskoder i bbr

ejere af landbrugsejendomme i udvalgte kommuner modtager for tiden brev i e-boks fra udviklings- og forenklingsstyrelsen om ændringer i bygningernes anvendelseskoder i bbr.

bl.a. udgår kode 210: bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende  landbrug gartneri og råstofudvinding o. lign.

typisk vil bygninger, der tidligere var opført og brugt til husdyrsproduktion (svin 211, kvæg 212. og fjerkræ 213 ), men som ikke længere brugs til husdyr, ligeledes ændret status og få anden kode.

det kan også være lader til foder, som har ændret anvendelse ( 216 ). det væsentlige er, at bygninger ikke fremover foreslås tildelt bbr anvendelseskode 970: tiloversbleven landbrugsbygning.

det man kan frygte for de mindre ejendommes vedkommende er, at når driftsbygninger får karakter af tiloversbleven, vil det kunne påskønne vurderingsstyrelsen til at omvurderer de offentlige ejendomsvurderinger fra en landbrugsejendom til en boligejendom.

fremover vil bl.a. anvendelsen af ejendommens bygninger og landbrugsjord være grundlag for vurderingen.

hvis der fremsendes forslag til fremtidig anvendelseskode 970, vil en korrektion til 219  (anden bygning til landbrug mv.)  være et bedre alternativ. 

svar tid er tre uger efter modtagelse af brev i e-boks.

tag gerne fat i os for yderligere drøftelse - enten på bygningskontoret eller regnskabskontoret.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="579"]

579
https://www.agrovi.dk/contact/henrik-soenderris-pedersen/

Landbruget er en del af klimaløsningen

Vil du vide mere?

Niels Peter Ravnsborg

Direktør Strategirådgivning, Gårdråd, Ledelse, Driftsøkonomi. 48225260 21624525 npr@agrovi.dk

niels peter ravnsborg
direktør
48225260
21624525
npr@agrovi.dk
strategirådgivning, gårdråd, ledelse, driftsøkonomi.

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]

https://www.agrovi.dk/contact/niels-peter-ravnsborg/

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk

hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

landbruget er en del af klimaløsningen

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="424"]

[contact-person contact_id="432"]

https://www.agrovi.dk/contact/gdfg/

30 millioner til den grønne omstilling

Vil du vide mere?

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk

hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

30 millioner til den grønne omstilling

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="432"]

[contact-person contact_id="7725"]

https://www.agrovi.dk/contact/gdfg/

30 millioner til den grønne omstilling

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="432"]

[contact-person contact_id="7725"]

Nordsjællands Landboforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. marts 2021 kl. 19.00. Som følge af den aktuelle Covid – 19 situation og restriktioner knyttet dertil, har bestyrelsen besluttet, at årets generalforsamling afholdes som online møde, så du nemt kan deltage hjemme fra stuen.

Årets gæstetaler er formand for Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard. Dagsorden i flg. vedtægterne. Af dagsordenen fremgår det, hvem der er på valg.

Kandidater, som ønskes opstillet til bestyrelsen, skal skriftlig stilles i forslag i en mail fremsendt til foreningssekretariatet på nola@nola.dk senest torsdag den 18. marts 2021.

Valghandlingerne foregår også elektronisk og kræver, at du tilmelder dig senest den 18. marts, hvis du ønsker at gøre brug af din stemmeret.

Se dagordenen og tilmeld dig her

Forhøjet afskrivningsgrundlag

Større fradrag i BoligJobordningen

Småinventar grænsen hævet

Vil du vide mere?

Arne Lauridsen

Afdelingsleder, LandBO Rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, Skatterådgivning, Heste 48225233 ala@agrovi.dk

arne lauridsen
afdelingsleder, landbo
48225233

ala@agrovi.dk
rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, skatterådgivning, heste

forhøjet afskrivningsgrundlag

fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 mw. eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

en diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 d i afskrivningsloven.

f.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

større fradrag i boligjobordningen

den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i boligjobordningen for 2021.

i 2020 var fradraget for serviceydelser 6.400 kr. i 2021 er beløbet 25.000 kr. ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

fradrag under boligjobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. for serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

boligjobordningen i indkomståret 2021

fradrag i 2021 for	nugældende regler, max fradrag og fradragsværdi		foreslåede regler, max fradrag og fradragsværdi
serviceydelser	6.400 kr.	ca. 26 %	25.000 kr.	ca. 35 %*)
håndværkerydelser	12.800 kr.	ca. 26 %	25.000 kr.	ca. 26 %

ad *) skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). for serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

småinventar grænsen hævet

regeringen har med lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="536"]

https://www.agrovi.dk/contact/arne-lauridsen/

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Vil du vide mere?

Henrik Kruse Rasmussen

Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk

henrik kruse rasmussen
projektkonsulent
48225257
24523886
hkr@agrovi.dk
rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

ny bog skal styrke ca-indsatsen

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

• øger jordens sundhed/frugtbarhed
• giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
• optager co₂ fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
• begrænser udledningen af kvælstof
• mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
• mindsker forbruget af sprøjtemidler
• bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
• giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

• 80 sider
• indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
• forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]

https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

HØR PODCASTEN: Mange landmænd står med den udfordring, at det er svært at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Ny podcast og nyt magasin fra SEGES sætter fokus på, hvordan landmænd skaber en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Hver femte landmand mangler arbejdskraft. Samtidig falder antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ligesom der generelt kommer færre udenlandske medarbejdere til Danmark.

– Som erhverv er vi i konkurrence med mange andre brancher om medarbejderne, og det vil derfor også i fremtiden blive en udfordring at skaffe og ikke mindst at fastholde kvalificeret arbejdskraft i landbruget, fortæller Karen Tegllund, der er projektleder på SEGES-projektet ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I projektet har de undersøgt de udfordringer, som landmænd står med i forhold til at rekruttere, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere. Og de er kommet med en række anbefalinger til, hvordan landmænd kan arbejde med at skabe sig en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret arbejdskraft i fremtiden.

Nyt magasin præsenterer anbefalinger til at skabe en attraktiv arbejdsplads

Anbefalingerne er samlet i et magasin, der sætter fokus på, hvordan landmænd kan skabe en attraktiv arbejdsplads. Udover anbefalingerne fortæller en række landmænd, hvordan de har arbejdet med at gøre deres virksomheder til den bedste arbejdsplads for deres medarbejdere – både de nuværende og kommende.

Magasinet kan læses i en online udgave her: ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”

Du kan også læse flere personlige beretninger fra dine kollegaer her.

Podcast: Derfor skal landmænd skabe fremtidens bedste arbejdspladser

Udover magasinet lancerer SEGES også podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”. Her fortæller tre landmænd, Dorte Himmelstrup fra Svendborg, Anders Kappel fra Thy og Bjarne Bonnerup fra Brønderslev om, hvorfor det er vigtigt, at landmænd har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

– Vi er nødt til at skille os ud på den gode måde, for medarbejderne er den vigtigste ressource vi har i vores virksomhed, lyder det bl.a. fra Bjarne Bonnerup, svineproducent, i podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I podcasten fortæller de tre landmænd også, hvad de mener, der gør en arbejdsplads attraktiv, hvordan de selv begyndte at arbejde med det her område, og hvad de konkret har gjort for at sikre, at de kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden.

Podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads” ligger på kanalen SEGES Podcast, der kan findes i Apples podcast-app og via Android. Lyt til podcasten direkte fra din telefon, mens du f.eks. sidder på traktoren, går i stalden, eller hvor du lytter til podcasts.

Høstsæson er også sæson for at sætte ekstra fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet rundt omkring på bedrifterne. Og hos Agrovi iværksætter de lige nu en indsats, der skal hjælpe deres kunder med at bevare et endnu stærkere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø hele året.

 – Når høsten er i hus og den værste travlhed er ved at fortage sig, tager jeg på besøg hos vores kunder for at tale med dem om, hvordan de i endnu højere grad kan sikre og forbedre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på deres specifikke bedrift, både for dem selv og deres ansatte. Vi kommer også til at sætte emnet højt på dagsordenen i den øvrige kommunikation med vores kunder resten af året, fordi vi ved, at arbejdsmiljøet og sikkerheden har stor betydning for driften, økonomien samt det at være en tiltrækkende arbejdsplads. Det har stor betydning for vores kunder, fortæller Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi.

Plads til forbedringer

Hvis man har ansatte på bedriften, er det lovpligtigt at have en arbejdspladsvurdering (APV), men indsatsen kræver landmandens opmærksomhed igennem hele året. Og her er der plads til forbedringer.

– De fleste landmænd ved godt, at de hvert 3. år skal foretage en ny APV på bedriften. Men det er de færreste, der ved, at de faktisk også skal afholde arbejdsmiljødrøftelse mindst én gang om året. Ligesom der også hvert år skal udføres dokumenteret sikkerhedseftersyn på alle maskiner og tekniske hjælpemidler, så vi undgå de værste arbejdsulykker, siger Ann Frost, der håber, at den mere markante dialog om arbejdsmiljøet til Agrovis kunder vil resultere i færre arbejdsulykker med tiden.

Det giver stof til eftertanke

Jacob Skovgård Jensen er mælkeproducent og ejer Skovgård i Asnæs på Vestsjælland. Efter et besøg af Ann Frost, blev han opmærksom på, hvor megen effekt, det kan have at få styr på det gode arbejdsmiljø.

– Da vi fik nogle andre øjne på vores sikkerhed end bare os selv, blev vi gjort opmærksom på nogle fokuspunkter, hvor vi godt kunne blive bedre. Vi talte med Ann om nogle konkrete løsninger samt nogle af de lidt mere længerevarende indsatser, som vi skal i gang med og vil tage op på vores næste arbejdsmiljødrøftelse. Det er meget godt at få sådan et serviceeftersyn en gang i mellem, siger Jacob Skovgaard Jensen.

Øget tilsyn efter sommer

Arbejdstilsynet har varslet et øget tilsyn med landbruget, så det er nu, der er brug for en skærpet indsats rundt omkring, hvis man vil undgå store bøder. Særligt nu, hvor der også er kommet ekstra fokus på det nye med kemisk risikovurdering, vil mange have brug for at få opdateret deres forhold på bedriften.

– I en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne kører på rutinen i et højt tempo, er det let at glemme de små ting, der kan være med til at gøre en stor forskel for dig eller dine ansatte, hvis I kommer galt afsted. Det er vi helt med på. Derfor er det også vigtigt for os ikke kun at tale om sikkerhed og godt arbejdsmiljø i høsten, men hele året. Fordi vi ved, at selv de bedste rutiner og vaner kan tage lang tid at implementere, slutter Ann Frost.

Ann Frost blev ansat som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi i foråret som en del af indsatsen for at sikre kunderne et bedre og sundere arbejdsmiljø samt at hjælpe kunderne med at få udarbejdet og vedligeholdt deres APV.

Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested er blot én af de landmænd, der i løbet af de sidste tre år har formået at hæve bundlinjen betydeligt igennem et tæt samarbejde med Agrovi SYD i Nørre Alslev og turde bryde med traditionerne for at forbedre jorden og fremtidssikre bedriften.

Siden Agrovi slog sig ned på Lolland-Falster for tre år siden, har rådgivningsvirksomheden gjort sig bemærket ved at arbejde efter en anden dagsorden end resten af branchen og komme med nye input til landbrugskunderne, der hæver nettobundlinjen på flere bedrifter.

– De landmænd vi arbejder sammen med på Lolland-Falster er ekstremt professionelle og dygtige til at drive deres virksomheder. Det er der slet ingen tvivl om. Men landbruget på Lolland-Falster er også præget af en sund portion konservatisme, hvor man spiller med meget sikre kort i forhold til både valget af afgrøder, maskiner og dyrkningsformer. Og det er ikke noget, man sådan lige får lov til at pille ved, fortæller David Hans Dresen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi SYD i Nørre Alslev.

Landmænd ved bedst….til de ved bedre

Som planteavlskonsulent gør David Dresen en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner. Han har, siden Agrovi flyttede ind i Nørre Alslev i 2017, hjulpet flere af øernes store bedrifter med at tage deres virksomhedsstrategi op til revision. En af dem er Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested.

– Vi skal helt klart vænne os til at såarbejdet ser anderledes ud, men hos David og Agrovi Planteavl er der ingen uld i munden. Her får man klare anbefalinger til forbedringer, så jeg hele er tiden tryg ved, at jeg arbejder effektivt og konstruktivt. På trods mine egne fodfejl med bl.a. dårlig halmhåndtering, så har samarbejdet med David og Agrovi allerede i år 1 hævet vores bundlinje med ca. 1.500 kr. pr. ha.

– Vi har kigget alle elementerne af bedriften igennem for at se, hvordan vi kunne optimere vores planteavl bedst muligt. Vi har testet alt fra dyrkningsformer og maskiner til medarbejdere og strategi, hvilket betød, at vi i 2018 gik fra at være et konventionelt landbrug med roer og frøavl til nu udelukkende at drive bedriften ud fra principperne i Conservation Agriculture, fortæller Peter Friderichsen, der driver 350 ha på Gammelgaard, og håber på at få et maskinsamarbejde med andre landmænd i området, der også interesserer sig for Conservation Agriculture.

Forandringen er kun for de dygtigste

Det som har været med til at gøre en forskel på Gammelgaard, har hovedsageligt været en ændring i dyrkningssystemet.

– Da jeg begyndte at arbejde sammen med Peter, var han, ligesom mange andre, skeptisk over for at kaste sig over Conservation Agriculture. Men da vi gennemgik bedriften og talte om de muligheder, der ligger i at arbejde i det pløjefri system, viste de helt store besparelser sig hurtigt. Ved at overgå til Conservation Agriculture, hvor du ikke bearbejder jorden, har Peter i det første år reduceret sin arbejdsstyrke med 50 %, sine traktortimer med 35 % og sit brændstofforbrug med 41 %, fortæller David Dresen. Hertil kommer en slanket maskinsaldo, færre vedligeholdelsesomkostninger og stort set nul køb af sliddele.

– At overgå til Conservation Agriculture kræver solid erfaring og en meget professionel tilgang til sin bedrift, så det er bestemt ikke egnet for alle. Men min erfaring med de landmænd, der bor og arbejder på Lolland-Falster er, at der lige præcis her ville være det største potentiale for at skabe endnu flere af de resultater, vi ser på Gammelgaard, fordi vi har at gøre med en skare, der arbejder meget professionelt med tingene, tilføjer David Dresen.

Indtil nu har det været svært at få øje på fordelene ved at have jord i en nationalpark. Men i år er det for første gang muligt at søge om tilskud til bl.a. hegn, vandforsyning og fangfold til naturarealer beliggende i nationalparkerne.

– Endelig er der godt nyt til alle lodsejerne i nationalparkerne. Nu kan der langt om længe ansøges om hegning af naturarealer og meget andet, så har man et areal som ikke hidtil har været afgræsset eller et areal, hvor hegnet trænger til at blive udskiftet, så er der nu mulighed for ca. 100 % tilskud hertil, siger Niels Christian Tramm, natur- og kødkvægskonsulent i Agrovi.

Det er de såkaldte særligt udpegede Natura 2000-områder, der har 1. prioritet, hvor myndighederne har vurderet at der er størst behov for en naturplejeindsats i form af enten rydning eller forberedelse til afgræsning. Sidstnævnte er nok den der er af størst interesse for landbruget, da den bl.a. omfatter hegning, vand- og elforsyning samt fangfold.

– Som noget nyt i år er også arealer uden for de særlige Natura 2000 områder ansøgningsberettiget. Det gælder fx paragraf 3 overdrev med en HNV på 5 eller derover samt alle arealer beliggende i nationalparker. Kommer der flere ansøgninger end der er midler til, så prioriteres ansøgninger for arealer i nationalparker med en HNV på minimum 5 nederst, siger Tramm.

Der kan ansøges om midlerne frem til 15. september, men puljen er dog ikke ubegrænset. Det betyder, at du kan være uheldig og risikere at få afslag på din ansøgning, selvom du er ansøgningsberettiget.

– Puljen er på 30 millioner kroner, hvilket kan lyde af mange penge, men da ordningen nu er ændret væsentligt, så er det på forhånd umuligt at forudsige om der bliver penge til alle ansøgere, siger Tramm, der opfordre alle interesserede til at kontakte ham eller ens lokale landbrugsrådgiver til at vurdere, om man er ansøgningsberettiget eller ej.

Læs hele beskrivelsen af tilskudsordningen her