Skip to main content

Nye regler for nedrivning skal fremme bæredygtigt byggeri

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Frem over stiller lovgivningen krav til at udarbejde en nedrivningsplan, som kortlægger materialer og problematiske stoffer. Agrovis rådgiver Jannik Noe-Nygaard giver her et overblik over reglerne.

Bæredygtighed og genbrug er centrale emner i stort set alle erhverv inklusive byggebranchen. Derfor har regeringen vedtaget en lov, der gør det muligt for Miljøministreret at fremlægge krav til selektiv nedrivning af bygninger og ejendomme på over 250 kvm.  Reglerne træder i kraft allerede 1. juni, så der er god grund til at holde sig opdateret på, hvad er gælder for fremtidig nedrivning.

Selektiv nedrivning defineres som nedtagning af bygninger, hvor materialer adskilles og sorteres under processen med henblik på genbrug og recirkulering af materialerne. Samtidig vil problematiske stoffer blive identificeret og sorteret fra undervejs.

Lovgivningen sætter ligeledes krav til bygherrerne, som fremover skal sørge for at udarbejde en standardiseret nedrivningsplan inden nedrivningen går i gang. Planen skal indeholde en oversigt over byggeriets materialer, hvordan det forventes at disse materialer håndteres, samt en kortlægning over eventuelle problematiske stoffer. Planen forventes at skulle godkendes at kommunen.

Ny faglig ekspert hos nedrivningsfirmaerne

Derudover kommer der krav til nedrivningsvirksomhederne, som skal autoriseres, før de må nedrive bygninger på mere end 250 kvm. Nedrivningsvirksomheden skal ligeledes udpege en ressourceansvarlig, der bliver nøglemedarbejder i forhold til nedrivning. Målsætningen er ar genbruge så meget som muligt af materialerne fra nedrivningen. Tanken er, at den ansvarlige skal have stærk faglighed om reglerne og være i stand til at rådgive kolleger i forhold til håndtering af materialer og affald i forbindelse med nedrivningen.

Virksomheder og ejendomsejere med mere end 250 kvm bygninger skal forberede sig for flere omkostninger ved nedrivning af bygninger på ejendommen. Dog kan det forventes at opbygning og renovering af ejendomme bliver billigere, når de genanvendte materialer bliver mulige at indkøbe som alternativ til nye materialer.

Lovgivningen træder i kraft d. 1. juni med en overgangsperiode, så erhvervet kan tilpasse sig.

Har I styr på APV’en inden højsæsonen?

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Uanset hvilken branche, man arbejder i, er et sikkert arbejdsmiljø afgørende for både trivsel, økonomien og produktiviteten. I landbruget, hvor der er særlige risici forbundet med arbejdet, er det endnu vigtigere at have styr på Arbejdspladsvurderingen (APV), som er med til at sikre, at alle arbejder under sikre forhold.

ArbejdsPladsVurdering: Hjørnestenen i et sikkert arbejdsmiljø

At have styr på APV’en betyder ikke blot at opfylde lovgivningen, det er også et skridt mod at skabe en tryg og sikker arbejdsplads, især i landbruget, hvor arbejdet ofte indebærer håndtering af farlige kemikalier, store dyr, brug af tunge landbrugsmaskiner, samt ikke mindst skiftende og komplekse arbejdsopgaver.

Derudover er god sikkerhed og godt arbejdsmiljø essentiel ift. at skabe en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejdere, samtidig med at det er med til at fastholde medarbejderne. Ved at udføre en APV og have et overblik over mulige faldgrupper og forbedringsområder, kan man være på forkant og forebygge mulige ulykker. Dette skaber sikkerhed og tryghed, når man som medarbejder møder på arbejde.

Det er et krav at APV´en opdatere hvert 3. år, og husk, at den skal være skriftlig. Derudover skal dele af APV’en ajourføres årligt, fx maskineftersyn og arbejdsmiljødrøftelser.

Arbejdsmiljødrøftelser er en mulighed for at diskutere eventuelle udfordringer eller forbedringsmuligheder i arbejdsmiljøet. Med de særlige risici i landbruget er det vigtigt at minde om behovet for sikkerhed ved håndtering af dyr, korrekt brug af beskyttelsesudstyr og værnemidler, samt forebyggelse af arbejdsrelaterede skader.

Arbejdstilsynets skærpede tilsyn:

Arbejdstilsynet har skærpet deres tilsynsindsats for landbrug. Det skyldes især de mange dokumenterede arbejdsulykker i landbruget, og fremadrettet vil de fleste tilsyn fra arbejdstilsynet være uvarslede. Derfor er det ekstra vigtigt at have styr på APV´en og det gode arbejdsmiljø, så man er godt forberedt til et komme de tilsyn.

Når der er styr på APV’en, er der ikke den samme bekymring i forbindelse med tilsynet, som typisk går meget lettere.

Ønsker I hjælp med at komme i mål med jeres APV, så er Ann hos Agrovi klar til at hjælpe jer.

Ann Frost, Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent, Agrovi
E-mail: afr@agrovi.dk
Tlf.: 51 79 74 84

Interview: ESG-rapporten er min dokumentation for banken og kunderne

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Interview

ESG-rapporten er min dokumentation for banken og kunderne

De tre bogstaver giver ikke kun mere kontorarbejde for landbruget, de skaber også nye muligheder. Dette havde vi en snak om med Anders Falk Rasmussen om, ift. hvordan han bruger ESG-rapporten i sit daglige arbejde.

”Man skal lave en ESG-rapport for at få sin egen guide-linje på, hvor man vil være om 10 år og hvordan man vil komme derhen. ESG-rapporten er et godt værktøj til at pege på, hvor vi gerne vil henad. Vi lægger nogle scenarier frem. F.eks. vil vi købe ny sprøjte for at spare på kemi, forbedre afsætning, dokumentere”

Anders Falk Rasmussen

Mange landbrug med fokus på ESG vil opleve, at de står stærkere i forhandlinger med aftagere og pengeinstitutter, ligesom det kan være lettere at tiltrække medarbejdere. Her fortæller Anders:

”Banken kan se, at man har gang i nogle rigtige ting, at man er værd at holde på, da rapportens aktiviteter også er attraktivt for banken, som også høster på kundens grønne profil.”

Dette skyldes at banken skal kortlægge hele deres værdikæde på lige fod med andre virksomheder, hvor kunderne er størstedelen af værdikæden for en bank.

”Banken kan også bruge en kundes ESG-rapport til inspiration til andre kunder til, hvordan de kan blive bedre ratet. Landmandens og bankens samarbejde får en anden dybde”, fortæller Anders.

Dog er det ikke kun for bankens skyld, at du skal gøre arbejdet med ESG til et omdrejningspunkt for din virksomhed. Du skal gøre det, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi.

”Sporbarhed er så vigtig! Der KOMMER flere krav. Jeg forventer at Carlsberg og Schulstad med flere vil stille krav om dokumentation for dyrkningsmetoder, kemiforbrug med mere for at give en merpris for råvarerne. Der er ESG-rapporten første skridt til at dokumentere.”

Vil du i gang jeres ESG-arbejde? Vores rådgiver Kirsten Marie Risbjerg står klar til at rådgive jer og give jer skubbet til at komme i gang.

Læs mere om rådgivning i ESG her: https://www.agrovi.dk/raadgivning/baeredygtige-investeringer/

Vil du vide mere?

Kirsten Marie Risbjerg

Virksomhedsrådgiver 23225102 kmr@agrovi.dk
kirsten marie risbjerg
virksomhedsrådgiver

23225102
kmr@agrovi.dk

interview

esg-rapporten er min dokumentation for banken og kunderne

de tre bogstaver giver ikke kun mere kontorarbejde for landbruget, de skaber også nye muligheder. dette havde vi en snak om med anders falk rasmussen om, ift. hvordan han bruger esg-rapporten i sit daglige arbejde.

”man skal lave en esg-rapport for at få sin egen guide-linje på, hvor man vil være om 10 år og hvordan man vil komme derhen. esg-rapporten er et godt værktøj til at pege på, hvor vi gerne vil henad. vi lægger nogle scenarier frem. f.eks. vil vi købe ny sprøjte for at spare på kemi, forbedre afsætning, dokumentere”

anders falk rasmussen

mange landbrug med fokus på esg vil opleve, at de står stærkere i forhandlinger med aftagere og pengeinstitutter, ligesom det kan være lettere at tiltrække medarbejdere. her fortæller anders:

”banken kan se, at man har gang i nogle rigtige ting, at man er værd at holde på, da rapportens aktiviteter også er attraktivt for banken, som også høster på kundens grønne profil.”

dette skyldes at banken skal kortlægge hele deres værdikæde på lige fod med andre virksomheder, hvor kunderne er størstedelen af værdikæden for en bank.

”banken kan også bruge en kundes esg-rapport til inspiration til andre kunder til, hvordan de kan blive bedre ratet. landmandens og bankens samarbejde får en anden dybde”, fortæller anders.

dog er det ikke kun for bankens skyld, at du skal gøre arbejdet med esg til et omdrejningspunkt for din virksomhed. du skal gøre det, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi.

”sporbarhed er så vigtig! der kommer flere krav. jeg forventer at carlsberg og schulstad med flere vil stille krav om dokumentation for dyrkningsmetoder, kemiforbrug med mere for at give en merpris for råvarerne. der er esg-rapporten første skridt til at dokumentere.”

vil du i gang jeres esg-arbejde? vores rådgiver kirsten marie risbjerg står klar til at rådgive jer og give jer skubbet til at komme i gang.

læs mere om rådgivning i esg her: https://www.agrovi.dk/raadgivning/baeredygtige-investeringer/

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25335"]

25335
https://www.agrovi.dk/contact/kirsten-marie-risbjerg/

Læs videre

Fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

Fremtidsfuldmagten handler om at tage stilling til, hvem du ønsker skal varetager dine personlige og økonomiske forhold den dag du ikke selv kan.

Hvis du i fremtiden bliver svækket eller syg og mister evnen til at varetage personlige og økonomiske forhold, uden der foreligger en fremtidsfuldmagt, kan dine pårørende og nærmeste anmode om et værgemål. Ved et værgemål er det Familieretshuset, der beslutter, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge.

Med en fremtidsfuldmagt vælger du selv, den eller de personer du har tillid til og som du ønsker, der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis du ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Sagsbehandlingstiden for iværksættelse af et værgemål er pt. på ca. 1/2 – 1 år, mens ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt pt. udgør ca. 3-4 uger. Den lange sagsbehandlingstid kan skabe udfordringer, hvis din ægtefælle skal sælge gården, som kræver din godkendelse.

Familieretshuset sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis du eller din fuldmægtige sender en anmodning herom til Familieretshuset sammen med en lægerklæring om fuldmagtsgivers tilstand, hvorved det bekræftes, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.

Læs om de primære forskelle på et værgemål og en fremtidsfuldmagt nedenfor. 

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk
camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

fremtidsfuldmagten handler om at tage stilling til, hvem du ønsker skal varetager dine personlige og økonomiske forhold den dag du ikke selv kan.

hvis du i fremtiden bliver svækket eller syg og mister evnen til at varetage personlige og økonomiske forhold, uden der foreligger en fremtidsfuldmagt, kan dine pårørende og nærmeste anmode om et værgemål. ved et værgemål er det familieretshuset, der beslutter, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge.

med en fremtidsfuldmagt vælger du selv, den eller de personer du har tillid til og som du ønsker, der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis du ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

sagsbehandlingstiden for iværksættelse af et værgemål er pt. på ca. 1/2 - 1 år, mens ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt pt. udgør ca. 3-4 uger. den lange sagsbehandlingstid kan skabe udfordringer, hvis din ægtefælle skal sælge gården, som kræver din godkendelse.

familieretshuset sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis du eller din fuldmægtige sender en anmodning herom til familieretshuset sammen med en lægerklæring om fuldmagtsgivers tilstand, hvorved det bekræftes, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.

læs om de primære forskelle på et værgemål og en fremtidsfuldmagt nedenfor. 

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

vÆrgemÅl

  • kan træffe beslutninger for dig

  • kun én værge

  • familieretshuset bestemmer din værge

  • værge vil være under familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

  • formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

  • sagsbehandlingstid på ca. 1 år

  • værgens pligter er bestemt ved lov

fremtidsfuldmagt

  • kan træffe beslutninger for dig

  • mulighed for en eller flere fuldmægtige

  • du udpeger den eller de fuldmægtige

  • du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

  • fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

  • sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

  • fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

selvfølgelig håber man at fremtidsfuldmagten ikke kommer i brug, men ligesom ved en forsikring, så er det bedre at være forberedt ved aktivt at sikre sig selv og sin familie.

du kan læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan agrovi kan hjælpe dig med udarbejdelsen, ved at trykke på knappen.

læs mere om fremtidsfuldmagter

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

VÆRGEMÅL

  • Kan træffe beslutninger for dig

  • Kun én værge

  • Familieretshuset bestemmer din værge

  • Værge vil være under Familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

  • Formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

  • Sagsbehandlingstid på ca. 1 år

  • Værgens pligter er bestemt ved lov

FREMTIDSFULDMAGT

  • Kan træffe beslutninger for dig

  • Mulighed for en eller flere fuldmægtige

  • Du udpeger den eller de fuldmægtige

  • Du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

  • Fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. Fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

  • Sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

  • Fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

Selvfølgelig håber man at fremtidsfuldmagten ikke kommer i brug, men ligesom ved en forsikring, så er det bedre at være forberedt ved aktivt at sikre sig selv og sin familie.

Du kan læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan Agrovi kan hjælpe dig med udarbejdelsen, ved at trykke på knappen.

Læs mere om fremtidsfuldmagter

Læs videre

Kom forrest i køen, når store virksomheder vælger leverandør

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Godt i gang med ESG

Fra i år skal alle store virksomheder rapportere efter bæredygtighedsdikretivtet CSRD. Agrovis rådgiver Kristen Marie Risbjerg fortæller her, hvad det betyder for landbruget, og hvad der er op og ned i reglerne

Hvordan gør du dit landbrug grønnere? Tager du socialt ansvar? Og overholder du som landmand regler og forpligtelser? Det er blandt de spørgsmål, som alle store landbrug fra og med i år skal stille sig i forbindelse med det såkaldte CSRD-direktiv.

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting, CSRD) i kraft. Det betyder, at store virksomheder fremover skal rapportere efter CSRD fra og med regnskabsåret 2024 efter de tilhørende standarder, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025.

Det gælder virksomheder, som opfylder mindst 2 ud af 3 kriterier:

  • Nettoomsætning på mindst 40 mio. EUR
  • Balance mindst 20 mio. EUR
  • Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 250

Virksomhederne skal rapportere for hele værdikæden.

Hvad skal du vælge at tage med i din ESG-rapport?

Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå forrest i køen, når de store aftagervirksomheder skal vælge deres leverandører.

EU’s nye standarder for bæredygtighedsrapportering er 12 sæt fælles standarder for alle brancher, 80 punkter med potentielt 800 målepunkter. Ingen skal rapportere på alle punkter, men alle skal forholde sig til, hvilke punkter der er relevante – så vi får ”mest bæredygtighed for pengene”.

Hvad er det så konkret, det giver mening at arbejde med som landbrugsvirksomhed? Det er forskelligt fra landbrug til landbrug, hvad det giver mest mening at arbejde med, men der er en række overordnede områder, som sætter overskrifterne, der giver mening for langt de fleste landbrug.

E’et: Hvordan bliver dit landbrug grønnere?

Det første bogstav af de tre handler om klima, biodiversitet og naturen. Klima er så meget øverst på dagsordenen, at der er mange, som måske tror, at det eneste handler om at mindske drivhusgasudledningen. Men klima er trods alt kun en del af E’et i ESG.
Lige i hælene på klima er natur og biodiversitet, men for planteavlere er det også overordentligt vigtigt at sikre, at markjorden også kan dyrkes af kommende generationer. Det er selve essensen af bæredygtighed, at man kan give sit stykke verden videre i mindst lige så god stand, som man selv overtog den. Og helst bedre.

S’et: Sociale forhold
S handler om at tage et samfundsansvar og behandle mennesker og dyr ordentligt. Det handler om både de mennesker og dyr, som er på landbruget, og dem, der er i samfundet omkring.

At man har gode relationer til verden omkring og engagerer sig i sit lokalsamfund, hjælper sine naboer og også, at man tager et socialt ansvar, hvor man har mulighed for det. Som mange gør i landbruget. Det kunne for eksempel være ved at have ansatte, som er lidt skæve i forhold til arbejdsmarkedet.

G’et: God governance er rygraden i bæredygtig udvikling
Selvom governance har sit eget bogstav, synes jeg godt, man kan sige, at governance/ansvarlig ledelse er det stativ, man hænger alt det andet på. At kunne styre sin virksomhed med sikker hånd og sikre, at man overholder alle sine aftaler og forpligtelser. Konkret dækker det blandt andet over strategi, planlægning og risikohåndtering.

Peter

Gammelgaard

”Det er så fedt, at I er så proaktive omkring at vise vejen frem i forhold til de nye dyrkningsformer. Jeg havde brug for et spark i røven, så tak til Planteavlsteamet i Agrovi og ikke mindst Agrovis ledelse for at prioritere et fokus på Conservation Agriculture og de pløjefri systemer generelt, som helt klart medfører bedre bundlinje for mig.”

Søren

Svebølle

"Jeg har været særdeles godt tilfreds med den hjælp, jeg har fået omkring delvis omlægning fra landbrug til skovbrug og EU støtte knyttet hertil."

Thomas

Havrebjerggård

"I forstår at gøre noget meget kompliceret overskueligt for mig, så jeg lettere kan træffe beslutninger om, hvordan gården skal drives i forhold til virksomhedsordning. Tak for den årlige hjælp med arealstøtteansøgning og rådgivning i forhold til drift af mark og folde."

Erling

Ålsgårde

"Jeg vil gerne rose jer for jeres initiativer til at afholde fællesarrangementer. Indholdet er fagligt en god hjælp og giver mig en god forståelse for nogle af de udfordringer, jeg har. Særligt om, hvor er vi på vej hen økonomisk er interessant og har ind til videre holdt."

Er I forsikret godt nok?

Fremtidsfuldmagt Hvorfor det?

Bliv klar til generationsskiftet

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0