skæve og alternative ideer kan have svært ved at opnå finansiering via de traditionelle kanaler. det skal der laves om på. med en ny crowdfunding-portal vil landbruget skabe mulighed for udvikling og bidrage til, at de ideer, der ikke passer ind i den traditionelle finansiering, også kan blive til virkelighed.

- vi vil støtte udviklingen i det danske landbrug ved at bane vejen for en ny mulighed for finansiering og derigennem være med til at skabe nye forretningsmuligheder for landmanden, siger formanden for landbrug & fødevarers sektor for økonomi og virksomhedsledelse, anders harck.

indtil nu har der ikke været meget at gøre for en landmand, som har en lidt anderledes eller skæv idé, som er god, men ikke kan opnå finansiering hos de traditionelle banker og kreditforeninger.  

men det skal der laves om på. de anderledes, men stadig økonomisk holdbare og rentable initiativer skal også have en chance fremover. det mener en række aktører i landbruget.

- i landbruget har vi generationers tradition for at udvikle og tænke innovativt. det er ærgerligt, når gode, sunde projekter må opgives, fordi de ikke passer ind i traditionelle finansieringsløsninger. det kan for eksempel være unge, som ikke har opbygget tilstrækkelig kapital, men har den helt rigtige ide og en stærk forretningsplan, siger anders harck.

landbruget handler og skaber mulighed for crowdfunding

sektoren har derfor sammen med landbrugets videns- og innovationshus seges og landbrugsrådgivningsvirksomheden sagro taget initiativ til og udviklet et koncept for crowdfunding målrettet landbruget, under navnet ingreen agrofunding.

- i vores rådgivning har vi eksempler på, at banken eller kreditforeningen pludselig er bakket ud af et etableringsforløb i sidste øjeblik, selvom vi mener, økonomien ser fornuftig ud. det kunne fx være en atypisk sag med stor produktion i forhold til ejede aktiver. i den slags tilfælde vil vi fremover kunne henvise og hjælpe med at få finansieringen hjem via ingreen agrofunding, siger bjarke poulsen, der er direktør for Økonomi og strategi i sagro.

udover sagro og seges har en række andre landbrugsrådgivningsselskaber over hele landet godkendt modellen og bliver medejere af crowdfunding-platformen. det drejer sig om agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

- det er en stor og bred skare af aktører, der står bag. de mange rådgivningsselskaber dækker forskellig geografi og alle typer af landbrug – både økologiske og konventionelle, store og mindre brug samt alle typer af produktion. det er en stor styrke. vi forventer også bredde i de kommende crowd-projekter, siger rené andresen, der er formand for ingreen agrofunding og direktør i vestjysk.

der foretages en kreditvurdering af alle projekter

platformen kreditvurderer hvert projekt og sender de bæredygtige videre til finansiering via crowdfunding. her kan private investorer byde ind, mod en aftalt forrentning. kreditvurderingen gør den nye platform helt unik.

parterne forventer at lancere crowdfunding-platformen ingreen agrofunding ultimo september i år og er i dialog med en eksisterende crowd-aktør om facilitering af selve platformen.

fakta

• i dag har landmænd ikke mulighed for at bruge de etablerede crowdfunding platforme, primært fordi de eksisterende platforme ikke har værktøjer og viden til at rate de personligt drevne landbrugsvirksomheder.
• ingreen agrofunding skaber kontakten mellem låntager og långiverne via en crowd-platform.
• der er tale om lån, ikke donationer eller aktier/medejerskab.
• er du som landmand eller investor interesseret i mere om ingreen, kan du via hjemmesiden ingreen.dk tilmelde dig nyhedsbrev. dermed får du besked, når platformen er i luften og dermed åbner for projekter.
• ingreen agrofundings stiftende partnere er: agri nord, agrovi, kolding herreds landbrugsforening, landbonord, landbothy, landbrugsrådgivning syd, landbrug & fødevarer, sagro, sønderjysk landboforening, velas, vestjysk, vkst og Østdansk landboforening.

vil du vide mere?

planlægger du at holde sommerferie i udlandet, bør du være særlig opmærksom på udenrigsministeriets rejsevejledning og holde dig løbende opdateret om dit rejsemåls opdateringer.

du anbefales at downloade app’en:  

• rejseklarog tilmelde dig danskerlisten. så modtager du information, hvis der sker ændringer i rejsevejledningen for det land, du rejser til
• det danske coronapas. det er ikke et rejsepas, men dokumenterer din sundhedstilstand. fra slutningen af juni og, senest 1. juli, kan det således, benyttes som dokumentation for en negativ covid-19 test, gennemført vaccination eller tidligere smitte med covid-19 ved rejser i eu- og schengen lande.

sundhedskort – gult og blåt 

rejser du uden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, er du ikke dækket af den offentlige sygesikring i danmark, og du kan derfor ikke anvende dit gule sundhedskort eller dit blå eu-sygesikringskort.

rejser du inden for eu-landene, norge, island, liechtenstein, schweiz og storbritannien, kan du anvende dit blå eu-sygesikringskort. eu-sygesikringskortet dækker dog ikke alle udgifter eller i alle situationer, hvorfor det ikke er et alternativ til en privat rejseforsikring.

hvad betyder landenes farver?

gul rejsevejledning betyder, ”at der kan være en øget risiko i de pågældende områder/lande”. din rejseforsikring vil som udgangspunkt dække for rejser til gule lande.

tjek med dit rejseforsikrings-selskab for at være helt sikker på, hvordan du er dækket, da forsikringsselskaberne har forskellige dækningsomfang.

Ønsker du alligevel ikke at rejse, vil du som udgangspunkt ikke have mulighed for at afbestille rejsen og få dækket udgiften via din rejseforsikring. du bør henvende dig til rejseudbyder og forespørge om, der er mulighed for refusion eller ombookning.

orange rejsevejledning betyder, at udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. erhvervsrejser er nødvendige rejser, og fx deltagelse i begravelse, fødsel eller retssag.

tjek dine dækninger med dit rejseforsikringsselskab, da der som udgangspunkt vil være begrænsninger på din dækning. dit forsikringsselskab har måske dårlige muligheder for at hjælpe eller dækker måske slet ikke, hvis du bliver syg, bliver sat i karantæne, bliver indlagt eller har brug for hjemtransport.

rejser du uden for danmark, færøerne og grønland, opfordrer vi til, at du tegner en privat rejseforsikring.   

god sommer ønsker ejendom & jura. vi kan kontaktes på tlf. 48 22 52 72, hvis du har brug for hjælp med dine rejseforsikringer.

vil du vide mere?

er du planteavler? så slæber du mange tons på blot få dage

du tænker nok ikke over det, når du eller dine medarbejdere er i gang med dagens arbejde på bedriften, men mange af de arbejdsopgaver, der er kendetegnet for arbejdet i landbruget, er tunge og rutinepræget. og det kan give mange gener på sigt.

har du planteavl og samler sten på dine marker, løfter du flere tons på få dage. er du svineproducent, så bruger du eller dine medarbejder muligvis omkring 400-600 timer om året på nedvaskning af stalden med en højtryksspuler.

arbejder du i en forkert arbejdshøjde, som for eksempel ved håndhøstning af afgrøder i fodhøjde, så belaster du ryggen mere end hvad godt er. derfor har du nu muligheden for at søge tilskud til afprøvning af maskiner, der kan afhjælpe ensidig gentagne arbejdsstillinger hos dig og dine medarbejdere.

fÅ del i midlerne

arbejdstilsynet har en pulje åben, som giver mulighed for at søge økonomisk hjælp til afprøvning af tekniske løsninger for en 3 måneders periode. tilskudsandelen udgør 80%, dog maks. 500.000 kr. ansøgningerne behandles løbende, og puljen kan søges frem til udgangen af 2023.

nedslidning og ensidige gentagende arbejdsstillinger går typisk ud over arme, ben, rygge og hænder, der stort set konstant er i aktion. mange landbrug har allerede gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere med blandt andet løfteudstyr, sikkerhedsudstyr og bedre arbejdshøjde, men der udvikles konstant på nye muligheder, og det er vigtigt, at du holder øje med dem, for at undgå, at dig og dine medarbejder bliver nedslidt på arbejdet.

25 km lugearbejde & 420 timers arbejdstid

en af de bedriftsejere, der netop har søgt om tilskud, er en grøntagsproducent med en aspargesproduktion på 10 hektar. i højsæsonen høster de asparges 4 gange, bruger i alt over 400 timer på høstarbejdet.

når der høstet, gør medarbejderen det typisk i 3-6 timer dagligt, og den spand, som høsten indsamles i, vejer 7 kg når den er fyldt op. det tager ca. 45-60 min. at fylde en spand og medarbejderen høster op til 10 spande på en dag.

foruden høstarbejdet, er der alt lugearbejdet, som tager ca. 420 timer årligt, og der tilbagelægges 25 km hver gang rækkerne skal luges.

ejeren har nu brugt puljen til at søge tilskud til afprøvning af en høstmaskine. får han godkendt ansøgningen, har han muligheden for at have maskinen i tre måneder, og undersøge, om den kan forbedre arbejdsmiljøet og med stor sandsynlighed samtidig øge effektiviteten.

eksempler på andre tekniske løsninger, der kan søges tilskud til, er vaskerobotter, løfteteknik, malkerobotter, gps-løsninger og robot-teknologi. du kan som virksomhed søge to typer for indsatsområder, henholdsvis autoriseret arbejdsmiljørådgivning - med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker, og sundhedsfremme for de ansatte i form af fysisk træning på arbejdspladsen.

har du styr på arbejdsmiljøet på din bedrift? er der dele af produktionen, hvor du eller dine medarbejder vil drage fordel af aflastning?

så anbefaler vi, at du benytter dig af denne mulighed. du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning.

vil du vide mere?

ejere af landbrugsejendomme i udvalgte kommuner modtager for tiden brev i e-boks fra udviklings- og forenklingsstyrelsen om ændringer i bygningernes anvendelseskoder i bbr.

bl.a. udgår kode 210: bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende  landbrug gartneri og råstofudvinding o. lign.

typisk vil bygninger, der tidligere var opført og brugt til husdyrsproduktion (svin 211, kvæg 212. og fjerkræ 213 ), men som ikke længere brugs til husdyr, ligeledes ændret status og få anden kode.

det kan også være lader til foder, som har ændret anvendelse ( 216 ). det væsentlige er, at bygninger ikke fremover foreslås tildelt bbr anvendelseskode 970: tiloversbleven landbrugsbygning.

det man kan frygte for de mindre ejendommes vedkommende er, at når driftsbygninger får karakter af tiloversbleven, vil det kunne påskønne vurderingsstyrelsen til at omvurderer de offentlige ejendomsvurderinger fra en landbrugsejendom til en boligejendom.

fremover vil bl.a. anvendelsen af ejendommens bygninger og landbrugsjord være grundlag for vurderingen.

hvis der fremsendes forslag til fremtidig anvendelseskode 970, vil en korrektion til 219  (anden bygning til landbrug mv.)  være et bedre alternativ. 

svar tid er tre uger efter modtagelse af brev i e-boks.

tag gerne fat i os for yderligere drøftelse - enten på bygningskontoret eller regnskabskontoret.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

det er der ingen tvivl om. vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i danmark. kulstoflagring i vores jord gør det muligt at reducere co2, og klimakreditter gør det muligt at tjene penge. interesseret? nu har du mulighed for at blive klogere.

- vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller niels peter ravnsborg, direktør i agrovi.

ifølge agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. igennem samarbejdet med commodicarbon, har agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på co2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

det er ret enkelt

reglerne for salg af co2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- co2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. her er det især principperne bag conservation agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder co2 i jorden. landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af co2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger hans henrik fredsted, planteavlschef i agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

bedre end en skov i afrika

- der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. det har jeg personligt mere tiltro til end at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i afrika, slutter niels peter ravnsborg.

den økonomiske gevinst handler om det initiativ commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og bl.a. mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge co2 certifikater fra sine jorde. potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

vil du vide mere?

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

agrovis samarbejdspartner commoditrader har startet en grøn revolution i landbruget, og lukker nu deres investeringsrunde på op til 30 millioner kr. med vækstfonden i spidsen

igennem programmet commodicarbon, hvor agrovi har udviklet uddannelsesplatformen til rådgivere og landmænd, er det muligt for landmænd at sælge co2-certifikater, og dermed få medfinansiering deres omlægning et til mere grønt og klimavenligt landbrug.

vækstfonden har nu valgt at investere et tocifret millionbeløb i projektet. investeringen sker sammen med 15 investorer primært fra landbrugserhvervet. så det er et stærkt investorhold, der nu står klar til at sætte skub i landbrugets grønne revolution.

støtte fra staten

hos vækstfonden glæder de sig over investeringen i commoditrader, som sker under danmarks grønne fremtidsfond. formål med fonden er at investere i lovende virksomheder, der kan være med til at drive både landbrugssektoren og danmark i en grønnere retning;

- commoditrader er en dansk startup drevet at tre ildsjæle med et internationalt mindset, som brænder for at gøre en forskel for den grønne omstilling. de er en inspiration, ikke kun for landbruget, men også for mulige iværksætter i landbruget og andre sektorer, som drømmer om at skabe løsninger der kan ændre verden og gør den til et bedre sted for os – og for kommende generationer, fortæller partner i vækstfondens agrifood, eric-alan rapp.

investeringen betyder, at commodicarbon programmet nu kan skaleres og nå langt flere landmænd;

- investeringerne i sig selv gør, at vi for alvor kan få gang i videreudviklingen af commodicarbon. nu skal vi ud at ansætte flere dygtige fagfolk, som kan understøtte den positive udvikling, vi allerede er i gang med, både på eksisterende og nye markeder. derudover følger der med investeringerne også en stor anerkendelse af og støtte til projektet, fortæller commoditraders administrerende direktør simon haldrup, der sammen med de to øvrige stiftere tror på, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe et mere klimavenligt landbrug, ikke er med en pisk, men med gulerod.

opbakning fra flere store landbrug

svineproducenten kim kjær knudsen, som er én af de nye investorer bag projektet, har valgt at gå med i investorkredsen, fordi han mener, det er vigtigt i at skabe grønne incitamenter for landmænd.

- hvis vi som landmænd skal tage initiativ til den grønne omstilling, skal der være et økonomisk incitament for at inkorporere klimaeffektive initiativer. og hvis vi skal rykke hurtigt, skal vi selv være herre over hvordan vi forvalter co2 reduktionen. gennem commodicarbon kan vi som landmænd nemmere finansiere klimaeffektive tiltag og selv tage styringen i den grønne omstilling, frem for at skulle vente på politisk regulering. det handler simpelthen om at give landmanden et øget incitament for at gå foran og klima-effektivisere sin produktion, siger kim kjær knudsen.

de første certifikater sælges til efteråret

commodicarbon programmet er allerede skudt i gang, og til efteråret sælges de første certifikater i både danmark og udlandet. det er commoditraders ambition, at programmet skal lanceres i flere europæiske lande. jytte rosenmaj, formand for danish farmers abroad, er også blandt investorerne, og samtidig sidder hun også som formand i commoditraders bestyrelse. hun understreger vigtigheden i at have det udenlandske perspektiv med;

- mange medlemmer rundt omkring i verden går i forvejen op i minimal jordbearbejdning, men vil gerne koncentrere sig om at producere, frem for at udarbejde klimaregnskaber og lignende. derfor er det meget attraktivt, hvis certifikaterne kan udstedes og sælges centralt. hermed kan fødevarevirksomheder eller andre industrier ved opkøb af certifikater, være med til at understøtte denne omstilling som kun lige er startet.

vil du vide mere?

fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 mw. eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

en diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 d i afskrivningsloven.

f.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i boligjobordningen for 2021.

i 2020 var fradraget for serviceydelser 6.400 kr. i 2021 er beløbet 25.000 kr. ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

fradrag under boligjobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. for serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

boligjobordningen i indkomståret 2021

ad *) skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). for serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

regeringen har med lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

vil du vide mere?

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

• øger jordens sundhed/frugtbarhed
• giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
• optager co₂ fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
• begrænser udledningen af kvælstof
• mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
• mindsker forbruget af sprøjtemidler
• bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
• giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

• 80 sider
• indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
• forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?