Skip to main content

Forfatter: Ulrik Kappel

Analyse: Indfri eller beholde – hvad var bedst?

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse

Nu er der gået cirka 2 år, siden renten begyndte at stige, hvilket blandt andet har bevirket, at renten for variabelt forrentede lån er steget fra -0,5 til ca. 4% i dag.

Renten for de fastforrentede lån, hjemtaget for et par år siden, har i samme periode været upåvirket af den stigende rente. Renten har været fast på for eksempel 1% – men derudover har låntagerne med fastforrentede lån kunnet skære restgælden ned med optil 30% mod til gengæld at betale en højere rente – for eksempel 4%, som i dag er gældende for lån med variabel rente.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente.

Muligheden for at reducere restgælden med optil 30 pct. har fristet mange. Nogle var tidligt ”ude” og indfriede det fastforrentede lån og skar blot 10-15 pct. af restgælden. Andre var mere tålmodige og fik mulighed for at skære op imod 30 pct. af restgælden. Vi har foretaget en breakeven beregning i økonomien mellem fastholdelse af fastholdelse af et 1% fastforrentet lån og skift til lån med variabel rente. Beregningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Beregningerne viser, at gevinsten ved at skære restgælden ned vil forsvinde efter 23 år, hvis man har ”skåret” 30 pct. af restgælden på sit 1% lån. I beregningerne har vi forudsat, at renten for det variabelt forrentede lån er uændret i restløbetiden.  Hvis restgælden er skåret ned med 10 pct. vil gevinsten efter blot 3 år blive udlignet af højere rente på det variabelt forrentede lån.  Gevinsten ”spises” langsomt op af den højere rente. Herefter vil konverteringen være tabsgivende.

Antal år inden kursgevinsten er ”spist” op


Figur 1.

Bemærk, at der er tale om meget forsimplede beregninger med betydelige forudsætninger. Vi har blandt andet forudsat, at lånet er afdragsfrit i hele lånets løbetid, og at renten er uændret for de variabelt forrentede lån. Beregningerne giver imidlertid en indikation af, at en konverteringsgevinst ikke nødvendigvis er økonomisk fornuftig og forudsætter, at renten skal falde igen.

Låntagere som har hjemtaget en konverteringsgevinst har på nuværende tidspunkt mistet 5 kurspoint som følge af den højere rente på det nye variabelt lån. I dag er det fortsat muligt at skære optil 27 pct.af restgælden for et 1% 30-årigt, og økonomien ved oplægningen er på samme niveau med de restgældsreduktioner, som mange benyttede sig af i efteråret 2022, idet låntagere, som i dag fortsat har 1% lån, har haft fordel af den lave rente.

Låntagere med variabelt forrentede lån har ikke haft samme mulighed for at mindske restgælden, men renten for disse lån er blot fulgt med op.

Agrovi-direktør i medierne om Svarer-rapport

Niels Peter Ravnsborg mener, at regenerativt landbrug burde være med i Svarer-udvalgets rapport om landbrugets klimapåvirkning.

Klimamonitor bringer i dag Agrovis pressemeddelelse om CO2-potentialet for regenerativt landbrug, der også er i lørdagens Effektivt Landbrug og Landbrugsavisens podcast i fredags (ca. 06:00).

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

 

 

 

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi

Få styr på renteudgifterne: En ekstraberegning kan være værdifuld

Seniorkonsulent Morten Knudsen skriver om renteudgifter og kursfradrag

De seneste år har været præget af store renteudsving. Renten for bl.a. 30-årige fastforrentede lån er steget fra 0,5% til 5%. Det har givet anledning til omlægning af lån – bl.a. for at skære ned i restgælden. Fortsat store ændringer i obligationsrenterne vil i mange tilfælde gøre det relevant at omlægge lån i de kommende år.

For at opnå den mest favorable omlægning er det vigtigt at være opmærksom på, at der er flere muligheder for omlægning af lån. Valg af metode afhænger af individuelle skatteforhold hos den enkelte låntager og beregningsrente hos den enkelte udbyder af realkreditlån.

Der er typisk 2 måder som anvendes ved omlægning af lån.  En metode hvor en del af omkostningerne opgøres som renteudgift (paristraks) og en anden metode hvor omkostningerne beregnes som kursfradrag (fastkursaftale).

  • Ved denne metode udbetaler man det nye lån straks og obligationsejeren modtager først beløbet til indfrielse, når det gamle lån kan indfries til kurs 100. I princippet har man 2 lån således man betaler rente på begge lån indtil tidspunktet, hvor det gamle lån bliver indfriet. Der er fradrag for renteudgiften og derfor vil metoden typisk være bedre for låntager med stort rentefradrag sammenholdt med låntager med lavere rentefradrag.

 

  • Kursen for det nye lån låses fast frem til det tidspunkt, hvor det gamle lån indfries. Der er således et fradrag i kursen, som ikke er fradragsberettiget for obligationslån.

Bemærk, at der som nævnt er forskel i de rentesatser som udbyderne af realkreditlån anvender og derfor er det ikke muligt at give en generel anbefaling af, hvilken metode der er bedst.

Hvis det gamle fastforrentede lån bliver erstattet med et variabelt forrentet lån, vil det ikke være relevant med sikring af kurserne, idet optagelse af et nyt variabelt forrentet lån først skal optages ved udløb eller opkøb af det gamle lån.

Vi anbefaler

Vi råder derfor til at få en beregning af begge metoder ved omlægning af lån. Udbyder af realkreditlån har mulighed for at give dig en beregning, som passer med dine forhold. Det er normalt gratis og som en del af servicen.

Bliv rustet til fremtiden med AgroMarkets Erfa-møder

Billede: Chefanalytiker John Jensen

På to møder i februar opridser chefanalytiker John Jensen, hvordan AgroMarkets klarede sig i 2023, og hvordan vi ser på markedsudviklingen i 2024

At drive landbrug er til tider noget af en økonomisk rutsjetur. Så hvordan sikrer man sig mod de værste op og nedture samtidig med, at man opbygger en sund økonomi? Chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets giver sammen med AgroMarkets-specialist i Agrovi Kristian Skov-Andersen to gange i februar deres kig på landbrugets radarskærm.

Det sker, når Agrovi er værter for Handelserfa/Info med AgroMarkets i Nørre Aslev og Ringsted mandag den 19. februar.

”Der er en bred vifte af emner at gå i gang med. Vi ser på rente og råvarepriser her og nu, og så sætter vi kikkerten for det lange øje og taler om, hvad der vil præge udviklingen på længere sigt,” fortæller John Jensen.

Krig, krise og kunstig intelligens

På møderne gennemgår John Jensen en række temaer så som omkostningskæder, Super-El Nino, inflation og investeringsstrategi. Desuden præsenterer de nogle af landbrugets muligheder med kunstig intelligens og opdaterer på afgrødemarkedet.

Et forsigtigt bud fra John Jensen er, at 2024 måske bliver et lidt mere stabilt år end de foregående, der har budt på både forsyningskriser, inflation og krig i Ukraine.

”Det er ikke let at navigere i landbruget, når både den politiske situation i EU og Danmark giver usikkerhed, samtidigt med at investeringsmarkederne giver store udsving. Noget kunne dog tyde på, at i år bliver lidt mere stille – i hvert fald økonomisk, nu hvor de vanvittige priser og inflationsuhyret er blevet tæmmet,” fortæller chefanalytikeren.

Agrovis Erfa-arrangement om AgroMarkets afholdes den 19. februar kl. 9-11.30 i Nørre Alslev og kl. 13-15.30 i Ringsted. Se agrovi.dk for tilmelding.

Tilmeld dig til arrangementerne her:
Tilmeld – Ringsted
Tilmeld – Nørre Alslev

Fakta:

AgroMarkets har eksisteret siden 2004 og fungerer som analyseinstitut for danske landmænd. Hjælper med rådgivning til finansiering, daglige anbefalinger om råvarehandel og oversigt over råvarepriser.

  • 1
  • 2

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0