Præcisionsjordbrug handler ikke kun om teknologi og avancerede traktorer. Det handler om at forstå variationerne i marken – og bruge data til at sætte ind dér, hvor det giver størst effekt.

Når man hører ordet præcisionsjordbrug, tænker mange straks på dyre traktorer, avancerede GPS-systemer og højteknologiske maskiner. Men ifølge planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen handler præcisionsjordbrug først og fremmest om noget langt mere jordnært: nemlig at blive klogere på sin mark.

“Man skal vide, hvad der foregår ude i marken. To områder i den samme mark kan være meget forskellige, og hvis vi kan finde forskellene, kan vi også behandle dem forskelligt,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Netop dét bliver stadig vigtigere. Med stigende gødningspriser og strammere miljøkrav er der mindre plads til at arbejde efter standardløsninger.

”Hvorfor give den samme mængde gødning til hele marken, hvis afgrøden ikke har det samme behov overalt?,” spørger Jesper Lejre Nielsen.

Kan bruges hele sæsonen

Teknologien har udviklet sig markant de seneste år og spænder i dag over langt mere end tildeling af gødning. Teknologien kan bruges fra planlægning af såning til evaluering efter høst.

Et af de mest udbredte værktøjer er biomassekort. Ved hjælp af kameraer monteret på droner eller billeder fra satellitter kan man følge afgrødens udvikling i marken. Resultatet er et detaljeret kort, der viser, hvor afgrøden trives, forklarer konsulenten.

“Biomassekort er interessante, fordi de giver os et billede af forskellene. Det kan være områder, hvor planterne mangler næring, eller hvor der er problemer med vand. Det giver os noget konkret at arbejde videre med,” siger. Jesper Lejre Nielsen.

Kortene kan blandt andet bruges som grundlag for tildelingskort til gødning eller såsæd.

Fra kamera til sprøjte

Præcisionsteknologien spiller også en stadig større rolle i planteværn. Her kan droneoptagelser bruges til at registrere ukrudt meget præcist. På baggrund af billederne udarbejdes et sprøjtekort, som efterfølgende kan fortælle, hvor der skal sprøjtes.

Afhængigt af ukrudtstrykket og udstyr kan teknologien reducere pesticidforbruget markant – op mod 90 procent for en behandling.

” Man behøver ikke nødvendigvis at vælge mellem en god effekt og et lavere forbrug. Hvis vi kan finde ukrudtet og kun behandle dér, kan vi både spare pesticider og samtidig sikre en effektiv behandling,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Med udsigt til skærpede krav til kan målrettet behandling få større betydning i fremtidens planteavl.

Data bliver først værdifulde, når de bliver brugt

Præcisionsjordbrug handler dog ikke om at samle data for dataenes skyld. Det afgørende er, hvad landmanden kan bruge informationerne til.

“Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at indsamle data. Men det skal give mening i den enkelte bedrift. Vi skal kunne omsætte data til en beslutning ude i marken. Ellers bliver det bare endnu et kort på computeren,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Data kan blandt andet bruges til at tælle planter efter fremspiring, vurdere etableringsprocenten, estimere udbytter i eksempelvis kartofler, majs og grøntsager og dokumentere markens udvikling gennem sæsonen. Teknologien kan også bruges i markforsøg.

Biomassekort kan blandt andet anvendes til at undersøge, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrødens udvikling. Ved at sammenholde biomassen i de forskellige forsøgsled kan man få et billede af, hvor planterne trives bedst, og på dem måde kan man vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, forklarer planteavlskonsulenten.

Et værktøj i en ny virkelighed

Med den kommende kvælstofregulering, stigende priser og politiske planer om at reducere pesticidforbruget bliver der bliver mindre plads til standardløsninger.

Hvert kilo gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet holdes så lav som muligt. Det stiller større krav til både dokumentation og beslutningsgrundlag. Og her er præcisionsjordbru et vigtigt værktøj, mener Jesper Lejre Nielsen.

“Når det bliver målrettet, bliver det også vigtigere at kende sine marker. Jo bedre vi forstår variationerne, jo bedre mulighed har vi for at tilpasse arbejdet,” siger han.

Du har måske allerede teknologien

En udbredt misforståelse er, at præcisionsjordbrug kræver de nyeste traktorer og det dyreste GPS-udstyr. Mange eksisterende maskiner kan allerede håndtere tildelingskort og sektionsstyring. Selv hvis udstyret ikke kan arbejde med helt små zoner, kan større sektioner på eksempelvis 6-12 meter stadig give en gevinst, siger Jesper Lejre Nielsen.

Derfor handler første skridt ikke nødvendigvis om at købe nyt udstyr.

“Jeg vil altid anbefale, at man starter med at undersøge, hvad man allerede har. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Det handler om at få det taget i brug og se på, hvor det giver mening,” siger konsulenten.

Præcisionsjordbrug i praksis

• Biomassekort
  Overblik over næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering.
• Spot-sprøjtning,
  Planteværn tildeles kun dér, hvor der er behov.
• Tildelingskort
  Data fra marken omsættes til kort, som styrer eks. gødning og såsæd.
• Dokumentation
  Man kan følge markens udvikling gennem sæsonen, tælle planter og vurdere etablering og udbytte.

Sår du dine efterafgrøder tidligt, er sortsvalget afgørende. En tidlig såning giver efterafgrøden længere tid til at udvikle sig og kan dermed give en større plante- og rodmasse. Men det kræver, at du vælger en sort, der egner sig til den lange vækstperiode.

Vælg sorter, der bliver nede

Ved tidlig såning bør du især gå efter sorter, der ikke går hurtigt i stængel og blomst, men i stedet holder sig lave og fortsætter med at udvikle blade og rødder.

Det kan være fristende at vælge en sort, der hurtigt vokser i højden, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Når efterafgrøden går i blomst, stopper eller reduceres rodvæksten markant – og det er netop rodvæksten, vi gerne vil have mest muligt ud af.

En lav efterafgrøde kan derfor sagtens være et godt tegn. Den kan fortsætte  med at udvikle sig gennem sensommeren og efteråret og opbygge en betydelig rodmasse, selvom den ikke ser imponerende ud over jorden i starten.

Brug tabellen herunder til at vælge sorter, der egner sig til tidlig såning.

+ = mulighed for coating, (Ø) tilbydes også økologisk
MA = mellemafgrøde, E = erfterafgrøde, (t), (m), (s) = hhv. tidlig, middeltidlig og sen etbaleret efterafgrøde
# = egnet til men ikke godkendt som mellemafgrøde som alternativ til efterafgrøde

Udnyt den ekstra vækstsæson

Hvis forholdene er til det, kan en tidlig etablering give efterafgrøden flere ugers ekstra vækst. Det er en mulighed, der er værd at udnytte, særligt hvis målet er at opbygge mest mulig biomasse og rodmasse.

Til gengæld skal man ikke spare på udsæden. Ved såning af mellemafgrøder allerede i juli bør udsædsmængden typisk ligge omkring 20 kg/ha, afhængigt af blanding og art. Den besparelse, man opnår ved at reducere jordbearbejdningen, skal derfor bruges på at sikre en tilstrækkelig udsædsmængde for at sikre fremspiringen.

Vær også opmærksom på spredebredde. Med olieræddikefrø kan man ikke regne med at nå ud over 24 meter, og da kun i stille vejr. Skal der sås i bredere spor skal det foregå med fx småsprede- eller luftspredeudstyr der monteres på sprøjte.

Vand er afgørende for etableringen

Tidlig såning er kun en fordel, hvis efterafgrøden kan etablere sig ordentligt. Der skal være fugt til rådighed, når frøene bliver sået. Uden vand får man ikke en god fremspiring, og så forsvinder meget af potentialet ved den tidlige såning.

Er jordfugtigheden til stede, er det til gengæld bare med at udnytte muligheden. En velfungerende efterafgrøde, der etableres tidligt, får ganske enkelt mere tid til at producere rødder og biomasse.

Husk dog at holde øje med snegle! Er der bare den mindste mistanke om snegle skal der iblandes 2-3 kg sneglegift.

Ibland eventuelt radiser

Der kan også med faglig fordel iblandes radisetyper som Strukturator der også danner stor biomasse. Disse har langt mindre tendens til at sætte stængel og gå i blomst. Det er et større frø som også bedre egner sig til spredning. Man skal dog være opmærksom på lovkravene hvis det er til at opfylde lovning. Her skal olieræddike og korn min udgøre 50% af plantedækket, så der kan ikke blande uanede mængder i.

Husk ved tidlig såning

Kort sagt: Tidlig såning giver potentiale for mere vækst, men det kræver det rigtige sortsvalg, tilstrækkelig udsæd og gode etableringsforhold. Gå efter sorter, der bliver nede og fortsætter med at udvikle rødder, så får du mest muligt ud af den ekstra vækstsæson.

Alle lodsejere skulle nu have fået brev i den digitale postkasse med en deklaration vedrørende bygningsløse ejendomme med henblik på at kunne sende en vurdering for 2021. Det forventes af ejendomme med driftsbygninger og beboelse følger senere i løbet af 2026.

Deklarationen

Deklarationen har til formål at sikre at du som lodsejer er enig i de oplysninger, Vurderingsstyrelsen ligger inde med og du har derefter 4 uger til at komme med evt. indsigelser. Indsigelser kan eksempelvis være følgende:

• Ejendomskategoriseringen af ejendommen
• Anvendelsen af bygninger og arealer
• Fejl eller mangler i de registreringer, der ligger til grund for vurderingen

Det er meget vigtigt at man reagerer indenfor denne periode

Efter indsigelsesperioden har Vurderingsstyrelsen 6 uger til at træffe afgørelse

Vurderingen 2021

Når deklarationen er færdigbehandlet udsendes vurderingen for 2021 på baggrund af den oplysninger, Vurderingsstyrelsen har. Klagefrist over vurderingen er 90 dage.

Foretager man sig intet, vil 2021-vurderingen blive gældende og der vil ikke være adgang til at klage over de kommende års vurderinger, da grundlaget er fastlåst. Det har betydning for din ejendomsskat.

Derfor igen: Meget vigtigt at man overholder klagefristen og klager indenfor de 90 dage.

Har du spørgsmål, så kontakt din økonomikonsulent eller ring til vores hovednummer på tlf.: 4822 5200.

Midt i høsten rykker Agrovi ud med kolde hyldeblomstdrikke og tid til en uformel snak. Målet er at komme tættere på – og opdage behov, landmanden måske ikke selv ser i hverdagen

Høsten er årets travleste tid for mange landmænd. Mejetærskeren kører, kornvognene pendler mellem mark og gård, og beslutningerne skal træffes hurtigt. Midt i det hele dukker en Agrovi-rådgiver op med en drikkedunk og en kold hyldeblomstdrik.

Det er ikke et kundebesøg eller salgsmøde. Det er et I Love You-besøg.

For Agrovi handler initiativet om noget så enkelt som at være til stede, når kunderne har allermest at se til.

På en varm augustdag står driftsøkonom Jakob Hyldegård Grimsehl derfor ikke på kontoret med computeren foran sig. Han står ved kanten af en kornmark, hvor en mejetærsker arbejder sig gennem afgrøden.

Motoren brummer, halmen lægger sig i striber efter maskinen, og støvet hænger et øjeblik i luften.

Jakob Hyldegård Grimsehl rækker en Agrovi-drikkedunk frem.

“Det handler egentlig bare om at komme ud og sige hej. Vi vil gerne vise kunderne, at vi interesserer os for dem og for det, de går og laver – ikke kun når de sidder på kontoret og har brug for rådgivning,” siger han.

En af dem, der har haft besøg ved mejetærskeren, er 54-årige Tim Klonaris fra Urtebækgaard.

”Jeg blev jo lidt overrasket her midt i arbejdet,” siger han.

”Normalt taler vi altid i tal, men det er dejligt, at de vil komme ud og se mig på min hjemmebane. Det føles som en anerkendelse,” fortæller Tim Klonaris.

For ham gav besøget lejlighed at overveje, om han nu skal gøre mere brug af præcisionsteknik, så de nåede langt omkring, fortæller han.

”Det er fedt, at de vil komme herud på besøg, for det giver en mulighed for at tænke hele vejen rundt om, hvilke muligheder, der er på gården,” siger landmanden.

Billede: Jakob Hyldegaard Grimsehl står sammen med landmand, Tim Klonaris.

En hilsen midt i høsten

I Love You-besøgene er et nyt initiativ hos Agrovi, hvor medarbejdere besøger kunderne under høsten. Besøgene foregår typisk ved mejetærskeren eller kornvognen.

En kold hyldeblomstdrik er den lille hilsen. Men bag den ligger en tanke. Agrovi vil omsætte ordene nærhed, tilgængelighed og nærvær til noget, kunderne kan mærke i praksis.

“Vi har mange kunder, som vi taler med på telefonen eller møder på kontoret. Men der er altså noget andet ved at stå ude på marken sammen med dem. Man får en fornemmelse af deres hverdag og af, hvad der fylder lige nu,” siger Jakob Hyldegaard.

Mens maskinerne kører, kan man høre, hvad landmanden selv er optaget af. Og man kan få en snak om de ting, der måske ikke nødvendigvis bliver sagt, når dagsordenen på et rådgivningsmøde allerede er lagt.

Det, man ikke altid spørger om

For Jakob Hyldegaard er det uformelle møde også en mulighed for at opdage behov, som ikke nødvendigvis er formuleret.

“Når man står midt i det hele, kommer der nogle gange ting frem, som man ikke havde tænkt på at ringe til sin rådgiver om. Det kan være noget økonomisk, noget med driften eller måske bare en udfordring, som fylder i hverdagen,” siger han.

Det giver mulighed for at følge op, når høsten er kommet på afstand, og hverdagen igen bliver lidt mindre hektisk.

“Vi kommer først og fremmest for at vise, at vi er der. Men hvis vi samtidig kan få øje på noget, hvor vi faktisk kan hjælpe kunden, så er det jo rigtig værdifuldt,” siger Jakob Hyldegaard.

Rådgivning med støv på støvlerne

Det er måske også det, der gør I Love You-besøgene anderledes end traditionel rådgivning. Her er ingen PowerPoint-præsentation, ingen mødeindkaldelse og ingen fast agenda. Der er en mark, en mejetærsker og en kort pause i høsten.

“Jeg synes, det er en rigtig god måde at komme tættere på kunderne på. Vi rådgiver om økonomi, men økonomi hænger jo sammen med hele driften. Derfor er det også vigtigt at forstå den virkelighed, som tallene kommer fra,” siger Jakob Hyldegaard.

For Agrovi er håbet, at besøgene både styrker relationen til kunderne og giver rådgiverne et bedre grundlag for den rådgivning, der følger efter høsten.

Nogle gange behøver en god kunderelation ikke være mere kompliceret end at dukke op og sige: I love you.