Indlægget er skrevet af Niels Peter Ravnsborg, Direktør i Agrovi

I 2025 fik Agrovi sammen med Teknologisk Institut en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Landmandsdrevet Innovation”. Et projekt, der skal forandre og udvikle fødevareproduktionen i en mere bæredygtig retning med landmændenes faglighed og idéer som drivkraft. Deres idéer samles ikke systematisk i dag, og derfor er projektet et helt nyt bidrag til innovationskæden i dansk fødevareproduktion.

Landmændene mødes i projektet i innovationsgrupper med sparring og eksperthjælp – fra den tidlige idéudvikling til afprøvning og senere udbredelse af resultater til resten af landbruget og fødevarebranchen.

”Landmandsdrevet Innovation” er med til at markere Agrovi som en anerkendt rådgivningsvirksomhed både i Danmark og internationalt. Vi bliver i stigende grad inviteret med i innovationsprojekter for at udvikle nye, bæredygtige og innovative metoder til gavn for landbruget, klimaet, biodiversiteten og miljøet.

Det er vi stolte af, og i dag udgør samarbejdet med universiteter, EU og virksomheder som Carlsberg og Nestlé en voksende del af Agrovis forretning. Sammen skaber vi ny viden og nytænker den måde, vi dyrker landbrug og producerer fødevarer på.

Ud over ”Landmandsdrevet Innovation” var det et højdepunkt i løbet af året, da Agrovi i maj modtog udmærkelsen Børsen Bæredygtig Case for arbejdet med at fremme regenerativt landbrug. På Folkemødet i juni blev Carlsbergs regenerative øl Grobund lanceret, hvilket vi også glædede os over. Ikke mindst fordi Agrovi har hjulpet Carlsberg med at udvikle deres regenerative dyrkningskriterier. Vi fik lov at smage Grobund under hedebølgen på Bornholm, og lanceringen af øllen var forhåbentlig et varsel om endnu mere vind i sejlene for det regenerative i 2026.

Desuden udpegede Agrovi i 2025 to udtagningskonsulenter, hvilket understreger, at det har høj prioritet at rådgive landbruget–– bedst muligt i forhold til de store forandringer, der er i gang i erhvervet. Vi er vidner til den største reform af dansk landbrug i de seneste 200 år, og derfor er det en vigtig opgave for Agrovi at kunne give lodsejere den bedst mulige hjælp til strategisk håndtering af udfordringer og muligheder.

For at skabe udvikling kræver det innovative og fagligt stærke medarbejdere, der brænder for at skabe forandring. Det forpligter Agrovi til at skabe de bedst mulige vilkår for trivsel som ansat.

Derfor er det en vigtig prioritet for Agrovi at tage størst muligt hensyn til den enkelte medarbejders behov og ønsker. Det er en forudsætning for, at vi sammen kan lykkes med at skabe forandring og udvikle fremtidens fødevareproduktion.

Igen i år har vi udgivet en ESG rapport. Med denne rapport i hånden kan du både se tilbage på det forgangne år og rette blikket frem mod det arbejde, der venter forude med at skabe innovation og udvikling af en fødevareproduktion, der tager hensyn til både mennesker og miljø.

Vores bæredygtighedsrapport tager udgangspunkt i Agrovis arbejde med omstilling af landbruget samt Agrovis interne forhold på ESG-området.

Læs vores nye ESG-rapport for 2025 her. 

Fokusområder i 2025:

• Agrovi har bidraget til vidensopbygning omkring værktøjer og praksisser, der kan understøtte et bæredygtig landbrug, gennem praksisnær innovation.
• Vi har fortsat arbejdet med rådgivning og oplysning af såvel primærlandbruget, fødevarekæden og øvrige samfundsinteressenterm der kan understøtte den fortsatte udvikling af en bæredygtig fødevareproduktion, med særligt fokus på regenerative dyrkningsmetoder.
• Vi har styrket rådgivningsindsatsen i forbindelse med implementeringen af virkemidlerne til opfyldelse af målene i Grøn Trepart igennem udnævnelse af to udtagningskonsulenter, som kan rådgive lodsejere og facilitere samarbejdet med kommunerne i forbindelse med Grøn Trepart-projekter. Denne rådgivning er uden beregning for lodsejeren.
• Vi har haft fokus på nedsættelse af Agrovis medarbejderomsætningshastighed til maksimalt 8% og nedsætte sygefraværet til et gennemsnit på 7 dage om året. I 2025 faldt medarbejderomsætningshastigheden fra 13% til 10% og sygefraværet fra 9% til 7,9%, så vi bevæger os i den rigtige retning.

Målsætning for 2026:

• Bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion og bedre anvendelse af vores fælles arealer gennem proaktivt samarbejde med andre virksomheder.
• Bruge faglighed og innovationskraft til at bygge bro mellem landbruget og andre erhverv og aktører i værdikæden.
• Videreudvikle en medarbejderkultur, der udnytter den enkeltes forskellige kompetencer til en fordel for det fælles mål. Med mulighed for at skabe konkret forandring for andre mennesker i det daglige arbejde.
• Medvirke til at forebygge arbejdsulykker og styrke arbejdsmiljøet i erhvervet gennem aktiv deltagelse i tværgående branchenetværk.

Landmændenes oversete viden er nøglen til bæredygtig fødevareproduktion

Novo Nordisk Fonden støtter projektet ”Landmandsdrevet Innovation,” der tester og udbreder landmændenes idéer til bæredygtig dyrkning. Landmændenes viden og idéer går i dag utroligt nok tabt, og derfor er projektet et nyt, vigtigt input til innovationskæden

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videns- og rådgivningscenter for landbrug.

Når marker landet over til foråret omdannes til levende laboratorier, åbner det op for, at danske landbrug kan eksperimentere, udvikle og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

I en tid hvor landbruget står over for store klima-, miljø- og strukturudfordringer, bliver det vigtigere end nogensinde, at nye idéer og metoder vokser frem. Ikke kun fra forskere og politikere, men også fra dem, der rent faktisk arbejder med jorden: landmændene.

Lokale rådgivningscentre landet over bliver nu drivkraft for en model, hvor landbrugets fremtidige produktion ikke blot er drevet af krav oppefra, men af idéer indefra — fra landmandens egen praksis. I udlandet kender vi lignende eksempler, så vi ved, at det er vejen til forandring.

Bæredygtige tiltag går tabt

Det nye ved det her projekt er, at landmændenes idéer til planteproduktion afprøves og udbredes til gavn for hele erhvervet. For indtil nu bliver landmændenes erfaringer fra praksis utroligt nok ikke samlet systematisk op. Hverken af forskning, faglige organisationer eller af staten. Det skal der nu laves om på til gavn for klimaet, forbrugerne og landbruget.

Eksempelvis i forhold til kvælstoffikserende efterafgrøder, kulstoflagring, proteinafgrøder eller flerårige afgrøder. Alt sammen områder, hvor landmændene har klare resultater med at skabe forandring, men hvor fodslæberi står i vejen for udbredelse af metoderne.

Fra små forsøg til forandring af hele planteavlen

Landmanden oplever dagligt nye udfordringer — det kan være alt fra vejr- og klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer eller til forandringer i jordens dyrkbarhed. I projektet bringes deres idéer i spil i innovationsgrupper af 10-14 deltagere, hvor landmændene med faglig støtte fra eksperter, rådgivere og netværk tager idéerne ud i marken og afprøver i praksis. På den måde understøttes innovation med netværk og faglighed fra idéudvikling til afprøvning, udvikling og udbredelse af resultater.

Når en idé viser potentiale, deles den via workshops, markvandringer og digitalt, så flere landmænd kan implementere løsningen.

Nyt input til innovationskæden

Der er kommet over 120 tilmeldte landmænd på få uger, og til foråret afholder vi de første møder i innovationsnetværkene. Vi har allerede modtaget mange gode idéer til for eksempel efterafgrøder, mindre kvælstofforbrug og reduceret jordbearbejdning, så vi kan komme i gang med at afprøve idéer med det samme.

Resultaterne deles frit til landbruget, fødevarebranchen, universiteter, andre erhverv, og hvem, der ellers måtte være interesserede. Vi inviterer alle til at deltage i projektet og komme med input til, hvad vi skal teste på markerne.

Målet er at skabe nye samarbejder på tværs af landbruget, hvor der fødes idéer til innovationskæden og bygges bro til fødevareproduktion, forskning og forbrugere. Til gavn for udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Det manglede da bare.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Landmænd over hele Danmark samles i innovationsnetværk drevet af regionale rådgivningscentre for at udvikle og teste idéer til bæredygtig planteproduktion. Projektet er støttet med 23 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og første fase løber til 2027. DTI og Agrovi er initiativtagere.

Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede løsninger, som kan styrke både konkurrenceevne og grøn omstilling.

Hvis svaret er “dengang svinene kostede 12 kr. kiloet og naboen stadig hed Poul”, så er det nok tid.

En landbrugsbedrift er ikke bare mursten og marker – det er maskiner, malkekøer, medarbejdere og måske tre børn, hvoraf kun ét gider stå op før kl. 5. Hvis testamentet ikke følger med udviklingen, kan du risikere at efterlade dine kære i en vanskelig situation.

Et opdateret testamente sikrer:

• At gården bliver på de rigtige hænder
• At familien undgår unødige konflikter
• At SKAT ikke bliver den største arving
• At ingen pludselig opdager, at moster Erna ejer halvdelen af maskinhuset.

Verden ændrer sig. Det gør familien også. Nye ægtefæller, nye børn, nye selskabskonstruktioner – og pludselig er den plan, du lavede for 10 år siden klar til at blive opdateret.

Kort sagt: Du vedligeholder dine maskiner. Du servicerer traktoren. Du tjekker hegnet.
Testamentet fortjener samme opmærksomhed.

Ønsker du afklaring på din situation eller hjælp til, hvordan du kommer videre herfra, kan du kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

Nu nærmer det sig – den nye vurdering forventes, ifølge Landbrug og Fødevare, udsendt fra sommeren 2026 og det betyder, at man som landmand ikke længere får en fuldkommen vurdering af sin ejendom, men blot en vurdering af grundværdien samt en stuehus-vurdering.

Samtidig ændrer det også ved muligheden for at handle til vurderingen +/- 15%. I stedet skal man, hvis man vil gennemføre et generationsskifte, købe en samlet vurdering af sin ejendom hos Vurderingsstyrelsen og når den foreligger, kan man så handle til denne vurdering +/-20%.

Hvis man vil lave et generationsskifte på kendte vilkår, så er det nu, der skal sættes i værk. Vi kender vurderingen, men skal lave et forarbejde i form af ejendomsavance, sikre tilsagn for finansieringen for den næste generation og have ekspederet den papirmæssige gang i form af overdragelsesaftale, så den er underskrevet inden den nye vurdering bliver udsendt.

Derfor er min anbefaling at man tager fat i enten sin rådgiver eller alternativt vores jurist Camilla Tankmar eller undertegnede – så skal vi nok få sat skred i processen.

Skrevet af: René Johannessen, Ejendoms- & økonomikonsulent