Nyheder | Agrovi

Regnskab, økonomi & jura: En støtte til implementeringen af ESG i landbruget

Skrevet af Marie Nydal d. 25. marts 2026. Uploaded i Nyheder.

En god governance – som bedst kan oversættes med ansvarlig virksomhedsledelse – udgør rygraden i ESG.

Vi bakker vores kunder op i at sikre, at de overholder både lovkrav og interne standarder. Dette gælder både inden for bogføring, regnskabsaflæggelse, indrapporteringer og gennem bred juridisk rådgivning.

Risikovurdering – på forkant med udfordringerne

I egen virksomhed er risikovurdering en helt central del af god governance. God risikostyring sikrer, at landbruget er i stand til at håndtere både de forudsigelige og uforudsigelige udfordringer, der kan opstå. Det dækker både over operationelle risici som fejlslagen høst eller sygdom i husdyrproduktionen, samt økonomiske risici relateret til rente, priser og afsætning.

Agrovi hjælper med at vurdere, hvordan disse risici kan minimeres gennem forsikringer og andre strategier, og hvornår det er nødvendigt at afsætte ressourcer for at håndtere de største trusler.

Strategisk sparring

Agrovi tilbyder sparring om udvikling af en stærk, ESG-baseret strategi såvel som på den løbende implementering af strategien.
Strategirådgivning er baseret på en gennemgående risikovurdering, og lige så vigtigt ved at analysere muligheder. En bæredygtig udvikling er en central del af strategiarbejdet. Her taler vi både vurdering af egne muligheder inden for ESG, en grundig gennemgang af relevante risikoområder på det enkelte landbrug og risici/optimeringsmuligheder i forsyningskæden.

Generationsskifte – hensyn på tværs af generationer

En del af en strategisk tidshorisont er uundgåeligt at tage stilling til, hvad der skal ske med virksomheden, når nuværende ejer ikke længere skal drive den. Måske skal virksomheden løbende holdes salgsklar, måske betinger strukturelle forhold, at det er bedste valg at afvikle virksomhedsdelen frem mod generationsskifte.

Planlægningen får en ekstra dimension, hvis der skal overdrages internt i familien, hvor der også er følelser i spil.

Spørgsmålene er mange og handler både om økonomi, selvopfattelse og familieroller. Vi afholder informationsmøder, som kommer ind på både skat, økonomi, jura og ejendomshandel. Den personlige rådgivning tager også hånd om den følelsesmæssige side af et generationsskifte for at sikre, at der tages ordentligt hensyn til begge generationer.

Et regenerativt jubelår: Carlsberg-øl, Nestlé-projekt og Børsen-udmærkelse

Skrevet af Marie Nydal d. 25. marts 2026. Uploaded i Nyheder.

I 2025 fortsatte regenerativt landbrug med at brænde igennem dagsordenen i både værdikæder, offentlig debat og faglige diskussioner. For Agrovi har året skabt samarbejder, der peger på et fortsat behov for udvikling i dansk landbrug

Det blev et år, hvor Agrovi i den grad brød igennem branchen med det regenerative budskab og fik sat et stort tryk på vigtigheden af at udbrede dyrkningsmetoden for klimaets, landmandens og forbrugernes skyld.

Debatten gik undervejs højt med økologerne, og så kom øllen Grobund på alles læber i Allinge på Bornholm, hvor Folkemødet fandt sted.

Her var også et lille hold udsendt fra Agrovi, der som nogle af de første fik lejlighed til at smage Grobund, som Agrovi har hjulpet Carlsberg med at udvikle dyrkningskriterier til. Ved samme lejlighed var planteavlschef Hans Henrik Fredsted desuden på scenen sammen med blandt andre Rasmus Prehn fra Økologisk Landsforening.

Regenerativt landbrug har fået gennemslag i værdikæden

Et andet højdepunkt var, at Agrovi modtog udmærkelsen som Børsen Bæredygtig Case for arbejdet med regenerativt landbrug. Udmærkelsen markerer, at regenerativt landbrug ikke længere alene vurderes som et landbrugsfagligt udviklingsspor, men som en dyrkningsform, der bredt har fået opmærksomhed og anerkendes af mange som en mulig udvikling af hele den konventionelle landbrugsproduktion.

Grobund for fugtige læber

Samtidig blev Folkemødet 2025 et vigtigt udstillingsvindue for den regenerative dagsorden. Lanceringen af Grobund, der er brygget på regenerativ bygmalt, blev et markant signal om, at regenerativt landbrug nu også ender hos forbrugerne. For første gang mødte mange folkemødegæster regenerativt landbrug direkte – ikke som begreb, men som smag og produkt.

Carlsbergs satsning illustrerer et bredere skifte i værdikæden, hvor aftagere i stigende grad efterspørger dokumenterede dyrkningsprincipper, der styrker jordens frugtbarhed, reducerer klimaaftryk og øger robustheden i produktionen.

Debat og nuancer: Regenerativt landbrug og økologi

Regenerativt landbrug var også genstand for livlig debat på Folkemødet og i den faglige offentlighed. Særligt diskussionen om økologi og regenerativt landbrug har været tydelig. Debatten har vist, at regenerativt landbrug udfordrer etablerede kategorier og kalder på en mere nuanceret samtale.
I den sammenhæng har Agrovi fastholdt, at regenerativt landbrug ikke er et opgør med eksisterende produktionsformer, men kan arbejde sammen med både de konventionelle og økologien.

Pointen er ikke, hvem der har patent på bæredygtighed, men hvordan landbruget bliver mere robust og fremtidssikret.

En bevægelse, ikke en model

Regenerativt landbrug er blevet en del af den fælles samtale om landbrugets udvikling. Ikke som en færdig model, men som en tilgang, der ikke behøver snævre rammer og krav, men samarbejde og fælles udvikling.

For Agrovi har 2025 bekræftet vigtigheden af at agere bindeled mellem mark og marked og såvel politikere som store internationale virksomheder.

Inden flyveren lettede på ved hjem fra Bornholm, forlød det i øvrigt i forsamlingen, at Grobund smagte dejligt, fyldigt og friskt.

Vel hjemvendt fra Folkemødet kunne Agrovi bagefter lancere et femårigt samarbejde med Nestlé om at dokumentere effekterne af regenerativt landbrug i Danmark på Sauntegaard ved Hornbæk.

Samlet set smagte året på endnu flere regenerative relationer i Danmark og internationalt i fremtiden.

Innovation for fremtidens fødevarer

Skrevet af Marie Nydal d. 25. marts 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Indlægget er skrevet af Niels Peter Ravnsborg, Direktør i Agrovi

I 2025 fik Agrovi sammen med Teknologisk Institut en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Landmandsdrevet Innovation”. Et projekt, der skal forandre og udvikle fødevareproduktionen i en mere bæredygtig retning med landmændenes faglighed og idéer som drivkraft. Deres idéer samles ikke systematisk i dag, og derfor er projektet et helt nyt bidrag til innovationskæden i dansk fødevareproduktion.

Landmændene mødes i projektet i innovationsgrupper med sparring og eksperthjælp – fra den tidlige idéudvikling til afprøvning og senere udbredelse af resultater til resten af landbruget og fødevarebranchen.

”Landmandsdrevet Innovation” er med til at markere Agrovi som en anerkendt rådgivningsvirksomhed både i Danmark og internationalt. Vi bliver i stigende grad inviteret med i innovationsprojekter for at udvikle nye, bæredygtige og innovative metoder til gavn for landbruget, klimaet, biodiversiteten og miljøet.

Det er vi stolte af, og i dag udgør samarbejdet med universiteter, EU og virksomheder som Carlsberg og Nestlé en voksende del af Agrovis forretning. Sammen skaber vi ny viden og nytænker den måde, vi dyrker landbrug og producerer fødevarer på.

Ud over ”Landmandsdrevet Innovation” var det et højdepunkt i løbet af året, da Agrovi i maj modtog udmærkelsen Børsen Bæredygtig Case for arbejdet med at fremme regenerativt landbrug. På Folkemødet i juni blev Carlsbergs regenerative øl Grobund lanceret, hvilket vi også glædede os over. Ikke mindst fordi Agrovi har hjulpet Carlsberg med at udvikle deres regenerative dyrkningskriterier. Vi fik lov at smage Grobund under hedebølgen på Bornholm, og lanceringen af øllen var forhåbentlig et varsel om endnu mere vind i sejlene for det regenerative i 2026.

Desuden udpegede Agrovi i 2025 to udtagningskonsulenter, hvilket understreger, at det har høj prioritet at rådgive landbruget–– bedst muligt i forhold til de store forandringer, der er i gang i erhvervet. Vi er vidner til den største reform af dansk landbrug i de seneste 200 år, og derfor er det en vigtig opgave for Agrovi at kunne give lodsejere den bedst mulige hjælp til strategisk håndtering af udfordringer og muligheder.

For at skabe udvikling kræver det innovative og fagligt stærke medarbejdere, der brænder for at skabe forandring. Det forpligter Agrovi til at skabe de bedst mulige vilkår for trivsel som ansat.

Derfor er det en vigtig prioritet for Agrovi at tage størst muligt hensyn til den enkelte medarbejders behov og ønsker. Det er en forudsætning for, at vi sammen kan lykkes med at skabe forandring og udvikle fremtidens fødevareproduktion.

Igen i år har vi udgivet en ESG rapport. Med denne rapport i hånden kan du både se tilbage på det forgangne år og rette blikket frem mod det arbejde, der venter forude med at skabe innovation og udvikling af en fødevareproduktion, der tager hensyn til både mennesker og miljø.

Vores bæredygtighedsrapport tager udgangspunkt i Agrovis arbejde med omstilling af landbruget samt Agrovis interne forhold på ESG-området.

Læs vores nye ESG-rapport for 2025 her.

Fokusområder i 2025:

Agrovi har bidraget til vidensopbygning omkring værktøjer og praksisser, der kan understøtte et bæredygtig landbrug, gennem praksisnær innovation.
Vi har fortsat arbejdet med rådgivning og oplysning af såvel primærlandbruget, fødevarekæden og øvrige samfundsinteressenterm der kan understøtte den fortsatte udvikling af en bæredygtig fødevareproduktion, med særligt fokus på regenerative dyrkningsmetoder.
Vi har styrket rådgivningsindsatsen i forbindelse med implementeringen af virkemidlerne til opfyldelse af målene i Grøn Trepart igennem udnævnelse af to udtagningskonsulenter, som kan rådgive lodsejere og facilitere samarbejdet med kommunerne i forbindelse med Grøn Trepart-projekter. Denne rådgivning er uden beregning for lodsejeren.
Vi har haft fokus på nedsættelse af Agrovis medarbejderomsætningshastighed til maksimalt 8% og nedsætte sygefraværet til et gennemsnit på 7 dage om året. I 2025 faldt medarbejderomsætningshastigheden fra 13% til 10% og sygefraværet fra 9% til 7,9%, så vi bevæger os i den rigtige retning.

Målsætning for 2026:

Bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion og bedre anvendelse af vores fælles arealer gennem proaktivt samarbejde med andre virksomheder.
Bruge faglighed og innovationskraft til at bygge bro mellem landbruget og andre erhverv og aktører i værdikæden.
Videreudvikle en medarbejderkultur, der udnytter den enkeltes forskellige kompetencer til en fordel for det fælles mål. Med mulighed for at skabe konkret forandring for andre mennesker i det daglige arbejde.
Medvirke til at forebygge arbejdsulykker og styrke arbejdsmiljøet i erhvervet gennem aktiv deltagelse i tværgående branchenetværk.

Nu skal de udskældte landmænd selv redde klimaet

Skrevet af Amalie d. 9. marts 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Landmændenes oversete viden er nøglen til bæredygtig fødevareproduktion

Novo Nordisk Fonden støtter projektet ”Landmandsdrevet Innovation,” der tester og udbreder landmændenes idéer til bæredygtig dyrkning. Landmændenes viden og idéer går i dag utroligt nok tabt, og derfor er projektet et nyt, vigtigt input til innovationskæden

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videns- og rådgivningscenter for landbrug.

Når marker landet over til foråret omdannes til levende laboratorier, åbner det op for, at danske landbrug kan eksperimentere, udvikle og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

I en tid hvor landbruget står over for store klima-, miljø- og strukturudfordringer, bliver det vigtigere end nogensinde, at nye idéer og metoder vokser frem. Ikke kun fra forskere og politikere, men også fra dem, der rent faktisk arbejder med jorden: landmændene.

Lokale rådgivningscentre landet over bliver nu drivkraft for en model, hvor landbrugets fremtidige produktion ikke blot er drevet af krav oppefra, men af idéer indefra — fra landmandens egen praksis. I udlandet kender vi lignende eksempler, så vi ved, at det er vejen til forandring.

Bæredygtige tiltag går tabt

Det nye ved det her projekt er, at landmændenes idéer til planteproduktion afprøves og udbredes til gavn for hele erhvervet. For indtil nu bliver landmændenes erfaringer fra praksis utroligt nok ikke samlet systematisk op. Hverken af forskning, faglige organisationer eller af staten. Det skal der nu laves om på til gavn for klimaet, forbrugerne og landbruget.

Eksempelvis i forhold til kvælstoffikserende efterafgrøder, kulstoflagring, proteinafgrøder eller flerårige afgrøder. Alt sammen områder, hvor landmændene har klare resultater med at skabe forandring, men hvor fodslæberi står i vejen for udbredelse af metoderne.

Fra små forsøg til forandring af hele planteavlen

Landmanden oplever dagligt nye udfordringer — det kan være alt fra vejr- og klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer eller til forandringer i jordens dyrkbarhed. I projektet bringes deres idéer i spil i innovationsgrupper af 10-14 deltagere, hvor landmændene med faglig støtte fra eksperter, rådgivere og netværk tager idéerne ud i marken og afprøver i praksis. På den måde understøttes innovation med netværk og faglighed fra idéudvikling til afprøvning, udvikling og udbredelse af resultater.

Når en idé viser potentiale, deles den via workshops, markvandringer og digitalt, så flere landmænd kan implementere løsningen.

Nyt input til innovationskæden

Der er kommet over 120 tilmeldte landmænd på få uger, og til foråret afholder vi de første møder i innovationsnetværkene. Vi har allerede modtaget mange gode idéer til for eksempel efterafgrøder, mindre kvælstofforbrug og reduceret jordbearbejdning, så vi kan komme i gang med at afprøve idéer med det samme.

Resultaterne deles frit til landbruget, fødevarebranchen, universiteter, andre erhverv, og hvem, der ellers måtte være interesserede. Vi inviterer alle til at deltage i projektet og komme med input til, hvad vi skal teste på markerne.

Målet er at skabe nye samarbejder på tværs af landbruget, hvor der fødes idéer til innovationskæden og bygges bro til fødevareproduktion, forskning og forbrugere. Til gavn for udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Det manglede da bare.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Landmænd over hele Danmark samles i innovationsnetværk drevet af regionale rådgivningscentre for at udvikle og teste idéer til bæredygtig planteproduktion. Projektet er støttet med 23 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og første fase løber til 2027. DTI og Agrovi er initiativtagere.

Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede løsninger, som kan styrke både konkurrenceevne og grøn omstilling.

Hvornår har du sidst opdateret dit testamente?

Skrevet af Marie Nydal d. 27. februar 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Hvis svaret er “dengang svinene kostede 12 kr. kiloet og naboen stadig hed Poul”, så er det nok tid.

En landbrugsbedrift er ikke bare mursten og marker – det er maskiner, malkekøer, medarbejdere og måske tre børn, hvoraf kun ét gider stå op før kl. 5. Hvis testamentet ikke følger med udviklingen, kan du risikere at efterlade dine kære i en vanskelig situation.

Et opdateret testamente sikrer:

At gården bliver på de rigtige hænder
At familien undgår unødige konflikter
At SKAT ikke bliver den største arving
At ingen pludselig opdager, at moster Erna ejer halvdelen af maskinhuset.

Verden ændrer sig. Det gør familien også. Nye ægtefæller, nye børn, nye selskabskonstruktioner – og pludselig er den plan, du lavede for 10 år siden klar til at blive opdateret.

Kort sagt: Du vedligeholder dine maskiner. Du servicerer traktoren. Du tjekker hegnet.
Testamentet fortjener samme opmærksomhed.

Ønsker du afklaring på din situation eller hjælp til, hvordan du kommer videre herfra, kan du kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.