Skip to main content

Blomsterstriber med flere arter giver flere nyttedyr

Hvis du gør dig umagen at anlægge blomsterstriber, men kun sår én blomsterart, kan du lige så godt lade være. Det viser i hvert fald resultaterne fra et nyt studie foretaget af Københavns Universitet. Studiet samlede resultaterne fra en lang række markforsøg, der undersøgte, om der var en sammenhæng mellem antallet af blomsterarter og arter af nyttedyr. Konklusionen fra undersøgelsen var ganske klar:

Jo flere arter der er i blomsterstriben, jo flere nyttedyr får du i marken.

Flere arter giver flere nyttedyr

Blomsterstriber i marken er et værktøj, vi kan tage i brug, for at øge biodiversiteten på markfladen men også til at styrke den biologiske skadedyrsbekæmpelse. Effekten afhænger dog i høj grad af, hvilke arter, du vælger at så.

Blomsterstriber fungerer som levested for nyttedyr som rovinsekter og snyltehvepse, der kan være med til at holde skadedyr nede i marken. De tilbyder føde i form af pollen og nektar, skjul og alternative byttedyr.

Undersøgelsen viser dog, at ikke alle blomsterstriber har samme effekt.

  • Blomsterstriber med mere end to arter øger generelt forekomsten af nyttedyr med ca. 51 %
  • Effekten stiger yderligere med ca. 3,5 % for hver ekstra art i blandingen
  • Artsrige blandinger kan øge forekomsten af nyttedyr med op til 70 %

Til gengæld viser studiet også, at blomsterstriber med kun én art ikke har nogen sikker effekt.

Forklaringen er ret enkel: Flere arter giver en længere blomstringsperiode, flere fødekilder og et mere varieret levested, og det tiltrækker flere forskellige nyttedyr.

Hvorfor er det relevant i marken?

I moderne landbrug er markerne ofte ensartede, og jorden bearbejdes hyppigt. Samtidig er brugen af pesticider blevet mere reguleret.

Det betyder, at:

  • Levesteder for nyttedyr er reduceret
  • Den naturlige regulering af skadedyr er svækket
  • Risikoen for skadedyrsudbrud kan stige

Her kan blomsterstriber være en del af løsningen. De fungerer som “baser” for nyttedyr, som kan bevæge sig ind i marken og bidrage til at holde skadedyr nede.

Sådan får du mest ud af dine blomsterstriber

Hvis blomsterstriberne skal gøre en reel forskel i marken, er der nogle ting, der er værd at have fokus på:

  1. Vælg en blanding, ikke én art

Hvis man kun sår én enkelt art, viser studiet, at det har samme effekt, som hvis man ikke anlægger en blomsterstribe. Vælg derfor en blanding, gerne med mange arter, hvis du vælger at lave blomsterstriber.

  1. Gå efter blomstring hele sæsonen

Det er en fordel at sammensætte blandingen, så der er blomstring over en lang periode – fra tidligt forår til sensommer – så nyttedyrene har adgang til føde gennem hele sæsonen

  1. Brug overvejende hjemmehørende og gerne flerårige arter

Det er en god idé at inkludere flerårige og gerne hjemmehørende arter, som skaber mere stabile levesteder og giver mulighed for overvintring, så der kan opbygges en fast bestand af nyttedyr over tid.

Eksempler på arter, som blandinger kunne indeholde:
  • Vild gulerod
  • Røllike
  • Kællingetand
  • Rødkløver
  • Cikorie
  • Slangehoved
Et værktøj, ikke en mirakelløsning

Det er vigtigt at understrege, at blomsterstriber ikke nødvendigvis reducerer skadedyr direkte i alle tilfælde. Effekten på selve skadedyrsniveauet kan variere.

Men de skaber bedre betingelser for nyttedyrene, og dermed et mere robust dyrkningssystem på længere sigt.

Vi tester blomsterstriber i praksis

I denne sæson etablerer vi en blomsterstribe langs vores Living Lab-mark, der er en del af vores samarbejdsprojekt med Nestlé, hvor vi undersøger effekterne af forskellige værktøjer inden for regenerativt landbrug.

I projektet er målet med blomsterstriben at øge biodiversiteten i forsøgsmarken. Samtidig følger vi udviklingen i nyttedyr, samspillet med afgrøden, og gør os praktiske erfaringer med etablering og drift af blomsterstriber i denne type landbrug.

Du kan læse mere om projektet og hvad vi lærte sidste år HER og hvad planerne er i år HER.

Kort sagt
  • Blomsterstriber kan styrke nyttedyr i marken
  • Effekten afhænger af artsrigdom. Jo flere arter, jo bedre effekt
  • Blandinger med mindst 2 arter, og gerne flere, giver markant bedre resultater
  • Flerårige og varierede blandinger giver de bedste betingelser

Blomsterstriber er dermed ikke bare “noget for naturen” – men et konkret værktøj, der kan bidrage til et mere robust og bæredygtigt planteværn.

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her. 

Biostimulanter – Potentiale eller placebo

Potentiale eller placebo? Agrovi inviterer til fagligt arrangement og deler resultater fra marken

For at åbne for dialog og dele erfaringer inviterer Agrovi til et fagligt arrangement om biostimulanter den 12. juni 14-17 i Hornbæk.

Biostimulanter er et ord, der i stigende grad dukker op i landbrugsdebatten – både som løfte om nye muligheder og som genstand for skepsis. Hos Agrovi har man valgt ikke at nøjes med teorierne, men at gå hele vejen ud i marken og lave afprøvninger.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og ressourcer på noget, der endnu ikke har entydig dokumentation for sin virkning?

”Indimellem kan det lyde som om, at biostimulanter kan så mange ting, at de nærmest kommer til at virke som et vidundermiddel,” siger Emil Elsborg Christensen, der er planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig hos Agrovi.

Agrovi forsøger at finde balancen mellem potentiale og pragmatik ved at lave egne feltforsøg. Med hundredvis af biostimulanter på markedet – og flere på vej – er der ifølge Emil Elsborg Christensen et reelt behov for, at nogen tør teste dem systematisk og i praksis.

”Innovation kræver åbenhed og nysgerrighed. Det er vores rolle at undersøge nye løsninger – ikke blindt acceptere, men kritisk teste dem,” siger han.

”Mange biostimulanter består af levende organismer – og levende organismer reagerer ikke ens i alle miljøer. Derfor er det afgørende, at vi tester under forskellige dyrkningssystemer og på marker med forskellige jordbundsforhold,” siger Emil Elsborg Christensen.

Nogle produkter viser potentiale, andre gør ikke – men for de landmænd, der gerne vil fremtidssikre deres bedrifter og eksperimentere med nye løsninger, kan det være værdifuldt, at nogen har været først i marken og samlet praktisk erfaring.

Agrovi inviterer til et fagligt arrangement den 12. juni 14-17 på Munkhøjgård, Borsholmvej 11, 3100 Hornbæk. Her kan man få indsigt i de nyeste resultater fra markforsøgene, høre om produkter og praksiserfaringer samt deltage i debatten. På agrovi.dk kan man læse mere om arrangementet.

Tilmeld dig vores faglige arrangement om biostimulanter her. 


Fakta: Om Agroecology Transect

Agroecology Transect er et Horizon Europe-projekt, der samler aktører fra hele Europa om udviklingen af agroøkologiske løsninger til fremtidens landbrug.0020I Danmark bidrager Agrovi med praksisnære markforsøg og vidensindsamling, særligt med fokus på regenerativ dyrkning og inputreduktion.

Finder Brian Lykke en regnorm i den regenerative rapsmark?

Brian Lykke og Anna Rise fra Nestlé er kommet på besøg for at grave efter regnorme hos Hans Henrik Fredsted på Sauntegaard ved Hornbæk. Men finder Brian mon en regnorm, og hvorfor er de vigtige for en sund jord? Se videoen nederst.

Det handler om klimatilpasning og biodiversitet i Nestlés kommende film om regenerativt landbrug verden over, hvor  rapsmarken i Saunte spiller en rolle . Vi glæder os til premieren og har haft en skøn dag med høj sol, droneflyvning og regnormegange, der kan suge en masse vand.

”Tre spadestik, er der regnorme, så er vi på rette vej. Det er til at forstå. Altså det kan selv jeg være med på,” siger Brian Lykke.

 

Planteavlsmøder 2025: Regenerativt landbrug og fremtidens dyrkning i fokus

Planteavlsmøderne bød på direkte såning, pløjefri dyrkning, præcisionsteknologi og biostimulanter. Deltagerne mødte også en sand legeplads for regnorme på en vinterhvedemark

Planteavlsmøderne på Gammelgaard Gods den 25. februar og Brønshøjgaard den 27. februar 2025 rummede inspirerende oplæg og faglig diskussion om fremtidens landbrugspraksis med fokus på regenerativt landbrug og mulighederne for en mere bæredygtig dyrkning. I alt deltog omkring 150 landmænd, konsulenter og andre fagfolk over de to dage.

Erfaringer fra praksis: Gammelgaard Gods og Brønshøjgaard

På Gammelgaard Gods fortalte godsejer Peter Friedrichsen om driften og delte sine erfaringer med overgangen til regenerativt landbrug. Han fremhævede især inspirationen fra planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, som har været en vigtig sparringspartner i processen.

Som en del af rundvisningen præsenterede Peter sin Horsch Avatar 12.25 SD-såmaskine og sin Köckerling dybdeharve.

”Dybdeharven kan lave en let jordbehandling i 2-3 cm’s dybde. Disse redskaber er optimale inden for regenerativt landbrug, da vi kan så direkte. Med vores dybdeharve kan vi nå mange hektar, fordi vi kun arbejder i to til tre centimeters dybde og kan køre med 15 kilometer i timen,” fortalte Peter Friedrichsen.

På Brønshøjgaard delte ejer Lars Jonsson sine erfaringer med pløjefri dyrkning. Han fortalte om både fordelene og de udfordringer, han oplever, samt om sit ønske om at etablere minivådområder. Lars berørte også de eksterne krav, han som landmand møder – blandt andet fra Carlsberg – og understregede, at sådanne krav også kan vendes til muligheder. Derudover satte han fokus på de udfordringer, gæs forårsager på hans marker.

Markvandring på Gammelgaard Gods

Deltagerne på mødet på Gammelgaard Gods fik også en markvandring, hvor Peter Friedrichsen viste eksempler på de regenerative dyrkningsmetoder i praksis. De fik blandt andet set direkte såning af hestebønner i stubmark samt en vinterhvedemark, hvor den store mængde organisk materiale havde skabt en sand legeplads for regnorme. Peter delte desuden erfaringer fra sidste års regenerative vinterhvede, som havde leveret overraskende gode resultater, og han fremhævede vigtigheden af gode forfrugter i dyrkningssystemet.

Faglige oplæg og diskussioner

Ud over de praktiske erfaringer bød begge møder på en række faglige oplæg fra planteavlskonsulenter, som delte deres nyeste viden og erfaringer:

  • David Hans Dresen gav en aktuel status fra marken og delte praktiske erfaringer, både ude fra marken og fra møder med landmænd.
  • Kristian Marcher Thomsen præsenterede resultater fra forsøg med forskellige såmaskiner og besvarede spørgsmål om placering af startgødning i raps.
  • Emil Elsborg Christensen og Søren Ilsøe satte fokus på biostimulanter og deres potentiale til at styrke planterne mod skadedyr.
  • Henrik Fredsgaard Larsen gennemgik skadedyrsproblematikker og svarede på spørgsmål fra deltagerne, som blandt andet bekymrede sig om, hvorvidt øget biodiversitet kunne tiltrække flere skadedyr.
  • Frederik Vilhelm Larsen holdt et oplæg om svampesprøjtning og gav konkrete anbefalinger til, hvordan landmændene kan vurdere effekten af deres sprøjtning, samt hvornår det bedst kan betale sig at udføre den.
  • Lene Mathiasen talte om gødskning og svarede på spørgsmål om forskellene mellem rågylle og biogasgylle, hvor hun kom med kvalificerede bud på, hvad der kunne være mest relevant i forskellige situationer.
  • Andreas Skov Rasmussen gennemgik mulighederne med præcisionslandbrug og droneteknologi, hvor især dronernes potentiale vakte stor interesse blandt deltagerne.

En værdifuld erfaringsudveksling

Begge dage bød på livlig debat og værdifuld erfaringsudveksling mellem oplægsholdere og deltagere. De mange faglige input, kombineret med indblik i praksis og konkrete løsninger, gjorde møderne til en vigtig platform for alle med interesse i fremtidens bæredygtige planteavl.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0