Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. Mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

For mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. Tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. Men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”Det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer Camilla Tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos Agrovi.

Hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”Vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. Køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

Flere regler end mange forventer

Hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. Det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

For købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”Mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. Men det er langt fra den eneste faldgrube. Der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger Camilla Tankmar.

Ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

Ikke et almindeligt hus

Et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til Agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

Familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. De var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

Ifølge Camilla Tankmar møder Agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”Når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. De troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller Camilla Tankmar.

    Vil du vide mere?

    Camilla Tankmar

    Jurist og ejendomsrådgiver, Virksomhedsadvokat Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 4822 5272 2830 7533 cta@agrovi.dk
    camilla tankmar
    jurist og ejendomsrådgiver, virksomhedsadvokat
    4822 5272
    2830 7533
    cta@agrovi.dk
    ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

    alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

    idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

    for mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

    ”det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer camilla tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos agrovi.

    hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

    ”vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

    flere regler end mange forventer

    hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

    for købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

    ”mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. men det er langt fra den eneste faldgrube. der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger camilla tankmar.

    ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

    ikke et almindeligt hus

    et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

    familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. de var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

    ifølge camilla tankmar møder agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

    ”når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. de troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller camilla tankmar.

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="7320"]

      5 faldgruber ved køb af hus på landet

      1. landbrugspligt mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. fx i forhold til naturbeskyttelse.
      2. skjulte myndighedskrav der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
      3. uafklarede forhold om jord og bygninger jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
      4. uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
      5. manglende specialrådgivning et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.
      7320
      https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

      5 faldgruber ved køb af hus på landet

      1. Landbrugspligt Mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. Fx i forhold til naturbeskyttelse.
      2. Skjulte myndighedskrav Der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
      3. Uafklarede forhold om jord og bygninger Jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
      4. Uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
      5. Manglende specialrådgivning Et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. Derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

      Læs videre

      Ny jurist i Agrovi

      Ny jurist i Agrovi: Fremtidens anvendelse af landbruget kræver nyt juridisk overblik

      Fra sprøjteforbud og erstatningssager til entrepriseret og nye erhverv i det åbne land. Agrovis nye jurist Emilie Valsø Fisker ser store muligheder for at styrke den juridiske rådgivning til landmændene

      Som barn drømte Emilie Valsø Fisker om at blive politibetjent. Ikke på grund af uniformen eller blå blink, men fordi hun havde en stærk retfærdighedssans og et ønske om at hjælpe mennesker.

      I dag er hun 33 år, uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, mor til to børn på tre og fem år og netop tiltrådt som jurist hos Agrovi.

      ”Jeg har altid været optaget af retfærdighed og af, at mennesker bliver mødt ordentligt. Det var egentlig derfor, jeg overvejede politiet. Senere fandt jeg ud af, at juraen gav mig mulighed for at hjælpe mennesker på en anden måde,” siger hun.

      For Emilie er jura ikke først og fremmest paragraffer og lovtekster.

      ”Mennesket har altid været centrum for mig. Det er det, der motiverer mig i mit arbejde. Bag enhver sag står der et menneske eller en familie, som har brug for hjælp i den situation, de står i,” fortæller hun.

      Tilbage til rødderne

      Selvom landbruget er nyt som fagområde, er livet på landet ikke fremmed for hende. Hun boede som barn i flere år på landet og bor i dag i Allerød med sin mand og deres to børn på fire og fem år.

      ”Jeg kommer selv fra landet og har altid haft en tilknytning til de værdier og det fællesskab, der findes uden for de store byer. Derfor tiltaler det mig også at arbejde med mennesker i landbruget, fordi man møder mange forskellige livshistorier og situationer,” siger Emilie Valsø Fisker.

      Inden skiftet til Agrovi har hun arbejdet på flere advokatkontorer, blandt andet som advokat og advokatfuldmægtig, og senest som juridisk rådgiver hos NIRAS. Den erfaring tager hun nu med ind i rådgivningen af landmænd.

      Ser nye muligheder i landbrugsjuraen

      Selvom hun er ny i landbrugets verden, ser hun flere områder, hvor hendes juridiske erfaring kan skabe værdi. Blandt andet i forhold til byggeri (entrepriseret), kontrakter, myndighedsbehandling og erstatningsret.

      ”Der kommer flere situationer, hvor landmænd kan få brug for rådgivning om erstatningsspørgsmål. Det kan eksempelvis være i forbindelse med nye restriktioner eller ændringer i anvendelsen af arealer. Hvis der opstår situationer, hvor den enkelte lodsejer bliver påvirket af nye regler eller forbud, er det vigtigt at få vurderet sine rettigheder,” siger hun.

      Juristen peger særligt på diskussionen om sprøjteforbud, hvor der kan opstå spørgsmål om kompensation og erstatning.

      ”Her tror jeg, at min erfaring kan komme i spil og hjælpe den enkelte landmand med at få overblik over mulighederne,” siger hun.

      Byggeri og nye anvendelser af landbrugets arealer

      Et andet område, hvor Emilie Valsø Fisker ser et voksende behov for juridisk rådgivning, er ejendomsret og byggeret.

      “Jeg har arbejdet meget med fast ejendom og entrepriseret gennem min karriere. Det handler om alt fra kontrakter og rettigheder til selve den juridiske proces omkring byggeri,” fortæller hun.

      Juristen forventer, at netop dette område kommer til at fylde mere i landbruget de kommende år.

      ”Vi ser allerede nu, at arealer og ejendomme bliver anvendt på nye måder, herunder at restriktioner på området skærpes. Der kommer nye erhverv og nye aktiviteter i det åbne land, og det skaber behov for juridisk rådgivning,” siger hun.

      Det handler om mennesker

      Udviklingen har været i gang længe, men ifølge Emilie Valsø Fisker kan de politiske ambitioner om omstilling af arealanvendelsen være med til at accelerere forandringerne hurtigt, også i forhold til landbugsjura og behovet for rådgivning.

      ”Nogle steder skal arealer bruges anderledes end tidligere. Det kan skabe nye muligheder, men det kræver også, at man har styr på de juridiske rammer,” siger hun.

      Selvom lovgivning, rettigheder og kontrakter fylder meget i hverdagen, vender hun hele tiden tilbage til det, der oprindeligt fik hende ind på juraens vej.

      ”Jeg kan godt lide at arbejde med rigtige mennesker og rigtige problemstillinger. Ingen sager er ens, fordi ingen mennesker er ens,” siger Emilie Valsø Fisker og fortsætter.

      ”Mine styrker ligger i, at jeg interesserer mig for den enkelte og for at finde løsninger, der giver mening i den konkrete situation. For mig handler god rådgivning om at møde mennesker dér, hvor de er,” fortæller hun.

      Fakta: Om Emilie Valsø Fisker

      • Cand.jur. fra Københavns Universitet
      • Advokatuddannet, 2023
      • Tidligere juridisk rådgiver hos NIRAS
      • Tidligere advokat og advokatfuldmægtig hos Sønder Ljørring Advokatfirma
      • Tidligere advokatfuldmægtig hos Skovgaard Alsig Advokater
      • Arbejder med blandt andet byggeri (entrepriseret), fast ejendom, erstatningsret, erhvervslejeret, kontrakter og juridisk rådgivning til landbruget hos Agrovi.

        Læs videre

        Hvad har vi lært på et år? Nestlé og Agrovi undersøger klima- og naturgevinster ved regenerativt landbrug

        Living Lab-projekt skal skabe konkret viden, data og dokumentation for de miljømæssige, klimamæssige og økonomiske effekter af regenerative dyrkningsprincipper med fokus på både klima, biodiversitet og ressourceeffektivitet

        På en forsøgsmark i Saunte ved Hornbæk bliver fremtidens landbrug testet i praksis. Her arbejder Nestlé og Agrovi side om side for at dokumentere, hvad regenerativ dyrkning egentlig betyder – ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og landmandens bundlinje.

        Et fælles mål om regenerativ sourcing

        Nestlé har sat en klar strategisk retning for deres globale råvareindkøb. Målet er, at regenerativt landbrug skal være standarden i fødevareindustrien. Senest i 2030 skal 50 % af virksomhedens nøgleingredienser komme fra landmænd, der anvender regenerative dyrkningsprincipper. Allerede i 2024 kom over 20 % af Nestlés sourcing fra regenerative systemer, særligt inden for kaffe og kakao.

        Baggrunden for projektet er, at omkring to tredjedele af Nestlés samlede drivhusgasudledninger stammer fra landbruget. Hvis de skal nå deres klimamål og Net Zero-ambitioner, er det afgørende at arbejde tæt sammen med leverandører og bidrage til udviklingen af mere bæredygtige dyrkningssystemer. Hos Agrovi er der begejstring for samarbejdet.

        “Jeg er jo glad for det her projekt sammen med Nestlé, fordi vi kan nørde det, vi brænder allermest for – og det vi er allerbedst til – samtidig med at vi dokumenterer de her fordele,” siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavlsrådgivning hos Agrovi.

        Resultater fra 2025

        Resultaterne fra samarbejdet har allerede givet værdifuld indsigt i effekterne af de regenerative tiltag. På forsøgsmarken blev der registreret en høj forekomst af store rovbiller og andre nyttedyr. Det er med til at forklare, hvorfor bedriften gennem flere år ikke har haft behov for insekticidbehandlinger. Resultaterne peger på, at biologisk skadedyrsregulering i praksis kan spille en langt større rolle, når man giver nyttedyrene gode vilkår.

        “Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man giver naturen bedre vilkår. Så begynder den faktisk at arbejde for dig,” siger Hans Henrik Fredsted.

        Samtidig viser målinger af jordlivet markante forskelle mellem dyrkningssystemer. I den regenerative mark blev der i gennemsnit fundet 8 regnorme pr. prøve, mens der kun blev registreret 2 i en pløjet referencemark. Det stemmer overens med en bred mængde forskning, der dokumenterer, at reduceret jordbearbejdning øger både antal og biomasse af regnorme betydeligt.

        “Regnormene er jo lidt landbrugets skjulte arbejdskraft. Når de trives, er det et tegn på, at jorden er sund og levende,” forklarer han.

        Også økonomisk tegner der sig et interessant billede. Den økonomiske analyse viste, at den regenerative case-bedrift opnåede lavere omkostninger og højere indtjening end en tilsvarende fiktiv, gennemsnitlig konventionel bedrift under samme forudsætninger, uden at gå på kompromis med udbyttet.

        Fokus på biodiversitet og effektiv ressourceanvendelse i 2026

        I 2026 fortsætter målingerne af kulstof i jorden, nyttedyr, regnorme og økonomi – fortsat sammenlignet med et konventionelt dyrkningssystem. Samtidig får projektet et endnu stærkere fokus på biodiversitet.

        Der etableres blandt andet beetle banks (insektvolde)- og blomsterstriber langs marken for at tiltrække og fastholde flere nyttedyr i marken. Tiltagene skal bidrage til øget biologisk mangfoldighed og styrke de naturlige økosystemtjenester i dyrkningssystemet.

        “Vi ser, at det ikke kun er godt for klima og biodiversitet. Vi ved også, at også er god forretning, og det det er afgørende, hvis dyrkningsformen skal brede sig,” siger Hans Henrik Fredsted.

        Derudover vil projektet arbejde mere målrettet med jordprøver og bladanalyser for at optimere nærringsstoftildelingen. Målet er at reducere input, øge effektiviteten og minimere risikoen for udvaskning.

        Living Lab-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem rådgivning og fødevareindustri kan accelerere udviklingen af regenerativt landbrug gennem viden, data og praksisnære forsøg. Ambitionen er at gøre regenerative principper til en naturlig del af fremtidens landbrug.

        Fakta: Living Lab med fokus på dokumentation

        Pilotprojektet blev etableret i 2025 som et Living Lab, hvor Agrovi har gennemført en baseline-undersøgelse af forsøgsgården. Her er der blandt andet målt:

        • Kulstofindhold i jorden
        • Antal regnorme som indikator for jordens biologiske aktivitet
        • Forekomst af nyttedyr, herunder rovbiller, på dyrkningsfladen
        • Bedriftens praksis vurderet op imod Nestlés eget regenerative framework
        • En økonomisk analyse af dyrkningssystemet

        Efterspørgsel på regnskabsmedarbejdere: Unge og ældre fastholdes i landdistrikterne

        Ældre fortsætter længere på arbejdsmarkedet, og unge bliver i stedet for at flytte til byen. Der er hele tiden brug for flere hænder for at følge med efterspørgslen på landet, lyder det fra regnskabsvirksomhed

        24-årige Cecilie Bolette Hansen er egentligt uddannet ejendomsmægler, men arbejde i næsten alle weekender og henvendelser på alle tider af døgnet spillede ikke godt sammen med familielivet. Derfor søgte den nybagte mor i stedet til den lokale revision- og regnskabsbranche.

        ”Jeg fik muligheden for at få et job ved Nørre Alslev, som ligger et kvarter fra vores hjem, så det er meget nemt for mig. Det er helt perfekt, at der stadig findes gode og lokale jobs for unge på landet,” siger Cecilie Bolette Hansen.

        Hun er regnskabsassistent hos Agrovi Revision og arbejder i det daglige tæt sammen med lokale landmænd og SMV’ på landet, som er afdelingens ekspertise.

        ”Ovenikøbet har jeg fået muligheden for at bruge min erfaring som mægler og revisorassistent til at videreuddanne mig til konsulent og arbejde med vores landmænd og andre virksomheder på landet,” siger hun.

        Cecilie er en af virksomhedens yngste medarbejdere, men blandt fem af de i alt 40 medarbejdere i afdelingen er yngre, fra landet, som har valgt at blive i lokalområdet frem for at søge mod de større byer, fortæller hun.

        Unge og erfarne deler arbejdsplads i landdistrikterne

        Cecilies historie er et eksempel på, at både unge under oplæring og ældre medarbejdere spiller en central rolle i den daglige drift i revisionsmarkedet. Her er arbejdspladsen i stigende grad blevet et sted, hvor lokal arbejdskraft fastholdes – både tidligt og sent i arbejdslivet, oplever Agrovi Revision.

        De unge bringer energi og digitale kompetencer, mens de erfarne bidrager med overblik og mange års faglig indsigt.

        ”For de unge medarbejdere betyder muligheden for at blive i lokalområdet meget. Flere kombinerer oplæring og arbejde i regnskabsfaget, frem for at flytte til større byer for at studere,” siger Cecilie Bolette Hansen.

        Regnskabsfaget læres i høj grad gennem praktisk erfaring, hvor oplæring og intern uddannelse spiller en vigtig rolle.

        ”Jeg mærker også, at mine kolleger kan komme til mig og spørge om digitalisering af vores kunder, som er noget af det vi står over for lige nu. Det er fedt når vi kan bruge hinanden på den måde,” fortæller hun.

         

        Ældre bliver længere i arbejdslivet

        Samtidig vælger flere ældre medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det skyldes blandt andet fleksibilitet, faglig interesse og muligheden for fortsat at bidrage med erfaring.

        “Jeg kunne godt stoppe på arbejdsmarked til efteråret, men jeg har stadig lyst til at arbejde. Det giver mening at bruge min erfaring,” siger 66-årige Henrik Sønderris Pedersen, der er økonomirådgiver og har arbejdet med regnskaber og landområder i over 39 år.

        ”Det er en glæde for mig at kunne beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til oplæringen af de unge medarbejder,” fortæller han.

        Stort behov for arbejdskraft

        Kombinationen af stigende opgavemængde i landområderne og behovet for specialiseret viden om de særlige forhold på landet, betyder, at mange revisionsvirksomheder uden for byerne løbende søger nye ansatte. Samtidig giver den lokale forankring en særlig styrke. Når medarbejdere både bor og arbejder i området, bliver det lettere at fastholde kompetencer og opbygge langvarige relationer til kunderne.

        For Cecilie fra Nørre Alslev er valget i hvert fald truffet for nu:

        “Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle arbejde i en større virksomhed længere væk. Men jeg har fået mulighed for at udvikle mig her. Det har gjort en stor forskel,” siger hun.

         

        Interesseret i at starte en karriere hos Agrovi? Se alle vores ledige stillinger her.

        Er du klar til en påske-snak om dit testamente

        Påsken nærmer sig, og du ved, hvad det betyder:Snart skal du i marken, traktoren skal startes, og du får travlt med alt det, du faktisk hellere vil lave end papirarbejde.

        Men… har du egentlig styr på, hvem der arver gården, hvis du en dag ikke selv kan finde nøglen til John Deere’en? Og har du oprettet fremtidsfuldmagt, så dine kære kan hjælpe dig, når du ikke selv kan varetage dine interesser?

        Ligger dit testamente stadig i en skuffe mellem gamle markplaner og en manual til en maskine, du ikke længere ejer?Eller har du lovet både din ældste, din yngste og din svigersøn den samme mejetærsker?

        Hvis du kan svare ja til noget af det, så vil vi meget gerne invitere dig på en lille påske-snak.
        Vi har et hyggeligt lokale klar, hvor vi sammen kan få styr på arv, ejerskab og alle de ting, du normalt udskyder til “når der bliver ro i marken” (altså aldrig).

        Vi stiller dig venlige, men nødvendige spørgsmål om fremtiden, mens du stadig har tid, inden markarbejdet for alvor kalder.

        Hvis du allerede nu vil booke en snak, så sig endelig til og kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

        Billedet er genereret med AI

        Translate »
        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0