Forfatter: Marie Nydal

Living Lab-projekt skal skabe konkret viden, data og dokumentation for de miljømæssige, klimamæssige og økonomiske effekter af regenerative dyrkningsprincipper med fokus på både klima, biodiversitet og ressourceeffektivitet

På en forsøgsmark i Saunte ved Hornbæk bliver fremtidens landbrug testet i praksis. Her arbejder Nestlé og Agrovi side om side for at dokumentere, hvad regenerativ dyrkning egentlig betyder – ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og landmandens bundlinje.

Et fælles mål om regenerativ sourcing

Nestlé har sat en klar strategisk retning for deres globale råvareindkøb. Målet er, at regenerativt landbrug skal være standarden i fødevareindustrien. Senest i 2030 skal 50 % af virksomhedens nøgleingredienser komme fra landmænd, der anvender regenerative dyrkningsprincipper. Allerede i 2024 kom over 20 % af Nestlés sourcing fra regenerative systemer, særligt inden for kaffe og kakao.

Baggrunden for projektet er, at omkring to tredjedele af Nestlés samlede drivhusgasudledninger stammer fra landbruget. Hvis de skal nå deres klimamål og Net Zero-ambitioner, er det afgørende at arbejde tæt sammen med leverandører og bidrage til udviklingen af mere bæredygtige dyrkningssystemer. Hos Agrovi er der begejstring for samarbejdet.

“Jeg er jo glad for det her projekt sammen med Nestlé, fordi vi kan nørde det, vi brænder allermest for – og det vi er allerbedst til – samtidig med at vi dokumenterer de her fordele,” siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavlsrådgivning hos Agrovi.

Resultater fra 2025

Resultaterne fra samarbejdet har allerede givet værdifuld indsigt i effekterne af de regenerative tiltag. På forsøgsmarken blev der registreret en høj forekomst af store rovbiller og andre nyttedyr. Det er med til at forklare, hvorfor bedriften gennem flere år ikke har haft behov for insekticidbehandlinger. Resultaterne peger på, at biologisk skadedyrsregulering i praksis kan spille en langt større rolle, når man giver nyttedyrene gode vilkår.

“Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man giver naturen bedre vilkår. Så begynder den faktisk at arbejde for dig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Samtidig viser målinger af jordlivet markante forskelle mellem dyrkningssystemer. I den regenerative mark blev der i gennemsnit fundet 8 regnorme pr. prøve, mens der kun blev registreret 2 i en pløjet referencemark. Det stemmer overens med en bred mængde forskning, der dokumenterer, at reduceret jordbearbejdning øger både antal og biomasse af regnorme betydeligt.

“Regnormene er jo lidt landbrugets skjulte arbejdskraft. Når de trives, er det et tegn på, at jorden er sund og levende,” forklarer han.

Også økonomisk tegner der sig et interessant billede. Den økonomiske analyse viste, at den regenerative case-bedrift opnåede lavere omkostninger og højere indtjening end en tilsvarende fiktiv, gennemsnitlig konventionel bedrift under samme forudsætninger, uden at gå på kompromis med udbyttet.

Fokus på biodiversitet og effektiv ressourceanvendelse i 2026

I 2026 fortsætter målingerne af kulstof i jorden, nyttedyr, regnorme og økonomi – fortsat sammenlignet med et konventionelt dyrkningssystem. Samtidig får projektet et endnu stærkere fokus på biodiversitet.

Der etableres blandt andet beetle banks (insektvolde)- og blomsterstriber langs marken for at tiltrække og fastholde flere nyttedyr i marken. Tiltagene skal bidrage til øget biologisk mangfoldighed og styrke de naturlige økosystemtjenester i dyrkningssystemet.

“Vi ser, at det ikke kun er godt for klima og biodiversitet. Vi ved også, at også er god forretning, og det det er afgørende, hvis dyrkningsformen skal brede sig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Derudover vil projektet arbejde mere målrettet med jordprøver og bladanalyser for at optimere nærringsstoftildelingen. Målet er at reducere input, øge effektiviteten og minimere risikoen for udvaskning.

Living Lab-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem rådgivning og fødevareindustri kan accelerere udviklingen af regenerativt landbrug gennem viden, data og praksisnære forsøg. Ambitionen er at gøre regenerative principper til en naturlig del af fremtidens landbrug.

Fakta: Living Lab med fokus på dokumentation

Pilotprojektet blev etableret i 2025 som et Living Lab, hvor Agrovi har gennemført en baseline-undersøgelse af forsøgsgården. Her er der blandt andet målt:

• Kulstofindhold i jorden
• Antal regnorme som indikator for jordens biologiske aktivitet
• Forekomst af nyttedyr, herunder rovbiller, på dyrkningsfladen
• Bedriftens praksis vurderet op imod Nestlés eget regenerative framework
• En økonomisk analyse af dyrkningssystemet

Ældre fortsætter længere på arbejdsmarkedet, og unge bliver i stedet for at flytte til byen. Der er hele tiden brug for flere hænder for at følge med efterspørgslen på landet, lyder det fra regnskabsvirksomhed

24-årige Cecilie Bolette Hansen er egentligt uddannet ejendomsmægler, men arbejde i næsten alle weekender og henvendelser på alle tider af døgnet spillede ikke godt sammen med familielivet. Derfor søgte den nybagte mor i stedet til den lokale revision- og regnskabsbranche.

”Jeg fik muligheden for at få et job ved Nørre Alslev, som ligger et kvarter fra vores hjem, så det er meget nemt for mig. Det er helt perfekt, at der stadig findes gode og lokale jobs for unge på landet,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Hun er regnskabsassistent hos Agrovi Revision og arbejder i det daglige tæt sammen med lokale landmænd og SMV’ på landet, som er afdelingens ekspertise.

”Ovenikøbet har jeg fået muligheden for at bruge min erfaring som mægler og revisorassistent til at videreuddanne mig til konsulent og arbejde med vores landmænd og andre virksomheder på landet,” siger hun.

Cecilie er en af virksomhedens yngste medarbejdere, men blandt fem af de i alt 40 medarbejdere i afdelingen er yngre, fra landet, som har valgt at blive i lokalområdet frem for at søge mod de større byer, fortæller hun.

Unge og erfarne deler arbejdsplads i landdistrikterne

Cecilies historie er et eksempel på, at både unge under oplæring og ældre medarbejdere spiller en central rolle i den daglige drift i revisionsmarkedet. Her er arbejdspladsen i stigende grad blevet et sted, hvor lokal arbejdskraft fastholdes – både tidligt og sent i arbejdslivet, oplever Agrovi Revision.

De unge bringer energi og digitale kompetencer, mens de erfarne bidrager med overblik og mange års faglig indsigt.

”For de unge medarbejdere betyder muligheden for at blive i lokalområdet meget. Flere kombinerer oplæring og arbejde i regnskabsfaget, frem for at flytte til større byer for at studere,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Regnskabsfaget læres i høj grad gennem praktisk erfaring, hvor oplæring og intern uddannelse spiller en vigtig rolle.

”Jeg mærker også, at mine kolleger kan komme til mig og spørge om digitalisering af vores kunder, som er noget af det vi står over for lige nu. Det er fedt når vi kan bruge hinanden på den måde,” fortæller hun.

Ældre bliver længere i arbejdslivet

Samtidig vælger flere ældre medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det skyldes blandt andet fleksibilitet, faglig interesse og muligheden for fortsat at bidrage med erfaring.

“Jeg kunne godt stoppe på arbejdsmarked til efteråret, men jeg har stadig lyst til at arbejde. Det giver mening at bruge min erfaring,” siger 66-årige Henrik Sønderris Pedersen, der er økonomirådgiver og har arbejdet med regnskaber og landområder i over 39 år.

”Det er en glæde for mig at kunne beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til oplæringen af de unge medarbejder,” fortæller han.

Stort behov for arbejdskraft

Kombinationen af stigende opgavemængde i landområderne og behovet for specialiseret viden om de særlige forhold på landet, betyder, at mange revisionsvirksomheder uden for byerne løbende søger nye ansatte. Samtidig giver den lokale forankring en særlig styrke. Når medarbejdere både bor og arbejder i området, bliver det lettere at fastholde kompetencer og opbygge langvarige relationer til kunderne.

For Cecilie fra Nørre Alslev er valget i hvert fald truffet for nu:

“Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle arbejde i en større virksomhed længere væk. Men jeg har fået mulighed for at udvikle mig her. Det har gjort en stor forskel,” siger hun.

Interesseret i at starte en karriere hos Agrovi? Se alle vores ledige stillinger her.