Gå til hovedindhold

Forfatter: Marie Nydal

Mange tidligere landbrugsejendomme kan få landbrugskategorien tilbage

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Ejer du en mindre landbrugsejendom, eller overvejer du at købe en, kan der være godt nyt på vej. Efter flere års kritik af omkategoriseringen af landzoneejendomme er der nu udsigt til ændringer, som kan få stor betydning for både ejere og potentielle købere af mindre landbrugsejendomme.

Siden 2023 har tusindvis af ejere oplevet, at deres ejendom blev omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig. I alt blev ca. 22.000 ejendomme berørt. Heraf blev ca. 7.000 omkategoriseret fra landbrug til erhvervsejendom.

For mange kom ændringen som en overraskelse, da ejendommene ikke nødvendigvis havde ændret karakter. De lå fortsat i landzone, havde jord og blev eksempelvis brugt til græsning, skov eller naturpleje. Alligevel vurderede Vurderingsstyrelsen, at de ikke længere skulle kategoriseres som landbrugsejendomme.

Det har blandt andet medført markante stigninger i ejendomsskatten for nogle ejere og ændrede skattemæssige vilkår. Det har ført til betydelig kritik fra både foreninger, organisationer og borgere.

Kritikken førte i første omgang til en overgangsordning, som skulle begrænse ejerudgifterne frem til et eventuelt ejerskifte. Men nu er der også udsigt til, at ca. 13.000 ejendomme kan blive omkategoriseret tilbage til den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Nye regler fra 1. januar 2027

Med de nye regler, der får virkning fra vurderingen pr. 1. januar 2027, indføres en samlet kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Det er en væsentlig ændring af den måde, landzoneejendomme kategoriseres på. Hvor vurderingen tidligere i høj grad tog udgangspunkt i, om der blev drevet traditionelt landbrug, lægger de nye regler op til en bredere vurdering.

Her får blandt andet natur, skov, græsning og ekstensiv arealanvendelse en større betydning på lige fod med den klassiske landbrugsdrift. Det betyder, at mange af de ejendomme, der tidligere er blevet omkategoriseret, igen kan have mulighed for at blive vurderet som landbrugs-, skov- og naturejendomme. Den endelige afgørelse vil dog fortsat bero på en konkret vurdering af den enkelte ejendom.

Hvad betyder det for dig som ejer?

For ejere af tidligere landbrugsejendomme kan det derfor være relevant at undersøge, om din ejendom med de nye regler igen kan blive vurderet som en landbrugs-, skov- og naturejendom.

Samtidig bør du se nærmere på overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83 c. Som ejer kan du efter bestemmelsen vælge at fastholde ejendommens status som ejerbolig. Valget skal træffes inden udløbet af klagefristen og kan ikke senere omgøres. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af den konkrete ejendom og ejerens skattemæssige forhold.

I lovbemærkningerne anerkendes det, at reglerne fra 2017 har haft utilsigtede konsekvenser. Samtidig understreges det, at ejendomsskatterne ikke skal stå i vejen for naturgenopretning eller ekstensiv arealanvendelse.

Overvejer du at sælge?

Hvis du overvejer at sælge en ejendom, der i dag er kategoriseret som ejerbolig, men som fra 1. januar 2027 kan blive omfattet af den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, bør du være opmærksom på overgangsordningen i § 83 c.

Det skyldes blandt andet, at ejendomskategorien kan have betydning for den skattemæssige behandling af en avance ved et senere salg.

Hvis ejendommen opfylder betingelserne for parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, kan en avance ved salg som ejerbolig være skattefri. Ved kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom gælder der andre regler, herunder ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Det kan derfor være en væsentlig beslutning, om du vil fastholde ejerboligstatus efter § 83 c eller lade ejendommen overgå til den nye kategori.

Vi anbefaler, at du drøfter spørgsmålet med din egen revisor eller skatterådgiver. Agrovi kan samtidig hjælpe med en konkret vurdering af ejendommen og betydningen af de nye regler.

Overvejer du at købe?

De nye regler kan også være interessante, hvis du går med tanker om at købe et mindre landsted, hobbylandbrug eller en naturejendom.

Hvis ejendommen bliver omkategoriseret til landbrugs-, skov- og naturejendom, vil produktionsjorden blive omfattet af de særlige vurderings- og beskatningsregler for denne kategori. Det kan typisk give et væsentligt lavere beskatningsgrundlag for produktionsjorden end ved en ejerbolig.

Derfor bør du som potentiel køber ikke kun se på ejendommens nuværende kategori og ejerudgifter. Det kan også være relevant at undersøge, om ejendommen forventes at blive omfattet af den nye kategori fra 2027.

For mange ejendomsejere – og dermed også potentielle købere – kan 2027 derfor blive året, hvor tidligere landbrugsejendomme igen får en vurderingskategori, der i højere grad afspejler ejendommens anvendelse.

Er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for din ejendom, er du velkommen til at kontakte Agrovi.

Vil du vide mere?

Sally Toft

Sagsbehandler 4822 5253 2059 8853 sht@agrovi.dk
sally toft
sagsbehandler
4822 5253
2059 8853
sht@agrovi.dk

ejer du en mindre landbrugsejendom, eller overvejer du at købe en, kan der være godt nyt på vej. efter flere års kritik af omkategoriseringen af landzoneejendomme er der nu udsigt til ændringer, som kan få stor betydning for både ejere og potentielle købere af mindre landbrugsejendomme.

siden 2023 har tusindvis af ejere oplevet, at deres ejendom blev omkategoriseret fra landbrugsejendom til ejerbolig. i alt blev ca. 22.000 ejendomme berørt. heraf blev ca. 7.000 omkategoriseret fra landbrug til erhvervsejendom.

for mange kom ændringen som en overraskelse, da ejendommene ikke nødvendigvis havde ændret karakter. de lå fortsat i landzone, havde jord og blev eksempelvis brugt til græsning, skov eller naturpleje. alligevel vurderede vurderingsstyrelsen, at de ikke længere skulle kategoriseres som landbrugsejendomme.

det har blandt andet medført markante stigninger i ejendomsskatten for nogle ejere og ændrede skattemæssige vilkår. det har ført til betydelig kritik fra både foreninger, organisationer og borgere.

kritikken førte i første omgang til en overgangsordning, som skulle begrænse ejerudgifterne frem til et eventuelt ejerskifte. men nu er der også udsigt til, at ca. 13.000 ejendomme kan blive omkategoriseret tilbage til den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

nye regler fra 1. januar 2027

med de nye regler, der får virkning fra vurderingen pr. 1. januar 2027, indføres en samlet kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.

det er en væsentlig ændring af den måde, landzoneejendomme kategoriseres på. hvor vurderingen tidligere i høj grad tog udgangspunkt i, om der blev drevet traditionelt landbrug, lægger de nye regler op til en bredere vurdering.

her får blandt andet natur, skov, græsning og ekstensiv arealanvendelse en større betydning på lige fod med den klassiske landbrugsdrift. det betyder, at mange af de ejendomme, der tidligere er blevet omkategoriseret, igen kan have mulighed for at blive vurderet som landbrugs-, skov- og naturejendomme. den endelige afgørelse vil dog fortsat bero på en konkret vurdering af den enkelte ejendom.

hvad betyder det for dig som ejer?

for ejere af tidligere landbrugsejendomme kan det derfor være relevant at undersøge, om din ejendom med de nye regler igen kan blive vurderet som en landbrugs-, skov- og naturejendom.

samtidig bør du se nærmere på overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83 c. som ejer kan du efter bestemmelsen vælge at fastholde ejendommens status som ejerbolig. valget skal træffes inden udløbet af klagefristen og kan ikke senere omgøres. hvilken løsning der er bedst, afhænger af den konkrete ejendom og ejerens skattemæssige forhold.

i lovbemærkningerne anerkendes det, at reglerne fra 2017 har haft utilsigtede konsekvenser. samtidig understreges det, at ejendomsskatterne ikke skal stå i vejen for naturgenopretning eller ekstensiv arealanvendelse.

overvejer du at sælge?

hvis du overvejer at sælge en ejendom, der i dag er kategoriseret som ejerbolig, men som fra 1. januar 2027 kan blive omfattet af den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, bør du være opmærksom på overgangsordningen i § 83 c.

det skyldes blandt andet, at ejendomskategorien kan have betydning for den skattemæssige behandling af en avance ved et senere salg.

hvis ejendommen opfylder betingelserne for parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, kan en avance ved salg som ejerbolig være skattefri. ved kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom gælder der andre regler, herunder ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

det kan derfor være en væsentlig beslutning, om du vil fastholde ejerboligstatus efter § 83 c eller lade ejendommen overgå til den nye kategori.

vi anbefaler, at du drøfter spørgsmålet med din egen revisor eller skatterådgiver. agrovi kan samtidig hjælpe med en konkret vurdering af ejendommen og betydningen af de nye regler.

overvejer du at købe?

de nye regler kan også være interessante, hvis du går med tanker om at købe et mindre landsted, hobbylandbrug eller en naturejendom.

hvis ejendommen bliver omkategoriseret til landbrugs-, skov- og naturejendom, vil produktionsjorden blive omfattet af de særlige vurderings- og beskatningsregler for denne kategori. det kan typisk give et væsentligt lavere beskatningsgrundlag for produktionsjorden end ved en ejerbolig.

derfor bør du som potentiel køber ikke kun se på ejendommens nuværende kategori og ejerudgifter. det kan også være relevant at undersøge, om ejendommen forventes at blive omfattet af den nye kategori fra 2027.

for mange ejendomsejere – og dermed også potentielle købere – kan 2027 derfor blive året, hvor tidligere landbrugsejendomme igen får en vurderingskategori, der i højere grad afspejler ejendommens anvendelse.

er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for din ejendom, er du velkommen til at kontakte agrovi.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="38863"]

38863
https://www.agrovi.dk/contact/sally-toft-rasmussen/

Læs videre

Præcisionsjordbrug: Vejen gennem den nye regulering

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Præcisionsjordbrug handler ikke kun om teknologi og avancerede traktorer. Det handler om at forstå variationerne i marken – og bruge data til at sætte ind dér, hvor det giver størst effekt.

Når man hører ordet præcisionsjordbrug, tænker mange straks på dyre traktorer, avancerede GPS-systemer og højteknologiske maskiner. Men ifølge planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen handler præcisionsjordbrug først og fremmest om noget langt mere jordnært: nemlig at blive klogere på sin mark.

“Man skal vide, hvad der foregår ude i marken. To områder i den samme mark kan være meget forskellige, og hvis vi kan finde forskellene, kan vi også behandle dem forskelligt,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Netop dét bliver stadig vigtigere. Med stigende gødningspriser og strammere miljøkrav er der mindre plads til at arbejde efter standardløsninger.

”Hvorfor give den samme mængde gødning til hele marken, hvis afgrøden ikke har det samme behov overalt?,” spørger Jesper Lejre Nielsen.

Kan bruges hele sæsonen

Teknologien har udviklet sig markant de seneste år og spænder i dag over langt mere end tildeling af gødning. Teknologien kan bruges fra planlægning af såning til evaluering efter høst.

Et af de mest udbredte værktøjer er biomassekort. Ved hjælp af kameraer monteret på droner eller billeder fra satellitter kan man følge afgrødens udvikling i marken. Resultatet er et detaljeret kort, der viser, hvor afgrøden trives, forklarer konsulenten.

“Biomassekort er interessante, fordi de giver os et billede af forskellene. Det kan være områder, hvor planterne mangler næring, eller hvor der er problemer med vand. Det giver os noget konkret at arbejde videre med,” siger. Jesper Lejre Nielsen.

Kortene kan blandt andet bruges som grundlag for tildelingskort til gødning eller såsæd.

Fra kamera til sprøjte

Præcisionsteknologien spiller også en stadig større rolle i planteværn. Her kan droneoptagelser bruges til at registrere ukrudt meget præcist. På baggrund af billederne udarbejdes et sprøjtekort, som efterfølgende kan fortælle, hvor der skal sprøjtes.

Afhængigt af ukrudtstrykket og udstyr kan teknologien reducere pesticidforbruget markant – op mod 90 procent for en behandling.

” Man behøver ikke nødvendigvis at vælge mellem en god effekt og et lavere forbrug. Hvis vi kan finde ukrudtet og kun behandle dér, kan vi både spare pesticider og samtidig sikre en effektiv behandling,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Med udsigt til skærpede krav til kan målrettet behandling få større betydning i fremtidens planteavl.

Data bliver først værdifulde, når de bliver brugt

Præcisionsjordbrug handler dog ikke om at samle data for dataenes skyld. Det afgørende er, hvad landmanden kan bruge informationerne til.

“Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at indsamle data. Men det skal give mening i den enkelte bedrift. Vi skal kunne omsætte data til en beslutning ude i marken. Ellers bliver det bare endnu et kort på computeren,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Data kan blandt andet bruges til at tælle planter efter fremspiring, vurdere etableringsprocenten, estimere udbytter i eksempelvis kartofler, majs og grøntsager og dokumentere markens udvikling gennem sæsonen. Teknologien kan også bruges i markforsøg.

Biomassekort kan blandt andet anvendes til at undersøge, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrødens udvikling. Ved at sammenholde biomassen i de forskellige forsøgsled kan man få et billede af, hvor planterne trives bedst, og på dem måde kan man vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, forklarer planteavlskonsulenten.

Et værktøj i en ny virkelighed

Med den kommende kvælstofregulering, stigende priser og politiske planer om at reducere pesticidforbruget bliver der bliver mindre plads til standardløsninger.

Hvert kilo gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet holdes så lav som muligt. Det stiller større krav til både dokumentation og beslutningsgrundlag. Og her er præcisionsjordbru et vigtigt værktøj, mener Jesper Lejre Nielsen.

“Når det bliver målrettet, bliver det også vigtigere at kende sine marker. Jo bedre vi forstår variationerne, jo bedre mulighed har vi for at tilpasse arbejdet,” siger han.

Du har måske allerede teknologien

En udbredt misforståelse er, at præcisionsjordbrug kræver de nyeste traktorer og det dyreste GPS-udstyr. Mange eksisterende maskiner kan allerede håndtere tildelingskort og sektionsstyring. Selv hvis udstyret ikke kan arbejde med helt små zoner, kan større sektioner på eksempelvis 6-12 meter stadig give en gevinst, siger Jesper Lejre Nielsen.

Derfor handler første skridt ikke nødvendigvis om at købe nyt udstyr.

“Jeg vil altid anbefale, at man starter med at undersøge, hvad man allerede har. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Det handler om at få det taget i brug og se på, hvor det giver mening,” siger konsulenten.

Præcisionsjordbrug i praksis

  • Biomassekort
    Overblik over næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering.
  • Spot-sprøjtning,
    Planteværn tildeles kun dér, hvor der er behov.
  • Tildelingskort
    Data fra marken omsættes til kort, som styrer eks. gødning og såsæd.
  • Dokumentation
    Man kan følge markens udvikling gennem sæsonen, tælle planter og vurdere etablering og udbytte.

Efterafgrøder: Vælg den rigtige sort, når du sår tidligt

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Sår du dine efterafgrøder tidligt, er sortsvalget afgørende. En tidlig såning giver efterafgrøden længere tid til at udvikle sig og kan dermed give en større plante- og rodmasse. Men det kræver, at du vælger en sort, der egner sig til den lange vækstperiode.

Vælg sorter, der bliver nede

Ved tidlig såning bør du især gå efter sorter, der ikke går hurtigt i stængel og blomst, men i stedet holder sig lave og fortsætter med at udvikle blade og rødder.

Det kan være fristende at vælge en sort, der hurtigt vokser i højden, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Når efterafgrøden går i blomst, stopper eller reduceres rodvæksten markant – og det er netop rodvæksten, vi gerne vil have mest muligt ud af.

En lav efterafgrøde kan derfor sagtens være et godt tegn. Den kan fortsætte  med at udvikle sig gennem sensommeren og efteråret og opbygge en betydelig rodmasse, selvom den ikke ser imponerende ud over jorden i starten.

Brug tabellen herunder til at vælge sorter, der egner sig til tidlig såning.


+ = mulighed for coating, (Ø) tilbydes også økologisk
MA = mellemafgrøde, E = erfterafgrøde, (t), (m), (s) = hhv. tidlig, middeltidlig og sen etbaleret efterafgrøde
# = egnet til men ikke godkendt som mellemafgrøde som alternativ til efterafgrøde

Udnyt den ekstra vækstsæson

Hvis forholdene er til det, kan en tidlig etablering give efterafgrøden flere ugers ekstra vækst. Det er en mulighed, der er værd at udnytte, særligt hvis målet er at opbygge mest mulig biomasse og rodmasse.

Til gengæld skal man ikke spare på udsæden. Ved såning af mellemafgrøder allerede i juli bør udsædsmængden typisk ligge omkring 20 kg/ha, afhængigt af blanding og art. Den besparelse, man opnår ved at reducere jordbearbejdningen, skal derfor bruges på at sikre en tilstrækkelig udsædsmængde for at sikre fremspiringen.

Vær også opmærksom på spredebredde. Med olieræddikefrø kan man ikke regne med at nå ud over 24 meter, og da kun i stille vejr. Skal der sås i bredere spor skal det foregå med fx småsprede- eller luftspredeudstyr der monteres på sprøjte.

Vand er afgørende for etableringen

Tidlig såning er kun en fordel, hvis efterafgrøden kan etablere sig ordentligt. Der skal være fugt til rådighed, når frøene bliver sået. Uden vand får man ikke en god fremspiring, og så forsvinder meget af potentialet ved den tidlige såning.

Er jordfugtigheden til stede, er det til gengæld bare med at udnytte muligheden. En velfungerende efterafgrøde, der etableres tidligt, får ganske enkelt mere tid til at producere rødder og biomasse.

Husk dog at holde øje med snegle! Er der bare den mindste mistanke om snegle skal der iblandes 2-3 kg sneglegift.

Ibland eventuelt radiser

Der kan også med faglig fordel iblandes radisetyper som Strukturator der også danner stor biomasse. Disse har langt mindre tendens til at sætte stængel og gå i blomst. Det er et større frø som også bedre egner sig til spredning. Man skal dog være opmærksom på lovkravene hvis det er til at opfylde lovning. Her skal olieræddike og korn min udgøre 50% af plantedækket, så der kan ikke blande uanede mængder i.

Husk ved tidlig såning

Fokuspunkt Anbefaling
Sortsvalg Vælg sorter, der holder sig lave og ikke går hurtigt i blomst
Rodvækst Prioritér sorter med lang vegetativ vækst
Udsædsmængde Omkring 20 kg/ha for mellemafgrøder – afhængigt af blanding
Såtidspunkt Tidlig såning kan give flere ugers ekstra vækst
Jordfugtighed Sørg for gode fugtforhold ved etablering
Målet Mest mulig biomasse og rodmasse frem for højde

Kort sagt: Tidlig såning giver potentiale for mere vækst, men det kræver det rigtige sortsvalg, tilstrækkelig udsæd og gode etableringsforhold. Gå efter sorter, der bliver nede og fortsætter med at udvikle rødder, så får du mest muligt ud af den ekstra vækstsæson.

Chefrådgiver: Skovrejsning er attraktivt, men husk likviditeten

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Tilskud fra Klimaskovfonden gør det tillokkende at plante skov. Mange overser dog, at en del af tilskuddet beskattes allerede før det første spadestik, fortæller chefrådgiver René Johannessen

Flere og flere lodsejere vælger at rejse skov. Det kan skabe både mere natur, bedre jagtmuligheder, og i nogle tilfælde øge ejendommens værdi.

For at komme i gang, vælger mange at søge hjælp hos en rådgiver til at søge tilskud gennem Klimaskovfonden. Ifølge René Johannessen, der er økonomisk chefrådgiver hos Agrovi, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan blive glemt.

”Mange ser det samlede tilskud, men så enkelt er regnestykket ikke. Beskatningen kan komme, længe før man har pengene i hånden, og det overrasker en hel del lodsejere, at det er den vej rundt,” siger han.

Tilskuddet består af flere dele

Et skovrejsningsprojekt kan typisk udløse tre former for støtte 1) grundtilskud til etablering af skov, 2) indkomstkompensation og 3) eventuelt ekstra tilskud til urørt skov.

René Johannessen har lavet et eksempel med fem hektar skov, hvor det samlede tilskud udgør 487.500 kroner eksklusive moms.

Her er det vigtigt at vide, at projektaktøren normalt får transport i tilskuddet. Derfor bliver den første udbetaling på 80 procent som regel brugt til at betale planter, materialer og etablering – ikke sat ind på lodsejerens konto, fortæller rådgiveren.

Samtidig skal projektet håndteres med moms, hvilket betyder, at lodsejeren som udgangspunkt skal momsregistreres.

”I praksis bliver de 80 procent typisk brugt til at betale for etableringen af skoven, og det er vigtigt at have med i sit projektoverblik fra start,” siger René Johannessen.

Skatten kommer ved tilsagnet

Den største overraskelse ligger dog ofte i grundtilskuddet. I eksemplet ovenfra udgør grundtilskuddet 325.000 kroner. De første 80 procent – svarende til 260.000 kroner – bliver beskattet allerede i det år, hvor tilsagnet gives. Lodsejeren kan trække en del af etableringsudgifterne fra gennem afskrivning over fem år. I eksemplet giver det et fradrag på 80.366 kroner det første år. Det betyder, at den skattepligtige indkomst i tilsagnsåret bliver 179.634 kroner.

”Det kan give en likviditetsudfordring, fordi beskatningen ikke nødvendigvis følges af en tilsvarende kontant udbetaling,” siger René Johannessen.

Afskrivningen fortsætter de følgende år, og den sidste del af grundtilskuddet modregnes ved slutafregningen.

Endelig skat 

Indkomstkompensationen og tilskud til urørt skov følger andre regler. I eksemplet udgør de to poster tilsammen 162.500 kroner, som beskattes efter reglerne om ejendomsavance. Den endelige skat afhænger blandt andet af: hvad jorden oprindeligt kostede, hvor længe ejendommen har været ejet, og hvor stor værdiforringelsen vurderes at være.

Nogle vil derfor blive beskattet af en avance, mens andre kan ende med et tab, der ikke først er fradragsberettiget ved et eventuelt senere salg.

Pensionister skal være ekstra opmærksomme

Tilskuddene kan også påvirke offentlige ydelser, for førtidspensionister kan pensionen blive reduceret med 30 procent af den del af indkomsten, der overstiger 94.100 kroner. For folkepensionister kan pensionstillægget blive sat ned ved indkomster over 100.008 kroner (2026-niveau).

”Man skal kende de økonomiske konsekvenser, før man siger ja. Ellers risikerer man en skatteregning, man ikke havde regnet med, da projektet startede,” siger René Johannessen.

* Projektet giver et overskud samlet, men stiller undervejs krav til likviditet.

Fakta: Sådan ser regnestykket ud

Eksempel: 5 hektar skovrejsning

  • Grundtilskud

    325.000 kr.

  • Indkomstkompensation

    118.000 kr.

  • Tilskud til urørt skov

    44.500 kr.

  • Samlet tilskud

    487.500 kr.

  • Samlede projektomkostninger

    401.829 kr.

Nettooverskud før skat

85.671

Vil du vide mere?

René Johannessen

Chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent Ejendomshandler, Driftøkonomi 6011 5801 rej@agrovi.dk
rené johannessen
chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent

6011 5801
rej@agrovi.dk
ejendomshandler, driftøkonomi

tilskud fra klimaskovfonden gør det tillokkende at plante skov. mange overser dog, at en del af tilskuddet beskattes allerede før det første spadestik, fortæller chefrådgiver rené johannessen

flere og flere lodsejere vælger at rejse skov. det kan skabe både mere natur, bedre jagtmuligheder, og i nogle tilfælde øge ejendommens værdi.

for at komme i gang, vælger mange at søge hjælp hos en rådgiver til at søge tilskud gennem klimaskovfonden. ifølge rené johannessen, der er økonomisk chefrådgiver hos agrovi, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan blive glemt.

”mange ser det samlede tilskud, men så enkelt er regnestykket ikke. beskatningen kan komme, længe før man har pengene i hånden, og det overrasker en hel del lodsejere, at det er den vej rundt,” siger han.

tilskuddet består af flere dele

et skovrejsningsprojekt kan typisk udløse tre former for støtte 1) grundtilskud til etablering af skov, 2) indkomstkompensation og 3) eventuelt ekstra tilskud til urørt skov.

rené johannessen har lavet et eksempel med fem hektar skov, hvor det samlede tilskud udgør 487.500 kroner eksklusive moms.

her er det vigtigt at vide, at projektaktøren normalt får transport i tilskuddet. derfor bliver den første udbetaling på 80 procent som regel brugt til at betale planter, materialer og etablering – ikke sat ind på lodsejerens konto, fortæller rådgiveren.

samtidig skal projektet håndteres med moms, hvilket betyder, at lodsejeren som udgangspunkt skal momsregistreres.

”i praksis bliver de 80 procent typisk brugt til at betale for etableringen af skoven, og det er vigtigt at have med i sit projektoverblik fra start,” siger rené johannessen.

skatten kommer ved tilsagnet

den største overraskelse ligger dog ofte i grundtilskuddet. i eksemplet ovenfra udgør grundtilskuddet 325.000 kroner. de første 80 procent – svarende til 260.000 kroner – bliver beskattet allerede i det år, hvor tilsagnet gives. lodsejeren kan trække en del af etableringsudgifterne fra gennem afskrivning over fem år. i eksemplet giver det et fradrag på 80.366 kroner det første år. det betyder, at den skattepligtige indkomst i tilsagnsåret bliver 179.634 kroner.

”det kan give en likviditetsudfordring, fordi beskatningen ikke nødvendigvis følges af en tilsvarende kontant udbetaling,” siger rené johannessen.

afskrivningen fortsætter de følgende år, og den sidste del af grundtilskuddet modregnes ved slutafregningen.

endelig skat 

indkomstkompensationen og tilskud til urørt skov følger andre regler. i eksemplet udgør de to poster tilsammen 162.500 kroner, som beskattes efter reglerne om ejendomsavance. den endelige skat afhænger blandt andet af: hvad jorden oprindeligt kostede, hvor længe ejendommen har været ejet, og hvor stor værdiforringelsen vurderes at være.

nogle vil derfor blive beskattet af en avance, mens andre kan ende med et tab, der ikke først er fradragsberettiget ved et eventuelt senere salg.

pensionister skal være ekstra opmærksomme

tilskuddene kan også påvirke offentlige ydelser, for førtidspensionister kan pensionen blive reduceret med 30 procent af den del af indkomsten, der overstiger 94.100 kroner. for folkepensionister kan pensionstillægget blive sat ned ved indkomster over 100.008 kroner (2026-niveau).

”man skal kende de økonomiske konsekvenser, før man siger ja. ellers risikerer man en skatteregning, man ikke havde regnet med, da projektet startede,” siger rené johannessen.

* projektet giver et overskud samlet, men stiller undervejs krav til likviditet.

fakta: sådan ser regnestykket ud

eksempel: 5 hektar skovrejsning

  • grundtilskud

    325.000 kr.

  • indkomstkompensation

    118.000 kr.

  • tilskud til urørt skov

    44.500 kr.

  • samlet tilskud

    487.500 kr.

  • samlede projektomkostninger

    401.829 kr.

nettooverskud før skat

85.671

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5462"]

5462
https://www.agrovi.dk/contact/rene-johansen/

Læs videre

Ny vurdering: Hold øje med din digitale postkasse – vigtige breve er på vej

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Alle lodsejere skulle nu have fået brev i den digitale postkasse med en deklaration vedrørende bygningsløse ejendomme med henblik på at kunne sende en vurdering for 2021. Det forventes af ejendomme med driftsbygninger og beboelse følger senere i løbet af 2026.

Deklarationen

Deklarationen har til formål at sikre at du som lodsejer er enig i de oplysninger, Vurderingsstyrelsen ligger inde med og du har derefter 4 uger til at komme med evt. indsigelser. Indsigelser kan eksempelvis være følgende:

  • Ejendomskategoriseringen af ejendommen
  • Anvendelsen af bygninger og arealer
  • Fejl eller mangler i de registreringer, der ligger til grund for vurderingen

Det er meget vigtigt at man reagerer indenfor denne periode

Efter indsigelsesperioden har Vurderingsstyrelsen 6 uger til at træffe afgørelse

Vurderingen 2021

Når deklarationen er færdigbehandlet udsendes vurderingen for 2021 på baggrund af den oplysninger, Vurderingsstyrelsen har. Klagefrist over vurderingen er 90 dage.

Foretager man sig intet, vil 2021-vurderingen blive gældende og der vil ikke være adgang til at klage over de kommende års vurderinger, da grundlaget er fastlåst. Det har betydning for din ejendomsskat.

Derfor igen: Meget vigtigt at man overholder klagefristen og klager indenfor de 90 dage.

Har du spørgsmål, så kontakt din økonomikonsulent eller ring til vores hovednummer på tlf.: 4822 5200.

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0