Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Analyse: Høj obligationsrestgæld for flexlån/tilpasningslån

Det er vigtigt, at dit valg af lån sker på et oplyst grundlag, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse.

Når variabelt forrentede lån (tilpasningslån/flex-lån) bliver optaget eller refinansieret er obligationsrestgælden højere end forventet. Og det kan give låntager et indtryk af, at restgælden stiger kraftigt.  Men der er dog ingen grund til at være bekymret for en stigende obligationsrestgæld for denne låntype, for stigningen er nemlig mere af teknisk karakter. Det er kontantrestgælden, som man skal forholde sig til, idet det er denne, som der bliver afdraget på.

Hvis vi forudsætter, at det optagne lån bliver indfriet umiddelbart efter, at det er optaget, vil gælden før optagelse og efter indfrielse være den samme, når vi ser bort fra omkostninger og ændring i markedsrenten.

Årsagen til, at obligationsrestgælden aktuelt er højere end kontantrestgælden, er, at markedsrenten (p.t.ca. 4%) er højere end kuponrenten for obligationerne, som ligger til grund for tilpasningslånene. Obligationerne har i dag typisk en kuponrente på 1%.

Under eller over kurs 100

Forenklet beregnet vil investor kun give kurs 97 for en obligation med en rentekupon på 1% og derfor er der behov for at udstede flere obligationer til at finansiere det optagne flexlånet. For låntager bliver kurstabet indregnet i renten for det optagne lån – dvs. kurstabet betales via en merrente, herved svarer lånets rente til markedsrenten.

Det modsatte gjorde sig gældende, da vi havde minusrenter. Obligationer med en rente kupon på 1% blev solgt over kurs 100. Investor vil gerne give en høj kurs for obligationer med en rentekupon på 1%. Alternativet var en rente på 0%. I denne periode var obligationsrestgælden for flexlån mindre end kontantrestgælden.

Kend dit lån

Obligationsrestgæld for flex/tilpasningslån er derfor – som nævnt- af mere teknisk karakter og er ikke et udtryk for stigning (eller fald) i restgæld- f.eks. i en omlægningssituation.

For lån med længere rentebinding f.eks. F5-lån vil obligationsrestgælden i den nuværende situation være betydeligt større sammen holdt med F1 lån, idet investor skal have kompensation for forskel mellem kuponrente og markedsrente over en periode på 5 år.

Det er vigtigt at kende eller få råd om de forskellige låns egenskaberne således valg af lån sker på et oplyst grundlag.

Svarer-rapport vender det blinde øje til stor CO2-mulighed

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån.  Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0