Her er fordelene som landbrug ved at lægge om til regenerativ dyrkning

Regenerativt landbrug nævnes af mange som fremtidens dyrkningsform, men hvad får man som landbrug ud af at lægge om? Dyrkningsmetoden gavner både jord, miljø og arbejdsbyrden i marken

Tørke, store vandmængder og en stigende bunke regler og krav. Landbrugets udfordringer bliver stadigt større for hver sæson. Lige fra klimaforandringer, der vanskeliggør dyrkningen, til stigende krav fra forbrugere og skærpet lovgivning fra staten. Til tider kan det føles som en kamp bare at få lov til at drive landbrug, men hvis man omlægger til regenerativ dyrkning, er der mange fordele at hente.

Mindre arbejde og forbedret jordsundhed

En af de største fordele er den positive effekt på jordens sundhed. Traditionelle dyrkningsmetoder medfører ofte erosion og udtømning af jordens næringsstoffer, men med regenerative metoder kan man genoprette jordens struktur og næringsindhold. Metoder som efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning mindsker erosion og styrker jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer, hvilket fører til sundere afgrøder og mere stabile udbytter på længere sigt.

Øget modstandsdygtighed over for klimaforandringer

Klimaændringerne gør vejret mere uforudsigeligt med længere tørkeperioder, kraftigere regn og hyppigere ekstreme vejrforhold. Regenerativt landbrug kan hjælpe med at modstå disse udfordringer. En sund og robust jord kan holde på vand i længere perioder, hvilket mindsker risikoen for tørkeskader. Samtidig kan forbedret jordstruktur hjælpe med at aflede overskydende vand under kraftige regnskyl, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelser og erosion.

Økonomien

Omstillingen til regenerativ dyrkning kan kræve en indledende investering i form af udstyr, uddannelse i nye dyrkningsmetoder og nedgang i udbytte, mens jordsundheden regenererer. Af netop denne grund anbefaler Agrovi, at der tilbydes en risikopræmie til bedrifter i opstartsfasen (de første år) af en omlægning til regenerativ dyrkning.

Der er dog økonomiske fordele at hente på længere sigt. Når man stopper med at jordbearbejde, sparer man penge på diesel og kapacitetsomkostninger, samtidig med at man sparer en masse Arbejdstimer. Derudover vil der være lavere omkostninger til pesticider og gødning.

Øget biodiversitet

Regenerativt landbrug er ikke bare godt for produktionen, men også for biodiversiteten både i jorden og på markfladen. Ved at have et mere varieret sædskifte og altid inkludere efterafgrøder skaber man et rigere økosystem, der giver bedre levevilkår for både mikroorganismer, insekter og fugle. I en tid, hvor mange arter er stærkt pressede af konventionelle dyrkningssystemer, er det meget værdifuldt at kunne dyrke på en måde, der gavner naturen.

Højere humusindhold og potentiale for CO2-lagring

Ved ikke at pløje kan man nedsætte frigivelsen af jordens kulstof til atmosfæren, som i stedet delvist omdannes til stabilt humus, der bliver i jorden. Derudover udskiller levende rødder store mængder humusstoffer, så når man holder marken grøn størstedelen af året ved at dyrke efterafgrøder, opbygges jordens humusindhold. Et øget humusindhold gør jorden mere frugtbar og forbedrer strukturen, hvilket er med til at skabe forudsætningerne for mere robuste afgrøder og udbytter. Flere studier har desuden vist, at regenerativ dyrkning kan reducere landbrugets samlede CO2-aftryk markant, hvilket sandsynligvis får stor politisk betydning i fremtiden.

Faktaboks: Hvad er regenerativt landbrug?

Regenerativ dyrkning forbedrer jordens frugtbarhed til gavn for både produktionen og miljøet.

Tilgangen omfatter blandt andet, at man dropper pløjning og går over til minimal jordbearbejdning med direkte såning, implementerer et mere varieret sædskifte, bruger efterafgrøder på alle arealer og ikke efterlader jorden bar. Desuden reducerer man mængden af kunstgødning og sprøjtemidler, hvor det er muligt.

Hvis du overvejer at omlægge til regenerativ dyrkning, kan det være en god idé at implementere ændringer lidt efter lidt.  Start for eksempel med at implementere efterafgrøder på alle arealer, hvor det er muligt, eller giv dig i kast med at forberede dine marker til pløjefri dyrkning.