Hvordan kan vi fastholde udbyttet, når kvælstof og andre input begrænses? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Agrovi igen samler landmænd, eksperter og rådgivere til Sund Jord på Hørbygaard 27. oktober

Det er nye tider for dansk landbrug, og den danske planteavl presses på flere områder end nogensinde før. Reglerne for kvælstof reguleres, kravene til miljø og klima vokser gevaldigt, og værktøjskassen skal forandres. Derfor samler Agrovi nogle af branchens skarpeste praktikere, eksperter og rådgivere, der sammen skal dykke ned i, hvordan vi trods de nye ændringer kan dyrke mere med mindre.

”Vi gentager succesen i år ved at mødes på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi blandt andet sætter fokus på udbytteoptimering ved reduceret brug af kvælstof,” siger planteavlskonsulent Josephine Camilla Nielsen.

Hun glæder sig til en fagligt spændende dag.

”Vi har et stærkt program sammensat af både oplæg, markvandringer og konkrete erfaringer fra nogle af branchens absolut dygtigste,” siger hun.

Ny viden og inspiration

Til arrangementet får Agrovi bl.a. besøg af YEN (Yield Enhancement Network) fra England, hvis resultater udfordrer de traditionelle antagelser, som mange i branchen har om planteavl.

”Dét at YEN gæster Sund Jord 2026 er med til at give indblik i, hvordan deres dyrkningsstrategier kan bruges som et konkret værktøj i marken. Det er en helt speciel mulighed for landmændene at se, hvordan man kan lade sig inspirere af erfaringer fra England,” fortæller planteavlskonsulenten.

Jorden i fokus

Programmet på Hørbygaard vil byde på faglige oplæg, markvandringer og konkrete eksempler fra landmænd, der i forvejen arbejder med pløjefri og regenerativ dyrkning.

Agrovi kommer helt ned i jordens maskinrum ved at grave et stort jordprofilhul for at undersøge, hvad forskellige efterafgrøder, rodsystemer og dyrkningsstrategier betyder for jordstruktur, næringsstofudnyttelse og robusthed.

”Sund Jord er et sted med plads til netværk og fællesskab, hvor du møder andre passionerede landmænd og fagpersoner, der deler interessen for de gode løsninger og pløjefri dyrkning,” fortæller Josephine Camilla Nielsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2026 d. 27. oktober fra kl.08:30 – 15:00 på Hørbygaard ved Holbæk. Læs mere og tilmeld dig her.

Mens mange taler om tilbagegang i landdistrikterne, oplever Agrovi det modsatte på Falster. Den stigende efterspørgsel fra lokale landmænd betyder, at rådgivningsvirksomheden nu udbygger afdelingen i Nørre Alslev

Der findes stadig en helt ny spade med Agrovi-logo på kontoret i Nørre Alslev. Den har været med fra begyndelsen og fortæller historien om en afdeling, der har udviklet sig langt mere, end Agrovi havde forestillet sig.

Da Agrovi rykkede ind på Falster i 2017, var ambitionen først og fremmest at komme tættere på landmændene og ud i marken og kigge på jordsundhed.

”Vi skulle ud at grave efter regnorme med spaden, kigge på dyrkningsprincipper og blandt andet arbejde med regenerative-principper. Vi ville gerne helt tæt på jorden og landmandens hverdag,” siger Christoffer Munk Banke, der er regnskabschef hos Agrovi i Nørre Alslev.

Siden er der sket en del.

”Vi startede med to i 2017, og pludseligt var vi 17 på få år, den joke siger jeg tit. Bortset fra, at vi dag er blevet 18,” siger Christoffer Munk Banke med et smil.

Snart kommer der også spær på den udbygning, som skal danne ramme om den næste skridt for kontoret på Faslter.

”Udviklingen har været utrolig positiv, og kunderne har vist os, at der er et stærkt behov for lokal rådgivning,” siger han.

Væksten kommer fra lokalmiljøet

Lars Møller Andersen er direktør hos Agrovi Business og var med til at starte afdelingen op sammen med Christoffer Munk Banke. Han oplever, at det er den lokale opbakning fra landbruget på Falster og Lolland, som har drevet udviklingen.

”Væksten kommer, fordi landmændene hernede har taget os til sig og bruger os som sparringspartner. Det giver os lyst til at investere endnu mere i området, siger Lars Møller Andersen

Direktøren oplever samtidig, at mange kunder lægger vægt på, at rådgiverne er tæt på deres hverdag.

”Når man står med beslutninger om økonomi, markplaner eller nye krav, betyder det noget, at man kan mødes ansigt til ansigt. Den nærhed gør en forskel, og det er en af forklaringerne på, at vi fortsat vokser her,” fortæller Lars Møller Andersen.

Fra første spadestik til næste kapitel

Udbygningen handler ikke kun om flere kvadratmeter. Den sender også et signal om, at Agrovi tror på udviklingen i området. Agrovi i Nørre Alslev betjener både store landbrug, deltidsbrug samt en voksende række andre erhverv som de hjælper med regnskab, jura, bygninger, lønservice og meget andet. Agrovis egne bygningskonsulenter har forestået projekteringen af den nye udvidelse.

”Der bliver ofte talt om et sted, hvor tingene går tilbage. Vores oplevelse er en anden. Vi møder kunder, der udvikler deres virksomheder og efterspørger specialiseret rådgivning,” siger Lars Møller Andersen.

Han understreger, at ambitionen fortsat er den samme som ved åbningen af kontoret: at være tæt på kunderne og kunne samle flere fagligheder under ét tag. Når kunderne vokser og får nye behov, skal Agrovi kunne følge med, fortæller han.

”Vi har stadig den gamle spade med Agrovi-logo stående. Den skal selvfølgelig frem igen. Det kunne være meget sjovt at tage det første spadestik med den, for vi har tro på fremtiden,” siger Christoffer Munk Banke.

Præcisionsjordbrug handler ikke kun om teknologi og avancerede traktorer. Det handler om at forstå variationerne i marken – og bruge data til at sætte ind dér, hvor det giver størst effekt.

Når man hører ordet præcisionsjordbrug, tænker mange straks på dyre traktorer, avancerede GPS-systemer og højteknologiske maskiner. Men ifølge planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen handler præcisionsjordbrug først og fremmest om noget langt mere jordnært: nemlig at blive klogere på sin mark.

“Man skal vide, hvad der foregår ude i marken. To områder i den samme mark kan være meget forskellige, og hvis vi kan finde forskellene, kan vi også behandle dem forskelligt,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Netop dét bliver stadig vigtigere. Med stigende gødningspriser og strammere miljøkrav er der mindre plads til at arbejde efter standardløsninger.

”Hvorfor give den samme mængde gødning til hele marken, hvis afgrøden ikke har det samme behov overalt?,” spørger Jesper Lejre Nielsen.

Kan bruges hele sæsonen

Teknologien har udviklet sig markant de seneste år og spænder i dag over langt mere end tildeling af gødning. Teknologien kan bruges fra planlægning af såning til evaluering efter høst.

Et af de mest udbredte værktøjer er biomassekort. Ved hjælp af kameraer monteret på droner eller billeder fra satellitter kan man følge afgrødens udvikling i marken. Resultatet er et detaljeret kort, der viser, hvor afgrøden trives, forklarer konsulenten.

“Biomassekort er interessante, fordi de giver os et billede af forskellene. Det kan være områder, hvor planterne mangler næring, eller hvor der er problemer med vand. Det giver os noget konkret at arbejde videre med,” siger. Jesper Lejre Nielsen.

Kortene kan blandt andet bruges som grundlag for tildelingskort til gødning eller såsæd.

Fra kamera til sprøjte

Præcisionsteknologien spiller også en stadig større rolle i planteværn. Her kan droneoptagelser bruges til at registrere ukrudt meget præcist. På baggrund af billederne udarbejdes et sprøjtekort, som efterfølgende kan fortælle, hvor der skal sprøjtes.

Afhængigt af ukrudtstrykket og udstyr kan teknologien reducere pesticidforbruget markant – op mod 90 procent for en behandling.

” Man behøver ikke nødvendigvis at vælge mellem en god effekt og et lavere forbrug. Hvis vi kan finde ukrudtet og kun behandle dér, kan vi både spare pesticider og samtidig sikre en effektiv behandling,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Med udsigt til skærpede krav til kan målrettet behandling få større betydning i fremtidens planteavl.

Data bliver først værdifulde, når de bliver brugt

Præcisionsjordbrug handler dog ikke om at samle data for dataenes skyld. Det afgørende er, hvad landmanden kan bruge informationerne til.

“Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at indsamle data. Men det skal give mening i den enkelte bedrift. Vi skal kunne omsætte data til en beslutning ude i marken. Ellers bliver det bare endnu et kort på computeren,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Data kan blandt andet bruges til at tælle planter efter fremspiring, vurdere etableringsprocenten, estimere udbytter i eksempelvis kartofler, majs og grøntsager og dokumentere markens udvikling gennem sæsonen. Teknologien kan også bruges i markforsøg.

Biomassekort kan blandt andet anvendes til at undersøge, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrødens udvikling. Ved at sammenholde biomassen i de forskellige forsøgsled kan man få et billede af, hvor planterne trives bedst, og på dem måde kan man vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, forklarer planteavlskonsulenten.

Et værktøj i en ny virkelighed

Med den kommende kvælstofregulering, stigende priser og politiske planer om at reducere pesticidforbruget bliver der bliver mindre plads til standardløsninger.

Hvert kilo gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet holdes så lav som muligt. Det stiller større krav til både dokumentation og beslutningsgrundlag. Og her er præcisionsjordbru et vigtigt værktøj, mener Jesper Lejre Nielsen.

“Når det bliver målrettet, bliver det også vigtigere at kende sine marker. Jo bedre vi forstår variationerne, jo bedre mulighed har vi for at tilpasse arbejdet,” siger han.

Du har måske allerede teknologien

En udbredt misforståelse er, at præcisionsjordbrug kræver de nyeste traktorer og det dyreste GPS-udstyr. Mange eksisterende maskiner kan allerede håndtere tildelingskort og sektionsstyring. Selv hvis udstyret ikke kan arbejde med helt små zoner, kan større sektioner på eksempelvis 6-12 meter stadig give en gevinst, siger Jesper Lejre Nielsen.

Derfor handler første skridt ikke nødvendigvis om at købe nyt udstyr.

“Jeg vil altid anbefale, at man starter med at undersøge, hvad man allerede har. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Det handler om at få det taget i brug og se på, hvor det giver mening,” siger konsulenten.

Præcisionsjordbrug i praksis

• Biomassekort
  Overblik over næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering.
• Spot-sprøjtning,
  Planteværn tildeles kun dér, hvor der er behov.
• Tildelingskort
  Data fra marken omsættes til kort, som styrer eks. gødning og såsæd.
• Dokumentation
  Man kan følge markens udvikling gennem sæsonen, tælle planter og vurdere etablering og udbytte.

Sår du dine efterafgrøder tidligt, er sortsvalget afgørende. En tidlig såning giver efterafgrøden længere tid til at udvikle sig og kan dermed give en større plante- og rodmasse. Men det kræver, at du vælger en sort, der egner sig til den lange vækstperiode.

Vælg sorter, der bliver nede

Ved tidlig såning bør du især gå efter sorter, der ikke går hurtigt i stængel og blomst, men i stedet holder sig lave og fortsætter med at udvikle blade og rødder.

Det kan være fristende at vælge en sort, der hurtigt vokser i højden, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Når efterafgrøden går i blomst, stopper eller reduceres rodvæksten markant – og det er netop rodvæksten, vi gerne vil have mest muligt ud af.

En lav efterafgrøde kan derfor sagtens være et godt tegn. Den kan fortsætte  med at udvikle sig gennem sensommeren og efteråret og opbygge en betydelig rodmasse, selvom den ikke ser imponerende ud over jorden i starten.

Brug tabellen herunder til at vælge sorter, der egner sig til tidlig såning.

+ = mulighed for coating, (Ø) tilbydes også økologisk
MA = mellemafgrøde, E = erfterafgrøde, (t), (m), (s) = hhv. tidlig, middeltidlig og sen etbaleret efterafgrøde
# = egnet til men ikke godkendt som mellemafgrøde som alternativ til efterafgrøde

Udnyt den ekstra vækstsæson

Hvis forholdene er til det, kan en tidlig etablering give efterafgrøden flere ugers ekstra vækst. Det er en mulighed, der er værd at udnytte, særligt hvis målet er at opbygge mest mulig biomasse og rodmasse.

Til gengæld skal man ikke spare på udsæden. Ved såning af mellemafgrøder allerede i juli bør udsædsmængden typisk ligge omkring 20 kg/ha, afhængigt af blanding og art. Den besparelse, man opnår ved at reducere jordbearbejdningen, skal derfor bruges på at sikre en tilstrækkelig udsædsmængde for at sikre fremspiringen.

Vær også opmærksom på spredebredde. Med olieræddikefrø kan man ikke regne med at nå ud over 24 meter, og da kun i stille vejr. Skal der sås i bredere spor skal det foregå med fx småsprede- eller luftspredeudstyr der monteres på sprøjte.

Vand er afgørende for etableringen

Tidlig såning er kun en fordel, hvis efterafgrøden kan etablere sig ordentligt. Der skal være fugt til rådighed, når frøene bliver sået. Uden vand får man ikke en god fremspiring, og så forsvinder meget af potentialet ved den tidlige såning.

Er jordfugtigheden til stede, er det til gengæld bare med at udnytte muligheden. En velfungerende efterafgrøde, der etableres tidligt, får ganske enkelt mere tid til at producere rødder og biomasse.

Husk dog at holde øje med snegle! Er der bare den mindste mistanke om snegle skal der iblandes 2-3 kg sneglegift.

Ibland eventuelt radiser

Der kan også med faglig fordel iblandes radisetyper som Strukturator der også danner stor biomasse. Disse har langt mindre tendens til at sætte stængel og gå i blomst. Det er et større frø som også bedre egner sig til spredning. Man skal dog være opmærksom på lovkravene hvis det er til at opfylde lovning. Her skal olieræddike og korn min udgøre 50% af plantedækket, så der kan ikke blande uanede mængder i.

Husk ved tidlig såning

Kort sagt: Tidlig såning giver potentiale for mere vækst, men det kræver det rigtige sortsvalg, tilstrækkelig udsæd og gode etableringsforhold. Gå efter sorter, der bliver nede og fortsætter med at udvikle rødder, så får du mest muligt ud af den ekstra vækstsæson.