Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Ikke et almindeligt hus

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver, Virksomhedsadvokat Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 4822 5272 2830 7533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver, virksomhedsadvokat
4822 5272
2830 7533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

for mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer camilla tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos agrovi.

hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

flere regler end mange forventer

hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

for købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. men det er langt fra den eneste faldgrube. der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger camilla tankmar.

ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

ikke et almindeligt hus

et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. de var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

ifølge camilla tankmar møder agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. de troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller camilla tankmar.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

5 faldgruber ved køb af hus på landet

1. landbrugspligt mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. fx i forhold til naturbeskyttelse.
2. skjulte myndighedskrav der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
3. uafklarede forhold om jord og bygninger jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
4. uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
5. manglende specialrådgivning et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

Sund Jord vender tilbage på Hørbygaard ved Holbæk d.27. oktober 2026, og Agrovi ser frem til igen at samle både landmænd, eksperter og fagfolk til en dag fyldt med ny viden og faglig sparring for pløjefri og regenerativ dyrkning.

Det er nye tider for dansk landbrug, og især for den danske planteavl, der presses på mange områder end nogensinde før.  Reglerne for kvælstof reguleres, kravene til miljø og klima vokser gevaldigt og planteværnsværktøjskassen bliver mindre. Derfor samler Agrovi nogle af branchens skarpeste praktikere, eksperter og rådgivere, der skal dykke ned i hvordan vi trods de nye ændringer kan dyrke mere med mindre.

”Vi gentager succesen i år ved at mødes på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi blandt andet sætter fokus på udbytteoptimering ved reduceret brug af kvælstof. Vi ser meget frem til at få en interessant og fagligt spændende dag, hvor vi har et stærkt program sammensat af både oplæg, markvandringer og konkrete erfaringer fra nogle af branchens absolut dygtigste,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Ny viden og inspiration

Til arrangementet får Agrovi bl.a. besøg af YEN (Yield Enhancement Network) fra England, hvis resultater udfordrer de traditionelle antagelser, som mange har i branchen om planteavl.

”Dét at YEN gæster Sund Jord 2026, er med til at give indblik i, hvordan deres dyrkningsstrategier kan bruges som et konkret værktøj i marken, og det er en helt unik mulighed for de danske landmænd at se, hvordan man kan lade sig inspirere af erfaringer fra England,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Jorden i fokus

Programmet på Hørbygaard vil byde på bl.a. faglige oplæg, markvandringer og konkrete eksempler fra landmænd der i forvejen arbejder med pløjefri og regenerativ dyrkning.

Agrovi kommer helt ned i jordens maskinrum og demonstrerer ved at grave et stort jordprofilhul for at undersøge hvad forskellige efterafgrøder, rodsystemer og dyrkningsstrategier betyder for jordstruktur, næringsstofudnyttelse og robusthed.

”Sund Jord er ikke kun et arrangement med nytænkende oplæg og markvandringer, men et sted med plads til netværk og fællesskab, hvor du møder andre passionerede landmænd og fagpersoner, der deler interessen for de gode bæredygtige løsninger samt den pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2026 d.27. oktober fra kl.08:30-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Frem til d.01. september er der også mulighed for at købe Early Bird billetter.   

Læs mere og bestil billetter her: Sund Jord 2026 | Agrovi

Living Lab-projekt skal skabe konkret viden, data og dokumentation for de miljømæssige, klimamæssige og økonomiske effekter af regenerative dyrkningsprincipper med fokus på både klima, biodiversitet og ressourceeffektivitet

På en forsøgsmark i Saunte ved Hornbæk bliver fremtidens landbrug testet i praksis. Her arbejder Nestlé og Agrovi side om side for at dokumentere, hvad regenerativ dyrkning egentlig betyder – ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og landmandens bundlinje.

Et fælles mål om regenerativ sourcing

Nestlé har sat en klar strategisk retning for deres globale råvareindkøb. Målet er, at regenerativt landbrug skal være standarden i fødevareindustrien. Senest i 2030 skal 50 % af virksomhedens nøgleingredienser komme fra landmænd, der anvender regenerative dyrkningsprincipper. Allerede i 2024 kom over 20 % af Nestlés sourcing fra regenerative systemer, særligt inden for kaffe og kakao.

Baggrunden for projektet er, at omkring to tredjedele af Nestlés samlede drivhusgasudledninger stammer fra landbruget. Hvis de skal nå deres klimamål og Net Zero-ambitioner, er det afgørende at arbejde tæt sammen med leverandører og bidrage til udviklingen af mere bæredygtige dyrkningssystemer. Hos Agrovi er der begejstring for samarbejdet.

“Jeg er jo glad for det her projekt sammen med Nestlé, fordi vi kan nørde det, vi brænder allermest for – og det vi er allerbedst til – samtidig med at vi dokumenterer de her fordele,” siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavlsrådgivning hos Agrovi.

Resultater fra 2025

Resultaterne fra samarbejdet har allerede givet værdifuld indsigt i effekterne af de regenerative tiltag. På forsøgsmarken blev der registreret en høj forekomst af store rovbiller og andre nyttedyr. Det er med til at forklare, hvorfor bedriften gennem flere år ikke har haft behov for insekticidbehandlinger. Resultaterne peger på, at biologisk skadedyrsregulering i praksis kan spille en langt større rolle, når man giver nyttedyrene gode vilkår.

“Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man giver naturen bedre vilkår. Så begynder den faktisk at arbejde for dig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Samtidig viser målinger af jordlivet markante forskelle mellem dyrkningssystemer. I den regenerative mark blev der i gennemsnit fundet 8 regnorme pr. prøve, mens der kun blev registreret 2 i en pløjet referencemark. Det stemmer overens med en bred mængde forskning, der dokumenterer, at reduceret jordbearbejdning øger både antal og biomasse af regnorme betydeligt.

“Regnormene er jo lidt landbrugets skjulte arbejdskraft. Når de trives, er det et tegn på, at jorden er sund og levende,” forklarer han.

Også økonomisk tegner der sig et interessant billede. Den økonomiske analyse viste, at den regenerative case-bedrift opnåede lavere omkostninger og højere indtjening end en tilsvarende fiktiv, gennemsnitlig konventionel bedrift under samme forudsætninger, uden at gå på kompromis med udbyttet.

Fokus på biodiversitet og effektiv ressourceanvendelse i 2026

I 2026 fortsætter målingerne af kulstof i jorden, nyttedyr, regnorme og økonomi – fortsat sammenlignet med et konventionelt dyrkningssystem. Samtidig får projektet et endnu stærkere fokus på biodiversitet.

Der etableres blandt andet beetle banks (insektvolde)- og blomsterstriber langs marken for at tiltrække og fastholde flere nyttedyr i marken. Tiltagene skal bidrage til øget biologisk mangfoldighed og styrke de naturlige økosystemtjenester i dyrkningssystemet.

“Vi ser, at det ikke kun er godt for klima og biodiversitet. Vi ved også, at også er god forretning, og det det er afgørende, hvis dyrkningsformen skal brede sig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Derudover vil projektet arbejde mere målrettet med jordprøver og bladanalyser for at optimere nærringsstoftildelingen. Målet er at reducere input, øge effektiviteten og minimere risikoen for udvaskning.

Living Lab-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem rådgivning og fødevareindustri kan accelerere udviklingen af regenerativt landbrug gennem viden, data og praksisnære forsøg. Ambitionen er at gøre regenerative principper til en naturlig del af fremtidens landbrug.

Fakta: Living Lab med fokus på dokumentation

Pilotprojektet blev etableret i 2025 som et Living Lab, hvor Agrovi har gennemført en baseline-undersøgelse af forsøgsgården. Her er der blandt andet målt:

• Kulstofindhold i jorden
• Antal regnorme som indikator for jordens biologiske aktivitet
• Forekomst af nyttedyr, herunder rovbiller, på dyrkningsfladen
• Bedriftens praksis vurderet op imod Nestlés eget regenerative framework
• En økonomisk analyse af dyrkningssystemet

Ældre fortsætter længere på arbejdsmarkedet, og unge bliver i stedet for at flytte til byen. Der er hele tiden brug for flere hænder for at følge med efterspørgslen på landet, lyder det fra regnskabsvirksomhed

24-årige Cecilie Bolette Hansen er egentligt uddannet ejendomsmægler, men arbejde i næsten alle weekender og henvendelser på alle tider af døgnet spillede ikke godt sammen med familielivet. Derfor søgte den nybagte mor i stedet til den lokale revision- og regnskabsbranche.

”Jeg fik muligheden for at få et job ved Nørre Alslev, som ligger et kvarter fra vores hjem, så det er meget nemt for mig. Det er helt perfekt, at der stadig findes gode og lokale jobs for unge på landet,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Hun er regnskabsassistent hos Agrovi Revision og arbejder i det daglige tæt sammen med lokale landmænd og SMV’ på landet, som er afdelingens ekspertise.

”Ovenikøbet har jeg fået muligheden for at bruge min erfaring som mægler og revisorassistent til at videreuddanne mig til konsulent og arbejde med vores landmænd og andre virksomheder på landet,” siger hun.

Cecilie er en af virksomhedens yngste medarbejdere, men blandt fem af de i alt 40 medarbejdere i afdelingen er yngre, fra landet, som har valgt at blive i lokalområdet frem for at søge mod de større byer, fortæller hun.

Unge og erfarne deler arbejdsplads i landdistrikterne

Cecilies historie er et eksempel på, at både unge under oplæring og ældre medarbejdere spiller en central rolle i den daglige drift i revisionsmarkedet. Her er arbejdspladsen i stigende grad blevet et sted, hvor lokal arbejdskraft fastholdes – både tidligt og sent i arbejdslivet, oplever Agrovi Revision.

De unge bringer energi og digitale kompetencer, mens de erfarne bidrager med overblik og mange års faglig indsigt.

”For de unge medarbejdere betyder muligheden for at blive i lokalområdet meget. Flere kombinerer oplæring og arbejde i regnskabsfaget, frem for at flytte til større byer for at studere,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Regnskabsfaget læres i høj grad gennem praktisk erfaring, hvor oplæring og intern uddannelse spiller en vigtig rolle.

”Jeg mærker også, at mine kolleger kan komme til mig og spørge om digitalisering af vores kunder, som er noget af det vi står over for lige nu. Det er fedt når vi kan bruge hinanden på den måde,” fortæller hun.

Ældre bliver længere i arbejdslivet

Samtidig vælger flere ældre medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det skyldes blandt andet fleksibilitet, faglig interesse og muligheden for fortsat at bidrage med erfaring.

“Jeg kunne godt stoppe på arbejdsmarked til efteråret, men jeg har stadig lyst til at arbejde. Det giver mening at bruge min erfaring,” siger 66-årige Henrik Sønderris Pedersen, der er økonomirådgiver og har arbejdet med regnskaber og landområder i over 39 år.

”Det er en glæde for mig at kunne beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til oplæringen af de unge medarbejder,” fortæller han.

Stort behov for arbejdskraft

Kombinationen af stigende opgavemængde i landområderne og behovet for specialiseret viden om de særlige forhold på landet, betyder, at mange revisionsvirksomheder uden for byerne løbende søger nye ansatte. Samtidig giver den lokale forankring en særlig styrke. Når medarbejdere både bor og arbejder i området, bliver det lettere at fastholde kompetencer og opbygge langvarige relationer til kunderne.

For Cecilie fra Nørre Alslev er valget i hvert fald truffet for nu:

“Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle arbejde i en større virksomhed længere væk. Men jeg har fået mulighed for at udvikle mig her. Det har gjort en stor forskel,” siger hun.

Interesseret i at starte en karriere hos Agrovi? Se alle vores ledige stillinger her.

Sociale medier er blevet en vigtig kampplads for samtalen om dansk landbrug, og landmanden skal turde fortælle sin historie. Det var budskabet, da Agrovi fredag samlede landmænd og SoMe-profiler til debat i teltet.

Teltet var stuvende fuldt fredag eftermiddag, da Agrovi satte fokus på, hvordan landbruget kommer ud over rampen på de sociale medier.

”Det er grisene, der er stjernerne på min kanal,” sagde griseproducenten Kim Kjær Knudsen, der har millioner af visninger på Facebook, TikTok og Instagram.

Han opfordrede deltagerne til ikke at være bange for at stille sig frem.

”Folk vil gerne møde mennesket bag landbruget. Det er den personlige historie, der skaber relationer og troværdighed,” sagde Kim Kjær Knudsen.

Se hverdagen fra stalden, marken og maskinhuset

Oplægsholderne var strategisk rådgiver Søren Møgelvang Nielsen, Kim Kjær Knudsen fra ”I Love Bacon” og Sara Skovbjerggaard, SoMe-rådgiver fra SoMeInBoots. Også Jacob Teilmann Andersen fra bureauet AgriKom deltog i debatten.

Alle oplægsholdere pegede på, at autenticitet er afgørende på sociale medier. Det er ikke nok med fakta, for brugerne vil hellere se hverdagen fra stalden, marken og maskinhuset end politiske videoer fra Landbrug og Fødevarer, sagde Sara Skovbjerggaard

”Vi ved godt, at landmændene gør det samme. Men fordi Kim selv tør fortælle sin historie, oplever folk tillid til ham. Det er sådan, I bliver stærkere i fællesskab – ved at stille jer frem hver især,” fortalte Sara Skovbjerggaard.

Fælles for oplæggene var en klar opfordring til, at landmænd i højere grad selv skal tage ordet.

”Hvis ikke vi fortæller historien om dansk landbrug, så er der andre, der gør det for os. Hvad er det for en fortælling, vi skal fortælle? Det kan være små hverdagsting, som vi måske tager for givet, men som er interessante for mange andre at høre om. Det tænker vi bare ikke over,” sagde strategisk rådgiver Søren Møgelvang Nielsen.

Ægte historier virker bedst

Der blev blandt andet talt om værdien af korte videoer fra dagligdagen, ærlige fortællinger om både udfordringer og succeser samt vigtigheden af at svare respektfuldt på kritiske kommentarer.

”Vi kan ikke blive ved med at stikke hovedet i busken. De store organisationer i landbruget kan ikke fortælle historierne om os. Vi er nødt til selv at gøre det,” fortalte Kim Kjær Knudsen.

Sociale medier som bro til forbrugerne

Arrangementet viste, hvordan sociale medier i stigende grad bliver et redskab til at skabe forståelse mellem landbrug og forbrugere.

”Der er heldigvis virkelig mange mennesker, der er nysgerrige og gerne vil høre vores historier. Så vi oplever, at det virker. Det vigtigste er at turde, sagde Kim Kjær Knudsen.

Der, hvor samtalen er

Mange deltagere nikkede genkendende til, at debatten om klima, dyrevelfærd og fødevarer ofte foregår online – og at landbruget derfor er nødt til at være til stede dér, hvor samtalen finder sted.

”Det handler om den store historie om, hvor landbruget skal bevæge sig hen. Men det hele starter med den lille samtale fra hverdagen – hvordan livet er i stalden. Det er indgangen til den større samtale,” sagde Sara Skovbjerggaard.

”Landmanden må bare ikke stoppe med at fortælle sin historie. For så står omverdenens historier alene, I er nødt til at blive ved,” sagde Jacob Teilmann Andersen.

For at sætte fokus på debatten om drikkevand, serverede Agrovi også fakta og et glas rent drikkevand fra hanen til at skylde dagen ned med.