Interview

ESG-rapporten er min dokumentation for banken og kunderne

”Man skal lave en ESG-rapport for at få sin egen guide-linje på, hvor man vil være om 10 år og hvordan man vil komme derhen. ESG-rapporten er et godt værktøj til at pege på, hvor vi gerne vil henad. Vi lægger nogle scenarier frem. F.eks. vil vi købe ny sprøjte for at spare på kemi, forbedre afsætning, dokumentere”

Vil du vide mere?

Kirsten Marie Risbjerg

Virksomhedsrådgiver 23225102 kmr@agrovi.dk

kirsten marie risbjerg
virksomhedsrådgiver

23225102
kmr@agrovi.dk

interview

---

esg-rapporten er min dokumentation for banken og kunderne

de tre bogstaver giver ikke kun mere kontorarbejde for landbruget, de skaber også nye muligheder. dette havde vi en snak om med anders falk rasmussen om, ift. hvordan han bruger esg-rapporten i sit daglige arbejde.

”man skal lave en esg-rapport for at få sin egen guide-linje på, hvor man vil være om 10 år og hvordan man vil komme derhen. esg-rapporten er et godt værktøj til at pege på, hvor vi gerne vil henad. vi lægger nogle scenarier frem. f.eks. vil vi købe ny sprøjte for at spare på kemi, forbedre afsætning, dokumentere”

mange landbrug med fokus på esg vil opleve, at de står stærkere i forhandlinger med aftagere og pengeinstitutter, ligesom det kan være lettere at tiltrække medarbejdere. her fortæller anders:

”banken kan se, at man har gang i nogle rigtige ting, at man er værd at holde på, da rapportens aktiviteter også er attraktivt for banken, som også høster på kundens grønne profil.”

dette skyldes at banken skal kortlægge hele deres værdikæde på lige fod med andre virksomheder, hvor kunderne er størstedelen af værdikæden for en bank.

”banken kan også bruge en kundes esg-rapport til inspiration til andre kunder til, hvordan de kan blive bedre ratet. landmandens og bankens samarbejde får en anden dybde”, fortæller anders.

dog er det ikke kun for bankens skyld, at du skal gøre arbejdet med esg til et omdrejningspunkt for din virksomhed. du skal gøre det, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi.

”sporbarhed er så vigtig! der kommer flere krav. jeg forventer at carlsberg og schulstad med flere vil stille krav om dokumentation for dyrkningsmetoder, kemiforbrug med mere for at give en merpris for råvarerne. der er esg-rapporten første skridt til at dokumentere.”

vil du i gang jeres esg-arbejde? vores rådgiver kirsten marie risbjerg står klar til at rådgive jer og give jer skubbet til at komme i gang.

læs mere om rådgivning i esg her: https://www.agrovi.dk/raadgivning/baeredygtige-investeringer/

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25335"]

25335
https://www.agrovi.dk/contact/kirsten-marie-risbjerg/

Fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 48225272 28307533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver
48225272
28307533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

fremtidsfuldmagten handler om at tage stilling til, hvem du ønsker skal varetager dine personlige og økonomiske forhold den dag du ikke selv kan.

hvis du i fremtiden bliver svækket eller syg og mister evnen til at varetage personlige og økonomiske forhold, uden der foreligger en fremtidsfuldmagt, kan dine pårørende og nærmeste anmode om et værgemål. ved et værgemål er det familieretshuset, der beslutter, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge.

med en fremtidsfuldmagt vælger du selv, den eller de personer du har tillid til og som du ønsker, der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis du ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

sagsbehandlingstiden for iværksættelse af et værgemål er pt. på ca. 1/2 - 1 år, mens ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt pt. udgør ca. 3-4 uger. den lange sagsbehandlingstid kan skabe udfordringer, hvis din ægtefælle skal sælge gården, som kræver din godkendelse.

familieretshuset sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis du eller din fuldmægtige sender en anmodning herom til familieretshuset sammen med en lægerklæring om fuldmagtsgivers tilstand, hvorved det bekræftes, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.

læs om de primære forskelle på et værgemål og en fremtidsfuldmagt nedenfor. 

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

vÆrgemÅl

• kan træffe beslutninger for dig

• kun én værge

• familieretshuset bestemmer din værge

• værge vil være under familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

• formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

• sagsbehandlingstid på ca. 1 år

• værgens pligter er bestemt ved lov

fremtidsfuldmagt

• kan træffe beslutninger for dig

• mulighed for en eller flere fuldmægtige

• du udpeger den eller de fuldmægtige

• du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

• fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

• sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

• fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

selvfølgelig håber man at fremtidsfuldmagten ikke kommer i brug, men ligesom ved en forsikring, så er det bedre at være forberedt ved aktivt at sikre sig selv og sin familie.

du kan læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan agrovi kan hjælpe dig med udarbejdelsen, ved at trykke på knappen.

læs mere om fremtidsfuldmagter

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

• Kan træffe beslutninger for dig

• Kun én værge

• Familieretshuset bestemmer din værge

• Værge vil være under Familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

• Formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

• Sagsbehandlingstid på ca. 1 år

• Værgens pligter er bestemt ved lov

• Kan træffe beslutninger for dig

• Mulighed for en eller flere fuldmægtige

• Du udpeger den eller de fuldmægtige

• Du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

• Fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. Fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

• Sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

• Fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

Læs mere om fremtidsfuldmagter

Godt i gang med ESG

Fra i år skal alle store virksomheder rapportere efter bæredygtighedsdikretivtet CSRD. Agrovis rådgiver Kristen Marie Risbjerg fortæller her, hvad det betyder for landbruget, og hvad der er op og ned i reglerne

Hvordan gør du dit landbrug grønnere? Tager du socialt ansvar? Og overholder du som landmand regler og forpligtelser? Det er blandt de spørgsmål, som alle store landbrug fra og med i år skal stille sig i forbindelse med det såkaldte CSRD-direktiv.

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting, CSRD) i kraft. Det betyder, at store virksomheder fremover skal rapportere efter CSRD fra og med regnskabsåret 2024 efter de tilhørende standarder, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025.

Det gælder virksomheder, som opfylder mindst 2 ud af 3 kriterier:

• Nettoomsætning på mindst 40 mio. EUR
• Balance mindst 20 mio. EUR
• Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 250

Virksomhederne skal rapportere for hele værdikæden.

Hvad skal du vælge at tage med i din ESG-rapport?

Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå forrest i køen, når de store aftagervirksomheder skal vælge deres leverandører.

EU’s nye standarder for bæredygtighedsrapportering er 12 sæt fælles standarder for alle brancher, 80 punkter med potentielt 800 målepunkter. Ingen skal rapportere på alle punkter, men alle skal forholde sig til, hvilke punkter der er relevante – så vi får ”mest bæredygtighed for pengene”.

Hvad er det så konkret, det giver mening at arbejde med som landbrugsvirksomhed? Det er forskelligt fra landbrug til landbrug, hvad det giver mest mening at arbejde med, men der er en række overordnede områder, som sætter overskrifterne, der giver mening for langt de fleste landbrug.

E’et: Hvordan bliver dit landbrug grønnere?

Det første bogstav af de tre handler om klima, biodiversitet og naturen. Klima er så meget øverst på dagsordenen, at der er mange, som måske tror, at det eneste handler om at mindske drivhusgasudledningen. Men klima er trods alt kun en del af E’et i ESG.
Lige i hælene på klima er natur og biodiversitet, men for planteavlere er det også overordentligt vigtigt at sikre, at markjorden også kan dyrkes af kommende generationer. Det er selve essensen af bæredygtighed, at man kan give sit stykke verden videre i mindst lige så god stand, som man selv overtog den. Og helst bedre.

S’et: Sociale forhold
S handler om at tage et samfundsansvar og behandle mennesker og dyr ordentligt. Det handler om både de mennesker og dyr, som er på landbruget, og dem, der er i samfundet omkring.

At man har gode relationer til verden omkring og engagerer sig i sit lokalsamfund, hjælper sine naboer og også, at man tager et socialt ansvar, hvor man har mulighed for det. Som mange gør i landbruget. Det kunne for eksempel være ved at have ansatte, som er lidt skæve i forhold til arbejdsmarkedet.

G’et: God governance er rygraden i bæredygtig udvikling
Selvom governance har sit eget bogstav, synes jeg godt, man kan sige, at governance/ansvarlig ledelse er det stativ, man hænger alt det andet på. At kunne styre sin virksomhed med sikker hånd og sikre, at man overholder alle sine aftaler og forpligtelser. Konkret dækker det blandt andet over strategi, planlægning og risikohåndtering.

Regenerativt landbrug kan gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Nu lanceres brandet Agroganic i Danmark.

Dansk landbrug står midt i en historisk krise med kniven for struben. Men hvordan kommer landbruget igennem? Det giver Videnscenteret Agrovi svar på ved at udbrede omlægning til regenerativ dyrkning, der er langt bedre for klimaet, lettere for landmændene, og som bidrager til mangfoldighed for planter og dyr.

Nu samler Agrovi sin indsats for regenerativt landbrug i Danmark og udlandet i brandet Agroganic, der leverer rådgivning til virksomheder.

”Hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug, er regenerativ dyrkning nødt at være med, og det er der heldigvis mange store virksomheder, som har fået øjnene op for. Derfor samler vi nu rådgivning om regenerativt landbrug i Agroganic,” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Han håber på, at regenerative metoder også vil være med, når Grøn Trepart til juni præsenterer udgangspunktet for en CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har Niels Peter Ravnsborg ærgret sig over, at Svarer-rapporten har overset metoderne.

Løser problemer

Boston Consulting Group udgav for nylig en rapport, der estimerer, at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2-udledninger i 2030. Desuden vil en konventionel landmand potentielt få en stigning i fortjeneste på op til 40 procent efter en seksårig omstillingsperiode.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Agrovi og nu Agroganic mener, at regenerativt landbrug er fremtiden, selvom mange endnu ikke har turdet kaste sig over det.

“Behovet for effektive landbrugssystemer er større end nogensinde. Ja, det koster en indsats at lægge om og et andet mindset, men det har så mange fordele, som langt overstiger indsatsen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

FAKTA: Hvad er regenerativt landbrug?
Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt i stor skala.