Vidste du, at med de nye EU-støtteordninger, kan du få tilskud til at hjælpe biodiversiteten og endda tjene penge på at omlægge til naturnær drift? 

Biodiversiteten i Danmark er stadig i tilbagegang, og mange arter er truede. Dette skyldes især mangel på levesteder. Grundet de økonomiske rammer og ændret livsstil over de seneste 50-70 år er markerne blevet større og lagt sammen, læhegn ryddet, skel i landskabet sløjfet, græssende dyr taget på stald, de varierede landbohaver er blevet erstattet med græsplæner, enge, der før var afgræsset, er nu enten opdyrket eller opgivet: Den lysåbne natur er en mangelvare. Mange af de arter, der er knyttet til disse naturtyper, er truede eller helt forsvundet. Men vidste du, at hvis du ejer jord, kan du være med til at gøre en forskel for Danmarks sårbare dyre- og plantearter? Og så kan det ovenikøbet være en god forretning, fortæller Andreas Höll, fra Agrovi Biodiversitet.

Hvis du bor på landet og ejer eller langtidslejer mere end 2 hektar landbrugsjord, har du mulighed for at benytte EU’s nye støtteordninger til at skabe mere natur på din ejendom. Ved at omlægge din landbrugsjord kan du gøre en stor forskel. Fra årsskiftet 2023 er der blevet bedre muligheder for at kombinere landbrugsstøtten og naturtiltag. Vil du undgå ansøgningsskemaer, frøvalg, plejeplaner m.v., er der heldigvis hjælp at hente. Agrovis biodiversitetsteam arbejder med, hvordan lodsejere kan bruge EU’s støtteordninger til at forbedre naturen. Henrik Helweg-Larsen, der er projektleder i Agrovis biodiversitetsteam og har arbejdet med genetablering af naturområder i en årrække, mener at der er fantastisk nyt for biodiversiteten: ”Det er nu muligt at etablere overdrev og indplante træer og buske, hvorefter de for eksempel plejes af græssende dyr og samtidig modtage EU landbrugsstøtte til arealerne. Disse arealer vil efter en årrække tilbyde nye levesteder for rigtig mange arter og samtidig bevare deres landbrugsstatus.”

Henrik fortæller at Agrovi har startet biodiversitetsteamet ud fra et ønske at understøtte en udvikling mod bedre vilkår for de danske dyre- og plantearter og samtidig en nydelse for dem der bor på landet. Agrovi Biodiversitet vil gerne hjælpe alle, der har ansvaret for et stykke jord og ønsker at gøre noget godt for den danske natur. ”Heldigvis er det forholdsvist nemt at gøre en forskel for biodiversiteten. Mange af de sårbare dyr og planter er ret taknemmelige og vender gerne tilbage, når deres livsbetingelser er opfyldt,” siger Henrik.

Hvis du bekymrer dig om økonomien i omlægningen af landbrugsjord til natur er der gode nyheder. Med EUs nye støtteordninger er det nemlig ikke kun godt for biodiversiteten men der er også økonomiske fordele at hente. (Læs i case nedenfor).

Andreas Höll er teamleder for Agrovi Biodiversitet og har arbejdet med landbrug og naturbeskyttelse gennem hele sit arbejdsliv. Ifølge ham er de nye støtteordninger er en rigtig god nyhed for alle, der ønsker at give naturen en hjælpende hånd. “Vi mener, der skal være bedre plads til naturen, ikke mindst i det åbne landskab. Vi arbejder med at finde ud af hvordan støtteordningerne kan bruges til at skabe mere natur.”

Henrik og Andreas har et godt bud til dig som læser: ”Vores biodiversitetsteam har 15 års erfaring med naturgenopretning, og vi vil arbejde for at opnå de bedste resultater på netop din jord. Gennem en gennemprøvet proces får vi klarlagt, hvad dine arealers potentiale er og hvilke muligheder du har for omlægning, vi udarbejder en drifts- og biodiversitetsplan sammen med dig. Vi hjælper med støtteordningsansøgninger og efterfølgende rådgiver vi i drift og pleje, så naturen får de bedste betingelser på din ejendom.”

For at skabe de bedste betingelser for naturen, har Agrovi udviklet deres egne frøblandinger, fortæller Henrik. ”Ved etablering bruger vi de artsrige frøblandinger, som vi har udviklet specifikt til agerjord. I blandingerne har vi anvendt hjemmehørende danske arter, der giver føde til vores insekter.”

Henrik forklarer om valget af plantearter: ”Overdrevsblandingen 2023 indeholder 28 arter – blandt andet nogle af de populære etårige arter som valmuer, kornblomst og hvid okseøje, men størstedelen er flerårige, som slangehoved, dagpragtstjerne, liden klokke og bakkenellike. Disse er alle plantearter, der skaber levegrundlaget for mange andre organismer, og derudover danner de et blomstrende landskab, som vi mennesker kan glæde os over.”

Overvejer du en omlægning til natur, kan du kontakte Agrovi’s biodiversitetsafdeling for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe mere natur på din landejendom. Læs mere på: https://www.agrovi.dk/biodiversitet/biodiversitet-det-aabne-land/.

Sådan kan du komme i gang (eksempel):

• Agrovi kommer ud på din ejendom til en markvandring, hvor de vurderer din ejendoms potentiale drøfter dine ønsker
• Over sommeren klargøres det udlagte stykke jord gennem en sommerbrak
• Om efteråret sås frøblandingen, da det minder mest om den livscyklus de fleste vilde urter har, men i nogle tilfælde er der mulighed for forårs-såning
• Der kan plantes træer på arealet i et vist omfang. Det vil forøge naturværdien yderligere
• Alt efter vejret viser de første blomster sig maj året efter
• Efter godt halvandet år, har alle arter vist sig for første gang og den egentlige pleje, for eksempel med græssende dyr, kan påbegyndes

CASE

Vi har en ejendom med 5 ½ hektar landbrugsbrug. Ejeren vil gerne finde ud af, hvordan den mest profitable indtjening via støtteordningerne opnås. Med hans areal, har han flere muligheder:

Den mest støttegivende anvendelse af de eksisterende græsarealer er at fortsætte med græs til høslæt (eller afgræsning). Det giver op til godt 6.800 kr. pr. hektar pr. år, hvis man bliver økolog. Efter to år falder støtteniveauet til 5.200 kr./ha og år.

En anden mulighed består i at lade op til halvdelen af ejendommens landbrugsareal stå urørt. Anmeldes disse ”småbiotoper” under støtteordningen ”Biodiversitet og bæredygtighed”, kan man her opnå ca. 4.600 kr./ha årligt.

I et hjørne af ejendommen er der et beskyttet overdrev på godt 0,3 ha, et fint stykke natur. Støttemæssigt trækker beskyttelsesstatus desværre ned. Støtten kommer ikke over de 1.900 kr./ha fra Grundbetalingsordningen. Grunden er, at de støtteordninger til ekstensivt biodiversitets-landbrug (se ovenfor), der giver mere, ikke kan anvendes på arealer, der i forvejen er lovligt beskyttet natur. Og fordi arealet er langt under de 2 ha minimumsgrænse for naturplejeordninger, kan man ej heller anvende disse.

Samlet set, kan man groft skitsere følgende scenarier for udbytte via støtteordninger skitsere:

Scenario 1: kun Grundbetaling                                                       ca. 10.500 kr.
Scenario 2: Biodiversitetsvenlig med økologi                             ca. 36.100 kr.
(efter 2 år                                                                       ca. 27.800 kr.)
Scenario 3: Biodiversitetsvenlig uden økologi                            ca. 21.400 kr.

Arv og gave er ikke automatisk særeje – det skal bestemmes af arvelader eller gavegiver. Ved at oprette et testamente, kan du sørge for, at arven efter dig går til dit barn.

Er dit barn gift, kan du ved at oprette testamente sikre, at arven efter dig tilkommer dit barn og ikke dit svigerbarn.

Lader du i stedet arven fordeles efter arvelovens regler, kan du ikke være sikker på, at arven ikke skal deles mellem dit barn og svigerbarn, hvis de bliver separeret eller skilt.

Bliver dit barn skilt eller separeret, skal formuen i deres ægteskab deles mellem de to ved en såkaldt bodeling. Dvs. fx fast ejendom, løsøre og penges deles mellem dit barn og svigerbarn.

Har du efterladt arv uden bestemmelse om særeje til dit barn, vil denne arv også indgå i bodelingen, og vil skulle deles mellem dit barn og svigerbarn.

Opret testamente

Ved at oprette et tastemente, kan du bestemme, at arven efter dig skal tilfalde dit barn som særeje, og dermed undgå, at arven indgår i en bodeling mellem dit barn og svigerbarn, hvis de skulle vælge at blive separeret eller skilt.

Du kan vælge mellem flere særeje-former. Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du vil høre mere herom, eller har brug for hjælp eller gode råd.

De seneste år har været præget af meget stor aktivitet i omlægning af lån – mange har f.eks. opnået en betragtelig reduktion i restgælden ved konvertering af lavtforrentede lån til lån med variabel rente. Omkostningerne ved omlægning er store – nogle af omkostningerne er synlige, andre er ikke.

En del af omkostningerne er nøje beskrevet i omlægningstilbud og mange synes, at omkostningerne er meget høje, men den økonomiske ”smerte” er til at leve med, idet omkostningerne indregnes i det nye lån, man skal således ikke have penge op af lommen. For store lån har de synlige omkostninger forholdsvis mindre betydning sammenholdt omlægning af mindre lån.

De ”ikke synlige” omkostninger er den margin som udstederen af realkreditlånene opnår ved at handle obligationer på Københavns fondsbørs. For at opgøre denne margin(merindtjening) har vi hentet kursinformationer for handel med obligationer. Det drejer sig om 5% 30-årige obligationer med udløb i henholdsvis 2056 og 2053. Den ene obligation med udløb i 2053 bliver købt ved indfrielse af- 5% 30-årige lån – ved indfrielse af lån f.eks. ved handel med ejendom. Den anden obligation – 5% 2056- bliver solgt ved optagelse af et 5% 30-årigt lån. Vi sammenligner således obligationskurser for samme låntype og antager, obligationernes egenskaber er ens, idet der ikke er stor forskel i den periode, hvor lånene er udstedt i de 2 obligationsserier. Opgørelsen viser, at der er en kursforskel på ca. 1 kurspoint – se figur 1. Det er en forskel som antages at bidrage til en væsentlig merindtjening for bankerne, idet det er bankerne som handler dine obligationer, når dit realkreditlån både bliver optaget og indfriet.

Det betyder, at der udover de synlige omkostninger, som fremgår af lånetilbud, er omkostninger svarende til 100 t.kr. ved omlægning af et lån på 10 mio. kr.

For låntager er det vanskelig at påvirke handelskurserne ved omlægning af realkreditlån. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de tilbudte handelskurser. Accepter derfor ikke en standardkurs, men spørg ind til en skarp kurs, som ofte er bedre og som kan give dig en større besparelse sammenholdt med de synligomkostninger – omkostninger til sagsbehandling og andre gebyrer. Du kan altid følge handelskurserne for obligationerne bag dit realkreditlån på Københavns fondsbørs – også for dit lån. Det fremgår 10-20 minutter efter du har indgået en aftale med banken.

Naturen er under pres, også i byerne, men nu er der hjælp at hente.

Over hele landet ser vi en tilbagegang i naturtilstanden og tab af biodiversitet. Mangel på levesteder og sammenhængende naturarealer er skyld i, at mange dyre- og plantearter i dag er truede eller helt forsvundet. Det er ikke nok at have intentioner om at bevare naturen – vi er nødt til at skride til handling – og det behøver ikke at være så svært. Det mener de i Agrovi Biodiversitet. Agrovi I/S med base i Hillerød, har fra september 2021 valgt aktivt at træde ind i kampen for at bevare biodiversiteten. Et af Agrovi Biodiversitets mål er at skabe et grønnere, mere bæredygtigt miljø i byerne, der kommer biodiversiteten til gode.

Henrik Helweg-Larsen er en af de ildsjæle, der som projektleder i Agrovi Biodiversitet arbejder på området. Henrik er oprindeligt uddannet økologisk landmand og har arbejdet med udvikling af grøntsagsproduktion i mere end tredive år. I dag arbejder han i Agrovis biodiversitetsafdeling hvor hans primære fokus er på at skabe plads til naturen og fremme trængte danske naturtyper.

“Vi mener ikke, at det er nok at sige, vi gerne vil hjælpe naturen, vi er nødt til også at gøre det. Det er derfor, vi arbejder på at omsætte de her intentioner til konkrete resultater i form af mere natur, både inden for og uden for byskiltet.”

Mange mener måske at natur er noget der hører til ude på landet, men hvis man spørger Henrik, er det mindst lige så vigtigt at vi får naturen ind i byerne.

“Vi tror på, at naturen ikke blot er noget, der skal bevares i dybe skove og fjerne reservater, men en vigtig partner i vores dagligdag. Det, vi stræber efter, er at skabe nye levesteder og plads til værdifuld natur lige ved vores dørtrin, både i byen og på landet.”

Men hvordan ser biodiversitet i byerne egentlig ud? Henrik forklarer at det ikke behøver at være tusindvis af kvadratmeter for at være værdifuldt og at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for natur i det urbane landskab, det gælder både for private grundejerforeninger, for virksomheder, og på mange offentlige områder som for eksempel langs veje, i byparkerne og kirkernes grønne arealer. På mindre områder som for eksempel græsset foran små eller mellemstore virksomheder kan selv små tiltag have stor betydning. Kan vi få flere på en vej til at lave samlede tiltag, begynder det at få betydning som spredningskorridor, hvilket er meget gavnligt for bynaturen. Med den rette beplantning og pleje kan disse områder blive til vigtige steder for lokale planter, insekter, små pattedyr og fugle.

Dette har blandt andet været tilfældet på taget af Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Agrovi Biodiversitet har omlagt de udendørs arealer til en oase for biodiversiteten. Der er både anlagt bede med særligt udvalgte vilde eng-blomster og bede, hvor der er lavet hedebeplantning, der er en naturtype, der er tilpasset til at kunne klare sig under barske forhold som vind og tørke, der passer til det ekstreme klima på taget af sådan en bygning. Der er hjemmehørende plantearter, der blomstrer sæsonen igennem til gavn for både insekter og fugle. Siden omlægningen er Slotsarkadernes tag ikke kun hjemsted for beboerne, men også for humlebier, sommerfugle og fugle, der nyder godt af det vekslende blomsterhav.

Henrik mener, at der er et hav af små områder rundt om i byerne, der bare venter på at blive omlagt til gavn for biodiversiteten, og hvis det kan lade sig gøre på taget af Slotsarkaderne, kan det lade sig gøre hvor som helst.

“Det hele handler om at finde potentialet i de områder, der er til rådighed, lige meget hvor små eller store de er. Vores tilgang er at bruge de eksisterende elementer på stedet og tilføje nye, når det er hensigtsmæssigt. Rigtig mange virksomheder har mindre ubrugte arealer, som bare henligger, eller bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde. Andre virksomheder har store åbne arealer med græs eller uønsket bevoksning. Det er netop på disse uudnyttede arealer i byerne, hvor der kan gøres en kæmpe forskel.”

Agrovi Biodiversitet har arbejdet med naturprojekter i mange år og deres ekspertise dækker alt fra genopretning, pleje og nyetablering af naturområder, både i urbane og åbne områder.

“Det vi kan tilbyde, er netop krydsfeltet mellem en stærk teoretisk viden om naturen og al den praktiske formåen med materialer, frø og planter, valg af metoder, herunder brug af maskiner, der skal til for at opnå et rigtig vellykket resultat i omlægningen af arealer. Det gør, at vi kan tilbyde både inspiration, sparring, faglig bistand og hands-on projektstyring til vores kunder, så ingen står alene i nogen dele af processen.”

Råder du over et uudnyttet areal der kunne komme biodiversiteten til gavn? Så kan du kontakte Agrovi Biodiversitet for en uforpligtende samtale om hvilket potentiale dine arealer gemmer på. Skriv til Henrik på hhl@agrovi.dk for at høre mere.

Seks fif til mere biodiversitet på dine arealer:

1) Anlæg blomsterenge med lokale, hjemmehørende blomsterarter.

2) Vælg træer og buske med omtanke. Tidligt blomstrende træer er gode for bier og andre insekter om foråret, og træer med bær er gode for fuglene om efteråret.

3) Plej dine græsarealer på en ny måde. Overvej at lade ”ukrudtet” stå, da disse ofte er hjemmehørende plantearter, som mange dyrearter er knyttet til.

4) Tænk over valget af arter i staudebedet. Vælg hjemmehørende arter, der har noget at tilbyde den lokale fauna.

5) Indfør ”rodebunker” for eksempel i form af dødt ved (grene, hækafklip mm.), stenbunker eller kompost. Alle disse er meget værdifulde levesteder for mange dyr.

6) Overvej arealets topografi og om det er muligt at lave områder med vand, sol, eller skygge. Variation er nøglen til biodiversitet.

Med et børnetestamente kan du opnå indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du og den anden forældre dør, inden børnene bliver myndige. Du kender dine børn og deres behov bedst, og med et børnetestamente, kan du gøre mest muligt for at sikre dine børn en tryg og sikker opvækst, hvis du og den anden forældre skulle gå bort. I et børnetestamente tilkendegiver du/I, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden, hvis det skulle blive aktuelt.

Har I fælles forældremyndighed?

Dør en af jer, vil forældremyndigheden automatisk bliver overført til den anden forældre, hvis børnene bor hos forælderen i forvejen.  Bor børnene ikke hos den efterlevende forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuet. Er uheldet ude og begge forældre dør samtidig, skal Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over børnene.

Har I oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset ofte følge jeres ønsker/tilkendegivelser, medmindre forholdene taler i mod. I kan altså være med til at minimere en eventuel konflikt mellem de efterladte familier, ved at I tager stilling til, om det fx skal være en ene forældres søster eller den anden forældres bror, eller måske et nært vennepar, som I ønsker skal tage sig af jeres børn.

Mulighed for at indsætte bestemmelse om økonomisk hjælp

Ud over at tage stilling til forældremyndigheden har du mulighed for at indsætte en økonomisk bestemmelse, så den der får forældremyndigheden vil kunne hæve fx kr. 2.000 – 4.000, – pr. måned, pr. barn til barnets forsørgelse. Et børnetestamente kan oprettes separate eller indgå som en naturlig del af jeres testamente. Hos Ejendom & Jura tager vi gerne en drøftelse med jer omkring ønsker og behov, og hjælper jer gerne med oprettelse af eller ændring af eksisterende testamente.

Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

Du betaler termin 4 gange om året på dine realkreditlån, men bank/realkredit betaler kun investor 1 gang (se figur). Det tjener långiver på nu, hvor rente- og ydelsesbetalinger er steget. Bank/realkredit kan eksempelvis tjene ved, at placere de for tidligt betalte ydelser risikofrit i Nationalbanken. Indlånsrenten i Nationalbanken er aktuelt på knap 4%.

Vi har regnet på, hvor meget dit finansieringsinstitut kan tjene ved, at have gratis penge til rådighed inden de sendes videre til investor. Vores beregninger viser, at långiver ved de nuværende renteforhold kan opnå en merindtjening på knap 0,1% point eller ca. 10 t.kr. ved et lån på 10 mio.kr. pr. år. Vi har taget udgangspunkt i en afkastrente på 4% og en ydelsesprocent på 6% (rente plus afdrag).

Hvis du har brug for at trække på din kassekredit er långivers indtjening endnu højere. I dette tilfælde tjener bank/realkredit både på dine for tidligt betalte ydelser og på de renter, som du betaler ved træk på en kassekredit. Hvis vi regner med en afkastrente på 14% (4% i forrentningsafkast og 10% for kassekredit) svarer det til en merindtjening på ca. 0,20% point. I virkeligheden betaler du långiver for at låne dine egne penge.

Stigende renter og stigende ydelsesbetalinger er en god forrentning for långiver og burde give grundlag for lavere bidragsbetaling for lån med variabel rente (F lånetyperne) – navnlig nu, hvor rente- og terminsydelserne stiger.

Merindtjeningen vil normalt være indregnet i den rente, som fremgår af et lånetilbud – men meromkostningerne fremgår ikke for eksisterende lån. I et marked med konkurrence og fuld gennemskuelighed vil ændring i produktionsomkostningerne normalt tilfalde forbrugeren. I dette tilfælde danner det blot grundlag for merindtjening i realkredit/bank. Det skal dog retfærdigvis også nævnes, at nogle långivere yder en mindre rabat på bidragssatsen ved for tidligt betalte ydelser.

Dansk landbrug har realkreditgæld svarende til 300 mia. kr. og hvis vi antager at ca. 40% af realkreditlånene er lån med renteregulering hvert 3 eller hvert 5. år svarer det til en merindtjening på ca.120 mio. kr.

Mange familie oplever desværre at dødsfald giver anledning til konflikter i familien. Det er en ting at håndtere sorgen, men oftest skal denne håndteres samtidig med en masse praktiske gøremål. Ydermere er man som efterladt måske så uheldig, at den man har mistet, ikke har forberedt sig på, hvad der skal ske med arven.

1. Misforståelse – Ugifte samlevende

Nej, din samlever arver ikke dig, når du dør – medmindre du har oprettet testamente til fordel for din samlever. Det er ikke nok, at I har boet sammen i mange år.

2. Misforståelse – Ægtefællen arver det hele

Nej, ikke hvis du/I har børn.

Hvis har I fælles børn, arver den efterlevende ægtefælle halvdelen, og børnene arver den anden halvdel. Denne fordeling kan ændres ved et testamente, således at fx ægtefællen sikres bedre.

3. Misforståelse – Dine, mine og fælles børn – vi deler til sidst?

Mange tror fejlagtigt, at børnene i en sammenbragt familie automatisk arver fra en fælles pulje, når den sidste ægtefælle dør, bare man er gift.

Nej, dette kræver et testamente. Intet testamente – så er det kun børnene til den længstlevende ægtefælle, der dør, eller fælles børn, som arver fra boet. For at første afdødes særbørn skal arve kræver det, at der er oprettet testamente til fordel for de disse børn.

Hos Ejendom & Jura anbefaler vi, at du kender din situation og gør dig bekendt med, hvad der sker, når du dør. Vi oplever desværre, at mange ikke ved, hvad der sker, når en ægtefælle, en far eller mor dør. Og en ting er sikkert, døden er del af livet og du kan derfor lige så godt forberede dig.

Har du spørgsmål til arv, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

I Internet Markkort (IMK), kan man se for sin egen ejendom, om Landbrugsstyrelsen ud fra satellitbilleder vurderer om dine græs- og brakmarker opfylder aktivitetskravet .

Hvis dine marker allerede har været slået eller er blevet afgræsset vil de være farvet grønne i trafiklys systemet i IMK, og så opfylder de aktivitetskravet.

Dine marker er gule, hvis styrelsen endnu ikke har fastslået, om du opfylder aktivitetskravet. Aktivitetskravet kan altså godt være opfyldt, selvom dine marker er farvet gule. Det skyldes, at kun en del af den samlede data er indlæst i systemet, og at styrelsen derfor endnu ikke kan fastslå, at aktivitetskravet er opfyldt.

Hvis din mark er gul, kan årsagen være:

¨ Der er en forsinkelse på det, du ser i trafiklys systemet, fordi data skal analyseres, inden de kan ses i systemet. Det tager mellem 10 og 14 dage. Så hvis du har slået din mark for nylig, kan det være årsag til, at marken stadig er gul.

¨ Vi kan ud fra analyserne af satellitbilleder endnu ikke konstatere, om aktivitetskravet er overholdt. På nogle marker skal vi have yderligere data fra satellitterne, før vi kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt.

¨ Du har endnu ikke slået din græsmark. Sørg for at slå den eller få den afgræsset senest 25. oktober.

Røde marker fra 11. oktober. Fra 11. oktober kan du se, om du har marker, der ifølge satellitmålingerne ikke opfylder aktivitetskravet. Kun marker, som med stor sikkerhed ikke opfylder aktivitetskravet, bliver farvet røde. Mange gule marker bliver derfor aldrig røde.

Hvis din mark bliver rød 11. oktober, kan du stadig nå at overholde aktivitetskravet eller ændre i dit fællesskema, da fristen for at opfylde aktivitetskravet er 25. oktober. Når vi nærmer os 11. oktober, melder Landbrugsstyrelsen ud om, hvordan du skal forholde dig til eventuelle røde marker.

Hvis du har marker, der fortsat er gule efter 11. oktober, har Landbrugsstyrelsen ikke med sikkerhed kunnet afgøre, om du opfylder aktivitetskravet. Vi udbetaler fuld støtte for disse marker. Der er derfor ingen grund til, at du ændrer i din ansøgning, hvis du har gule marker efter 11. oktober.

Brak skal være brak hele kalenderåret

Kravet om 4 % brak kom bag på mange i 2022, så mange er blevet tvunget til at braklægge arealer, hvor det ikke helt er hensigtsmæssigt. Men inden du flytter dit brak areal, så vær opmærksom på at brakkravet gælder hele kalenderåret. Det vil sige at med mindre, du har været så fremsynet at have tilmeldt mere brak end de 4 % og ikke har søgt ”biodiversitet og bæredygtighedsordningen”, så kan du først flytte brakken til foråret –vel at mærke hvis du har et nyt brakareal til at dække kravet.

Aftal med din planteavlskonsulent, hvordan det kan gribes an, så du ikke kommer i klemme i paragrafferne.

Som sælger kan du selv gøre flere ting, der optimerer chancen for et hurtigt salg af din bolig.

Vi anbefaler, at du

• Ryder op i forældede deklarationer/servitutter, der er tinglyst på ejendommens blad i tingbogen.

Dette kan fx være en forkøbsret, ophørte rettigheder + ejerpantebreve, ret til at hente brænde hos nabo, en vejret, tekniske anlæg, fx master/vindmøller mv., som ikke længere findes på ejendommen,

• Opdaterer BBR-meddelelsen, således at den stemmer til de faktiske forhold på ejendommen,

Hav særligt fokus på:

• Bolig og grundens arealer, driftsbygninger mv
• Antal bygninger inklusive annekser, garager og lignende
• Antal værelser / køkkener /badeværelser
• Varmekilde
• Bygningens anvendelse
• Tekniske anlæg/olietanke, som ikke længere er i drift, sløjfes og fjernes fra ejendommen

Har du spørgsmål til deklarationer/servitutter/ejerpantebrev, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.

Har du spørgsmål til BBR-meddelelsen eller har brug for hjælp til opdatering af oplysninger, er du kontakte Bygningskontoret på tlf. 48 22 52 96 / 60 11 58 02.

Vi hører om pengeinstitutter, som anbefaler deres kunderne om at låse renten fast for de kommende 3 til 5 år ved at vælge F3 eller F5- lån. Argumentet er budgetsikkerhed. Det er også rigtigt, at man får kendskab til renten i nogle år – men det sker på bekostning af fleksibilitet. Man er låst fast til sit F3/F5 lån. Det er muligt at komme ud af F3/F5-lån, men det kan blive dyrt og kan derved mindske fordelen ved at skifte fra F3/F5 lån til andre låntyper – navnlig, hvis renten falder. Vi synes derfor, at det er en dårlig anbefaling og fortrækker i stedet lån med variabel rente eller lån med fast rente i hele lånets løbetid.

En kombination af de af lån med fast rente og lån med variabel rente også være et godt alternativ – navnlig, hvis man har en forholdsvis stor realkreditgæld – f.eks. på mere end 5 mio. kr.

Aktuelt er renteforskellen lille mellem et F5-lån og lån med fast rente. Et 10 mio. kr. stort 30 årigt fastforrentet lån med afdrag har en merydelse på 92 t.kr. Omregnet til kursforskel svarer det til på 0,9 kurspoint. Det betyder, at hvis renten blot ændrer sig med godt 0,2 pct. point det kommende år vil et fastforrentet lån være det bedste valg. Holder renten sig uændret vil F3/F5 være det bedste valg, men forventning om uændret rente gør, at rentesikkerhed ikke er relevant.

Det skal også bemærkes, at kursgevinst for et fastforrentet obligationslån er skattefri og evt. kurstab begrænses ved at optage lånet tæt ved kurs 100 og et fastforrentet lån altid kan opsiges til kurs 100. Samme egenskab er der ikke for et F3/F5 lån, hvor kursen kan overstige kurs 100 og ved betydeligt rentefald f.eks. på ca. 1% point vil der være et betydeligt kurstab (optil 5 kurspoint). Aktuelt er der en del prognosemagere, som forventer et fald i renten på mere end 1% henover det kommende år.

Ydelsesforskel mellem F3/F5 lån sammenlignet med fastforrentet lån. – bidrag 1%, løbetid 30 år, lånstørrelse 10 mio. kr.

Likviditet her og nu kan have stor betydning og derfor kan være F3/F5 være det nødvendige valg. Det giver trods alt en årlig besparelse på ca. 92 t.kr. før skat. Forskellen mellem F3/F5 kan formindskes ved lavere bidragssats for det fastforrentede lån. Fast rente i hele lånets løbetid forbedrer sikkerheden for långiver og dermed må det være muligt at forhandle sig frem til et lavere bidrag.

Sidste år på denne tid, var der stadig stor usikkerhed om, hvilke krav, der var til markplanerne i den nye CAP-reform. Der var blandt andet tvivl om brakkravet blev fastholdt i Danmark eller ej. Men brakkravet på de 4 % blev fastholdt tillige med nye krav til sædskifte. Sædskiftekravet skal overholdes af alle landbrugere med et omdriftsareal på 10 ha og derover.
Sædskiftekravet betyder, at mindst 35 % af omdriftsarealet skal have en anden afgrøde, end det havde i 2022, og at der maksimalt må være den samme afgrøde på et areal 3 år i træk og her er reference året 2022. Det vil sige at hvis du i 2022, 2023 og 2024 har samme afgrøde på samme areal, skal du i 2025 have en anden afgrøde.
Du skal overholde kravene om sædskifte i støtteåret på alle omdriftsarealer, bortset fra arealer med flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder, braklagt jord, grøntsager på friland, medicinplanter, småplanter og planteskoleplanter samt visse frugt og bær afgrøder. Landbrug med mere en 75 % af omdriftsarealet udlagt som græs er også undtaget for kravet om afgrøderotation.
Kravet for afgrødevariation kan altså ramme landbrugere med relativt små arealer med eksempelvis korn. Det vil sige at landbrug med for eksempel 5 ha korn og 6 ha omdriftsgræs, skal overholde sædskiftereglerne for de 5 ha med korn. Det vil sige at 35 % af de 5 ha med korn skal altså have en anden afgrøde end året før ligesom kravet med maksimalt 3 år med den samme afgrøde skal overholdes.
Høringsbrevene, der blev sendt ud i 2 uge af juli, afslørede at kravet om afgrøderotation, er et af de krav, nogle landbrugere, har haft svære ved at overholde.
Er du i tvivl om din markplan overholder CAP-reformens krav til sædskifte, så gennemgå den med din planteavlskonsulent, inden du lægger dig helt fast på markplanen for 2024.

Uanset om dit forpagtningsforhold omfatter større eller mindre økonomiske interesser, om det drejer sig om forpagtning mellem familiemedlemmer eller forpagtning til tredjemand, er der en række forhold, der bør være styr på, så du sikre dig bedst muligt i tilfælde af, at der opstår udfordringer undervejs i forpagtningsperioden og/eller efter forpagtningsaftalens ophør.

Har du fx styr på, hvad der sker ved:

• Forpagters manglende betaling
• Opsigelse af forpagtende areal
• Salg af det forpagtede areal
• Bortforpagters død
• Konkurs

Der er kommet nye regler omkring EU-støtte og derfor kan mange forpagtningsaftaler trænger til en opdatering.

Ønsker du en gennemgang af din nuværende kontakt, en opdatering eller ny forpagtningsaftale, er du velkommen til at kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, for hjælp eller gode råd.

Vi kender ikke udviklingen i renten – måske et på måneder frem for den variable rente, idet den i høj grad følger centralbankens (ECB) rentepolitik. Den er typisk forudsigelig et par måneder frem. Aktuelt er meldingerne fra den Europæiske Centralbank (ECB), at man snart er færdig med at hæve renten. De vurderer, at den højere rente efterhånden bremser den økonomiske aktivitet ned og trækker inflationen ned mod målet på ca. 2%. Vurderet ud fra de seneste meldinger er der udsigt til yderligere rentestigning på ca. 0,5 procentpoint. Fortsat bekymring om høj inflation gør, at man må forvente fortsat stigende variabel rente og dermed er det sandsynligt, at renten for lån med variabel rente bliver sat op ved næste renteregulering med udsigt til højere rentebetaling et stykke ind i 2024.

Mange banker og andre rådgivere udarbejder løbende prognoser for renten et eller flere år frem. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at forudsige udviklingen og ofte viser det sig, at renten udvikler sig meget anderledes end forventet.

Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i de prognoser, som blev udarbejdet i efteråret 2021 og sammenholder dem med den aktuelle rente er forskellen ekstraordinær markant, se tabellen nedenfor. Den kraftigt stigende inflation overraskede, hvilket var baggrunden de store fejlskud. I dag er det forventningen, at den variable rente vil falde med op til 1% -point hen over det kommende år. Erfaringen viser, at man som landmand og driftsleder ikke skal planlægge sin økonomi efter forventet renteudvikling. Det er vigtigere at forholde sig til, hvor høj rente landbrugsbedriften kan betale uden det giver økonomiske udfordringer.  Det giver et godt grundlag for at fastlægge en strategi for sammensætningen af finansieringen, ligesom det også skaber grundlaget for, hvordan man kan udnytte de muligheder, som opstår, når renten ændrer sig.

Vil du have rådgivning om dine lån? Kontakt økonomi konsulent Morten Knudsen.

Har du din license to produce i morgen?

Landbruget er et erhverv, der er langt i udviklingen mod en mere bæredygtig produktion. Det kan vi være stolte af! Samtidig er landbruget et erhverv, der er lagt under pres i en udvikling, der tager tid. Netop af denne årsag er det vigtigt, at du tager hånd om dit eget landbrug og styrker din position i branchen allerede i dag.

I landbruget forvalter vi en stor del af Danmarks areal, samtidig med at vi producerer fødevarer, som hele verden har brug for. Derfor spiller vi en vigtig rolle i den bæredygtige udvikling. Der kan både være kort- og langsigtede besparelser ved at optimere dit landbrug i en bæredygtig retning. Samtidig er det en langsigtet sikring af indtjening og ejendomsværdi, ved at sikre den bæredygtige produktion af fødevarer og forvaltning af din jord, som samfundet efterspørger.

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om Corporate Sustainability Reporting (CSRD) i kraft. Det nye direktiv sætter rammer op for, hvordan store virksomheder skal rapportere på deres arbejde med ESG og deres aktuelle status på ESG-forhold. Der hører et sæt standarder, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), til direktivet, som virksomhederne er forpligtet til at følge i deres rapportering.
Virksomhederne skal nu rapportere for hele værdikæden, og kan ikke nøjes med deres egne aktiviteter. Der skal være fuld gennemsigtighed på det sociale og miljømæssige aftryk fra produktionen.
Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå forrest i køen, når de store aftagervirksomheder skal vælge deres leverandører.

Hvornår gælder de nye krav?

De første virksomheder skal rapportere efter ESRS-standarderne fra og med regnskabsåret 2024, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025. Det betyder altså, at virksomhederne hurtigst muligt skal i gang med at forberede sig på at indsamle og sikre valide ESG-data.

De virksomheder der vil blive omfattet af CSRD, bliver omfattet løbende hen over de kommende år jf. nedenfor.

• I 2025 skal virksomheder i EU med mere end 500 ansatte (virksomheder, der i dag er omfattet af Non Financial Reporting Directive) indberette for regnskabsåret 2024.
• I 2026 skal store virksomheder, der opfylder to af tre krav: mere end 250 ansatte, 40 mio. EUR i omsætning og 20 mio. EUR i aktiver, indberette for regnskabsåret 2025 – svarende til virksomheder i regnskabsklasse C (stor) jf. Årsregnskabsloven.
• I 2027 skal børsnoterede SMV’er indberette for regnskabsåret 2026 (dispensation til 2028 er mulig).
• I 2029 skal ikke europæiske selskaber med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR i EU og med mindst ét datterselskab eller én filial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.

Selvom dit landbrug ikke bliver omfattet af EU-reglerne foreløbig, vil pengeinstitutter, samarbejdspartnere, interessenter, lovgivende instanser og forbrugere have en interesse i – og en holdning til – hvordan du arbejder med bæredygtighed og de har brug for oplysninger fra dit landbrug for at kunne angive deres eget ESG-aftryk. Det er derfor vigtigt, at vi i landbrugssektoren allerede nu arbejder målrettet med at kortlægge og forbedre vores bæredygtige udvikling og vi kan komme på forkant ved at gå i gang med at rapportere på ESG.

En ESG-rapport kan hjælpe dig langt hen ad vejen, når du kontakter pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere, men i sidste ende er ESG-rapporteringen dig egen sikkerhed i en foranderlig verden. Den vil styrke din position og være et styringsredskab for din del af udviklingen mod en mere bæredygtig verden. Den hjælper dig med at pege på forretningsmuligheder og den fungerer, som en del af din risikostyring. Du skal kort sagt lave din ESG-rapport, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi. Landbrugsvirksomheder med fokus på ESG vurderes af finanssektoren såvel af investorer, som mere værdisikre.

Den 30. august 2023 åbner Erhvervsministeriet en pulje, hvor det er muligt at søge tilskud på op til 100.000 kr. til investeringer i digitalisering og kortlægning af dine data. En investering i digitalisering og kortlægning af data er et stort skridt mod en god rapportering.

Det kan lyde som et stort projekt at udarbejde en ESG-rapport, men der er hjælp at hente. Kirsten Marie Risbjerg er ESG-specialist i Agrovi, med baggrund i finanssektoren og på SEGES Innovation: ”Jeg kan hjælpe dig med at prioritere dine indsatser, så du lægger kræfterne der, hvor det giver størst værdi i netop dit landbrug og du sikrer dig ikke at overse noget, som har betydning for dine samarbejdspartnere, aftagere eller leverandører.”
Agrovi selv har som fokusområde i egen ESG-rapport at ”rådgive om miljø- og klimavenlige tiltag i landbruget, herunder pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug, biodiversitet og ESG-rapportering”.
I Agrovi er der derfor ansat specialister på disse områder, for at kunne give dig, landmanden, den bedste hjælp og rådgivning i en stor og vigtig udvikling.

Købsaftalen er den juridiske kontrakt i en bolighandel. Den er ofte udarbejdet af sælgers ejendomsmægler og indeholder typisk oplysninger omkring købesummen, overtagelsesdag, udbetaling og tidsfrister.

Fortrydelsesret?                                                                    

Køber du en landbrugsejendom, er du ikke omfattet af de samme reglerne om fortrydelsesret, som ellers kendes ved køb af andre boligformer.

Køber du en ejerbolig i form af f.eks. parcelhus, sommerhus eller andelsbolig, gælder fortrydelsesretten. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor sælger accepterer købers tilbud og underskriver købsaftalen. Lovgivningen giver dig som køber en frist på 6 hverdage til at fortryde din underskrift på købsaftalen. Vil du gøre brug for fortrydelsesretten, skal du betale en godtgørelse til sælger på 1 procent af købesummen.

Indsæt et rådgiverforbehold og undgå at betale godtgørelse

Har du i købsaftalen indsat et rådgiverforbehold, kan du vælge at fortryde dit køb uden at skulle betale en godtgørelse til sælger. Fristen aftales typisk til 6 hverdage, men kan godt være både kortere eller længere.

Med et rådgiverforbehold giver du dig selv mulighed for at overveje købet på ny, efter du sammen med din rådgiver har gennemgået købsaftalen og handlens dokumenter. Vælger du i samråd med din rådgiver at gøre brug af dit rådgiverforbehold, bortfalder handlen.

Gennemgang af købsaftalen med din rådgiver

Mange købere vælger derfor at få en jurist til at gennemgå købsaftalen og handlens øvrige dokumenter. Vi ser bl.a. på særlige formuleringer og aftaler i købsaftalen, pris, herunder fx indholdet i tilstands- og elrapporter, eventuelle servitutter, lokalplaner mv. Dette for at sikre, at du ved hvad du køber, og at alle formaliteter er i orden.

Overvejer du at købe bolig, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72 for juridisk rådgivning.

Tørken som har sat kraftige spor i landbruget har gjort Landbrugsstyrelsen nødsaget til at udarbejde et tørketiltag, som skal hjælpe de landbrug som har fodermangel grundet situationen. Det er dog langt fra alle som virkelig kan få gavn af denne plan og man skal være helt sikker i sin sag før man gør noget som helst.

• Egne brakmarker kan under visse omstændigheder bruges til foderproduktion til egne dyr.
• Der er ikke givet mulighed for at tage slæt på naboens brakmark.
• Flere dispensationsmuligheder for arealet tilmeldt ordningen for pleje af græs- og naturarealer.
• Kontakt din planteavlskonsulent eller Landbrugsstyrelsens Tørkehotline hvis du har spørgsmål på tlf. 33958000.

Brak

Med de nye tørketiltag betyder det, at der er muligheder for at tage slæt på brakarealet tilmeldt GLM8, hvis du mangler foder til egne dyr. Det er dog vigtigt, at du i forbindelse med en kontrol af konditionaliteten påberåber dig force majeure. Ved kontrol af et brakareal som er slået af til foder, skal man have argumenter og beviser på plads. Landbrugsstyrelsen vil se på, hvor vidt den enkelte landbruger har gjort af aktive handlinger for at have sikret den rette foderbeholdning og derved undgået, at have slået brakarealer af med henblik på foder. Nedenfor kan der ses hvad Landbrusstyrelsen vil se på i forholde til force majeure måske kan blive godkendt:

• Hvilke foderafgrøder du har dyrket.
• Din nuværende foderbeholdning
• Hvor vidt du har haft vandlingstilladelse.
  • Din mulighed for reelt at anvende den nødvendige mængde vand, til dyrkning af dine foderafgrøder.
• En skriftlig afkræftelse på at du ikke kan købe foder ved din foderleverandør (gerne flere)
• Tørkeindex fra DMI, fra dit område

Har du brak under Biodiversitet og Bæredygtighed orden må du ikke tage slæt eller afgræsse de tilskudsarealer. Hvis du alligevel gør det, skal du trække arealet ud af ansøgningen for at undgå en sanktion. Du vil stadig kunne opretholde din grundbetaling på arealerne.

Brug af ikke-produktive brakarealer til foder eller slæt til andres dyr

Du kan desværre ikke få anerkendt force majeure til at anvende ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til at hjælpe andre landbrugere, som mangler foder. Det skyldes, at det skal være forhold på din egen bedrift, som er baggrunden for, at du kan gøre force majeure gældende.

Det betyder også, at hvis du anvender dine ikke-produktive brakarealer (GLM 8) til produktion af foder med henblik på salg af foder, kan overtrædelsen efter omstændighederne vurderes til at være en forsætlig overtrædelse, der som udgangspunkt medfører en sanktion på 15 pct nedsættelse af din landbrugsstøtte.

Blomsterbrak – manglende eller utilstrækkelig etablering

Har du anmeldt blomsterbrak til at opfylde GLM 8, og er fremspiringen mislykket på grund af vedvarende tørke, kan det efter omstændighederne betragtes som en uforudsigelig hændelse omfattet af force majeure.

Det er dog en forudsætning, at du har forsøgt at etablere din blomsterbrak rettidigt, hvis du vil have anerkendt force majeure i forbindelse med mislykket eller forsinket fremspiring.

Du skal have gjort, hvad der var muligt for at sikre etableringen, og du skal kunne dokumentere dette. Landbrugsstyrelsen anbefaler, at du har skriftlig dokumentation fx i form af faktura på køb af blomsterfrø evt. også faktura fra maskinstation samt et print af tørkeindex for dit område, som du kan vise ved en kontrol.

Landbrugsstyrelsen har lavet en Tørke side som de opdatere løbende –  Tørke 2023 (lbst.dk)

Så hvad må du?

• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger ud over de 4%, som er kravet, må anvendes til produktion – der må således tages slæt og afgræsses på marker tilmeldt brak, på det areal der overstiger de 4%. Det kan for eksempel være brak, der bruges som alternativ til efterafgrøder.
• GLM8 Brak – de ”ikke produktive elementer” tilmeldt GLM8, der ligger indenfor de 4%, må der ved at påberåbe sig ”force majure” ved kontrol, tages slæt og afgræsses på til egne dyr. – Landbrugsstyrelsen informerer om vilkår.
• Blomsterbrak som er mislykket pga. tørken kan du påberåbe dig force majure.
• Brak tilmeldt under ”Biodiversitet og bæredygtighed” kan trækkes ud af ansøgningen og i stedet indgå som alm. græsmark og derved må der afgræsses og tages slæt, samt grundbetalingen opret holdes.
• Manglende plantedække grundet tørke straffes ikke – det kræver dog at man påberåber ”force majure”
  • Er marken tilmeldt ”Biodiversitet og bæredygtighed” skal det ske senest 15 arbejdsdage efter kontrol.
  • Er marken tilmeldt 4% ”ikke produktive elementer” skal det ske senest ved kontrol.
• Herudover er der flere lempelser på arealer med PLG-tilsagn
  • Skifte kontrolform fra ”fast græsningstryk” til ”synligt afgræsset”.
  • Dispensation fra forbud mod at tilskudsfodre på arealet.
  • Dispensation til at hjemtage dyr fra arealer med fast græsningstryk før 31. august.
  • Mulighed for at tage slæt før forbudsperioden 21. juni under forudsætning af force majure.

Er du i tvivl ang. De nye tørketiltag er du altid velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent.

Ved udgangen af august 2023 er det slut med billige lån – dvs. det er ikke muligt at hjemtage 1, 2 og 3% lån. I det seneste år har det alligevel ikke været relevant at optage disse lån på grund af for lav udstedelseskurs og derfor får det ikke den store betydning, at det nu er slut med de billige lån.

Årsagen til, at obligationsserierne lukker for udstedelse skyldes, at realkreditinstitutterne hvert tredje år udskifter gamle obligationsserier med nye. Der er kun obligationsserier, som anvendes til udstedelse af fastforrentede lån. De gamle obligationsserier lukker ved udgangen af august måned – men i god tid forinden åbner de nye obligationsserier – et såkaldt serieskifte. Allerede nu er nogle realkreditselskaber begyndt at udstede lån i de nye obligationsserier.   I månederne op til serieskiftet er det således muligt at optage samme type lån, men på basis af forskellige obligationsserier.

Hvornår har det betydning

Generelt set – bortset fra den lille renteforskel – har det ikke den store betydning.  I særlige tilfælde har det dog betydning.  Det gælder i tilfælde, hvor man ønsker at hjemtage et fastforrentet lån meget tæt på kurs 100 – men bliver overhalet af et rentefald og ikke får hjemtaget et lånetilbud inden kursen kommer over 100. I en situation, hvor den gamle obligationsserie er over kurs 100, vil man ofte opleve, at den nye obligationsserie fortsat er under 100. Det vil derfor alligevel være muligt at hjemtage det ønskede lån – men blot på basis af den nye obligationsserie. Lånetilbud for fastforrentede lån med konverteringsret med kurs over 100 er pr. definition ikke mulig.

Aktuelt har vi en 5%- obligation, som ligger tæt på kurs 100 og her skal man være opmærksom på mulighederne, når man sigter efter at hjemtage et 5% fastforrentet lån med lille kurstab.  Vurderet ud fra de seneste års kraftige renteudsving kan det også blive aktuelt for en række andre fastforrentede lån frem til serieskiftet ultimo august 2023.

Hvis man skal hjemtage fastforrentet lån i nærmeste fremtid, er konklusionen, at man som altid skal følge rente markedet, hvis man vil sikrer sig lån med mindst kurstab, men fordelen er, at man i år har flere valgmuligheder og derfor er det muligt at mindske risikoen for kurstab.

Agrovi Business, som er et landsdækkende handelsfællesskab, øger ledelsen med ansættelse af ny direktør, Søren Bossen. Søren har en baggrund med handel fra foderstofbranchen, svinegenetik, international handel, produktionsledelse m.v.  

Agrovi Business har pr. 1. februar fået ny medarbejder, Søren Bossen. Søren bliver tilknyttet kontoret i Vejle, hvorfra han skal varetage indkøb og salg for Agrovi Business´s medlemmer samt medvirke til at få nye medlemmer.  

Med sine stærke evner i godt købmandskab, produktion og internationale kommercielle erfaring skal Søren Bossen, sammen med den nuværende direktør, stå i spidsen for virksomhedens aktiviteter. Agrovi Business har hidtil opereret med stærke indkøbsaftaler for deres kunder i hele landet, men fra årsskiftet 2023 øges aktiviteterne fra nyt kontor i Vejle, som skal være med til at sætte skub i deres jyske aktiviteter.    

 ”Som virksomhed befinder vi os i en meget positiv udvikling med en spændende fremtid, som gør, at tiden er inde til styrke vores øverste ledelse i Agrovi Business, således at vi får tilknyttet nye stærke kompetencer både operationelt og kommercielt”, fortæller direktør Lars Møller Andersen fra Agrovi Business. 

En kommerciel og landbrugsfaglig stærk profil  

Søren Bossen har igennem sit arbejdsliv bevæget sig på tværs af landbrugsbranchen og har derved stor erfaring med produktionsoptimering på tværs af hele værdikæden, altid med øje for en god handel. Han ved, at det i sidste ende handler om at skabe dokumenteret værdi og resultater for medlemmerne.  

”Jeg er glad for, at det er lykkes at tiltrække en så kompetent profil som Søren, som vi ser som den helt rette til at understøtte og indfri vores fremtidige ambitioner. Søren har en stærk viden produktionsmæssigt og ikke mindst ernæringsmæssigt fra sine mange års erfaring fra lederstillinger i blandt andet korn- og foderstofbranchen i både ind- og udland” udtaler Lars Møller Andersen.  

Dette bakkes op af Søren Bossen, der ser frem til at være med til at videreudvikle virksomheden til et nyt niveau.   

”Agrovi Business er en spændende virksomhed med bred medlemsliste og med en klar vision om at udvikle sig yderligere. Virksomhedens forretning er bredt forankret i den gode dialog med deres medlemmer og forretningsmæssige forbindelser via de mange leverandøraftaler, som alle er til fordel for deres medlemmer. Alt dette ser jeg meget frem til at stå i spidsen for og styrke yderligere” siger Søren Bossen. 

Søren Bossen tiltrådte den nye stilling 1. februar 2023.