Skip to main content

Skærpede afstandskrav til plantebeskyttelse

Flere og flere plantebeskyttelsesmidler bliver omfattet af afstandskrav til boliger, veje, institutioner og offentlige arealer. Dette er en del af en generel udvikling, hvor kravene til sprøjtning skærpes for at beskytte både mennesker og miljø. Det betyder, at du som landmand skal være ekstra opmærksom på de gældende regler.

Flere midler får afstandskrav – hold dig opdateret

Når plantebeskyttelsesmidler får fornyet eller ændret godkendelse, bliver der oftere stillet krav om en usprøjtet zone op mod boliger, veje og offentlige områder. Disse afstandskrav varierer afhængigt af midlet og dets anvendelse, og det er derfor afgørende at tjekke etiketten hver gang, inden du sprøjter.

Det kan betyde, at visse områder af din mark ikke må behandles, eller at du skal anvende afdriftsreducerende udstyr. I nogle tilfælde kræves der også en særlig sprøjteteknik i de yderste meter af marken for at mindske risikoen for pesticidspredning.

Mange landmænd er vant til at tage hensyn til afstandskrav til vandmiljø og §3-natur, men nu bliver det lige så vigtigt at overholde afstandskrav til boliger, veje og stier. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvordan din sprøjtning påvirkes af disse skærpede krav.

Dit ansvar – også hvis andre sprøjter for dig

Uanset om du selv sprøjter eller får en maskinstation til at udføre opgaven, er det dit ansvar som landmand at sikre, at afstandskravene overholdes.

  • Tjek etiketten på plantebeskyttelsesmidlet, hver gang du planlægger en sprøjtning.
  • Informer sprøjteføreren, hvis du får en ekstern til at udføre arbejdet, så de ved, hvor der skal holdes afstand.
  • Sørg for korrekt registrering i sprøjtejournalen, så det behandlede areal reduceres i forhold til afstandskravene.

Det er vigtigt at være klar over, at en fejl i sprøjtejournalen kan medføre sanktioner. Hvis du ikke registrerer den reducerede behandlingszone korrekt, kan det ved en kontrol blive betragtet som en overskridelse af den maksimale dosering. Dette kan resultere i bøder og træk i EU-støtten – også selv om du i praksis har sprøjtet med en lavere dosis.

Hvorfra regnes afstandskravet?

Der er ofte tvivl om, hvordan afstandskravene beregnes. Her er nogle generelle retningslinjer:

  • Boliger og institutioner: Afstanden måles fra skel til ejendommen.
  • Veje: Afstanden gælder fra det sted, hvor trafikanter færdes – f.eks. en cykelsti eller rabat langs vejen. En grøft kan i nogle tilfælde tælle med i afstandskravet, hvis den er bred og ufremkommelig.
  • Offentlige arealer: Det kan være parker, legepladser eller andre steder, hvor mennesker opholder sig.

For at undgå fejl og misforståelser er det vigtigt at tage højde for disse faktorer i planlægningen af din sprøjtning.

Reglerne ændrer sig løbende

Flere og flere midler bliver omfattet af skærpede regler, og kravene kan ændre sig fra sæson til sæson. Det er derfor afgørende, at du som landmand holder dig opdateret og sikrer, at din sprøjtepraksis lever op til de nyeste krav.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

– så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

Fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. For at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. Kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

Overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. Ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

Hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • Arbejdsmiljø: Sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • Forudsigelige arbejdsvilkår: Medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • Gennemsigtighed: Regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

Landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

Hvorfor er tiltaget vigtigt?

Landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i Danmark. Alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

Sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. Tjek arbejdsmiljøet: Sørg for at have din APV opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. Involver dine medarbejdere: Sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. Hold dig opdateret: Læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. Planlæg kontroller: Forbered dig på mulige kontroller fra Landbrugsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Kontakt Agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter Mette Gold eller Ann Frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

Vil du vide mere?

Mette Gold Frederiksen

Miljøkonsulent Miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning 2933 5989 mgf@agrovi.dk
mette gold frederiksen
miljøkonsulent
2933 5989

mgf@agrovi.dk
miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning

sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

- så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • arbejdsmiljø: sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • forudsigelige arbejdsvilkår: medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • gennemsigtighed: regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

4740
https://www.agrovi.dk/contact/mette-gold/

Vil du vide mere?

Ann Frost

Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent APV, Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Miljørådgivning 5179 7484 afr@agrovi.dk
ann frost
miljø- og arbejdsmiljøkonsulent

5179 7484
afr@agrovi.dk
apv, arbejdsmiljø, sikkerhed, miljørådgivning

sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

- så du undgår at blive trukket i landbrugsstøtte.

fra den 1. januar 2025 bliver social konditionalitet en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter allerede gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvad skal du som landmand være opmærksom på?

  • arbejdsmiljø: sørg for, at sikkerheden er i orden, og at risici minimeres i det daglige arbejde.
  • forudsigelige arbejdsvilkår: medarbejderne skal have klare aftaler om arbejdsforhold, fx i form af ansættelseskontrakter.
  • gennemsigtighed: regler og rettigheder skal være tydelige for dine ansatte.

landbrugsstyrelsen vil udføre både administrative og fysiske kontroller, og cirka én procent af støttemodtagerne vil blive kontrolleret årligt.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

14464
https://www.agrovi.dk/contact/ann-frost/

Læs videre

Et år efter: Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Ét år efter:

Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Projektet ”Præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

    Opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

    I projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. Derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. Alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. Og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

    I tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. Vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

    Som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. Derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

    Vækstregulering – satellit vs. drone

    I projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
    De værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
    Vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
    Dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

    De pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. Og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

    Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.


    Demonstrations- og formidlingsarrangementer

    I efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
    Det første arrangement fandt sted den 31/10 hos Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Hammel. Her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. Herudover fortalte Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (PWM) og potentialet heri.

    Det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos DLF. Her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. Her var AG Precision inviteret med til at fortælle om deres ARA Ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6×6 cm.

    Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. Teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

    Projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. Både hos os i Agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

    Arrangementet gennemføres som led i IPM projektet: IPM-PS projekt 2024 – Indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. Projektet er finansieret af Miljøministeriet.

    Miljøministeriet

    Vil du vide mere?

    Andreas Skov Rasmussen

    Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 4822 5271 2232 9865 asr@agrovi.dk
    andreas skov rasmussen
    planteavlskonsulent
    4822 5271
    2232 9865
    asr@agrovi.dk
    mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

    Ét år efter:

    hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

    projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

      opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

      i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

      i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

      som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

      vækstregulering – satellit vs. drone

      i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
      de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
      vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
      dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

      de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

      netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

      demonstrations- og formidlingsarrangementer

      i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
      det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

      det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

      til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

      projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

      arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

      miljøministeriet

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="7763"]

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="577"]

      7763
      https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/

      Vil du vide mere?

      Henrik Kruse Rasmussen

      Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 4822 5257 2452 3886 hkr@agrovi.dk
      henrik kruse rasmussen
      projektkonsulent
      4822 5257
      2452 3886
      hkr@agrovi.dk
      rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

      Ét år efter:

      hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

      projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

        opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

        i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

        i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

        som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

        vækstregulering – satellit vs. drone

        i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
        de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
        vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
        dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

        de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

        netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

        demonstrations- og formidlingsarrangementer

        i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
        det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

        det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

        til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

        projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

        arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

        miljøministeriet

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="7763"]

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="577"]

        577
        https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

        Læs videre

        Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

        Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

        Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

        ”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

        Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

        Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

        ”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

        Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

        ”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

        For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

        Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

        ”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

        Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

        På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

        • Planteavl
        • Ejendomshandel
        • Økonomi og jura
        • ESG
        • Tilskud, natur og miljø
        • Dyrehold

        Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

         

        Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

        Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

        For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

        Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

        ”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

        Plads til frøene

        Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

        Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

        I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

        Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

        Besøg fra Norge

        Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

        ”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

        Lars Jonssons Amazone

        Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

        Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

        Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

        ”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0