Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi