Skip to main content

Er du Ø90 bruger? Deltag på InterCount kursus

Er du også en af de Ø90 brugere, der i 2023 skal skifte til InterCount?

SEGES Innovation har i samarbejde med Agrovi, sammensat dette kursus der guider dig i, hvordan du får mest muligt ud af InterCount, samt giver dig muligheden for selv at komme til at arbejde i InterCount. Du skal derfor medbruge din egen PC til kurset for at få mest muligt ud af at deltage.

Kurset er gratis at deltage i.

Kurset foregår både i Hillerød og i Ringsted.

Dansk deltagelse ved CA Verdenskongres i Schweiz

 Nu giver forskningsprojektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder” en række heldige landmænd mulighed for at komme med til den 8. verdenskongres i Conservation Agriculture (CA), som i år afholdes i Bern i Schweiz.

– I store dele af verden er Conservation Agriculture i stor fremgang. Landmænd, forskere og rådgivere verden over laver masser af forsøg og undersøgelser, der er med til at dokumentere effekterne ved Conservation Agriculture – og det gælder også i Danmark. Derfor vil vi gerne give en samling landmænd, der interesserer sig for Conservation Agriculture, chancen for at blive klogere på den nyeste viden inden for denne bæredygtige dyrkningsform, siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder i Agrovi for forskningsprojektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder, der gennemføres af Agrovi og Københavns Universitet med finansiering af Veluxfonden, Villumfonden 15. juni Fonden og Promilleafgiftsfonden for landbruget.

Turen varer i fem dage og finder sted mellem 28. juni og 3. juli. Årets overordnede tema omhandler, hvordan CA kan bidrage til en mere bæredygtig dyrkning af jorden med øget profit til følge. De første tre dage byder på utallige foredrag og paneldebatter om udviklingen inden for CA, mens den 4. dag byder på gårdbesøg på Witzwill, det største landbrug i Schweiz.

– Den danske ekspert inden for Conservation Agriculture, Søren Ilsøe, har flere gange besøgt kongressen i Schweiz, men med så mange dygtige danske landmænd, der er dybt passionerede omkring at inddrage flere og flere arealer til Conservation Agriculture, mener jeg, at det giver rigtig god mening at give vores CA-landmænd chancen for at komme med til Schweiz og få alt den nyeste forskning direkte, siger Henrik Kruse Rasmussen.

Agrovi lancerer nyt landsdækkende indkøbsfællesskab

Agrovi og Torben Pedersen, der tidligere har været direktør i B2B Bonus, starter nyt handelskoncept op under navnet Agrovi Business A/S

 – Agrovi og Nordsjællands Landboforening har en lang tradition for at sikre lukrative medlemsfordele og handelsmæssige gevinster til både kunder og medlemmer. Den tradition samler og professionaliserer vi nu i Agrovi Business A/S, der i langt større grad udnytter de muligheder, vi har på det danske og internationale marked i forhold til mængder og omsætning, siger Torben Pedersen, der er ansat til at varetage opgaven med at sikre de bedste priser til kunderne i Agrovi Business.

Torben Pedersen er på ingen måde en ukendt spiller på det marked, da han igennem 13 år har været direktør for B2B Bonus og desuden har en fortid som salgschef i DLG. Når Agrovi vælger at entrere med Torben Pedersen, er det fordi han er en af de mest erfarne købmænd på landbrugsområdet, ifølge Niels Peter Ravnsborg, administrerende direktør i Agrovi.

– Vi har i årevis tydeligt kunne se, hvordan de af vores kunder, der har benyttet sig af handelsfællesskaber altid opnår resultater, der ligger over gennemsnittet. Fordelene er jo helt oplagt, at man sparer tid på både research og prisjagt på den måde.  Virkeligheden for mange af vores kollegaer i branchen, er, at der er alt for lidt tid til selv at tage den tørn. Derfor vælger vi nu at samle ressourcestærke landmænd fra hele landet i et ambitiøst fællesskab, hvor der virkelig er penge at hente for alle parter, fortæller Niels Peter Ravnsborg.

Om man sælger korn eller køber kemi, soja, gødning, el, diesel eller lignende, kan en bedre pris hurtigt blive til mange penge, og det er her gevinsten ved Agrovi Business ligger. En tredjedel af besparelsen dækker provision til Agrovi Business, mens de sidste 2/3 går direkte til kundens bundlinje – således ingen indskud eller pengebinding.

– Nu skal vi på landevejen og have etableret samarbejdet med en række toneangivende danske og internationale leverandører, som vores landbrugskunder i fællesskab skal handle med. Vi er et stærkt team med et stort potentiale i ryggen, så jeg har al tiltro til, at Agrovi Business kommer flyvende fra start. Der vil være rigtig mange af vores landbrugskunder, der hurtigt vil få lidt af en øjenåbner i forhold til, hvor meget, der er at hente i besparelser ved at handle via Agrovi Business, slutter Torben Pedersen.

Fremtidsfuldmagt – hvorfor har jeg brug for det?

Der findes mange fuldmagter, men denne er den eneste lovregulerende. Med en fremtidsfuldmagt kan du være med til at bestemme, hvem der skal varetage dine interesser, hvis du ikke selv kan.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som sættes i kraft ude i fremtiden, hvis du bliver syg, svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Eksempelvis til familie eller venner. Derved sikre du, hvem der som fuldmægtig skal træffe beslutninger og handle på dine vegne.

Hvem kan og hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt?

Alle, der er fyldt 18 år og er fornuftsmæssige kan oprette en fremtidsfuldmagt.

Hos Agrovi Ejendom & Jura kan vi oprette fremtidsfuldmagten for dig. Du underskriver digitalt og herefter vedkendes den hos Notar.

Fremtidsfuldmagten sættes først i kraft, når Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) modtager en ansøgning fra dig eller den, du har givet fuldmagt til. Samtidig skal Familieretshuset se en lægeerklæring om din helbredstilstand for at sikre, at fremtidsfuldmagten først sættes i kraft, når det er nødvendigt.

Skal vi hjælpe dig?

Overvej hvem, der skal varetage dine interesser, hvis du ikke selv kan – og kontakt Agrovis afdeling for Ejendom og Jura for at oprette en fremtidsfuldmagt i dag.

Vi hjælper dig med at forstå indholdet af fremtidsfuldmagten, så du kommer godt igang. Kontakt Camilla Tankmar på telefon 48 22 52 72 og hør nærmere.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0