Regenerativt landbrug kan gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Nu lanceres brandet Agroganic i Danmark.

Dansk landbrug står midt i en historisk krise med kniven for struben. Men hvordan kommer landbruget igennem? Det giver Videnscenteret Agrovi svar på ved at udbrede omlægning til regenerativ dyrkning, der er langt bedre for klimaet, lettere for landmændene, og som bidrager til mangfoldighed for planter og dyr.

Nu samler Agrovi sin indsats for regenerativt landbrug i Danmark og udlandet i brandet Agroganic, der leverer rådgivning til virksomheder.

”Hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug, er regenerativ dyrkning nødt at være med, og det er der heldigvis mange store virksomheder, som har fået øjnene op for. Derfor samler vi nu rådgivning om regenerativt landbrug i Agroganic,” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Han håber på, at regenerative metoder også vil være med, når Grøn Trepart til juni præsenterer udgangspunktet for en CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har Niels Peter Ravnsborg ærgret sig over, at Svarer-rapporten har overset metoderne.

Løser problemer

Boston Consulting Group udgav for nylig en rapport, der estimerer, at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2-udledninger i 2030. Desuden vil en konventionel landmand potentielt få en stigning i fortjeneste på op til 40 procent efter en seksårig omstillingsperiode.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Agrovi og nu Agroganic mener, at regenerativt landbrug er fremtiden, selvom mange endnu ikke har turdet kaste sig over det.

“Behovet for effektive landbrugssystemer er større end nogensinde. Ja, det koster en indsats at lægge om og et andet mindset, men det har så mange fordele, som langt overstiger indsatsen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

FAKTA: Hvad er regenerativt landbrug?
Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt i stor skala.

Niels Peter Ravnsborg mener, at regenerativt landbrug burde være med i Svarer-udvalgets rapport om landbrugets klimapåvirkning.

Klimamonitor bringer i dag Agrovis pressemeddelelse om CO2-potentialet for regenerativt landbrug, der også er i lørdagens Effektivt Landbrug og Landbrugsavisens podcast i fredags (ca. 06:00).

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.

Seniorkonsulent Morten Knudsen skriver om renteudgifter og kursfradrag

De seneste år har været præget af store renteudsving. Renten for bl.a. 30-årige fastforrentede lån er steget fra 0,5% til 5%. Det har givet anledning til omlægning af lån – bl.a. for at skære ned i restgælden. Fortsat store ændringer i obligationsrenterne vil i mange tilfælde gøre det relevant at omlægge lån i de kommende år.

For at opnå den mest favorable omlægning er det vigtigt at være opmærksom på, at der er flere muligheder for omlægning af lån. Valg af metode afhænger af individuelle skatteforhold hos den enkelte låntager og beregningsrente hos den enkelte udbyder af realkreditlån.

Der er typisk 2 måder som anvendes ved omlægning af lån.  En metode hvor en del af omkostningerne opgøres som renteudgift (paristraks) og en anden metode hvor omkostningerne beregnes som kursfradrag (fastkursaftale).

• Ved denne metode udbetaler man det nye lån straks og obligationsejeren modtager først beløbet til indfrielse, når det gamle lån kan indfries til kurs 100. I princippet har man 2 lån således man betaler rente på begge lån indtil tidspunktet, hvor det gamle lån bliver indfriet. Der er fradrag for renteudgiften og derfor vil metoden typisk være bedre for låntager med stort rentefradrag sammenholdt med låntager med lavere rentefradrag.

• Kursen for det nye lån låses fast frem til det tidspunkt, hvor det gamle lån indfries. Der er således et fradrag i kursen, som ikke er fradragsberettiget for obligationslån.

Bemærk, at der som nævnt er forskel i de rentesatser som udbyderne af realkreditlån anvender og derfor er det ikke muligt at give en generel anbefaling af, hvilken metode der er bedst.

Hvis det gamle fastforrentede lån bliver erstattet med et variabelt forrentet lån, vil det ikke være relevant med sikring af kurserne, idet optagelse af et nyt variabelt forrentet lån først skal optages ved udløb eller opkøb af det gamle lån.

Vi anbefaler

Vi råder derfor til at få en beregning af begge metoder ved omlægning af lån. Udbyder af realkreditlån har mulighed for at give dig en beregning, som passer med dine forhold. Det er normalt gratis og som en del af servicen.