Skip to main content

Hvornår har du sidst opdateret dit testamente?

Hvis svaret er “dengang svinene kostede 12 kr. kiloet og naboen stadig hed Poul”, så er det nok tid.

En landbrugsbedrift er ikke bare mursten og marker – det er maskiner, malkekøer, medarbejdere og måske tre børn, hvoraf kun ét gider stå op før kl. 5. Hvis testamentet ikke følger med udviklingen, kan du risikere at efterlade dine kære i en vanskelig situation.

Et opdateret testamente sikrer:

  • At gården bliver på de rigtige hænder
  • At familien undgår unødige konflikter
  • At SKAT ikke bliver den største arving
  • At ingen pludselig opdager, at moster Erna ejer halvdelen af maskinhuset.

Verden ændrer sig. Det gør familien også. Nye ægtefæller, nye børn, nye selskabskonstruktioner – og pludselig er den plan, du lavede for 10 år siden klar til at blive opdateret.

Kort sagt: Du vedligeholder dine maskiner. Du servicerer traktoren. Du tjekker hegnet.
Testamentet fortjener samme opmærksomhed.

Ønsker du afklaring på din situation eller hjælp til, hvordan du kommer videre herfra, kan du kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

Tid til generationsskifte på kendte præmisser

Nu nærmer det sig – den nye vurdering forventes, ifølge Landbrug og Fødevare, udsendt fra sommeren 2026 og det betyder, at man som landmand ikke længere får en fuldkommen vurdering af sin ejendom, men blot en vurdering af grundværdien samt en stuehus-vurdering.

Samtidig ændrer det også ved muligheden for at handle til vurderingen +/- 15%. I stedet skal man, hvis man vil gennemføre et generationsskifte, købe en samlet vurdering af sin ejendom hos Vurderingsstyrelsen og når den foreligger, kan man så handle til denne vurdering +/-20%.

Hvis man vil lave et generationsskifte på kendte vilkår, så er det nu, der skal sættes i værk. Vi kender vurderingen, men skal lave et forarbejde i form af ejendomsavance, sikre tilsagn for finansieringen for den næste generation og have ekspederet den papirmæssige gang i form af overdragelsesaftale, så den er underskrevet inden den nye vurdering bliver udsendt.

Derfor er min anbefaling at man tager fat i enten sin rådgiver eller alternativt vores jurist Camilla Tankmar eller undertegnede – så skal vi nok få sat skred i processen.

Skrevet af: René Johannessen, Ejendoms- & økonomikonsulent

Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Efterafgrøder bliver ofte forbundet med regler og kontrol, men set fra et dyrkningsfagligt perspektiv er de langt mere end et administrativt krav. De er et af de mest effektive værktøjer, vi har til at forbedre jordens sundhed, mindske tab af næringsstoffer og skabe mere stabile udbytter.

Med den nye kvælstofregulering, hvor fokus er flyttet fra tilført mængde til faktisk udledning, er det vigtigere end nogensinde at holde næringsstofferne i marken, hvor de gør gavn. Her spiller efterafgrøder en afgørende rolle.

Hvorfor virker efterafgrøder?

Efterafgrøder fungerer som et aktivt, levende plantedække i perioden mellem hovedafgrøderne. De optager overskydende kvælstof, beskytter jordoverfladen og holder gang i det biologiske liv i jorden gennem efterår og vinter.

Et veludviklet rodsystem binder næringsstoffer i rodzonen og reducerer risikoen for udvaskning. Når efterafgrøden nedbrydes i foråret, frigives næringsstofferne igen og bliver tilgængelige for den næste afgrøde. Samtidig bidrager planterne med organisk materiale, som er fundamentet for en sund og produktiv jord.

Efterafgrøder og kulstof: en investering i jordens struktur

Når efterafgrøder vokser, optager de CO₂ fra atmosfæren og omdanner det til kulstof, som tilføres jorden via rødder og plantemasse. Afhængigt af art, blanding og vækstperiode kan efterafgrøder bidrage med betydelige mængder kulstof pr. hektar pr. sæson.

Over tid kan dette føre til en forbedret jordstruktur, større vandholdeevne og bedre porøsitet. Resultatet er mere robuste marker, som bedre kan håndtere både tørke og kraftig nedbør, hvilket vi kun forventer at se mere af i fremtiden.

Et aktivt mikroliv giver en mere robust jord

Jordens mikroorganismer lever af kulstof, og efterafgrøder er en vigtig kilde til netop dette. Rodudskillelser og nedbrudt plantemateriale giver energi til bakterier, svampe og andre organismer, som er med til at opbygge en stabil jordstruktur og frigive næringsstoffer.

Derfor er efterafgrøder også en central del af regenerativt jordbrug, hvor fokus er på at opbygge jorden frem for at slide den. En levende jord med høj biologisk aktivitet giver bedre rodudvikling, øget infiltration og større modstandskraft mod ekstreme vejrforhold.

Fordele i alle dyrkningssystemer

Uanset om du dyrker konventionelt, med reduceret jordbearbejdning eller økologisk, kan efterafgrøder bidrage positivt:

  • I systemer med reduceret jordbearbejdning hjælper de med ukrudtskontrol og strukturbevarelse
  • I pløjede systemer reducerer de erosion og tab af jordpartikler
  • I økologisk produktion bidrager de med kvælstof og forbedret jordstruktur

Fælles for alle systemer er, at efterafgrøder øger effektiviteten af næringsstofudnyttelsen og beskytter jordens langsigtede frugtbarhed.

Tre råd til bedre etablering og effekt

  1. Tilpas såningen til dit system
    Der findes ikke én optimal metode. Direkte såning, bredspredning eller etablering efter jordbearbejdning kan alle fungere. Det vigtigste er, at metoden passer ind i dine arbejdsgange.
  2. Skab mere diversitet i blandingen
    Flere arter giver forskellige rodtyper og funktioner. Selv en mindre justering i blandingen kan forbedre både næringsstofopsamling og biomasseproduktion. Tilføj for eksempel en art mere til din 90/10-blanding.
  3. Vær forberedt på skiftende forhold
    Høsttidspunkter og vejr kan ændre planerne. Hav derfor et alternativ klar, for eksempel en hurtig etableringsblanding eller en art med kort vækstperiode.

Et redskab – ikke en byrde

Efterafgrøder bør ikke bare være et punkt på tjeklisten. De er et strategisk værktøj, som kan styrke både økonomi, jordens sundhed og bedriftens robusthed over for fremtidens krav.

Når efterafgrøder bruges aktivt og målrettet, bidrager de til bedre kvælstofudnyttelse, øget kulstofopbygning og mere stabile udbytter. Med de nye regler er budskabet klart: Det kan betale sig at holde næringen i marken, og efterafgrøder er et af de stærkeste værktøjer, vi har til netop det.

Læs videre

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø åbner for skovrejsning ved såning

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) tillader nu, at skovrejsning kan etableres ved såning i stedet for traditionel plantning. Det giver lodsejere adgang til en metode, der både er væsentligt billigere og veldokumenteret i praksis.

Såning af skov – herunder eg på agermark – gennemprøvet kulturmetode. Forsøg gennemført siden begyndelsen af 1990’erne i Danmark og Sverige viser, at såning kan give sikker fremspiring, høj plantetæthed og stærk rodudvikling, selv under vanskelige forhold.

Rent praktisk anvendes en let modificeret majssåmaskine, trukket af en landbrugstraktor.

Økonomisk er forskellen markant. Omkostningerne kan reduceres med 40–50 % sammenlignet med plantning. Besparelsen skyldes blandt andet lavere udgifter til plantemateriale, mindre tidsforbrug ved etablering og mulighed for mere rationel drift på større sammenhængende arealer.

Mulighed for høj plantetæthed giver samtidig en stor etableringssikkerhed, da naturlig selektion sikrer robuste og veldannede træer. Erfaringerne viser, at selv efter skader fra frost og vildt har planterne været vitale og i god vækst.

Med SGAVs nye tilladelse er såning et attraktivt alternativ.

Ønsker du at høre mere om såning af skov, og hvordan metoden kan anvendes i praksis, er du velkommen til at kontakte:

Søren Kristian Skau Mikkelsen
Vicedirektør

Direkte: 48 22 52 23 | Mobil: 23 22 51 03  | skm@agrovi.dk

Agrovi holder planteavlsmøde om en ny virkelighed

Det handler om nye regler og værktøjer til fremtiden, når Agrovi inviterer til planteavlsmøde i Roskilde. Viden skal kunne omsættes direkte i marken, lyder det.

Kan man overhovedet drive landbrug i fremtiden? Hvad med kvælstof og efterafgrøder? Og hvordan påvirker treparten fremtidens muligheder?

På Agrovis planteavlsmøde 26. februar i Roskilde bliver der sat fokus på, hvordan man kan tilpasse sig en ny virkelighed og finde løsninger, der sikrer en fortsat høj og stabil produktion.

”Planteavlen står over for markante forandringer i de kommende år. Nye rammer for kvælstof og planteværn stiller større krav til både faglighed, præcision og evnen til at udnytte ressourcerne optimalt, og det er nogle af de ting, vi ser på til mødet,” siger Hans Henrik Fredsted, der er planteavlschef hos Agrovi.

Gennem faglige oplæg og konkrete eksempler får man indsigt i regulering, næringsstofudnyttelse, plantesundhed, planteanalyser og præcisionsværktøjer. Dagen starter med et oplæg om kvælstofregulering, og dernæst kommer det til at handle om at udnytte næringsstoffer bedst muligt.

”Der er mange forandringer på vej, og forhåbningen er at give inspiration og viden, som kan omsættes direkte i markdriften og bidrage til en fremtidssikret planteavl,” siger Hans Henrik Fredsted.

Program

Kan vi overhovedet drive landbrug under den nye kvælstofregulering? v. Martin Søndergård Kudsk

Kvælstofreguleringen, som vi kender den, vendes på hovedet, så der reguleres på udledning frem for input. Dyrkningsfladens retention bliver afgørende for de fremtidige produktionsmuligheder, og kollektive virkemidler skal tages i brug, for at øge retentionen.

Værktøjer til at udnytte vores næringsstoffer (i en ny virkelighed) v. Søren Ilsøe

Der sættes fokus på alternative kilder til næringsstoffer og på, hvordan de tilgængelige næringsstoffer kan udnyttes bedst muligt. Skal vi tænke anderledes i rækkedyrkningen? Kan fosforudnyttelsen øges gennem bladgødskning? Og hvilke muligheder ligger der i biostimulanter? Det er nogle af de emner, der vil blive berørt.

Velnærede planter står stærkere! v. Søren Husted, Professor i plantevidenskab på Københavns Universitet

Kan planters modstandsdygtighed overfor svampe- og insektangreb øges med målrettet gødskning? Som førende forsker inden for planteernæring, vil Søren Husted dykke ned i hvordan vi kan styrke planten til at modstå udefrakommende angreb.

Fra planteanalyse til handling: bedre beslutninger i markdriften v. Emil Elsborg Christensen

I de kommende år vil vi blive udfordret på både planteværn og gødning, og planteanalyser bliver et centralt redskab til at sikre en høj produktion fremadrettet. Der sættes fokus på, hvordan forskellige analyser kan give værdifulde og anvendelige svar, som kan omsættes direkte i markdriften, samt hvornår og hvordan der skal handles for at udnytte analysernes fulde potentiale.

Få succes med efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning – et must under den nye kvælstofregulering v. Lene Mathiasen

Få et klart overblik over de virkemidler, der kan anvendes for at navigere bedst muligt i den nye kvælstofregulering. Efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning er kommet for at blive – spørgsmålet er, om vi udnytter mulighederne optimalt i dag.

Kom i gang med præcision og udnyt det fulde potentiale! v. Andreas Skov Rasmussen

Præcision er – og bliver – kun endnu mere relevant og nødvendig i den fremtid, vi kigger ind i. Hvis du ikke allerede er kommet i gang, er det nu! Udnyt præcisionsordningen og overvej for eksempel, hvordan dyrt fosfor kan udnyttes bedst muligt på din bedrift med graduering.

Dato: 26. februar.

Tidspunkt: 16:00 – 19:00

Pris: Gratis.

Adresse: Sivertsen, Københavnsvej 282, Roskilde, 4000, Denmark

Tilmeld dig her: Planteavlen i en ny virkelighed 

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0