Agrovi er udpeget til Børsen Bæredygtig Case

Skrevet af Amalie d. 5. maj 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Agrovi får udmærkelse for projekt, der sætter landmænds idéer i centrum for innovation i landbruget. Afgørende, hvis udviklingen af landbruget skal accelereres hurtigt, lyder det fra direktør

Agrovi er blevet udpeget som Børsen Bæredygtig Case 2026 for det nationale udviklingsprojekt Landmandsdrevet Innovation, som gennemføres i tæt samarbejde med Teknologisk Institut og en række danske landbrugsrådgivere.

Projektet sætter landmændenes egne erfaringer og idéer i centrum og udvikler løsninger til fremtidens bæredygtige landbrug gennem praktiske forsøg direkte i marken.

Landmandsdrevet Innovation er støttet af Novo Nordisk Fonden og organiseret som et landsdækkende innovationsnetværk, hvor landmænd, rådgivere og forskere sammen udvikler og tester nye metoder til mere bæredygtig planteproduktion.

Hos Agrovi er udnævnelsen et vigtigt skulderklap til arbejdet med innovation i landbruget.

“Det er en flot anerkendelse. Projektet viser, hvad der sker, når landmænds erfaringer bliver sat i centrum og omsat til konkrete løsninger. Området får mere opmærksomhed, og det skal der være mere af, hvis udviklingen skal accelereres,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi blev i 2025 Børsen Bæredygtig Case for arbejdet med regenerativt landbrug.

Landmændenes faglighed i centrum

Projektet samler landmænd fra hele landet i regionale i grupper, hvor de deler viden, idéer og nye løsninger.

Over 160 landmænd har foreløbig tilmeldt sig, og formålet er at skabe en platform, hvor landmænds praksisnære idéer hurtigt kan afprøves og komme hele landbruget til gavn – til fordel for miljø, natur og økonomi.

Samarbejde mellem praksis og forskning

Eva-Marie Lange, der er projektleder hos Teknologisk Institut, fremhæver, at projektets styrke ligger i samspillet mellem praktisk erfaring og faglig udvikling.

“Landmandsdrevet Innovation handler om at bringe landmændenes idéer i spil og kombinere dem med faglig viden og afprøvning. Når vi arbejder tæt sammen med rådgivere og landmænd i hele landet, kan vi accelerere udviklingen af løsninger, der både gavner klima, natur og produktion,” siger Eva-Marie Lange.

Om Agrovi

Agrovi er en dansk rådgivningsvirksomhed med fokus på planteavl, økonomisk rådgivning og bæredygtig udvikling i landbruget. Virksomheden arbejder målrettet med innovation, regenerative dyrkningssystemer og grøn omstilling i samarbejde med landmænd over hele landet. Agrovi blev i 2025 udpeget til Børsen Bæredygtig for arbejdet med regenerativt landbrug.

Om Teknologisk Institut:
Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Læs mere på landmandsdrevet.dk

Bladanalyse afslører kritisk magnesium-mangel i raps

Skrevet af Anja Woelders d. 30. april 2026. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Bladanalyse afslører kritisk magnesium-mangel i raps

De første bladanalyser fra vores nye initiativ, ProMark, er nu i hus hos landmand og konsulent Søren Ilsøe. Søren tog prøver fra to af sine rapsmarker den 20. april, og resultaterne giver et tydeligt billede af, hvorfor bladanalyser er afgørende i moderne planteavl.

Den mest markante konklusion: magnesiumindholdet var kritisk lavt i begge marker.

En skjult mangel der koster udbytte

Det interessante – og udfordrende – ved magnesium er, at mangel ofte ikke er synlig i marken. Planterne kan se fine ud, selvom de reelt er underforsynede. Og det var præcis det, Søren oplevede med disse første prøver.

Magnesium er et nøgleelement i fotosyntesen og dermed direkte koblet til plantens energiproduktion og udbytte. Når niveauet er kritisk lavt, kan det derfor i sidste ende føre til et lavere udbytte.

Manglen kom især som en overraskelse fordi Søren var opmærksom på den mulige mangel, og derfor allerede havde kørt to gange med bittersalt (magnesiumsulfat/MgSO4) for at tilføre magnesium. Men resultaterne viser, at det ikke har været nok.

Udover magnesium viste resultaterne lavt indhold af flere andre mikronæringsstoffer. Kobber lå også meget lavt mens mangan og zink var lave uden at være kritiske. Samtidig blev der kigget på balancen mellem svovl og kalium, der også viste sig, at være lidt ude af trit.

Den gode nyhed er, at på grund af bladanalyserne kan vi nå at gøre noget ved det. Der er stadig mulighed for at rette op på manglen.

Hurtig handling i marken

På baggrund af analyserne har Søren justeret sin gødningsplan:

Magnesium tilføres som bittersalt hurtigst muligt (ca. 8 kg/ha)
Kobber, mangan og zink tilføres i samme kørsel som Gramitrel fra Yara, der indeholder alle tre stoffer, og som prismæssigt er en fin løsning.
I forhold til svovlubalancen regner Søren med, at når han senere bladgøder med epso Microtop, der indeholder ca 6% svovl, at det er nok til, at balancen genfinder sig.

Løsningen bliver en kombination af mikronæringsstoffer, hvor både effekt og økonomi er tænkt ind.

Stærke data – ens resultater på tværs af laboratorier

En anden meget spændende konklusion fra analyserne er, at de to forskellige laboratorier, der begge analyserede prøverne, gav resultater der var nærmest identiske ned på decimalen. Det giver os en rigtig god indikation for, at vi kan have tillid til de data, vi står med.

Hvad nu?

De næste dage bliver afgørende for opfølgning. Nye prøver afhænger af vejrforholdene. Især nedbør, som har betydning for optagelsen.

Samtidig er flere analyser på vej:

Stay tuned – vi følger op, når resultaterne fra hvede og rug tikker ind.

Hvis du også er nysgerrig på, om dine marker lige nu står med skjulte mangler, kan du kontakte os for at komme i gang bladanalyser.

Læs videre

Grøn Trepart: Hvem kan jeg kontakte?

Skrevet af Amalie d. 23. april 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Bliv klogere på, hvad Grøn Trepart betyder for dit område – og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål.

Vi inviterer til informationsmøde for at give et overblik over Grøn Trepart, omlægningsplanerne og den nye kvælstofregulering i dit område.

Der vil være oplæg fra eksperter samt rig mulighed for efterfølgende at stille konkrete spørgsmål om din egen situation.

Tilmelding foregår på hjemmesiden, hvor du kan tilmelde dig netop det vandopland, dine marker er en del af.

Møderne varer to timer og koster 160 kr. ekskl. moms. Der vil blive serveret både kaffe og kage.

Læs mere og tilmeld dig lige her: Informationsmøder om Grøn Trepart | Agrovi

Hvem kan jeg kontakte?

Udtagningskonsulenter | Kirsten Marie Risbjerg og Camilla Holm Fritzen
Skov/natur | Søren Kristian Skau Mikkelsen og Henrik Helweg-Larsen
Økonomi udtagningskonsulenter | Carsten Jakobsen og René Johannessen
Generel økonomi | Signe Vang Jeppesen, Christoffer Munk Banke og Bente Poulsen
Planteavl | Kontakt planteavlskontoret eller din konsulent
Jura | Camilla Tankmar

Hovednummer | 48 22 52 00

I styregruppe med Frej: Partnerskab for regenerativt landbrug

Skrevet af Amalie d. 7. april 2026. Uploaded i Forside, Viden.

Vidste du, at Tænketanken Frej har etableret et nyt Partnerskab for regenerativt landbrug, der har som ambition at samle hele fødevareværdikæden fra landmænd til store fødevarevirksomheder?

Partnerskabet blev lanceret for at accelerere udviklingen af regenerativt landbrug i Danmark og skabe fælles retning, handling og efterspørgsel. Vi er stolte af at være en del af styregruppen sammen med stærke aktører som Forenet Kredit, Yara og Nestlé.

Et partnerskab, der samler hele værdikæden

Noget af det, vi synes gør partnerskabet særligt stærkt, er netop fokus på hele værdikæden. Regenerativt landbrug kan ikke skaleres alene gennem landmændenes indsats. Det kræver, at både aftagere, industri og politik bevæger sig i samme retning.

Vi har allerede set, hvad der kan lade sig gøre, når efterspørgslen er der. Med afsætning af regenerativ maltbyg til Carlsberg er der taget et vigtigt skridt. Men hvis regenerativt landbrug virkelig skal rykke i Danmark, har vi brug for flere fødevarevirksomheder, der vil aftage regenerativt dyrkede råvarer. Landbruget er ekstremt tilpasningsdygtigt, når bare der er økonomi og marked for det.

Fra viden til handling

Frej har med partnerskabet taget et vigtigt initiativ. Inspireret af erfaringerne fra Frejs tidligere partnerskaber samler dette initiativ forskning, landmænd, industri og beslutningstagere om fælles målsætninger.

Formålet er at sikre, at regenerativt landbrug ikke forbliver fragmenterede enkeltinitiativer, men bliver en central del af dansk landbrugspraksis og -politik. Det sker gennem videndeling, dialog, og konkrete handlinger.

Styregruppen: en kritisk vagthund

Regenerativt landbrug er i hastig udvikling, og definitionerne varierer. Derfor spiller styregruppen en afgørende rolle. Her er både forskere, landmænd, store industrivirksomheder, innovative producenter og NGO’er repræsenteret.

Styregruppen skal fungere som en kritisk og vidensbaseret vagthund, der sikrer, at regenerativt landbrug ikke blot bliver et buzzword, men en reel løsning på landbrugets klima-, natur- og biodiversitetsudfordringer, og at Danmark ikke bare følger med, men er med til at sætte standarden.

Kom med, især landmænd!

Partnerskabet er åbent for flere aktører, og vi vil især opfordre landmænd til at engagere sig. Der er spændende aktiviteter på vej:

Juni: Felttur om resiliens, hvor vi vil vi vise, hvor robust et regenerativt dyrkningssystem er i praksis, og demonstrere, hvad der sker med jorden, når man dyrker efter regenerative principper.

Sammen kan vi skalere regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er ikke bare en niche. Det er en reel mulighed for, at det konventionelle landbrug kan omstille sig i en mere bæredygtig retning. Men det kræver, at hele værdikæden trækker sammen.

Partnerskabet for regenerativt landbrug er et vigtigt skridt, og vi glæder os til at være med til at omsætte ambitioner til handling.

Blomsterstriber med flere arter giver flere nyttedyr

Skrevet af Amalie d. 30. marts 2026. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Viden.

Hvis du gør dig umagen at anlægge blomsterstriber, men kun sår én blomsterart, kan du lige så godt lade være. Det viser i hvert fald resultaterne fra et nyt studie foretaget af Københavns Universitet. Studiet samlede resultaterne fra en lang række markforsøg, der undersøgte, om der var en sammenhæng mellem antallet af blomsterarter og arter af nyttedyr. Konklusionen fra undersøgelsen var ganske klar:

Jo flere arter der er i blomsterstriben, jo flere nyttedyr får du i marken.

Flere arter giver flere nyttedyr

Blomsterstriber i marken er et værktøj, vi kan tage i brug, for at øge biodiversiteten på markfladen men også til at styrke den biologiske skadedyrsbekæmpelse. Effekten afhænger dog i høj grad af, hvilke arter, du vælger at så.

Blomsterstriber fungerer som levested for nyttedyr som rovinsekter og snyltehvepse, der kan være med til at holde skadedyr nede i marken. De tilbyder føde i form af pollen og nektar, skjul og alternative byttedyr.

Undersøgelsen viser dog, at ikke alle blomsterstriber har samme effekt.

Blomsterstriber med mere end to arter øger generelt forekomsten af nyttedyr med ca. 51 %
Effekten stiger yderligere med ca. 3,5 % for hver ekstra art i blandingen
Artsrige blandinger kan øge forekomsten af nyttedyr med op til 70 %

Til gengæld viser studiet også, at blomsterstriber med kun én art ikke har nogen sikker effekt.

Forklaringen er ret enkel: Flere arter giver en længere blomstringsperiode, flere fødekilder og et mere varieret levested, og det tiltrækker flere forskellige nyttedyr.

Hvorfor er det relevant i marken?

I moderne landbrug er markerne ofte ensartede, og jorden bearbejdes hyppigt. Samtidig er brugen af pesticider blevet mere reguleret.

Det betyder, at:

Levesteder for nyttedyr er reduceret
Den naturlige regulering af skadedyr er svækket
Risikoen for skadedyrsudbrud kan stige

Her kan blomsterstriber være en del af løsningen. De fungerer som “baser” for nyttedyr, som kan bevæge sig ind i marken og bidrage til at holde skadedyr nede.

Sådan får du mest ud af dine blomsterstriber

Hvis blomsterstriberne skal gøre en reel forskel i marken, er der nogle ting, der er værd at have fokus på:

Vælg en blanding, ikke én art

Hvis man kun sår én enkelt art, viser studiet, at det har samme effekt, som hvis man ikke anlægger en blomsterstribe. Vælg derfor en blanding, gerne med mange arter, hvis du vælger at lave blomsterstriber.

Gå efter blomstring hele sæsonen

Det er en fordel at sammensætte blandingen, så der er blomstring over en lang periode – fra tidligt forår til sensommer – så nyttedyrene har adgang til føde gennem hele sæsonen

Brug overvejende hjemmehørende og gerne flerårige arter

Det er en god idé at inkludere flerårige og gerne hjemmehørende arter, som skaber mere stabile levesteder og giver mulighed for overvintring, så der kan opbygges en fast bestand af nyttedyr over tid.

Eksempler på arter, som blandinger kunne indeholde:

Vild gulerod
Røllike
Kællingetand
Rødkløver
Cikorie
Slangehoved

Et værktøj, ikke en mirakelløsning

Det er vigtigt at understrege, at blomsterstriber ikke nødvendigvis reducerer skadedyr direkte i alle tilfælde. Effekten på selve skadedyrsniveauet kan variere.

Men de skaber bedre betingelser for nyttedyrene, og dermed et mere robust dyrkningssystem på længere sigt.

Vi tester blomsterstriber i praksis

I denne sæson etablerer vi en blomsterstribe langs vores Living Lab-mark, der er en del af vores samarbejdsprojekt med Nestlé, hvor vi undersøger effekterne af forskellige værktøjer inden for regenerativt landbrug.

I projektet er målet med blomsterstriben at øge biodiversiteten i forsøgsmarken. Samtidig følger vi udviklingen i nyttedyr, samspillet med afgrøden, og gør os praktiske erfaringer med etablering og drift af blomsterstriber i denne type landbrug.

Du kan læse mere om projektet og hvad vi lærte sidste år HER og hvad planerne er i år HER.

Kort sagt

Blomsterstriber kan styrke nyttedyr i marken
Effekten afhænger af artsrigdom. Jo flere arter, jo bedre effekt
Blandinger med mindst 2 arter, og gerne flere, giver markant bedre resultater
Flerårige og varierede blandinger giver de bedste betingelser

Blomsterstriber er dermed ikke bare “noget for naturen” – men et konkret værktøj, der kan bidrage til et mere robust og bæredygtigt planteværn.