Forfatter: Marie Nydal

Når Agrovi siger ’I Love You’: Rådgiverne rykker ud på marken

Skrevet af Marie Nydal d. 24. august 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Midt i høsten rykker Agrovi ud med kolde hyldeblomstdrikke og tid til en uformel snak. Målet er at komme tættere på – og opdage behov, landmanden måske ikke selv ser i hverdagen

Høsten er årets travleste tid for mange landmænd. Mejetærskeren kører, kornvognene pendler mellem mark og gård, og beslutningerne skal træffes hurtigt. Midt i det hele dukker en Agrovi-rådgiver op med en drikkedunk og en kold hyldeblomstdrik.

Det er ikke et kundebesøg eller salgsmøde. Det er et I Love You-besøg.

For Agrovi handler initiativet om noget så enkelt som at være til stede, når kunderne har allermest at se til.

På en varm augustdag står driftsøkonom Jakob Hyldegård Grimsehl derfor ikke på kontoret med computeren foran sig. Han står ved kanten af en kornmark, hvor en mejetærsker arbejder sig gennem afgrøden.

Motoren brummer, halmen lægger sig i striber efter maskinen, og støvet hænger et øjeblik i luften.

Jakob Hyldegård Grimsehl rækker en Agrovi-drikkedunk frem.

“Det handler egentlig bare om at komme ud og sige hej. Vi vil gerne vise kunderne, at vi interesserer os for dem og for det, de går og laver – ikke kun når de sidder på kontoret og har brug for rådgivning,” siger han.

En af dem, der har haft besøg ved mejetærskeren, er 54-årige Tim Klonaris fra Urtebækgaard.

”Jeg blev jo lidt overrasket her midt i arbejdet,” siger han.

”Normalt taler vi altid i tal, men det er dejligt, at de vil komme ud og se mig på min hjemmebane. Det føles som en anerkendelse,” fortæller Tim Klonaris.

For ham gav besøget lejlighed at overveje, om han nu skal gøre mere brug af præcisionsteknik, så de nåede langt omkring, fortæller han.

”Det er fedt, at de vil komme herud på besøg, for det giver en mulighed for at tænke hele vejen rundt om, hvilke muligheder, der er på gården,” siger landmanden.

Billede: Jakob Hyldegaard Grimsehl står sammen med landmand, Tim Klonaris.

En hilsen midt i høsten

I Love You-besøgene er et nyt initiativ hos Agrovi, hvor medarbejdere besøger kunderne under høsten. Besøgene foregår typisk ved mejetærskeren eller kornvognen.

En kold hyldeblomstdrik er den lille hilsen. Men bag den ligger en tanke. Agrovi vil omsætte ordene nærhed, tilgængelighed og nærvær til noget, kunderne kan mærke i praksis.

“Vi har mange kunder, som vi taler med på telefonen eller møder på kontoret. Men der er altså noget andet ved at stå ude på marken sammen med dem. Man får en fornemmelse af deres hverdag og af, hvad der fylder lige nu,” siger Jakob Hyldegaard.

Mens maskinerne kører, kan man høre, hvad landmanden selv er optaget af. Og man kan få en snak om de ting, der måske ikke nødvendigvis bliver sagt, når dagsordenen på et rådgivningsmøde allerede er lagt.

Det, man ikke altid spørger om

For Jakob Hyldegaard er det uformelle møde også en mulighed for at opdage behov, som ikke nødvendigvis er formuleret.

“Når man står midt i det hele, kommer der nogle gange ting frem, som man ikke havde tænkt på at ringe til sin rådgiver om. Det kan være noget økonomisk, noget med driften eller måske bare en udfordring, som fylder i hverdagen,” siger han.

Det giver mulighed for at følge op, når høsten er kommet på afstand, og hverdagen igen bliver lidt mindre hektisk.

“Vi kommer først og fremmest for at vise, at vi er der. Men hvis vi samtidig kan få øje på noget, hvor vi faktisk kan hjælpe kunden, så er det jo rigtig værdifuldt,” siger Jakob Hyldegaard.

Rådgivning med støv på støvlerne

Det er måske også det, der gør I Love You-besøgene anderledes end traditionel rådgivning. Her er ingen PowerPoint-præsentation, ingen mødeindkaldelse og ingen fast agenda. Der er en mark, en mejetærsker og en kort pause i høsten.

“Jeg synes, det er en rigtig god måde at komme tættere på kunderne på. Vi rådgiver om økonomi, men økonomi hænger jo sammen med hele driften. Derfor er det også vigtigt at forstå den virkelighed, som tallene kommer fra,” siger Jakob Hyldegaard.

For Agrovi er håbet, at besøgene både styrker relationen til kunderne og giver rådgiverne et bedre grundlag for den rådgivning, der følger efter høsten.

Nogle gange behøver en god kunderelation ikke være mere kompliceret end at dukke op og sige: I love you.

Seniorpræmie – også en mulighed for selvstændige

Skrevet af Marie Nydal d. 18. august 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Fortsætter du som selvstændig med at arbejde, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du have ret til en skattefri seniorpræmie.

I 2026 udgør seniorpræmien:

56.327 kr. for arbejde i det første år efter folkepensionsalderen.
33.517 kr. for arbejde i det andet år.

For at opnå seniorpræmien skal du have arbejdet mindst 1.560 timer i den relevante optjeningsperiode. Det svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen.

Sådan opgøres timerne for selvstændige

For selvstændige er det ikke nødvendigvis de faktiske arbejdstimer, der anvendes. Udbetaling Danmark tager udgangspunkt i det skattemæssige overskud fra virksomheden før renter og andre finansielle poster.

I 2026 omregnes overskuddet til timer med en sats på 148,98 kr. pr. time. Overskuddet kan først medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen.

Det betyder eksempelvis, at et skattemæssigt overskud på 232.408 kr. svarer til 1.560 timer efter omregningen.

Husk – du skal selv søge

Det er særligt vigtigt for selvstændige at være opmærksomme på, at seniorpræmien ikke udbetales automatisk.

Er du selvstændig, skal du selv søge om seniorpræmien på borger.dk. Du kan først søge, når der er gået ét år, efter du har nået folkepensionsalderen, fordi årsopgørelsen skal være klar, før Udbetaling Danmark kan beregne timerne.

Udbetaling Danmark oplyser, at seniorpræmien for selvstændige normalt udbetales i december eller januar, efter årsopgørelsen foreligger.

Vigtigst af alt: Husk selv at søge.

Sådan søger du:

Gå ind på Borger.dk og søg efter “Seniorpræmie”.
Klik på selvbetjeningslinket “Søg seniorpræmie”.
Log ind med dit MitID.
Udfyld skemaet.

Vil du vide mere?

Jesper Jensen

Økonomi og ES-konsulent Skat, dagpenge, efterløn, pension 2942 1819 jej@agrovi.dk

jesper jensen
Økonomi og es-konsulent
2942 1819

jej@agrovi.dk
skat, dagpenge, efterløn, pension

fortsætter du som selvstændig med at arbejde, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du have ret til en skattefri seniorpræmie.

i 2026 udgør seniorpræmien:

56.327 kr. for arbejde i det første år efter folkepensionsalderen.
33.517 kr. for arbejde i det andet år.

for at opnå seniorpræmien skal du have arbejdet mindst 1.560 timer i den relevante optjeningsperiode. det svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen.

sådan opgøres timerne for selvstændige

for selvstændige er det ikke nødvendigvis de faktiske arbejdstimer, der anvendes. udbetaling danmark tager udgangspunkt i det skattemæssige overskud fra virksomheden før renter og andre finansielle poster.

i 2026 omregnes overskuddet til timer med en sats på 148,98 kr. pr. time. overskuddet kan først medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen.

det betyder eksempelvis, at et skattemæssigt overskud på 232.408 kr. svarer til 1.560 timer efter omregningen.

husk – du skal selv søge

det er særligt vigtigt for selvstændige at være opmærksomme på, at seniorpræmien ikke udbetales automatisk.

er du selvstændig, skal du selv søge om seniorpræmien på borger.dk. du kan først søge, når der er gået ét år, efter du har nået folkepensionsalderen, fordi årsopgørelsen skal være klar, før udbetaling danmark kan beregne timerne.

udbetaling danmark oplyser, at seniorpræmien for selvstændige normalt udbetales i december eller januar, efter årsopgørelsen foreligger.

vigtigst af alt: husk selv at søge.

sådan søger du:

gå ind på borger.dk og søg efter “seniorpræmie”.
klik på selvbetjeningslinket “søg seniorpræmie”.
log ind med dit mitid.
udfyld skemaet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5965"]

5965
https://www.agrovi.dk/contact/jesper-jensen/

Læs videre

Alt for mange havner i klemme, når de skal købe hus på landet

Skrevet af Marie Nydal d. 9. juli 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. Mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

For mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. Tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. Men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”Det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer Camilla Tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos Agrovi.

Hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”Vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. Køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

Flere regler end mange forventer

Hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. Det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

For købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”Mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. Men det er langt fra den eneste faldgrube. Der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger Camilla Tankmar.

Ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

Ikke et almindeligt hus

Et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til Agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

Familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. De var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

Ifølge Camilla Tankmar møder Agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”Når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. De troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller Camilla Tankmar.

5 faldgruber ved køb af hus på landet

Landbrugspligt Mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. Fx i forhold til naturbeskyttelse.
Skjulte myndighedskrav Der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
Uafklarede forhold om jord og bygninger Jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
Uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
Manglende specialrådgivning Et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. Derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver, Virksomhedsadvokat Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 4822 5272 2830 7533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver, virksomhedsadvokat
4822 5272
2830 7533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

idyllen og roen på landet kan blive erstattet af kaos og frustration, hvis man er uheldig og ikke får den nødvendige hjælp. mange undervurderer opgaven eller mangler den nødvendige viden, lyder det fra rådgiver.

for mange er det en livslang drøm, der går i opfyldelse, når nøglerne til en landbrugsejendom endelig skifter hænder. tanken om at vågne til fuglefløjt, dyrke sine egne grøntsager og leve tæt på naturen tiltaler stadig flere danskere. men bag idyllen gemmer sig ofte en kompleks virkelighed, som nogle købere først opdager, når handlen er underskrevet.

”det er ikke bare et almindeligt huskøb – det er en helt anden verden med både landbrugslovgivning, miljøregler og en virksomhedsdimension med skatteforhold, som mange først opdager sent,” forklarer camilla tankmar, der er advokat og ejendomsrådgiver hos agrovi.

hun oplever, at flere nye landbrugsejere bliver fanget i uheldige situationer, fordi de ikke er opmærksomme, og det kan ende med både økonomiske og menneskelige konsekvenser.

”vi ser desværre, at mange undervurderer opgaven. køberne overser vigtige forbehold omkring lovliggørelse af bygninger, kontakt til myndigheder og korrekt tinglysning,” siger hun.

flere regler end mange forventer

hvor et traditionelt parcelhuskøb ofte er forholdsvis enkelt, kan en landejendom være underlagt en lang række særlige regler. det gælder blandt andet landbrugspligt, miljøforhold, fredninger, driftskrav og restriktioner på anvendelsen af jord og bygninger.

for købere uden erfaring med landbrug kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af disse forhold.

”mange fokuserer naturligt nok på økonomien og finansieringen af købet. men det er langt fra den eneste faldgrube. der kan være forhold omkring jordtilliggender, bygningernes lovlige anvendelse, miljøkrav eller fremtidige udviklingsmuligheder, som har stor betydning for ejendommens værdi og restriktioner i forhold til at kunne udleve drømmen på landet,” siger camilla tankmar.

ifølge hende er det særligt vigtigt at undersøge, hvilke rettigheder og begrænsninger der følger med ejendommen, inden købsaftalen underskrives.

ikke et almindeligt hus

et konkret eksempel er en familie, der henvendte sig til agrovi efter at have købt en mindre landejendom.

familien havde forelsket sig i de naturskønne omgivelser og opfattede ejendommen som et almindeligt hus på landet. de var ikke opmærksomme på, at der ikke gælder fortrydelsesret ved landejendomme, og i øvrigt var der ikke rådgiver- eller bankforbehold i købsaftalen.

ifølge camilla tankmar møder agrovi jævnligt købere, der først efter overtagelsen opdager forhold, som kunne have været afdækket inden købet.

”når vi taler med købere, der har haft en dårlig oplevelse, handler det sjældent kun om økonomi. de troede, at de frit kunne bruge jorden, som de ønskede. men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. pludselig stod de med krav til drift, miljøgodkendelser og regler for, hvordan bygningerne måtte anvendes,” fortæller camilla tankmar.

5 faldgruber ved køb af hus på landet

landbrugspligt mange landejendomme er underlagt regler, som kan begrænse, hvordan ejendommen og jorden må anvendes. fx i forhold til naturbeskyttelse.
skjulte myndighedskrav der kan være krav om miljøgodkendelser, vedligeholdelse eller drift, som nye ejere ikke kender til på forhånd.
uafklarede forhold om jord og bygninger jordtilliggender, servitutter og bygningernes lovlige anvendelse bør undersøges grundigt inden køb.
uforudsete udgifter Ældre stalde, udbygninger og tekniske installationer kan medføre betydelige ekstraomkostninger efter overtagelsen på grund af vedligehold og lovliggørelse.
manglende specialrådgivning et køb af landejendom er ofte mere komplekst end et almindeligt boligkøb. derfor kan det være dyrt at undvære rådgivere med erfaring inden for landbrug og landejendomme.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

Læs videre

Ny jurist i Agrovi

Skrevet af Marie Nydal d. 9. juli 2026. Uploaded i Nyheder.

Fra sprøjteforbud og erstatningssager til entrepriseret og nye erhverv i det åbne land. Agrovis nye jurist Emilie Valsø Fisker ser store muligheder for at styrke den juridiske rådgivning til landmændene

Som barn drømte Emilie Valsø Fisker om at blive politibetjent. Ikke på grund af uniformen eller blå blink, men fordi hun havde en stærk retfærdighedssans og et ønske om at hjælpe mennesker.

I dag er hun 33 år, uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, mor til to børn på tre og fem år og netop tiltrådt som jurist hos Agrovi.

”Jeg har altid været optaget af retfærdighed og af, at mennesker bliver mødt ordentligt. Det var egentlig derfor, jeg overvejede politiet. Senere fandt jeg ud af, at juraen gav mig mulighed for at hjælpe mennesker på en anden måde,” siger hun.

For Emilie er jura ikke først og fremmest paragraffer og lovtekster.

”Mennesket har altid været centrum for mig. Det er det, der motiverer mig i mit arbejde. Bag enhver sag står der et menneske eller en familie, som har brug for hjælp i den situation, de står i,” fortæller hun.

Tilbage til rødderne

Selvom landbruget er nyt som fagområde, er livet på landet ikke fremmed for hende. Hun boede som barn i flere år på landet og bor i dag i Allerød med sin mand og deres to børn på fire og fem år.

”Jeg kommer selv fra landet og har altid haft en tilknytning til de værdier og det fællesskab, der findes uden for de store byer. Derfor tiltaler det mig også at arbejde med mennesker i landbruget, fordi man møder mange forskellige livshistorier og situationer,” siger Emilie Valsø Fisker.

Inden skiftet til Agrovi har hun arbejdet på flere advokatkontorer, blandt andet som advokat og advokatfuldmægtig, og senest som juridisk rådgiver hos NIRAS. Den erfaring tager hun nu med ind i rådgivningen af landmænd.

Ser nye muligheder i landbrugsjuraen

Selvom hun er ny i landbrugets verden, ser hun flere områder, hvor hendes juridiske erfaring kan skabe værdi. Blandt andet i forhold til byggeri (entrepriseret), kontrakter, myndighedsbehandling og erstatningsret.

”Der kommer flere situationer, hvor landmænd kan få brug for rådgivning om erstatningsspørgsmål. Det kan eksempelvis være i forbindelse med nye restriktioner eller ændringer i anvendelsen af arealer. Hvis der opstår situationer, hvor den enkelte lodsejer bliver påvirket af nye regler eller forbud, er det vigtigt at få vurderet sine rettigheder,” siger hun.

Juristen peger særligt på diskussionen om sprøjteforbud, hvor der kan opstå spørgsmål om kompensation og erstatning.

”Her tror jeg, at min erfaring kan komme i spil og hjælpe den enkelte landmand med at få overblik over mulighederne,” siger hun.

Byggeri og nye anvendelser af landbrugets arealer

Et andet område, hvor Emilie Valsø Fisker ser et voksende behov for juridisk rådgivning, er ejendomsret og byggeret.

“Jeg har arbejdet meget med fast ejendom og entrepriseret gennem min karriere. Det handler om alt fra kontrakter og rettigheder til selve den juridiske proces omkring byggeri,” fortæller hun.

Juristen forventer, at netop dette område kommer til at fylde mere i landbruget de kommende år.

”Vi ser allerede nu, at arealer og ejendomme bliver anvendt på nye måder, herunder at restriktioner på området skærpes. Der kommer nye erhverv og nye aktiviteter i det åbne land, og det skaber behov for juridisk rådgivning,” siger hun.

Det handler om mennesker

Udviklingen har været i gang længe, men ifølge Emilie Valsø Fisker kan de politiske ambitioner om omstilling af arealanvendelsen være med til at accelerere forandringerne hurtigt, også i forhold til landbugsjura og behovet for rådgivning.

”Nogle steder skal arealer bruges anderledes end tidligere. Det kan skabe nye muligheder, men det kræver også, at man har styr på de juridiske rammer,” siger hun.

Selvom lovgivning, rettigheder og kontrakter fylder meget i hverdagen, vender hun hele tiden tilbage til det, der oprindeligt fik hende ind på juraens vej.

”Jeg kan godt lide at arbejde med rigtige mennesker og rigtige problemstillinger. Ingen sager er ens, fordi ingen mennesker er ens,” siger Emilie Valsø Fisker og fortsætter.

”Mine styrker ligger i, at jeg interesserer mig for den enkelte og for at finde løsninger, der giver mening i den konkrete situation. For mig handler god rådgivning om at møde mennesker dér, hvor de er,” fortæller hun.

Fakta: Om Emilie Valsø Fisker

Cand.jur. fra Københavns Universitet
Advokatuddannet, 2023
Tidligere juridisk rådgiver hos NIRAS
Tidligere advokat og advokatfuldmægtig hos Sønder Ljørring Advokatfirma
Tidligere advokatfuldmægtig hos Skovgaard Alsig Advokater
Arbejder med blandt andet byggeri (entrepriseret), fast ejendom, erstatningsret, erhvervslejeret, kontrakter og juridisk rådgivning til landbruget hos Agrovi.

Vil du vide mere?

Emilie Valsø Fisker

Jurist 4822 5262 2322 5112 evf@agrovi.dk

emilie valsø fisker
jurist
4822 5262
2322 5112
evf@agrovi.dk

fra sprøjteforbud og erstatningssager til entrepriseret og nye erhverv i det åbne land. agrovis nye jurist emilie valsø fisker ser store muligheder for at styrke den juridiske rådgivning til landmændene

som barn drømte emilie valsø fisker om at blive politibetjent. ikke på grund af uniformen eller blå blink, men fordi hun havde en stærk retfærdighedssans og et ønske om at hjælpe mennesker.

i dag er hun 33 år, uddannet cand.jur. fra københavns universitet, mor til to børn på tre og fem år og netop tiltrådt som jurist hos agrovi.

”jeg har altid været optaget af retfærdighed og af, at mennesker bliver mødt ordentligt. det var egentlig derfor, jeg overvejede politiet. senere fandt jeg ud af, at juraen gav mig mulighed for at hjælpe mennesker på en anden måde,” siger hun.

for emilie er jura ikke først og fremmest paragraffer og lovtekster.

”mennesket har altid været centrum for mig. det er det, der motiverer mig i mit arbejde. bag enhver sag står der et menneske eller en familie, som har brug for hjælp i den situation, de står i,” fortæller hun.

tilbage til rødderne

selvom landbruget er nyt som fagområde, er livet på landet ikke fremmed for hende. hun boede som barn i flere år på landet og bor i dag i allerød med sin mand og deres to børn på fire og fem år.

”jeg kommer selv fra landet og har altid haft en tilknytning til de værdier og det fællesskab, der findes uden for de store byer. derfor tiltaler det mig også at arbejde med mennesker i landbruget, fordi man møder mange forskellige livshistorier og situationer,” siger emilie valsø fisker.

inden skiftet til agrovi har hun arbejdet på flere advokatkontorer, blandt andet som advokat og advokatfuldmægtig, og senest som juridisk rådgiver hos niras. den erfaring tager hun nu med ind i rådgivningen af landmænd.

ser nye muligheder i landbrugsjuraen

selvom hun er ny i landbrugets verden, ser hun flere områder, hvor hendes juridiske erfaring kan skabe værdi. blandt andet i forhold til byggeri (entrepriseret), kontrakter, myndighedsbehandling og erstatningsret.

”der kommer flere situationer, hvor landmænd kan få brug for rådgivning om erstatningsspørgsmål. det kan eksempelvis være i forbindelse med nye restriktioner eller ændringer i anvendelsen af arealer. hvis der opstår situationer, hvor den enkelte lodsejer bliver påvirket af nye regler eller forbud, er det vigtigt at få vurderet sine rettigheder,” siger hun.

juristen peger særligt på diskussionen om sprøjteforbud, hvor der kan opstå spørgsmål om kompensation og erstatning.

”her tror jeg, at min erfaring kan komme i spil og hjælpe den enkelte landmand med at få overblik over mulighederne,” siger hun.

byggeri og nye anvendelser af landbrugets arealer

et andet område, hvor emilie valsø fisker ser et voksende behov for juridisk rådgivning, er ejendomsret og byggeret.

“jeg har arbejdet meget med fast ejendom og entrepriseret gennem min karriere. det handler om alt fra kontrakter og rettigheder til selve den juridiske proces omkring byggeri,” fortæller hun.

juristen forventer, at netop dette område kommer til at fylde mere i landbruget de kommende år.

”vi ser allerede nu, at arealer og ejendomme bliver anvendt på nye måder, herunder at restriktioner på området skærpes. der kommer nye erhverv og nye aktiviteter i det åbne land, og det skaber behov for juridisk rådgivning,” siger hun.

det handler om mennesker

udviklingen har været i gang længe, men ifølge emilie valsø fisker kan de politiske ambitioner om omstilling af arealanvendelsen være med til at accelerere forandringerne hurtigt, også i forhold til landbugsjura og behovet for rådgivning.

”nogle steder skal arealer bruges anderledes end tidligere. det kan skabe nye muligheder, men det kræver også, at man har styr på de juridiske rammer,” siger hun.

selvom lovgivning, rettigheder og kontrakter fylder meget i hverdagen, vender hun hele tiden tilbage til det, der oprindeligt fik hende ind på juraens vej.

”jeg kan godt lide at arbejde med rigtige mennesker og rigtige problemstillinger. ingen sager er ens, fordi ingen mennesker er ens,” siger emilie valsø fisker og fortsætter.

”mine styrker ligger i, at jeg interesserer mig for den enkelte og for at finde løsninger, der giver mening i den konkrete situation. for mig handler god rådgivning om at møde mennesker dér, hvor de er,” fortæller hun.

fakta: om emilie valsø fisker

cand.jur. fra københavns universitet
advokatuddannet, 2023
tidligere juridisk rådgiver hos niras
tidligere advokat og advokatfuldmægtig hos sønder ljørring advokatfirma
tidligere advokatfuldmægtig hos skovgaard alsig advokater
arbejder med blandt andet byggeri (entrepriseret), fast ejendom, erstatningsret, erhvervslejeret, kontrakter og juridisk rådgivning til landbruget hos agrovi.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="38861"]

38861
https://www.agrovi.dk/contact/emilie-valsoe-fisker/

Læs videre

Hvad har vi lært på et år? Nestlé og Agrovi undersøger klima- og naturgevinster ved regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 11. juni 2026. Uploaded i Forside, Nyheder.

Living Lab-projekt skal skabe konkret viden, data og dokumentation for de miljømæssige, klimamæssige og økonomiske effekter af regenerative dyrkningsprincipper med fokus på både klima, biodiversitet og ressourceeffektivitet

På en forsøgsmark i Saunte ved Hornbæk bliver fremtidens landbrug testet i praksis. Her arbejder Nestlé og Agrovi side om side for at dokumentere, hvad regenerativ dyrkning egentlig betyder – ikke kun for klimaet, men også for biodiversiteten og landmandens bundlinje.

Et fælles mål om regenerativ sourcing

Nestlé har sat en klar strategisk retning for deres globale råvareindkøb. Målet er, at regenerativt landbrug skal være standarden i fødevareindustrien. Senest i 2030 skal 50 % af virksomhedens nøgleingredienser komme fra landmænd, der anvender regenerative dyrkningsprincipper. Allerede i 2024 kom over 20 % af Nestlés sourcing fra regenerative systemer, særligt inden for kaffe og kakao.

Baggrunden for projektet er, at omkring to tredjedele af Nestlés samlede drivhusgasudledninger stammer fra landbruget. Hvis de skal nå deres klimamål og Net Zero-ambitioner, er det afgørende at arbejde tæt sammen med leverandører og bidrage til udviklingen af mere bæredygtige dyrkningssystemer. Hos Agrovi er der begejstring for samarbejdet.

“Jeg er jo glad for det her projekt sammen med Nestlé, fordi vi kan nørde det, vi brænder allermest for – og det vi er allerbedst til – samtidig med at vi dokumenterer de her fordele,” siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavlsrådgivning hos Agrovi.

Resultater fra 2025

Resultaterne fra samarbejdet har allerede givet værdifuld indsigt i effekterne af de regenerative tiltag. På forsøgsmarken blev der registreret en høj forekomst af store rovbiller og andre nyttedyr. Det er med til at forklare, hvorfor bedriften gennem flere år ikke har haft behov for insekticidbehandlinger. Resultaterne peger på, at biologisk skadedyrsregulering i praksis kan spille en langt større rolle, når man giver nyttedyrene gode vilkår.

“Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man giver naturen bedre vilkår. Så begynder den faktisk at arbejde for dig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Samtidig viser målinger af jordlivet markante forskelle mellem dyrkningssystemer. I den regenerative mark blev der i gennemsnit fundet 8 regnorme pr. prøve, mens der kun blev registreret 2 i en pløjet referencemark. Det stemmer overens med en bred mængde forskning, der dokumenterer, at reduceret jordbearbejdning øger både antal og biomasse af regnorme betydeligt.

“Regnormene er jo lidt landbrugets skjulte arbejdskraft. Når de trives, er det et tegn på, at jorden er sund og levende,” forklarer han.

Også økonomisk tegner der sig et interessant billede. Den økonomiske analyse viste, at den regenerative case-bedrift opnåede lavere omkostninger og højere indtjening end en tilsvarende fiktiv, gennemsnitlig konventionel bedrift under samme forudsætninger, uden at gå på kompromis med udbyttet.

Fokus på biodiversitet og effektiv ressourceanvendelse i 2026

I 2026 fortsætter målingerne af kulstof i jorden, nyttedyr, regnorme og økonomi – fortsat sammenlignet med et konventionelt dyrkningssystem. Samtidig får projektet et endnu stærkere fokus på biodiversitet.

Der etableres blandt andet beetle banks (insektvolde)- og blomsterstriber langs marken for at tiltrække og fastholde flere nyttedyr i marken. Tiltagene skal bidrage til øget biologisk mangfoldighed og styrke de naturlige økosystemtjenester i dyrkningssystemet.

“Vi ser, at det ikke kun er godt for klima og biodiversitet. Vi ved også, at også er god forretning, og det det er afgørende, hvis dyrkningsformen skal brede sig,” siger Hans Henrik Fredsted.

Derudover vil projektet arbejde mere målrettet med jordprøver og bladanalyser for at optimere nærringsstoftildelingen. Målet er at reducere input, øge effektiviteten og minimere risikoen for udvaskning.

Living Lab-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem rådgivning og fødevareindustri kan accelerere udviklingen af regenerativt landbrug gennem viden, data og praksisnære forsøg. Ambitionen er at gøre regenerative principper til en naturlig del af fremtidens landbrug.

Fakta: Living Lab med fokus på dokumentation

Pilotprojektet blev etableret i 2025 som et Living Lab, hvor Agrovi har gennemført en baseline-undersøgelse af forsøgsgården. Her er der blandt andet målt:

Kulstofindhold i jorden
Antal regnorme som indikator for jordens biologiske aktivitet
Forekomst af nyttedyr, herunder rovbiller, på dyrkningsfladen
Bedriftens praksis vurderet op imod Nestlés eget regenerative framework
En økonomisk analyse af dyrkningssystemet