Forfatter: Marie Nydal

Hvis svaret er “dengang svinene kostede 12 kr. kiloet og naboen stadig hed Poul”, så er det nok tid.

En landbrugsbedrift er ikke bare mursten og marker – det er maskiner, malkekøer, medarbejdere og måske tre børn, hvoraf kun ét gider stå op før kl. 5. Hvis testamentet ikke følger med udviklingen, kan du risikere at efterlade dine kære i en vanskelig situation.

Et opdateret testamente sikrer:

• At gården bliver på de rigtige hænder
• At familien undgår unødige konflikter
• At SKAT ikke bliver den største arving
• At ingen pludselig opdager, at moster Erna ejer halvdelen af maskinhuset.

Verden ændrer sig. Det gør familien også. Nye ægtefæller, nye børn, nye selskabskonstruktioner – og pludselig er den plan, du lavede for 10 år siden klar til at blive opdateret.

Kort sagt: Du vedligeholder dine maskiner. Du servicerer traktoren. Du tjekker hegnet.
Testamentet fortjener samme opmærksomhed.

Ønsker du afklaring på din situation eller hjælp til, hvordan du kommer videre herfra, kan du kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

Nu nærmer det sig – den nye vurdering forventes, ifølge Landbrug og Fødevare, udsendt fra sommeren 2026 og det betyder, at man som landmand ikke længere får en fuldkommen vurdering af sin ejendom, men blot en vurdering af grundværdien samt en stuehus-vurdering.

Samtidig ændrer det også ved muligheden for at handle til vurderingen +/- 15%. I stedet skal man, hvis man vil gennemføre et generationsskifte, købe en samlet vurdering af sin ejendom hos Vurderingsstyrelsen og når den foreligger, kan man så handle til denne vurdering +/-20%.

Hvis man vil lave et generationsskifte på kendte vilkår, så er det nu, der skal sættes i værk. Vi kender vurderingen, men skal lave et forarbejde i form af ejendomsavance, sikre tilsagn for finansieringen for den næste generation og have ekspederet den papirmæssige gang i form af overdragelsesaftale, så den er underskrevet inden den nye vurdering bliver udsendt.

Derfor er min anbefaling at man tager fat i enten sin rådgiver eller alternativt vores jurist Camilla Tankmar eller undertegnede – så skal vi nok få sat skred i processen.

Skrevet af: René Johannessen, Ejendoms- & økonomikonsulent

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) tillader nu, at skovrejsning kan etableres ved såning i stedet for traditionel plantning. Det giver lodsejere adgang til en metode, der både er væsentligt billigere og veldokumenteret i praksis.

Såning af skov – herunder eg på agermark – gennemprøvet kulturmetode. Forsøg gennemført siden begyndelsen af 1990’erne i Danmark og Sverige viser, at såning kan give sikker fremspiring, høj plantetæthed og stærk rodudvikling, selv under vanskelige forhold.

Rent praktisk anvendes en let modificeret majssåmaskine, trukket af en landbrugstraktor.

Økonomisk er forskellen markant. Omkostningerne kan reduceres med 40–50 % sammenlignet med plantning. Besparelsen skyldes blandt andet lavere udgifter til plantemateriale, mindre tidsforbrug ved etablering og mulighed for mere rationel drift på større sammenhængende arealer.

Mulighed for høj plantetæthed giver samtidig en stor etableringssikkerhed, da naturlig selektion sikrer robuste og veldannede træer. Erfaringerne viser, at selv efter skader fra frost og vildt har planterne været vitale og i god vækst.

Med SGAVs nye tilladelse er såning et attraktivt alternativ.

Ønsker du at høre mere om såning af skov, og hvordan metoden kan anvendes i praksis, er du velkommen til at kontakte:

Søren Kristian Skau Mikkelsen
Vicedirektør

Direkte: 48 22 52 23 | Mobil: 23 22 51 03  | skm@agrovi.dk

Agrovi og Agrovi Business inviterer til møde om fremtidens landbrug, hvor man kan få rådgivning til nye økonomiske vilkår, teknologi og krav på vej. Der kan være store besparelser på køb og salg, lyder det

Den 18. februar inviterer Agrovi og Agrovi Business til en inspirerende dag på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing med fokus på de store forandringer, der er på vej til at ændre vilkårene for erhvervet. Det ene øjeblik handler det om trepart og ny kvælstofregulering, og det næste skaber geopolitik usikkerhed om råvarepriser og renteudsigt, så der bliver nok at tage fat på, fortæller Lars Møller Andersen, der er direktør for Agrovi Business.

”I løbet af dagen dykker vi ned i nogle af de temaer, der bliver afgørende for fremtidens landbrug. Vi ser blandt andet på, hvordan salg og indkøb spiller en central rolle for en sund og robust økonomi, og hvordan de rigtige valg kan skabe større handlefrihed i en tid med forandring,” siger han.

På mødet vil flere samarbejdspartnere fremlægge deres aftaler med Agrovi Business, og man vil få indsigt i de fordelagtige vilkår, der er ved at være del af et indkøbsfællesskab, fortæller han.

”Vi præsenterer de store besparelser, der er ved køb og salg og sætter fokus på nye muligheder i markedet, markedsorientering og aktuelle handelspriser,” siger Lars Møller Andersen.

Arrangementet tager desuden fat på dyrkningsplanen og undersøger, hvilke nye muligheder den åbner med den nye kvælstofregulering og den grønne trepartsaftale. Hvad betyder det konkret i marken – og hvordan kan man tænke nyt?

”Vi stiller skarpt på virkemidler, der kan understøtte både økonomi, den nye kvælstofregulering og den grønne trepartsaftale. Her kommer vi blandt andet omkring præcisionslandbrug, plananalyser og brugen af mikronæringsstoffer – løsninger, der allerede i dag kan gøre en forskel,” siger Lars Møller Andersen.

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Agrovi Planteavl og Agrovi Business med fokus på at samle faglighed, erfaring og forretningsforståelse i en fælles indsats for fremtidens landbrug.

Du kan være med til networking, sparke dæk og få stillet både nysgerrighed og appetit.

Tilmeld dig arrangementet her. 

Praktisk information:

• Pris: Gratis
• Adresse: Sukkerfabrikken 17, 4990 Sakskøbing
• Forplejning: Der vil blive serveret let morgenmad og frokost.
• Deadline for tilmelding på Agrovi.dk: 16. februar 2026.

Med top-advokater og 1500-siders bilag kører HOFOR private landmænd over i BNBO-sager. Det bliver David mod magtsystemet og ender med underbetaling og et demokratisk problem, lyder det

På en gård ved Roskilde foregår der lige nu en fejde, som meget vel kan få stor betydning for fremtidens landmænd i sager om BNBO. Problemer er, at HOFOR nægter at følge den almindelige vurdering af markernes værdi og dermed konsekvent underbetaler for de områder, der tages ud af produktionen som pesticidfrie af hensyn til drikkevandsboringer.

At markerne skal tages ud, er der ikke meget at diskutere om, for sådan er reglerne, og meningen er, at de borringsnære områder skal holdes frie for sprøjtemidler mod en fair kompensation til landmanden, der så kan drive markerne videre på anden vis.

Demokratisk problem

På Sjælland er udrulningen af BNBO-reglerne dog havnet i hårdknude. For vi oplever hos Agrovi ofte, at vi skal repræsentere en landmand, der er bliver tilbudt en markant ringere værdi for markerne end markedsværdien, og når vi gør opmærksom på uretfærdigheden, bliver vi mødt med det, jeg vælger at kalde bøllemetoder. HOFOR stiller op med en topadvokat, tre rådgivere og 1500-siders dokumenter, som det er umuligt at overskue for en almindelige landmand. Det er David mod systemet, og magtubalancen er et demokratisk problem i sig selv. Vi prøver så godt vi kan, og heldigvis får vi også fra tid til anden medhold i klagerne, som ender med en bedre kompensation.

Ringere salgsværdi

Der er dog noget principielt på spil i BNBO-sagerne. For det er urimeligt, at HOFOR på den måde kan bruge muskler til at tvinge en privatperson til en slags ekspropriering til underpris. Det har store økonomiske konsekvenser og kan betyde en markant ringere salgsværdi for gården. Store offentlige forsyningsselskaber presser lodsejere ind i aftaler, der ikke bare virker skæve, men som i nogle tilfælde truer eksistensgrundlaget for de berørte landbrug.

Marken blev pludselig meget kuperet

Det er især tydeligt i de sager, hvor HOFOR er involveret. Her oplever mange landmænd, at forsyningen kun vil betale omkring 50.000 kroner per hektar i erstatning for et fuldstændigt pesticidforbud – også selvom taksationsmyndigheder tidligere har vurderet niveauet til omkring 100.000 kroner eller cirka 60 procent af jordværdien. Det er i praksis blevet en slags rettesnor i en række kommuner. Men HOFOR vælger systematisk at lægge sig lavere og begrunder det med: at jorden er ”kuperet”, ”kantet”, ”vandlidende” eller på anden måde mindre værd.

Mens vi venter på afgørelsen i Roskilde-sagen

I den konkrete sag fra Roskilde Kommune står en lodsejer til at miste værdien på op mod 13 ud af sine 16 hektar, og det kan danne præcedens. Arealet forsvinder ikke fysisk – men værdien gør. BNBO-ordningen er i sin kerne et fornuftigt værktøj til at beskytte drikkevandet, men hvis vi ønsker en bæredygtig og retfærdig proces, kræver det to ting:

1. Ensartede og rimelige erstatningsniveauer, der følger taksationernes praksis.
2. En mere fair proces, hvor lodsejere ikke skal møde op alene over for et helt juridisk maskineri, som er finansieret af offentlige midler.

Som repræsentant for lodsejere har vi set alt for mange sager, hvor kampen ikke handler om miljø – men om magt. Det slider på folk og truer familiegårde, der har stået i generationer. Lad os beskytte drikkevandet – men lad os gøre det på en ordentlig og fair måde.

Du er velkommen til at skrive til mig på npr@agrovi.dk, hvis du har brug for hjælp i en sag om BNBO.