Gå til hovedindhold

Forfatter: Marie Nydal

Efterspørgsel på regnskabsmedarbejdere: Unge og ældre fastholdes i landdistrikterne

Ældre fortsætter længere på arbejdsmarkedet, og unge bliver i stedet for at flytte til byen. Der er hele tiden brug for flere hænder for at følge med efterspørgslen på landet, lyder det fra regnskabsvirksomhed

24-årige Cecilie Bolette Hansen er egentligt uddannet ejendomsmægler, men arbejde i næsten alle weekender og henvendelser på alle tider af døgnet spillede ikke godt sammen med familielivet. Derfor søgte den nybagte mor i stedet til den lokale revision- og regnskabsbranche.

”Jeg fik muligheden for at få et job ved Nørre Alslev, som ligger et kvarter fra vores hjem, så det er meget nemt for mig. Det er helt perfekt, at der stadig findes gode og lokale jobs for unge på landet,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Hun er regnskabsassistent hos Agrovi Revision og arbejder i det daglige tæt sammen med lokale landmænd og SMV’ på landet, som er afdelingens ekspertise.

”Ovenikøbet har jeg fået muligheden for at bruge min erfaring som mægler og revisorassistent til at videreuddanne mig til konsulent og arbejde med vores landmænd og andre virksomheder på landet,” siger hun.

Cecilie er en af virksomhedens yngste medarbejdere, men blandt fem af de i alt 40 medarbejdere i afdelingen er yngre, fra landet, som har valgt at blive i lokalområdet frem for at søge mod de større byer, fortæller hun.

Unge og erfarne deler arbejdsplads i landdistrikterne

Cecilies historie er et eksempel på, at både unge under oplæring og ældre medarbejdere spiller en central rolle i den daglige drift i revisionsmarkedet. Her er arbejdspladsen i stigende grad blevet et sted, hvor lokal arbejdskraft fastholdes – både tidligt og sent i arbejdslivet, oplever Agrovi Revision.

De unge bringer energi og digitale kompetencer, mens de erfarne bidrager med overblik og mange års faglig indsigt.

”For de unge medarbejdere betyder muligheden for at blive i lokalområdet meget. Flere kombinerer oplæring og arbejde i regnskabsfaget, frem for at flytte til større byer for at studere,” siger Cecilie Bolette Hansen.

Regnskabsfaget læres i høj grad gennem praktisk erfaring, hvor oplæring og intern uddannelse spiller en vigtig rolle.

”Jeg mærker også, at mine kolleger kan komme til mig og spørge om digitalisering af vores kunder, som er noget af det vi står over for lige nu. Det er fedt når vi kan bruge hinanden på den måde,” fortæller hun.

 

Ældre bliver længere i arbejdslivet

Samtidig vælger flere ældre medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det skyldes blandt andet fleksibilitet, faglig interesse og muligheden for fortsat at bidrage med erfaring.

“Jeg kunne godt stoppe på arbejdsmarked til efteråret, men jeg har stadig lyst til at arbejde. Det giver mening at bruge min erfaring,” siger 66-årige Henrik Sønderris Pedersen, der er økonomirådgiver og har arbejdet med regnskaber og landområder i over 39 år.

”Det er en glæde for mig at kunne beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til oplæringen af de unge medarbejder,” fortæller han.

Stort behov for arbejdskraft

Kombinationen af stigende opgavemængde i landområderne og behovet for specialiseret viden om de særlige forhold på landet, betyder, at mange revisionsvirksomheder uden for byerne løbende søger nye ansatte. Samtidig giver den lokale forankring en særlig styrke. Når medarbejdere både bor og arbejder i området, bliver det lettere at fastholde kompetencer og opbygge langvarige relationer til kunderne.

For Cecilie fra Nørre Alslev er valget i hvert fald truffet for nu:

“Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle arbejde i en større virksomhed længere væk. Men jeg har fået mulighed for at udvikle mig her. Det har gjort en stor forskel,” siger hun.

 

Interesseret i at starte en karriere hos Agrovi? Se alle vores ledige stillinger her.

Er du klar til en påske-snak om dit testamente

Påsken nærmer sig, og du ved, hvad det betyder:Snart skal du i marken, traktoren skal startes, og du får travlt med alt det, du faktisk hellere vil lave end papirarbejde.

Men… har du egentlig styr på, hvem der arver gården, hvis du en dag ikke selv kan finde nøglen til John Deere’en? Og har du oprettet fremtidsfuldmagt, så dine kære kan hjælpe dig, når du ikke selv kan varetage dine interesser?

Ligger dit testamente stadig i en skuffe mellem gamle markplaner og en manual til en maskine, du ikke længere ejer?Eller har du lovet både din ældste, din yngste og din svigersøn den samme mejetærsker?

Hvis du kan svare ja til noget af det, så vil vi meget gerne invitere dig på en lille påske-snak.
Vi har et hyggeligt lokale klar, hvor vi sammen kan få styr på arv, ejerskab og alle de ting, du normalt udskyder til “når der bliver ro i marken” (altså aldrig).

Vi stiller dig venlige, men nødvendige spørgsmål om fremtiden, mens du stadig har tid, inden markarbejdet for alvor kalder.

Hvis du allerede nu vil booke en snak, så sig endelig til og kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

Billedet er genereret med AI

Et tryggere arbejdsmiljø: Agrovi bidrager til arbejdsmiljøet i landbruget

Landbruget er en farlig arbejdsplads, og i Agrovi har i 202 ekstra fokus på arbejdssikkerheden hos vores kunder. Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, er i 2025 indtrådt som repræsentant for hele DLBR i de tre arbejdsgrupper under Landbrugets Arbejdsmiljøstrategiske Alliance (LASA), der er nedsat af Arbejdstilsynet.

Alliancen, der bl.a. har repræsentanter fra DLBR, L&F, GLS-A, 3F, Arbejdstilsynet, Dansk Maskinhandlerforening, Landboungdom og landbrugsskolerne, har til formål ”at sikre attraktive arbejdspladser i landbruget med nul alvorlige arbejdsulykker og et arbejdsmiljø i top”.

Alliancens tre arbejdsgrupper arbejder hhv. med at styrke sikkerhedskulturen i landbruget, kompetenceløft inden for arbejdsmiljø og brug af maskiner samt at højne sikkerhedsniveauet for maskiner i landbruget.

Agrovis direktør sidder ligeledes med i Landbrug & Fødevarers arbejdsmiljøstrategiske udvalg , der arbejder med klare mål og indsatser for at nedsætte antallet af ulykker i landbruget. Udvalget vil igangsætte pilotprojektet ”Sæt tid af til det gode arbejdsmiljø”, udarbejder instruktionsguider og skabeloner samt understøtter arbejdet med tydelig uddelegering af arbejdsmiljøledelsen på bedrifterne for at sikre en stærk sikkerhedskultur på de danske landbrug.

I 2025 udannede vi endnu en arbejdsmiljøkonsulent, hvilket betyder, at vi nu har to arbejdsmiljøkonsulenter. Når vores konsulenter hjælper vores kunder med at kortlægge deres arbejdsmiljø gennem udarbejdelse af den lovpligtige ArbejdsPladsVurdering (APV), hjælper vi vores kunder med at skabe arbejdspladser, hvor der er fokus på arbejdssikkerheden.

Opmærksomhed og samtaler om de sikkerhedsrisici, vores kunder har i dagligdagen, skaber løsninger for den enkelte medarbejder og er med til at højne sikkerheden. Det vi taler om, bliver vi bedre til.

Regnskab, økonomi & jura: En støtte til implementeringen af ESG i landbruget

En god governance – som bedst kan oversættes med ansvarlig virksomhedsledelse – udgør rygraden i ESG.

Vi bakker vores kunder op i at sikre, at de overholder både lovkrav og interne standarder. Dette gælder både inden for bogføring, regnskabsaflæggelse, indrapporteringer og gennem bred juridisk rådgivning.

Risikovurdering – på forkant med udfordringerne

I egen virksomhed er risikovurdering en helt central del af god governance. God risikostyring sikrer, at landbruget er i stand til at håndtere både de forudsigelige og uforudsigelige udfordringer, der kan opstå. Det dækker både over operationelle risici som fejlslagen høst eller sygdom i husdyrproduktionen, samt økonomiske risici relateret til rente, priser og afsætning.

Agrovi hjælper med at vurdere, hvordan disse risici kan minimeres gennem forsikringer og andre strategier, og hvornår det er nødvendigt at afsætte ressourcer for at håndtere de største trusler.

Strategisk sparring

Agrovi tilbyder sparring om udvikling af en stærk, ESG-baseret strategi såvel som på den løbende implementering af strategien.
Strategirådgivning er baseret på en gennemgående risikovurdering, og lige så vigtigt ved at analysere muligheder. En bæredygtig udvikling er en central del af strategiarbejdet. Her taler vi både vurdering af egne muligheder inden for ESG, en grundig gennemgang af relevante risikoområder på det enkelte landbrug og risici/optimeringsmuligheder i forsyningskæden.

Generationsskifte – hensyn på tværs af generationer

En del af en strategisk tidshorisont er uundgåeligt at tage stilling til, hvad der skal ske med virksomheden, når nuværende ejer ikke længere skal drive den. Måske skal virksomheden løbende holdes salgsklar, måske betinger strukturelle forhold, at det er bedste valg at afvikle virksomhedsdelen frem mod generationsskifte.

Planlægningen får en ekstra dimension, hvis der skal overdrages internt i familien, hvor der også er følelser i spil.

Spørgsmålene er mange og handler både om økonomi, selvopfattelse og familieroller. Vi afholder informationsmøder, som kommer ind på både skat, økonomi, jura og ejendomshandel. Den personlige rådgivning tager også hånd om den følelsesmæssige side af et generationsskifte for at sikre, at der tages ordentligt hensyn til begge generationer.

Et regenerativt jubelår: Carlsberg-øl, Nestlé-projekt og Børsen-udmærkelse

I 2025 fortsatte regenerativt landbrug med at brænde igennem dagsordenen i både værdikæder, offentlig debat og faglige diskussioner. For Agrovi har året skabt samarbejder, der peger på et fortsat behov for udvikling i dansk landbrug

Det blev et år, hvor Agrovi i den grad brød igennem branchen med det regenerative budskab og fik sat et stort tryk på vigtigheden af at udbrede dyrkningsmetoden for klimaets, landmandens og forbrugernes skyld.

Debatten gik undervejs højt med økologerne, og så kom øllen Grobund på alles læber i Allinge på Bornholm, hvor Folkemødet fandt sted.

Her var også et lille hold udsendt fra Agrovi, der som nogle af de første fik lejlighed til at smage Grobund, som Agrovi har hjulpet Carlsberg med at udvikle dyrkningskriterier til. Ved samme lejlighed var planteavlschef Hans Henrik Fredsted desuden på scenen sammen med blandt andre Rasmus Prehn fra Økologisk Landsforening.

Regenerativt landbrug har fået gennemslag i værdikæden

Et andet højdepunkt var, at Agrovi modtog udmærkelsen som Børsen Bæredygtig Case for arbejdet med regenerativt landbrug. Udmærkelsen markerer, at regenerativt landbrug ikke længere alene vurderes som et landbrugsfagligt udviklingsspor, men som en dyrkningsform, der bredt har fået opmærksomhed og anerkendes af mange som en mulig udvikling af hele den konventionelle landbrugsproduktion.

Grobund for fugtige læber

Samtidig blev Folkemødet 2025 et vigtigt udstillingsvindue for den regenerative dagsorden. Lanceringen af Grobund, der er brygget på regenerativ bygmalt, blev et markant signal om, at regenerativt landbrug nu også ender hos forbrugerne. For første gang mødte mange folkemødegæster regenerativt landbrug direkte – ikke som begreb, men som smag og produkt.

Carlsbergs satsning illustrerer et bredere skifte i værdikæden, hvor aftagere i stigende grad efterspørger dokumenterede dyrkningsprincipper, der styrker jordens frugtbarhed, reducerer klimaaftryk og øger robustheden i produktionen.

Debat og nuancer: Regenerativt landbrug og økologi

Regenerativt landbrug var også genstand for livlig debat på Folkemødet og i den faglige offentlighed. Særligt diskussionen om økologi og regenerativt landbrug har været tydelig. Debatten har vist, at regenerativt landbrug udfordrer etablerede kategorier og kalder på en mere nuanceret samtale.
I den sammenhæng har Agrovi fastholdt, at regenerativt landbrug ikke er et opgør med eksisterende produktionsformer, men kan arbejde sammen med både de konventionelle og økologien.

Pointen er ikke, hvem der har patent på bæredygtighed, men hvordan landbruget bliver mere robust og fremtidssikret.

En bevægelse, ikke en model

Regenerativt landbrug er blevet en del af den fælles samtale om landbrugets udvikling. Ikke som en færdig model, men som en tilgang, der ikke behøver snævre rammer og krav, men samarbejde og fælles udvikling.

For Agrovi har 2025 bekræftet vigtigheden af at agere bindeled mellem mark og marked og såvel politikere som store internationale virksomheder.

Inden flyveren lettede på ved hjem fra Bornholm, forlød det i øvrigt i forsamlingen, at Grobund smagte dejligt, fyldigt og friskt.

Vel hjemvendt fra Folkemødet kunne Agrovi bagefter lancere et femårigt samarbejde med Nestlé om at dokumentere effekterne af regenerativt landbrug i Danmark på Sauntegaard ved Hornbæk.

Samlet set smagte året på endnu flere regenerative relationer i Danmark og internationalt i fremtiden.

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0