Naturen er under pres, også i byerne, men nu er der hjælp at hente.

Over hele landet ser vi en tilbagegang i naturtilstanden og tab af biodiversitet. Mangel på levesteder og sammenhængende naturarealer er skyld i, at mange dyre- og plantearter i dag er truede eller helt forsvundet. Det er ikke nok at have intentioner om at bevare naturen – vi er nødt til at skride til handling – og det behøver ikke at være så svært. Det mener de i Agrovi Biodiversitet. Agrovi I/S med base i Hillerød, har fra september 2021 valgt aktivt at træde ind i kampen for at bevare biodiversiteten. Et af Agrovi Biodiversitets mål er at skabe et grønnere, mere bæredygtigt miljø i byerne, der kommer biodiversiteten til gode.

Henrik Helweg-Larsen er en af de ildsjæle, der som projektleder i Agrovi Biodiversitet arbejder på området. Henrik er oprindeligt uddannet økologisk landmand og har arbejdet med udvikling af grøntsagsproduktion i mere end tredive år. I dag arbejder han i Agrovis biodiversitetsafdeling hvor hans primære fokus er på at skabe plads til naturen og fremme trængte danske naturtyper.

“Vi mener ikke, at det er nok at sige, vi gerne vil hjælpe naturen, vi er nødt til også at gøre det. Det er derfor, vi arbejder på at omsætte de her intentioner til konkrete resultater i form af mere natur, både inden for og uden for byskiltet.”

Mange mener måske at natur er noget der hører til ude på landet, men hvis man spørger Henrik, er det mindst lige så vigtigt at vi får naturen ind i byerne.

“Vi tror på, at naturen ikke blot er noget, der skal bevares i dybe skove og fjerne reservater, men en vigtig partner i vores dagligdag. Det, vi stræber efter, er at skabe nye levesteder og plads til værdifuld natur lige ved vores dørtrin, både i byen og på landet.”

Men hvordan ser biodiversitet i byerne egentlig ud? Henrik forklarer at det ikke behøver at være tusindvis af kvadratmeter for at være værdifuldt og at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for natur i det urbane landskab, det gælder både for private grundejerforeninger, for virksomheder, og på mange offentlige områder som for eksempel langs veje, i byparkerne og kirkernes grønne arealer. På mindre områder som for eksempel græsset foran små eller mellemstore virksomheder kan selv små tiltag have stor betydning. Kan vi få flere på en vej til at lave samlede tiltag, begynder det at få betydning som spredningskorridor, hvilket er meget gavnligt for bynaturen. Med den rette beplantning og pleje kan disse områder blive til vigtige steder for lokale planter, insekter, små pattedyr og fugle.

Dette har blandt andet været tilfældet på taget af Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Agrovi Biodiversitet har omlagt de udendørs arealer til en oase for biodiversiteten. Der er både anlagt bede med særligt udvalgte vilde eng-blomster og bede, hvor der er lavet hedebeplantning, der er en naturtype, der er tilpasset til at kunne klare sig under barske forhold som vind og tørke, der passer til det ekstreme klima på taget af sådan en bygning. Der er hjemmehørende plantearter, der blomstrer sæsonen igennem til gavn for både insekter og fugle. Siden omlægningen er Slotsarkadernes tag ikke kun hjemsted for beboerne, men også for humlebier, sommerfugle og fugle, der nyder godt af det vekslende blomsterhav.

Henrik mener, at der er et hav af små områder rundt om i byerne, der bare venter på at blive omlagt til gavn for biodiversiteten, og hvis det kan lade sig gøre på taget af Slotsarkaderne, kan det lade sig gøre hvor som helst.

“Det hele handler om at finde potentialet i de områder, der er til rådighed, lige meget hvor små eller store de er. Vores tilgang er at bruge de eksisterende elementer på stedet og tilføje nye, når det er hensigtsmæssigt. Rigtig mange virksomheder har mindre ubrugte arealer, som bare henligger, eller bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde. Andre virksomheder har store åbne arealer med græs eller uønsket bevoksning. Det er netop på disse uudnyttede arealer i byerne, hvor der kan gøres en kæmpe forskel.”

Agrovi Biodiversitet har arbejdet med naturprojekter i mange år og deres ekspertise dækker alt fra genopretning, pleje og nyetablering af naturområder, både i urbane og åbne områder.

“Det vi kan tilbyde, er netop krydsfeltet mellem en stærk teoretisk viden om naturen og al den praktiske formåen med materialer, frø og planter, valg af metoder, herunder brug af maskiner, der skal til for at opnå et rigtig vellykket resultat i omlægningen af arealer. Det gør, at vi kan tilbyde både inspiration, sparring, faglig bistand og hands-on projektstyring til vores kunder, så ingen står alene i nogen dele af processen.”

Råder du over et uudnyttet areal der kunne komme biodiversiteten til gavn? Så kan du kontakte Agrovi Biodiversitet for en uforpligtende samtale om hvilket potentiale dine arealer gemmer på. Skriv til Henrik på hhl@agrovi.dk for at høre mere.

Seks fif til mere biodiversitet på dine arealer:

1) Anlæg blomsterenge med lokale, hjemmehørende blomsterarter.

2) Vælg træer og buske med omtanke. Tidligt blomstrende træer er gode for bier og andre insekter om foråret, og træer med bær er gode for fuglene om efteråret.

3) Plej dine græsarealer på en ny måde. Overvej at lade ”ukrudtet” stå, da disse ofte er hjemmehørende plantearter, som mange dyrearter er knyttet til.

4) Tænk over valget af arter i staudebedet. Vælg hjemmehørende arter, der har noget at tilbyde den lokale fauna.

5) Indfør ”rodebunker” for eksempel i form af dødt ved (grene, hækafklip mm.), stenbunker eller kompost. Alle disse er meget værdifulde levesteder for mange dyr.

6) Overvej arealets topografi og om det er muligt at lave områder med vand, sol, eller skygge. Variation er nøglen til biodiversitet.

Med et børnetestamente kan du opnå indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du og den anden forældre dør, inden børnene bliver myndige. Du kender dine børn og deres behov bedst, og med et børnetestamente, kan du gøre mest muligt for at sikre dine børn en tryg og sikker opvækst, hvis du og den anden forældre skulle gå bort. I et børnetestamente tilkendegiver du/I, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden, hvis det skulle blive aktuelt.

Har I fælles forældremyndighed?

Dør en af jer, vil forældremyndigheden automatisk bliver overført til den anden forældre, hvis børnene bor hos forælderen i forvejen.  Bor børnene ikke hos den efterlevende forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuet. Er uheldet ude og begge forældre dør samtidig, skal Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over børnene.

Har I oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset ofte følge jeres ønsker/tilkendegivelser, medmindre forholdene taler i mod. I kan altså være med til at minimere en eventuel konflikt mellem de efterladte familier, ved at I tager stilling til, om det fx skal være en ene forældres søster eller den anden forældres bror, eller måske et nært vennepar, som I ønsker skal tage sig af jeres børn.

Mulighed for at indsætte bestemmelse om økonomisk hjælp

Ud over at tage stilling til forældremyndigheden har du mulighed for at indsætte en økonomisk bestemmelse, så den der får forældremyndigheden vil kunne hæve fx kr. 2.000 – 4.000, – pr. måned, pr. barn til barnets forsørgelse. Et børnetestamente kan oprettes separate eller indgå som en naturlig del af jeres testamente. Hos Ejendom & Jura tager vi gerne en drøftelse med jer omkring ønsker og behov, og hjælper jer gerne med oprettelse af eller ændring af eksisterende testamente.

Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

I Internet Markkort (IMK), kan man se for sin egen ejendom, om Landbrugsstyrelsen ud fra satellitbilleder vurderer om dine græs- og brakmarker opfylder aktivitetskravet .

Hvis dine marker allerede har været slået eller er blevet afgræsset vil de være farvet grønne i trafiklys systemet i IMK, og så opfylder de aktivitetskravet.

Dine marker er gule, hvis styrelsen endnu ikke har fastslået, om du opfylder aktivitetskravet. Aktivitetskravet kan altså godt være opfyldt, selvom dine marker er farvet gule. Det skyldes, at kun en del af den samlede data er indlæst i systemet, og at styrelsen derfor endnu ikke kan fastslå, at aktivitetskravet er opfyldt.

Hvis din mark er gul, kan årsagen være:

¨ Der er en forsinkelse på det, du ser i trafiklys systemet, fordi data skal analyseres, inden de kan ses i systemet. Det tager mellem 10 og 14 dage. Så hvis du har slået din mark for nylig, kan det være årsag til, at marken stadig er gul.

¨ Vi kan ud fra analyserne af satellitbilleder endnu ikke konstatere, om aktivitetskravet er overholdt. På nogle marker skal vi have yderligere data fra satellitterne, før vi kan konstatere, om aktivitetskravet er overholdt.

¨ Du har endnu ikke slået din græsmark. Sørg for at slå den eller få den afgræsset senest 25. oktober.

Røde marker fra 11. oktober. Fra 11. oktober kan du se, om du har marker, der ifølge satellitmålingerne ikke opfylder aktivitetskravet. Kun marker, som med stor sikkerhed ikke opfylder aktivitetskravet, bliver farvet røde. Mange gule marker bliver derfor aldrig røde.

Hvis din mark bliver rød 11. oktober, kan du stadig nå at overholde aktivitetskravet eller ændre i dit fællesskema, da fristen for at opfylde aktivitetskravet er 25. oktober. Når vi nærmer os 11. oktober, melder Landbrugsstyrelsen ud om, hvordan du skal forholde dig til eventuelle røde marker.

Hvis du har marker, der fortsat er gule efter 11. oktober, har Landbrugsstyrelsen ikke med sikkerhed kunnet afgøre, om du opfylder aktivitetskravet. Vi udbetaler fuld støtte for disse marker. Der er derfor ingen grund til, at du ændrer i din ansøgning, hvis du har gule marker efter 11. oktober.

Brak skal være brak hele kalenderåret

Kravet om 4 % brak kom bag på mange i 2022, så mange er blevet tvunget til at braklægge arealer, hvor det ikke helt er hensigtsmæssigt. Men inden du flytter dit brak areal, så vær opmærksom på at brakkravet gælder hele kalenderåret. Det vil sige at med mindre, du har været så fremsynet at have tilmeldt mere brak end de 4 % og ikke har søgt ”biodiversitet og bæredygtighedsordningen”, så kan du først flytte brakken til foråret –vel at mærke hvis du har et nyt brakareal til at dække kravet.

Aftal med din planteavlskonsulent, hvordan det kan gribes an, så du ikke kommer i klemme i paragrafferne.