Nyheder | Agrovi

Vejkantsmøde om regenerativt landbrug på Gyllingnæs

Skrevet af Marie Nydal d. 30. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Det handler blandt andet om fremtidens landbrug, pløjefri etablering af hvede samt ny teknologi, når Agrovi inviterer til møde den 6. juni ved Odder

Hvordan får man det bedste udbytte ud af marken? Og hvilke maskiner er mon bedst til at klare opgaven med mindst mulig påvirkning af jordens biologiske liv? Det er blandt de spørgsmål, der vil blive behandlet, når Agrovi hub Vejle den 6. juni holder vejkantsmøde ved Gyllingnæs.

”Vi skal ud og se på, hvordan vores forskellige forsøg med gødning og såmaskiner har klaret sig. Og finde ud af præcist, hvilke metoder, der har klaret sig bedst. Det bliver spændende,” siger Jeppe Grabow Olesen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi hub Vejle.

Han fortæller, at man til mødet også kan få inspiration til regenerative metoder, som Agrovi har rådgivet om i 20 år, og måske finde en idé til, hvordan man selv kan bruge principperne. Regenerativt landbrug handler blandt andet om minimal jordbearbejdning og lagring af CO2 i jorden.

”Vi har en spændende kombination af opgaver. Udgangspunktet i det meste af vores rådgivning her i Vejle er nok mere traditionelt landbrug, men vi tilbyder også regenerative metoder til dem, der godt kunne tænke sig at prøve sig af med det,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Planteavl og ESG-rapport

Til dagligt er han den ene halvdel af Agrovis kontor i Vejle, som åbnede sidste år. Han står for rådgivningen om planteavl, mens hans kollega på kontoret, Kirsten Marie Risbjerg, er rådgiver med fokus på blandt andet bæredygtighed, ESG-rapportering og strategisk bedriftsrådgivning.

”Så på den måde har vi et ret bredt fagligt tilbud, selvom vi kun er to medarbejdere, og det er rart,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Kontoret åbnede sidste år og blev dermed rådgivningsvirksomheden Agrovis femte kontor og samtidigt det første i Jylland. Men selvom det indtil videre stadig er en ny begyndelse, går det ganske godt for den nye afdeling, fortæller han.

Hvilken maskine er den bedste?

”Altså vi er selvfølgeligt stadig i den spæde fase, men vi oplever en god interesse, og jeg er da næsten hele tiden ude på opgaver. Det er ikke meget tid, jeg sidder stille på kontoret, og det er jo et godt pejlemærke,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Til vejkantsmødet vil der blive serveret kaffe og kage som afrunding. Og så vil der ellers blive gjort status på en lang række forsøg, som man satte i værk i efteråret.

”Og så skal vi have afgjort, hvilken af de 10 maskiner, der har klaret sig bedst. Det er altid lidt sjovt at se, og det giver helt sikkert anledning til en god debat,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Arrangementet er gratis med tilmelding her: https://www.agrovi.dk/event/saademo-paa-gyllingenaes/

Giftige planter i foråret: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 2. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Nyheder, Planteavl.

Giftige planter i græsmarken

Der findes en række planter som er uønskede i græsmarken p.g.a. deres potentielle giftvirkning, f.eks. Eng– og Vårbrandbæger. Man bør derfor tjekke marken for giftige planter, inden dyrene bliver lukket ud på folden.

Hvis der var giftige planter på folden sidste år, kan man starte med at gennemgå disse steder. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst.

Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder en mulighed. Kommer du over marken i tide, er det som reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette er ofte tilfældet med eksempelvis brandbæger, der som regel starter med ganske få brandbæger på arealet det første år. Får man fjernet ved målrettet lugning så snart de dukker op, kan man komme dem til livs inden frøsætning.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på roset-stadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige.

Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, kan man hurtigt fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller man overså ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem, eller få dem bort med renovationen.

I det lange løb består den mest effektive pleje i, at man tager et eller flere slæt eller afpudser marken. Herved får græsser ved hurtig genvækst og får fortrin frem for ukrudtsarter som lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler og stor nælde. De fleste græsmarker kan man “rette op på” gennem intensiv pleje. Hvis det ikke er nok at afpudse eller tage slæt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

Agern- og ahorn-forgiftning

Udover de planter som gror i marken, kan der opstå problemer hvis der f.eks. står mange egetræer eller ahorn i eller udenom marken. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. Agern- og ahorn-forgiftning kan i værste fald føre til dødsfald hos både heste og køer som har indtaget agern, ahorn-frø, egeblade eller selvsåede træer af eg og ahorn.

Blade fra egetræer og agern indeholder det giftigt stof pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1 – 4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode. Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen. Da indholdet af det giftige stof afhænger af de ovennævnte faktorer, er det vanskeligt at beskrive præcist, hvor mange kg agern eller egeblade, der skal til for at udløse en forgiftning.

Agern er frugten fra egetræer, som modnes i september/oktober måned. Modningen sker i eftersommeren, og er afhængig af vejret. Den våde vinter/forår har fået mange agern til at spire og der kan i år derfor ses ekstra mange fremspirede egetræsplanter i græsmarkerne.

Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år hvor 2023 kunne betagnes som et ”oldenår”. I foråret, er det især de små selvsåede træer der er farlige.

Skærpet momskontrol: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 30. april 2024. Uploaded i Nyheder, Viden.

Ukorrekt momsangivelse kan koste dyrt pga. nye momsregler. Stikprøvekontroller har vist at mange virksomheder har betalt for lidt i moms, hvilket har resulteret i at Skattestyrelsen har øget kontrolindsatsen i forhold til momsdifferencer.

Tidligere har Skattestyrelsen udført kontrol 2% af virksomhederne, grundet for få ansatte og manuelle processer. De nye forhold betyder at Skattestyrelsen fremover vil foretage automatisk momskontrol hvert år, og det er oplyst at der vil blive ansat 1.000 kontrol medarbejdere i de kommende år. Dette resulteret i kontrol af op mod 100% af virksomhederne.

Den øgede kontrolindsats har fået virkning fra sommeren 2023, dog er det først nu at vi begynder at se virkningen, idet vi får flere henvendelser fra Skattestyrelsen.

Yderligere som noget nyt, så skal der nu betales renter på efterangivelserne af forkert angivet moms. Renten er fastsat til 8,03 % og den er ikke fradragsberettiget og den fastsættes løbende af Nationalbanken. Der skelnes ikke mellem årsagerne til efterangivelsen eller korrektionen, og derfor kan mindre fejl, som først opdages år senere, ende med at blive dyrt.

Tidligere havde man et 14-dagsvindue til at betale. Dette vindue er nu fjernet. Renten bliver beregnet regnet på dag til dag basis, hvilket vil sige fra betalingsfristen (den oprindelige) og indtil betalingen faktiske finder sted.

Betydningen for det enkelte landbrug

Fremover er det vigtigt at man er omhyggelig ved afslutningen af en momsperiode. Det gælder af alle perioder om det er måneds, kvartals eller halvårs moms.

Dette betyder at alle fakturerer som er dateret indenfor en periode skal medtages, men endnu vigtigere at alle de fakturerer, som der er udskrevet afslutningen i en periode, skal medtages -og ikke alene de fakturer, som der er blevet betalt.

Det er en god idé allerede nu at kigge diverse bilag og fakturaer igennem. Derudover kan vi I Agrovi anbefale at bruge et bogføringsprogram, til at hjælpe med at holde styr på jeres moms. Brug af Intercount vil det gøre det nemmere at samle materialet, så man overholder reglerne.

I Agrovi står vi til rådighed, hvis der er behov for at drøfte betydningen for din virksomhed.

Du kan læse mere, om moms og bogføring, samt hvordan Agrovi kan hjælpe din virksomhed her: https://www.agrovi.dk/oekonomi-revision/bogfoering-og-moms/

Nye regler for nedrivning skal fremme bæredygtigt byggeri

Skrevet af Marie Nydal d. 26. april 2024. Uploaded i Nyheder.

Frem over stiller lovgivningen krav til at udarbejde en nedrivningsplan, som kortlægger materialer og problematiske stoffer. Agrovis rådgiver Jannik Noe-Nygaard giver her et overblik over reglerne.

Bæredygtighed og genbrug er centrale emner i stort set alle erhverv inklusive byggebranchen. Derfor har regeringen vedtaget en lov, der gør det muligt for Miljøministreret at fremlægge krav til selektiv nedrivning af bygninger og ejendomme på over 250 kvm. Reglerne træder i kraft allerede 1. juni, så der er god grund til at holde sig opdateret på, hvad er gælder for fremtidig nedrivning.

Selektiv nedrivning defineres som nedtagning af bygninger, hvor materialer adskilles og sorteres under processen med henblik på genbrug og recirkulering af materialerne. Samtidig vil problematiske stoffer blive identificeret og sorteret fra undervejs.

Lovgivningen sætter ligeledes krav til bygherrerne, som fremover skal sørge for at udarbejde en standardiseret nedrivningsplan inden nedrivningen går i gang. Planen skal indeholde en oversigt over byggeriets materialer, hvordan det forventes at disse materialer håndteres, samt en kortlægning over eventuelle problematiske stoffer. Planen forventes at skulle godkendes at kommunen.

Ny faglig ekspert hos nedrivningsfirmaerne

Derudover kommer der krav til nedrivningsvirksomhederne, som skal autoriseres, før de må nedrive bygninger på mere end 250 kvm. Nedrivningsvirksomheden skal ligeledes udpege en ressourceansvarlig, der bliver nøglemedarbejder i forhold til nedrivning. Målsætningen er ar genbruge så meget som muligt af materialerne fra nedrivningen. Tanken er, at den ansvarlige skal have stærk faglighed om reglerne og være i stand til at rådgive kolleger i forhold til håndtering af materialer og affald i forbindelse med nedrivningen.

Virksomheder og ejendomsejere med mere end 250 kvm bygninger skal forberede sig for flere omkostninger ved nedrivning af bygninger på ejendommen. Dog kan det forventes at opbygning og renovering af ejendomme bliver billigere, når de genanvendte materialer bliver mulige at indkøbe som alternativ til nye materialer.

Lovgivningen træder i kraft d. 1. juni med en overgangsperiode, så erhvervet kan tilpasse sig.

Analyse: Indfri eller beholde – hvad var bedst?

Skrevet af Ulrik Kappel d. 2. april 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse

Nu er der gået cirka 2 år, siden renten begyndte at stige, hvilket blandt andet har bevirket, at renten for variabelt forrentede lån er steget fra -0,5 til ca. 4% i dag.

Renten for de fastforrentede lån, hjemtaget for et par år siden, har i samme periode været upåvirket af den stigende rente. Renten har været fast på for eksempel 1% – men derudover har låntagerne med fastforrentede lån kunnet skære restgælden ned med optil 30% mod til gengæld at betale en højere rente – for eksempel 4%, som i dag er gældende for lån med variabel rente.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente.

Muligheden for at reducere restgælden med optil 30 pct. har fristet mange. Nogle var tidligt ”ude” og indfriede det fastforrentede lån og skar blot 10-15 pct. af restgælden. Andre var mere tålmodige og fik mulighed for at skære op imod 30 pct. af restgælden. Vi har foretaget en breakeven beregning i økonomien mellem fastholdelse af fastholdelse af et 1% fastforrentet lån og skift til lån med variabel rente. Beregningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Beregningerne viser, at gevinsten ved at skære restgælden ned vil forsvinde efter 23 år, hvis man har ”skåret” 30 pct. af restgælden på sit 1% lån. I beregningerne har vi forudsat, at renten for det variabelt forrentede lån er uændret i restløbetiden. Hvis restgælden er skåret ned med 10 pct. vil gevinsten efter blot 3 år blive udlignet af højere rente på det variabelt forrentede lån. Gevinsten ”spises” langsomt op af den højere rente. Herefter vil konverteringen være tabsgivende.

Antal år inden kursgevinsten er ”spist” op

Figur 1.

Bemærk, at der er tale om meget forsimplede beregninger med betydelige forudsætninger. Vi har blandt andet forudsat, at lånet er afdragsfrit i hele lånets løbetid, og at renten er uændret for de variabelt forrentede lån. Beregningerne giver imidlertid en indikation af, at en konverteringsgevinst ikke nødvendigvis er økonomisk fornuftig og forudsætter, at renten skal falde igen.

Låntagere som har hjemtaget en konverteringsgevinst har på nuværende tidspunkt mistet 5 kurspoint som følge af den højere rente på det nye variabelt lån. I dag er det fortsat muligt at skære optil 27 pct.af restgælden for et 1% 30-årigt, og økonomien ved oplægningen er på samme niveau med de restgældsreduktioner, som mange benyttede sig af i efteråret 2022, idet låntagere, som i dag fortsat har 1% lån, har haft fordel af den lave rente.

Låntagere med variabelt forrentede lån har ikke haft samme mulighed for at mindske restgælden, men renten for disse lån er blot fulgt med op.