Svarer-rapport vender det blinde øje til stor CO2-mulighed

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/ og her: linkedin.com/company/agroganic-regenerative-agriculture-consulting/

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.