Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) tillader nu, at skovrejsning kan etableres ved såning i stedet for traditionel plantning. Det giver lodsejere adgang til en metode, der både er væsentligt billigere og veldokumenteret i praksis.

Såning af skov – herunder eg på agermark – gennemprøvet kulturmetode. Forsøg gennemført siden begyndelsen af 1990’erne i Danmark og Sverige viser, at såning kan give sikker fremspiring, høj plantetæthed og stærk rodudvikling, selv under vanskelige forhold.

Rent praktisk anvendes en let modificeret majssåmaskine, trukket af en landbrugstraktor.

Økonomisk er forskellen markant. Omkostningerne kan reduceres med 40–50 % sammenlignet med plantning. Besparelsen skyldes blandt andet lavere udgifter til plantemateriale, mindre tidsforbrug ved etablering og mulighed for mere rationel drift på større sammenhængende arealer.

Mulighed for høj plantetæthed giver samtidig en stor etableringssikkerhed, da naturlig selektion sikrer robuste og veldannede træer. Erfaringerne viser, at selv efter skader fra frost og vildt har planterne været vitale og i god vækst.

Med SGAVs nye tilladelse er såning et attraktivt alternativ.

Ønsker du at høre mere om såning af skov, og hvordan metoden kan anvendes i praksis, er du velkommen til at kontakte:

Søren Kristian Skau Mikkelsen
Vicedirektør

Direkte: 48 22 52 23 | Mobil: 23 22 51 03  | skm@agrovi.dk

Det handler om nye regler og værktøjer til fremtiden, når Agrovi inviterer til planteavlsmøde i Roskilde. Viden skal kunne omsættes direkte i marken, lyder det.

Kan man overhovedet drive landbrug i fremtiden? Hvad med kvælstof og efterafgrøder? Og hvordan påvirker treparten fremtidens muligheder?

På Agrovis planteavlsmøde 26. februar i Roskilde bliver der sat fokus på, hvordan man kan tilpasse sig en ny virkelighed og finde løsninger, der sikrer en fortsat høj og stabil produktion.

”Planteavlen står over for markante forandringer i de kommende år. Nye rammer for kvælstof og planteværn stiller større krav til både faglighed, præcision og evnen til at udnytte ressourcerne optimalt, og det er nogle af de ting, vi ser på til mødet,” siger Hans Henrik Fredsted, der er planteavlschef hos Agrovi.

Gennem faglige oplæg og konkrete eksempler får man indsigt i regulering, næringsstofudnyttelse, plantesundhed, planteanalyser og præcisionsværktøjer. Dagen starter med et oplæg om kvælstofregulering, og dernæst kommer det til at handle om at udnytte næringsstoffer bedst muligt.

”Der er mange forandringer på vej, og forhåbningen er at give inspiration og viden, som kan omsættes direkte i markdriften og bidrage til en fremtidssikret planteavl,” siger Hans Henrik Fredsted.

Program

Kan vi overhovedet drive landbrug under den nye kvælstofregulering? v. Martin Søndergård Kudsk

Kvælstofreguleringen, som vi kender den, vendes på hovedet, så der reguleres på udledning frem for input. Dyrkningsfladens retention bliver afgørende for de fremtidige produktionsmuligheder, og kollektive virkemidler skal tages i brug, for at øge retentionen.

Værktøjer til at udnytte vores næringsstoffer (i en ny virkelighed) v. Søren Ilsøe

Der sættes fokus på alternative kilder til næringsstoffer og på, hvordan de tilgængelige næringsstoffer kan udnyttes bedst muligt. Skal vi tænke anderledes i rækkedyrkningen? Kan fosforudnyttelsen øges gennem bladgødskning? Og hvilke muligheder ligger der i biostimulanter? Det er nogle af de emner, der vil blive berørt.

Velnærede planter står stærkere! v. Søren Husted, Professor i plantevidenskab på Københavns Universitet

Kan planters modstandsdygtighed overfor svampe- og insektangreb øges med målrettet gødskning? Som førende forsker inden for planteernæring, vil Søren Husted dykke ned i hvordan vi kan styrke planten til at modstå udefrakommende angreb.

Fra planteanalyse til handling: bedre beslutninger i markdriften v. Emil Elsborg Christensen

I de kommende år vil vi blive udfordret på både planteværn og gødning, og planteanalyser bliver et centralt redskab til at sikre en høj produktion fremadrettet. Der sættes fokus på, hvordan forskellige analyser kan give værdifulde og anvendelige svar, som kan omsættes direkte i markdriften, samt hvornår og hvordan der skal handles for at udnytte analysernes fulde potentiale.

Få succes med efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning – et must under den nye kvælstofregulering v. Lene Mathiasen

Få et klart overblik over de virkemidler, der kan anvendes for at navigere bedst muligt i den nye kvælstofregulering. Efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning er kommet for at blive – spørgsmålet er, om vi udnytter mulighederne optimalt i dag.

Kom i gang med præcision og udnyt det fulde potentiale! v. Andreas Skov Rasmussen

Præcision er – og bliver – kun endnu mere relevant og nødvendig i den fremtid, vi kigger ind i. Hvis du ikke allerede er kommet i gang, er det nu! Udnyt præcisionsordningen og overvej for eksempel, hvordan dyrt fosfor kan udnyttes bedst muligt på din bedrift med graduering.

Dato: 26. februar.

Tidspunkt: 16:00 – 19:00

Pris: Gratis.

Adresse: Sivertsen, Københavnsvej 282, Roskilde, 4000, Denmark

Tilmeld dig her: Planteavlen i en ny virkelighed 

Agrovi og Agrovi Business inviterer til møde om fremtidens landbrug, hvor man kan få rådgivning til nye økonomiske vilkår, teknologi og krav på vej. Der kan være store besparelser på køb og salg, lyder det

Den 18. februar inviterer Agrovi og Agrovi Business til en inspirerende dag på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing med fokus på de store forandringer, der er på vej til at ændre vilkårene for erhvervet. Det ene øjeblik handler det om trepart og ny kvælstofregulering, og det næste skaber geopolitik usikkerhed om råvarepriser og renteudsigt, så der bliver nok at tage fat på, fortæller Lars Møller Andersen, der er direktør for Agrovi Business.

”I løbet af dagen dykker vi ned i nogle af de temaer, der bliver afgørende for fremtidens landbrug. Vi ser blandt andet på, hvordan salg og indkøb spiller en central rolle for en sund og robust økonomi, og hvordan de rigtige valg kan skabe større handlefrihed i en tid med forandring,” siger han.

På mødet vil flere samarbejdspartnere fremlægge deres aftaler med Agrovi Business, og man vil få indsigt i de fordelagtige vilkår, der er ved at være del af et indkøbsfællesskab, fortæller han.

”Vi præsenterer de store besparelser, der er ved køb og salg og sætter fokus på nye muligheder i markedet, markedsorientering og aktuelle handelspriser,” siger Lars Møller Andersen.

Arrangementet tager desuden fat på dyrkningsplanen og undersøger, hvilke nye muligheder den åbner med den nye kvælstofregulering og den grønne trepartsaftale. Hvad betyder det konkret i marken – og hvordan kan man tænke nyt?

”Vi stiller skarpt på virkemidler, der kan understøtte både økonomi, den nye kvælstofregulering og den grønne trepartsaftale. Her kommer vi blandt andet omkring præcisionslandbrug, plananalyser og brugen af mikronæringsstoffer – løsninger, der allerede i dag kan gøre en forskel,” siger Lars Møller Andersen.

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Agrovi Planteavl og Agrovi Business med fokus på at samle faglighed, erfaring og forretningsforståelse i en fælles indsats for fremtidens landbrug.

Du kan være med til networking, sparke dæk og få stillet både nysgerrighed og appetit.

Tilmeld dig arrangementet her. 

Praktisk information:

• Pris: Gratis
• Adresse: Sukkerfabrikken 17, 4990 Sakskøbing
• Forplejning: Der vil blive serveret let morgenmad og frokost.
• Deadline for tilmelding på Agrovi.dk: 16. februar 2026.

Med top-advokater og 1500-siders bilag kører HOFOR private landmænd over i BNBO-sager. Det bliver David mod magtsystemet og ender med underbetaling og et demokratisk problem, lyder det

På en gård ved Roskilde foregår der lige nu en fejde, som meget vel kan få stor betydning for fremtidens landmænd i sager om BNBO. Problemer er, at HOFOR nægter at følge den almindelige vurdering af markernes værdi og dermed konsekvent underbetaler for de områder, der tages ud af produktionen som pesticidfrie af hensyn til drikkevandsboringer.

At markerne skal tages ud, er der ikke meget at diskutere om, for sådan er reglerne, og meningen er, at de borringsnære områder skal holdes frie for sprøjtemidler mod en fair kompensation til landmanden, der så kan drive markerne videre på anden vis.

Demokratisk problem

På Sjælland er udrulningen af BNBO-reglerne dog havnet i hårdknude. For vi oplever hos Agrovi ofte, at vi skal repræsentere en landmand, der er bliver tilbudt en markant ringere værdi for markerne end markedsværdien, og når vi gør opmærksom på uretfærdigheden, bliver vi mødt med det, jeg vælger at kalde bøllemetoder. HOFOR stiller op med en topadvokat, tre rådgivere og 1500-siders dokumenter, som det er umuligt at overskue for en almindelige landmand. Det er David mod systemet, og magtubalancen er et demokratisk problem i sig selv. Vi prøver så godt vi kan, og heldigvis får vi også fra tid til anden medhold i klagerne, som ender med en bedre kompensation.

Ringere salgsværdi

Der er dog noget principielt på spil i BNBO-sagerne. For det er urimeligt, at HOFOR på den måde kan bruge muskler til at tvinge en privatperson til en slags ekspropriering til underpris. Det har store økonomiske konsekvenser og kan betyde en markant ringere salgsværdi for gården. Store offentlige forsyningsselskaber presser lodsejere ind i aftaler, der ikke bare virker skæve, men som i nogle tilfælde truer eksistensgrundlaget for de berørte landbrug.

Marken blev pludselig meget kuperet

Det er især tydeligt i de sager, hvor HOFOR er involveret. Her oplever mange landmænd, at forsyningen kun vil betale omkring 50.000 kroner per hektar i erstatning for et fuldstændigt pesticidforbud – også selvom taksationsmyndigheder tidligere har vurderet niveauet til omkring 100.000 kroner eller cirka 60 procent af jordværdien. Det er i praksis blevet en slags rettesnor i en række kommuner. Men HOFOR vælger systematisk at lægge sig lavere og begrunder det med: at jorden er ”kuperet”, ”kantet”, ”vandlidende” eller på anden måde mindre værd.

Mens vi venter på afgørelsen i Roskilde-sagen

I den konkrete sag fra Roskilde Kommune står en lodsejer til at miste værdien på op mod 13 ud af sine 16 hektar, og det kan danne præcedens. Arealet forsvinder ikke fysisk – men værdien gør. BNBO-ordningen er i sin kerne et fornuftigt værktøj til at beskytte drikkevandet, men hvis vi ønsker en bæredygtig og retfærdig proces, kræver det to ting:

1. Ensartede og rimelige erstatningsniveauer, der følger taksationernes praksis.
2. En mere fair proces, hvor lodsejere ikke skal møde op alene over for et helt juridisk maskineri, som er finansieret af offentlige midler.

Som repræsentant for lodsejere har vi set alt for mange sager, hvor kampen ikke handler om miljø – men om magt. Det slider på folk og truer familiegårde, der har stået i generationer. Lad os beskytte drikkevandet – men lad os gøre det på en ordentlig og fair måde.

Du er velkommen til at skrive til mig på npr@agrovi.dk, hvis du har brug for hjælp i en sag om BNBO.

Projektet Landmandsdrevet Innovation bringer landmænds egne idéer i centrum for udvikling af fremtidens bæredygtige planteavl. Agillix, Patriotisk Selskab, Spiras, Velas og VKST arrangerer informationsmøder, og alle er velkomne til at deltage i projektet

Der gemmer sig masser af gode idéer hos danske landmænd, som venter på at blive afprøvet og bredt ud til hele landbruget. Det er en del af tankerne bag projektet ”Landmandsrevet Innovation,” hvor de danske marker fra foråret bliver til levende laboratorier.

Landmænd inviteres nu til informationsmøder, hvor man kan høre mere om mulighederne for at deltage i innovationsprojektet, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. De første informationsmøder afholdes i januar flere steder i landet.

”Det er bare at møde op og forhåbentligt få lyst til at deltage i projektet. Alle landmænd har gode erfaringer, idéer og tips, der er værd at dele. Vi udvikler idéerne sammen, og hvad man måske selv kan synes er en ’lille’ idé kan vise sig at skabe værdi for mange,” siger Eva-Marie Lange, der er projektleder i Landmandsdrevet Innovation og sektionsleder hos Teknologisk Institut.

For landmænd er projektet en mulighed for faglig sparring, idéudvikling og afprøvning af både høj- og lavteknologiske løsninger, der kan forandre driften i en mere bæredygtig retning. Ikke kun for miljøet, men også for landmandens økonomi.

Forsøgsudstyr og dataindsamling

De deltagende landmænd vil blive delt op i netværksgrupper, der mødes fysisk og digitalt for at dele viden og idéer og planlægge eventuel afprøvning. Ved de mere krævende afprøvninger er der mulighed for at projektet kan finansiere udstyr, analyser og i nogle tilfælde også en kompensation for en del af den tid, landmændene skal bruge på at indsamle data.

”Vi oplever allerede rigtig god interesse for at deltage. Mange kan se mulighederne i en fælles udvikling, og at de vil få en værdi ved at deltage. Gennem teknologi og faglig viden skal de gode idéer ud at leve med det samme,” siger Eva-Marie Lange.

Informationsmøderne er ganske uforpligtende og byder på let forplejning, information om deltagelse i projektet og oplæg om udviklingen af fremtidens planteavl.

”Det er en unik mulighed for landmænd til at deltage i et netværk med masser af faglig sparring og vidensdeling, og hvor det er deres egne idéer, der kommer i centrum for udviklingen,” siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder for Landmandsdrevet Innovation og projektkonsulent hos Agrovi.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Projektet samler landmænd fra hele landet i regionale innovationsnetværk, hvor de – i samarbejde med rådgivere og eksperter – udvikler, afprøver og deler nye løsninger for mere miljøvenlig planteproduktion.

Projektet er støttet med 23 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og drives i samarbejde mellem regionale rådgivningsselskaber samt Teknologisk Institut og Agrovi, der sammen er initiativtagere. Al data fra projektet vil være tilgængelig for hele landbruget, forskningsinstitutioner, fødevarekæden og øvrige interesserede.

Informationsmøder om Landmandsdrevet Innovation

19/1:

Velas, Viborg, 19/1 kl. 09.30-11.30.

Velas, Horsens, 19/1 13.30-15.30.

20/1:

VKST, Nykøbing Falster, Agrovej 1, Nykøbing Falster, kl. 09-11.

VKST, Sorø, Fulbyvej 15, Sorø, kl. 13-15.

21/1

Spiras, Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens, kl. 15-17

28/1:

Agillix, Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

29/1:

Spiras, Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten, kl. 15-17

30/1:

Agillix, Aalborg, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.

2/2:

Patriotisk Selskab, Dalum Landbrugsskole.

På landmandsdrevet.dk kan man finde mere information og tilmelde sig møderne.