Skip to main content

Agrovi har rådgivet: Nu kommer Carlsbergs regenerative øl

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Øllen Grobund er lavet med regenerativ bygmalt. Agrovi har rådgivet Carlsberg, og lanceringen er set stort skridt for udbredelsen regenerativt landbrug, mener direktør Niels Peter Ravnsborg.

På Folkemødet på Bornholm lancerer Carlsberg den første danske regenerative øl brygget på 100 procent regenerativt bygmalt.

Allerede til næste år vil Carlsberg Danmark brygge 100 mio. liter øl med regenerativt dyrket maltbyg, skriver Carlsberg i en pressemeddelelse. Navnet på den omtalte øl bliver Grobund, og det er symbolet på en større bevægelse for Carlsberg, fortæller Peter Haahr Nielsen, der er administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

“Vi er allerede i gang med at teste bygmalten i den normale Carlsberg pilsner. Målet er, at vi i 2040 brygger udelukkende på regenerativt korn på tværs af hele Carlsberg gruppen,” siger Peter Haahr Nielsen i pressemeddelelse.

Regenerativt landbrug er et spirende emne, men der findes ikke regler eller en fælles definition af, hvad det dækker over. Carlsberg har derfor i sin strategi defineret, hvad de betegner som regenerative landbrugsmetoder – blandt gennem krav til afgrøderotation, plantedække og minimal jordbearbejdning. Denne definition er udviklet i samarbejde med en række internationale rådgivningsvirksomheder samt Agrovi i Danmark.

Agrovi blev for nyligt kåret som Børsen Bæredygtig Case og er medstifter af Tænketanken Frejs partnerskab om regenerativt landbrug.

”Mange er heldigvis ved at få øjnene op for de positive effekter af regenerativt landbrug for biodiversitet og klima. Der har Carlsbergs beslutning helt klart været med til at skubbe på udviklingen, og vi er stolte over at have rådgivet om regenerativ dyrkning i over 20 år,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

”Der kommer færre og færre dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang – og vi er klar med faglighed og rådgivning til at hjælpe – det er både bedre for landmandens økonomi og kræver færre arbejdstimer i marken, samtidigt med en masse effekter for klima og biodiversitet,” siger han.

Mens Grobund er en engangsforestilling, som serveres over sommeren på Folkemødet og Home of Carlsberg, så er det en langsigtet strategi at forfølge den regenerative udvikling. Carlsberg Danmark har indkøbt 14.800 tons bygmalt svarende til 100 mio. liter øl i 2025 og 2026. Det svarer til ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt, skriver Carlsberg i pressemeddelelsen.

 

Billedet er taget af Carlsberg

Se WEBINARET: sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Skrevet af Anja Woelders d. . Uploaded i Nyheder.

Se WEBINARET: sådan kommer du i gang med de regenerative principper i praksis

Alle taler om regenerativ dyrkning, men hvad skal man egentlig gøre for at komme i gang i morgen?

I dette korte og konkrete webinar får du overblikket over, hvad kravene er nu og her, hvad markedet efterspørger, og hvor udviklingen er på vej hen. Men vigtigst af alt: Vi giver dig helt konkrete skridt til, hvordan du kan komme i gang med regenerativ dyrkning – uanset om du er nybegynder eller allerede har taget de første skridt.

3 skarpe pointer fra webinaret

  • Start enkelt – og start rigtigt: Direkte såning af en nem vinterafgrøde er det første praktiske skridt, der får dig i gang uden at vende hele bedriften på hovedet.
  • Sædskiftet er rygraden i et regenerativt system: Det handler ikke bare om variation, men om strategisk samspil mellem afgrøder, ukrudtshåndtering og jordens frugtbarhed.
  • Du skal vælge en konsekvent strategi mod ukrudt: Halve løsninger skaber hele problemer – især ved overfladisk jordbearbejdning, der fremmer ukrudt.

Se webinaret gratis og få en praktisk indflyvning til hvordan du kan komme i gang med at dyrke efter de regenerative principper.

Se webinaret

Klar til næste skridt?

Hvis du har fået blod på tanden og vil i gang med at arbejde med de regenerative principper, så skriv dig op til at blive informeret, hvis du gerne vil være den første til at høre om vores kommende masterclasses, hvor vi går i dybden med hvert enkelt tema – og tilbyder mulighed for at tilkøbe personlig rådgivning.

Kommende emner i vores masterclass-serie:

  1. Pløjefri dyrkning og direkte såning
    – Trin-for-trin guide til at komme i gang.
  2. Efterafgrøder med effekt
    – Sådan får du succes med efterafgrøder. Lær hvordan du får integreret efterafgrøder på alle dine marker.
  3. Living mulches
    – Lær om hvordan du kan dyrke dækafgrøder, der arbejder sammen med hovedafgrøden.
  4. Inputreduktion
    – Strategier til at skrue ned for gødning og pesticider uden at gå på kompromis med udbyttet.

Skriv dig op her 

Navn

Læs videre

Nyt bygningsreglement træder i kraft d. 1. juli 2025

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement, BR25, i kraft, og skal sikre ansvarligt byggeri i en bæredygtig fremtid.

Med det nye regelsæt bliver det obligatorisk at overholde skrappere klimakrav for stort set alt nybyggeri – også for enfamiliehuse, ferieboliger og tilbygninger over visse størrelser. Det betyder, at den samlede CO₂-udledning fra både bygningens livscyklus og selve byggeprocessen nu skal holdes under fastsatte grænseværdier.

Konkret betyder det blandt andet:

  • En ny grænseværdi på 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses – et markant lavere niveau end tidligere.
  • Et nyt krav om at byggeprocessen maksimalt må udlede 1,5 kg CO₂e/m²/år, fx fra transport og energiforbrug på byggepladsen.
  • Et krav om livscyklusvurdering (LCA) og dokumentation for den samlede klimapåvirkning, som skal afleveres ved færdigmelding.

I BR25 udvides LCA-kravet til også at omfatte byggeprocessen (A4 og A5), som tidligere var undtaget. Det betyder, at fx brændstofforbrug til maskiner og energiforbrug på byggepladsen nu tæller med i den samlede CO₂-udledning. Ved nybyggeri skal bygherre – typisk gennem en rådgiver – udarbejde en LCA-beregning, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen til kommunen. I BR25 skal alle nybyggerier over en vis størrelse, og nu også enfamiliehuse, holde sig under fastsatte CO₂e-grænseværdier for både bygning og byggeproces. Et enfamiliehus må fra 1. juli 2025 maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år fra hele livscyklussen – og 1,5 kg CO₂e/m²/år fra selve byggefasen. Hvis man vælger tunge materialer med højt CO₂-aftryk eller bruger ineffektiv transport, kan det være svært at holde sig under grænsen – og byggeriet kan dermed blive afvist.

Baggrunden er den politiske tillægsaftale om bæredygtigt byggeri fra maj 2024, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at fremskynde og stramme klimakravene for byggeri. Målet er, at hele byggebranchen – både små og store aktører – skal bidrage til den grønne omstilling. Ifølge aftalen vil ændringerne allerede i 2025 kunne reducere de danske forbrugsbaserede CO₂e-udledninger med omkring 0,5 mio. tons, svarende til næsten 1 % af Danmarks samlede klimaaftryk.

Hvad betyder det for dig, der skal bygge?

Hvis du indsender din byggetilladelse før 1. juli 2025, bygger du efter de nuværende regler i BR18, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Indsendes tilladelsen efter 1. juli, gælder BR25 – og dermed krav om klimaberegning, mere dokumentation og muligvis højere byggeomkostninger. Til gengæld opfører du en bygning, der lever op til fremtidens miljøstandarder.

Med BR25 bliver LCA ikke bare et teknisk værktøj, men et krav for at få byggetilladelse. Det stiller nye krav til både bygherrer og entreprenører, men giver også mulighed for at bygge smartere, grønnere og mere fremtidssikret. Har du planer om at bygge nyt, bør du derfor tale med din rådgiver allerede nu om, hvordan din LCA ser ud.

Biostimulanter – Potentiale eller placebo

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Aktuelt i Marken, Biostimulanter, Forside, Nyheder.

Potentiale eller placebo? Agrovi inviterer til fagligt arrangement og deler resultater fra marken

For at åbne for dialog og dele erfaringer inviterer Agrovi til et fagligt arrangement om biostimulanter den 12. juni 14-17 i Hornbæk.

Biostimulanter er et ord, der i stigende grad dukker op i landbrugsdebatten – både som løfte om nye muligheder og som genstand for skepsis. Hos Agrovi har man valgt ikke at nøjes med teorierne, men at gå hele vejen ud i marken og lave afprøvninger.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og ressourcer på noget, der endnu ikke har entydig dokumentation for sin virkning?

”Indimellem kan det lyde som om, at biostimulanter kan så mange ting, at de nærmest kommer til at virke som et vidundermiddel,” siger Emil Elsborg Christensen, der er planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig hos Agrovi.

Agrovi forsøger at finde balancen mellem potentiale og pragmatik ved at lave egne feltforsøg. Med hundredvis af biostimulanter på markedet – og flere på vej – er der ifølge Emil Elsborg Christensen et reelt behov for, at nogen tør teste dem systematisk og i praksis.

”Innovation kræver åbenhed og nysgerrighed. Det er vores rolle at undersøge nye løsninger – ikke blindt acceptere, men kritisk teste dem,” siger han.

”Mange biostimulanter består af levende organismer – og levende organismer reagerer ikke ens i alle miljøer. Derfor er det afgørende, at vi tester under forskellige dyrkningssystemer og på marker med forskellige jordbundsforhold,” siger Emil Elsborg Christensen.

Nogle produkter viser potentiale, andre gør ikke – men for de landmænd, der gerne vil fremtidssikre deres bedrifter og eksperimentere med nye løsninger, kan det være værdifuldt, at nogen har været først i marken og samlet praktisk erfaring.

Agrovi inviterer til et fagligt arrangement den 12. juni 14-17 på Munkhøjgård, Borsholmvej 11, 3100 Hornbæk. Her kan man få indsigt i de nyeste resultater fra markforsøgene, høre om produkter og praksiserfaringer samt deltage i debatten. På agrovi.dk kan man læse mere om arrangementet.

Tilmeld dig vores faglige arrangement om biostimulanter her. 

Fakta: Om Agroecology Transect

Agroecology Transect er et Horizon Europe-projekt, der samler aktører fra hele Europa om udviklingen af agroøkologiske løsninger til fremtidens landbrug.0020I Danmark bidrager Agrovi med praksisnære markforsøg og vidensindsamling, særligt med fokus på regenerativ dyrkning og inputreduktion.

Hans Henrik drømmer om en bæredygtig og regenerativ fremtid

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder.

Hans Henrik drømmer om en bæredygtig og regenerativ fremtid

Cirka fem minutters gåtur sydøst for det idylliske Hornbæk i Nordsjælland bor 49-årige Hans Henrik Fredsted med sin islandske kone, Katrín og deres 3 børn på 5,14 og 19 år. Familien er anden generation på Sauntegård, hvor Hans Henrik driver 250 hektar regenerativt landbrug med raps, korn og frøgræs. Han håber på en bæredygtig fremtid, hvor biodiversitet og truede arter blomstrer på marken. Og hvor jorden sprudler af biologisk liv og er fyldt med regnorme. Sådan som det er på hans marker, når han stikker spaden i jorden og stolt viser regnormene.

Hans Henrik er cand.agro og har drevet landbrug i over 30 år.

Håb for biodiversiteten

Gårdens omkransende marker strækker sig forbi landsbyen Borsholm og helt ned til Hornbæk Plantage, som grænser op til Øresund. Markerne er alle dyrket efter regenerative principper, hvor man aldrig pløjer, men til gengæld lader halmen ligge på marken. På den måde lagrer marken CO2, og man skaber bedre vilkår for biodiversitet, regnorme og truede dyrearter som viber og agerhøns. Desuden er markerne bedre rustet til store mængder af regn og sommerens tørke, som i perioder har fået området ved plantagen til at ligne en slette.

Hans Henrik Fredsted købte gården sammen med sin far i 1994 og har siden drevet landbrug og boet på Sauntegård. Gården ligger midt mellem snoede landeveje med træer, der hænger ind over vejen og danner en grøn, bakket allé. Og ved siden af det lille gadekær og sprøjtehus, der vidner om Sauntes historie som aktiv landsby i århundreder. Heromkring ligger Hans Henriks marker.

Regenerativ fremtid

Til dagligt er han desuden afdelingsleder i Agrovis afdeling for planteavl, hvor han rådgiver om blandt andet regenerativ dyrkning, som han tror på, er fremtidens bæredygtige landbrug. Han mener, at det er ret ligetil at komme i gang med at prøve sig af med regenerativ dyrkning. Måske behøver man ikke lægge hele ens landbrug om i første omgang, men med lidt vejledning om sædskifte og variation i afgrøder er det til at gå til, mener han. Og så kan man som regel komme i gang, uden at skulle investere i ret meget udstyr, da et af principperne bag regenerativ dyrkning er minimal jordbearbejdning.

Det er den slags, han går og tænker på, når han går aftentur i krattet mellem markerne og Borsholm Forsamlingshus.

Læs videre

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0