Præcisionslandbrug: Vejen gennem den nye regulering

Skrevet af Anja Woelders d. 10. juli 2026. Uploaded i Regenerativ, Viden.

Præcisionslandbrug: Vejen gennem den nye regulering

Når man hører ordet præcisionslandbrug, tænker mange straks på dyre traktorer, avancerede GPS-systemer og højteknologiske maskiner. Men præcisionslandbrug handler først og fremmest om noget helt andet: at indsamle data om marken og bruge dem til at træffe mere præcise beslutninger.

I en tid med stigende gødningspriser, strammere miljøkrav og større fokus på dokumentation bliver det vigtigere end nogensinde at kende variationen i sine marker. For to områder i samme mark er sjældent ens, så hvorfor behandle dem ens?

Netop her kan præcisionslandbruget gøre en reel forskel.

Indhold

Præcision har flere anvendelsesmuligheder end du tror
Data kan også bruges til meget mere
Et vigtigt værktøj i en ny virkelighed
Du har sandsynligvis allerede udstyret
Vi hjælper med at omsætte data til handling

Præcision har flere anvendelsesmuligheder end du tror

Præcisionsteknologien har udviklet sig meget indenfor de seneste år og spænder efterhånden over langt mere end variabel tildeling af gødning. Præcisionsteknologien kan i dag bruges gennem hele dyrkningssæsonen fra planlægning af såning til evaluering efter høst.

Et af de mest udbredte værktøjer er biomassekort. Ved hjælp af multispektrale kameraer monteret på en drone eller billeder fra satellitter kan man kortlægge afgrødens udvikling på tværs af marken. Resultatet er et detaljeret kort, der viser, hvor afgrøden trives bedst, og hvor væksten er hæmmet. Biomassekort kan blandt andet bruges til at identificere områder med næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering og danner samtidig grundlag for tildelingskort til gødning eller såsæd.

Præcisionsteknologien spiller også en stadig større rolle i planteværnet. Et af de områder, hvor udviklingen går stærkest, er spot-sprøjtning. Ved hjælp af droneoptagelser kan ukrudt registreres meget præcist, hvorefter der udarbejdes et sprøjtekort, som fortæller sprøjten præcis, hvor der skal behandles. Under kørslen tænder og slukker sprøjten automatisk, så der kun sprøjtes på de områder, hvor der faktisk er ukrudt.

Afhængigt af ukrudtstrykket og udstyret kan denne teknologi reducere pesticidforbruget helt op til 95%. Det giver både en økonomisk gevinst for landmanden og reducerer samtidig belastningen af miljøet og risikoen for pesticider i drikkevandet. Med udsigt til skærpede krav til planteværn er spot-sprøjtning derfor et værktøj, som forventes at få stadig større betydning i de kommende år.

Et andet vigtigt anvendelsesområde er markforsøg. Biomassekort gør det muligt hurtigt at sammenligne forskellige dyrkningsstrategier på tværs af en mark. I Agrovi har vi for nylig været inde over et forsøg hvor biomassekort bruges at undersøge, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrødens udvikling. Ved at sammenholde biomassen i de enkelte forsøgsled kan vi få et billede af, hvor planterne trives bedst og dermed vurdere effekten af forskellige typer af jordbearbejdning.

Data kan også bruges til meget mere

Man eksperimenterer lige nu med alle de forskellige muligheder præcisionsteknologi kan tilbyde, og udover ovenstående, kan det også bruges til en lang række andre ting, som for eksempel:

optælling af planter efter fremspiring
vurdering af etableringsprocent
estimering af udbytte i eksempelvis kartofler, majs og grøntsager
dokumentation af markens udvikling gennem sæsonen

Et vigtigt værktøj i en ny virkelighed

Dansk planteavl står over for en ny virkelighed. Med den kommende kvælstofregulering, stigende inputpriser og politiske ambitioner om at reducere pesticidforbruget bliver kravene til en effektiv og præcis markdrift større end nogensinde.

Det betyder, at der bliver mindre plads til standardløsninger. Hver kilo gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet holdes så lav som muligt. Det stiller større krav til dokumentation og til, at beslutninger træffes på baggrund af markens faktiske behov frem for faste normer.

Her bliver præcisionslandbruget et centralt værktøj. Med biomassekort, tildelingskort og spot-sprøjtning kan indsatsen målrettes de områder, hvor den gør størst gavn.

Du har sandsynligvis allerede udstyret

En udbredt misforståelse er, at præcisionslandbrug kræver de nyeste traktorer og den dyreste GPS.

I virkeligheden kan mange eksisterende maskiner allerede håndtere tildelingskort og sektionsstyring. Selv hvis udstyret ikke kan arbejde med helt små zoner, kan større sektioner på eksempelvis 6-12 meter stadig give en markant gevinst.

Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis at investere i nyt udstyr, men at få afklaret, hvilke muligheder dit eksisterende maskinsæt allerede rummer. Hvis du er nysgerrig på, hvad dit udstyr kan, kan du for eksempel ringe til os i Agrovi og få en snak.

Vi hjælper med at omsætte data til handling

Hos Agrovi arbejder vi med hele kæden fra droneflyvning og dataindsamling til analyse og konkrete tildelingskort, som kan bruges direkte i marken.

Teknologien udvikler sig hurtigt, men formålet er det samme som altid: at hjælpe landmanden med at træffe bedre beslutninger, reducere unødvendige input og få mest muligt ud af hver hektar. Præcisionslandbrug handler ikke om at lade computeren overtage markdriften. Det handler om at kombinere moderne teknologi med solid agronomi, så hver beslutning bygger på viden.

Læs videre

Regenerativ over regulering

Skrevet af Anja Woelders d. 19. juni 2026. Uploaded i Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

Regenerativ over regulering

Kvælstofhammer, sprøjteforbud og grøn trepart: Er mere regulering virkelig vejen frem?

Dansk landbrug står midt i en historisk omstilling. Med den grønne trepart, den kommende kvælstofregulering og diskussionerne om et nationalt sprøjteforbud bliver kravene til planteavlen stadig skarpere. Ambitionerne er forståelige: mindre miljøbelastning, lavere udledning og mere biodiversitet. Men spørgsmålet er, om endnu flere generelle forbud og begrænsninger reelt bringer os tættere på målet, eller om de risikerer at spænde ben for nogle af de dyrkningssystemer, der faktisk kan levere løsningerne.

Mulighederne for at tilføre kvælstof bliver reduceret, samtidig med at flere pesticider forsvinder fra markedet, og nye restriktioner er på vej. Udfordringen er, at planterne stadig skal dyrkes, sygdomme og skadedyr skal håndteres, og bedrifterne skal fortsat være økonomisk bæredygtige.

Netop derfor er det værd at kigge nærmere på regenerative dyrkningssystemer.

Regenerativ dyrkning kan være en bedre løsning

Regenerativt landbrug bliver ofte reduceret til at det bare handler om at dyrke nogle efterafgrøder og lave mindre jordbearbejdning. Men i praksis er der tale om en proces, der påvirker hele dyrkningsfladen som økosystem. En regenerativ mark i trivsel er et langt mere robust økosystem, der holder på jord og næringsstoffer, er et levested for agerlandets biodiversitet, kræver færre pesticider og derfor er mere skånsomt for miljøet end konventionel dyrkning.

Nogle af kernestenene i regenerativ dyrkning er:

mindre jordbearbejdning
levende planter i jorden året rundt
større fokus på jordbiologi og humus
flere companion crops og blomsterstriber
mere præcisionsdyrkning og brug af data
færre tab af næringsstoffer
mere robuste afgrøder

Målet er ikke at dyrke uden input for enhver pris. Målet er at gøre inputtene mere effektive og reducere behovet for dem over tid.

Og det er her, regenerative systemer bliver interessante i forhold til både kvælstof og pesticider.

Mere biodiversitet giver færre insekticider

En af de store styrker ved regenerative systemer er, at de ofte understøtter langt flere nyttedyr i marken. Når markerne får flere levesteder, blomsterstriber og mindre forstyrrelse, stiger antallet af rovbiller, svirrefluer, edderkopper og andre naturlige fjender til skadedyr.

På flere regenerative bedrifter ser man allerede, at behovet for insekticider falder markant, og i nogle tilfælde helt bortfalder.

Det skyldes ikke et forbud. Det skyldes, at systemet biologisk bliver mere robust.

Det er en vigtig forskel.

Hvis man politisk ønsker at reducere pesticidforbruget, giver det derfor mening at fremme dyrkningssystemer, der naturligt reducerer behovet, fremfor blot at fjerne værktøjer uden samtidig at ændre dyrkningssystemet.

Man kan derimod ikke stoppe med at sprøjte mod skadedyr fra den ene dag til den anden. At få en regenerativ mark i trivsel er en proces, der godt kan tage nogle år. I den omstillingsperiode er det derfor vigtigt at have adgang til plantebeskyttelse, så det stadig løber rundt, mens det nye system indfinder sig.

Præcisionsdyrkning reducerer overforbrug af input

Det samme gælder kvælstof og øvrige pesticider.

Mange regenerative landmænd arbejder allerede intensivt med bladanalyser, satellitdata, jordprøver og præcisionsværktøjer for at målrette gødskning og planteværn langt mere præcist end tidligere.

I stedet for standardplaner handler det om at tilføre næring, når planten faktisk mangler det, og præcis hvor marken har brug for det. På den måde kan man reducere både udbyttetab og unødig brug af input.

Det er den retning, fremtidens planteavl bliver nødt til at bevæge sig i, og de regenerative landmænd er bedre klædt på til at tackle det.

Problemet med generelle forbud

Paradokset er, at nogle af de nye reguleringer risikerer at gøre regenerative systemer sværere at drive.

Et nationalt sprøjteforbud eller meget hårde restriktioner kan eksempelvis gøre det vanskeligt at arbejde med reduceret jordbearbejdning og permanente plantedækker. I regenerative systemer bruges kemi ofte strategisk og i lavere mængder som et værktøj til at undgå intensiv jordbearbejdning.

Hvis man fjerner det værktøj fuldstændigt, risikerer man i praksis at presse landmænd tilbage mod mere pløjning og mekanisk bekæmpelse, hvilket kan skade jordstruktur, kulstofopbygning og biodiversitet.

Det betyder ikke, at pesticidforbruget ikke skal ned. Men hvis ambitionen er reelle miljøforbedringer, er det afgørende at tænke i hele dyrkningssystemer fremfor enkeltstående forbud.

Fra regulering til incitamenter

Det danske landbrug står over for massive udfordringer de kommende år. Men løsningen bliver næppe alene flere restriktioner oven på eksisterende restriktioner.

Hvis vi vil reducere pesticidforbrug, kvælstoftab og klimabelastning samtidig med, at vi bevarer produktiviteten, kræver det dyrkningssystemer, der arbejder med biologien fremfor imod den.

Derfor bør fokus i højere grad være på:

at fremme regenerative dyrkningsmetoder
at understøtte præcisionslandbrug
at belønne opbygning af jordens sundhed
at skabe incitamenter til biodiversitet i marken
at give plads til innovation og nye dyrkningssystemer

For hvis vi vil have et landbrug med større ambitioner – og større reel effekt – er det ikke nok blot at forbyde mere.

Vi er nødt til at skabe rammer, der gør det muligt at dyrke smartere.

Læs videre

Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Skrevet af Anja Woelders d. 19. februar 2026. Uploaded i Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Efterafgrøder bliver ofte forbundet med regler og kontrol, men set fra et dyrkningsfagligt perspektiv er de langt mere end et administrativt krav. De er et af de mest effektive værktøjer, vi har til at forbedre jordens sundhed, mindske tab af næringsstoffer og skabe mere stabile udbytter.

Med den nye kvælstofregulering, hvor fokus er flyttet fra tilført mængde til faktisk udledning, er det vigtigere end nogensinde at holde næringsstofferne i marken, hvor de gør gavn. Her spiller efterafgrøder en afgørende rolle.

Hvorfor virker efterafgrøder?

Efterafgrøder fungerer som et aktivt, levende plantedække i perioden mellem hovedafgrøderne. De optager overskydende kvælstof, beskytter jordoverfladen og holder gang i det biologiske liv i jorden gennem efterår og vinter.

Et veludviklet rodsystem binder næringsstoffer i rodzonen og reducerer risikoen for udvaskning. Når efterafgrøden nedbrydes i foråret, frigives næringsstofferne igen og bliver tilgængelige for den næste afgrøde. Samtidig bidrager planterne med organisk materiale, som er fundamentet for en sund og produktiv jord.

Efterafgrøder og kulstof: en investering i jordens struktur

Når efterafgrøder vokser, optager de CO₂ fra atmosfæren og omdanner det til kulstof, som tilføres jorden via rødder og plantemasse. Afhængigt af art, blanding og vækstperiode kan efterafgrøder bidrage med betydelige mængder kulstof pr. hektar pr. sæson.

Over tid kan dette føre til en forbedret jordstruktur, større vandholdeevne og bedre porøsitet. Resultatet er mere robuste marker, som bedre kan håndtere både tørke og kraftig nedbør, hvilket vi kun forventer at se mere af i fremtiden.

Et aktivt mikroliv giver en mere robust jord

Jordens mikroorganismer lever af kulstof, og efterafgrøder er en vigtig kilde til netop dette. Rodudskillelser og nedbrudt plantemateriale giver energi til bakterier, svampe og andre organismer, som er med til at opbygge en stabil jordstruktur og frigive næringsstoffer.

Derfor er efterafgrøder også en central del af regenerativt jordbrug, hvor fokus er på at opbygge jorden frem for at slide den. En levende jord med høj biologisk aktivitet giver bedre rodudvikling, øget infiltration og større modstandskraft mod ekstreme vejrforhold.

Fordele i alle dyrkningssystemer

Uanset om du dyrker konventionelt, med reduceret jordbearbejdning eller økologisk, kan efterafgrøder bidrage positivt:

I systemer med reduceret jordbearbejdning hjælper de med ukrudtskontrol og strukturbevarelse
I pløjede systemer reducerer de erosion og tab af jordpartikler
I økologisk produktion bidrager de med kvælstof og forbedret jordstruktur

Fælles for alle systemer er, at efterafgrøder øger effektiviteten af næringsstofudnyttelsen og beskytter jordens langsigtede frugtbarhed.

Tre råd til bedre etablering og effekt

Tilpas såningen til dit system
Der findes ikke én optimal metode. Direkte såning, bredspredning eller etablering efter jordbearbejdning kan alle fungere. Det vigtigste er, at metoden passer ind i dine arbejdsgange.
Skab mere diversitet i blandingen
Flere arter giver forskellige rodtyper og funktioner. Selv en mindre justering i blandingen kan forbedre både næringsstofopsamling og biomasseproduktion. Tilføj for eksempel en art mere til din 90/10-blanding.
Vær forberedt på skiftende forhold
Høsttidspunkter og vejr kan ændre planerne. Hav derfor et alternativ klar, for eksempel en hurtig etableringsblanding eller en art med kort vækstperiode.

Et redskab – ikke en byrde

Efterafgrøder bør ikke bare være et punkt på tjeklisten. De er et strategisk værktøj, som kan styrke både økonomi, jordens sundhed og bedriftens robusthed over for fremtidens krav.

Når efterafgrøder bruges aktivt og målrettet, bidrager de til bedre kvælstofudnyttelse, øget kulstofopbygning og mere stabile udbytter. Med de nye regler er budskabet klart: Det kan betale sig at holde næringen i marken, og efterafgrøder er et af de stærkeste værktøjer, vi har til netop det.

Læs videre

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Skrevet af Anja Woelders d. 15. december 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ, Viden.

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Mekanismerne bag en af de mest effektive løsninger på N-tab i efteråret

Nitratudvaskning er en velkendt udfordring i dansk planteavl. Især efteråret og vinteren er kritiske perioder, og den stadigt vådere kuldesæson øger kun problemet. Når det regner kraftigt uden at der er aktiv plantevækst på marken til at optage den mobile N, kan kvælstoffet hurtigt forlade rodzonen og ende i vandmiljøet.

Hvor stort tabet er, afhænger dog fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer, og hvilken dyrkningsmetode, man bruger, viser nye tal fra SEGES. I forsøg fra 2024 i Esbjerg fandt de, at direkte såning kan helt op til halvere udvaskningen i våde efterår.

Men hvorfor? Hvad er det, der sker i jorden, når vi lader ploven stå?

Nitrat er meget mobilt i jorden

Nitrat, med den kemiske formel NO₃⁻, er den mest mobile form for kvælstof i jorden. I modsætning til ammonium og organisk bundet kvælstof binder nitrat sig på grund af sin negative ladning ikke til jordpartikler, men følger vandets bevægelse gennem jordprofilen. Det betyder, at når regnvandet infiltrerer jorden i efteråret og vinteren, transporteres nitraten let med vandet. Hvis der samtidig ikke er nogen planterødder til at optage nitraten, udvaskes den meget nemt til dræn og grundvand.

Netop derfor er er tiden omkring efterårsnedbøren så kritisk.

Hvorfor øger pløjning nitratudvaskning?

Når man pløjer en mark, vender man store mængder organisk materiale op i iltrige lag. Det sætter gang i en hurtig mineralisering, hvor mikroorganismerne omsætter organisk kvælstof til nitrat. Det betyder, at der kort efter pløjning frigives store mængder nitrat netop i den periode, hvor der endnu ikke står en afgrøde klar til at optage det.

Et af de mest oversete problemer ved pløjning er netop dette tidsvindue mellem jordbearbejdning og etableringen af en ny afgrøde. Hvis der for eksempel går fem dage mellem pløjning og såning af den næste afgrøde, vil der i de fem dage mineraliseres en masse nitrat samtidig med at der ingen planterødder er til at kunne optage det. Hvis der derudover kommer store mængder nedbør, vil hele den nitratpulje meget nemt kunne blive udvasket. Det er hverken smart for miljøet, eller for landmanden, da vi hellere vil bruge den ekstra nitrat til at fodre næste afgrøde.

Direkte såning er det bedste værktøj til at mindske N-tab

I SEGES’ forsøg i Esbjerg fandt de, at der forsvandt 50 kg N pr hektar fra de direkte såede marker, mens det var omkring hele 100-130 kg N pr hektar for de pløjede marker.

Den betydelige forskel skyldes flere forskellige faktorer.

Med direkte såning sker mineraliseringsprocessen meget langsommere, fordi jorden holdes i ro. Der frigives simpelthen mindre nitrat, og derfor er der også mindre at vaske ud, når regnen sætter ind. Direkte såning undgår dette “nitratvindue”, fordi man sår, uden at frigøre store mængder nitrat først.

Derudover betyder direkte såning, at afgrøden kommer i jorden med det samme, uden at der er en mellemperiode, hvor jorden ligger sort. Det betyder, at den næste afgrødes rødder allerede er godt i gang, når efterårets regn sætter ind. Derfor kan den mobile nitrat der frigives fra omsatte planterester hurtigt optages af de voksende planter. Det tidlige rodnet er en af de stærkeste faktorer, når det handler om at fange kvælstoffet i tiden, hvor udvaskningsrisikoen er størst.

Minimal jordbearbejdning giver bedre jord

Direkte såning medfører adskillige andre fordele, der også kan hjælpe med at modvirke nitratudvaskning. Især den forbedrede jordstruktur, der kommer, når man bearbejder jorden minimalt, kan have stor betydning. Minimal jordbearbejdning gør, at den naturlige struktur med mange mikro- og makroporer giver jorden egenskaber som en stor svamp, der holder bedre på vandet. Vandet bevæger sig altså langsommere igennem sådan en jord, og giver derfor planterne større mulighed for at nå at optage nitraten, før det udvaskes.

Udvaskning afhænger mere af nedbørsmængde end dyrkningsmetode

I SEGES’ forsøg havde de også en forsøgslokation i Hjerm, en her var forskellene på udvaskningen mellem pløjning og direkte såning mindre. Der var stadig større risiko for tab i de pløjede marker, men på grund af den tørre vinter, var afstrømningen kun en fjerdedel af, hvad den var i Esbjerg, og derfor var udvaskningen begrænset i begge behandlingsmetoder. I år med tørre vintre, er det derfor ikke så afgørende for nitratudvaskningen om man pløjer eller ej.

Dog lader det til, at vintrene kun bliver stadigt vådere og med de mange andre fordele, der er ved at dyrke med minimal jordbearbejdning, er vi i Agrovi slet ikke i tvivl om, hvad vi synes, man skal vælge.

Læs videre

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 2. oktober 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her.