Planteavl | Agrovi

Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

Skrevet af Ulrik Kappel d. 23. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

Planteavl
Ejendomshandel
Økonomi og jura
ESG
Tilskud, natur og miljø
Dyrehold

Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

Skrevet af Ulrik Kappel d. 8. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl.

Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

Plads til frøene

Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

Besøg fra Norge

Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

Lars Jonssons Amazone

Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

Reportage fra regenerativ høstfest: Fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 12. september 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Nyheder, Planteavl.

Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

Dernæst kommer han til de regenerative principper:

”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

1: Permanent plantedække

2: Varieret sædskifte

3: Pløjefri dyrkning

Vejkantsmøde om regenerativt landbrug på Gyllingnæs

Skrevet af Marie Nydal d. 30. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Det handler blandt andet om fremtidens landbrug, pløjefri etablering af hvede samt ny teknologi, når Agrovi inviterer til møde den 6. juni ved Odder

Hvordan får man det bedste udbytte ud af marken? Og hvilke maskiner er mon bedst til at klare opgaven med mindst mulig påvirkning af jordens biologiske liv? Det er blandt de spørgsmål, der vil blive behandlet, når Agrovi hub Vejle den 6. juni holder vejkantsmøde ved Gyllingnæs.

”Vi skal ud og se på, hvordan vores forskellige forsøg med gødning og såmaskiner har klaret sig. Og finde ud af præcist, hvilke metoder, der har klaret sig bedst. Det bliver spændende,” siger Jeppe Grabow Olesen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi hub Vejle.

Han fortæller, at man til mødet også kan få inspiration til regenerative metoder, som Agrovi har rådgivet om i 20 år, og måske finde en idé til, hvordan man selv kan bruge principperne. Regenerativt landbrug handler blandt andet om minimal jordbearbejdning og lagring af CO2 i jorden.

”Vi har en spændende kombination af opgaver. Udgangspunktet i det meste af vores rådgivning her i Vejle er nok mere traditionelt landbrug, men vi tilbyder også regenerative metoder til dem, der godt kunne tænke sig at prøve sig af med det,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Planteavl og ESG-rapport

Til dagligt er han den ene halvdel af Agrovis kontor i Vejle, som åbnede sidste år. Han står for rådgivningen om planteavl, mens hans kollega på kontoret, Kirsten Marie Risbjerg, er rådgiver med fokus på blandt andet bæredygtighed, ESG-rapportering og strategisk bedriftsrådgivning.

”Så på den måde har vi et ret bredt fagligt tilbud, selvom vi kun er to medarbejdere, og det er rart,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Kontoret åbnede sidste år og blev dermed rådgivningsvirksomheden Agrovis femte kontor og samtidigt det første i Jylland. Men selvom det indtil videre stadig er en ny begyndelse, går det ganske godt for den nye afdeling, fortæller han.

Hvilken maskine er den bedste?

”Altså vi er selvfølgeligt stadig i den spæde fase, men vi oplever en god interesse, og jeg er da næsten hele tiden ude på opgaver. Det er ikke meget tid, jeg sidder stille på kontoret, og det er jo et godt pejlemærke,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Til vejkantsmødet vil der blive serveret kaffe og kage som afrunding. Og så vil der ellers blive gjort status på en lang række forsøg, som man satte i værk i efteråret.

”Og så skal vi have afgjort, hvilken af de 10 maskiner, der har klaret sig bedst. Det er altid lidt sjovt at se, og det giver helt sikkert anledning til en god debat,” siger Jeppe Grabow Olesen.

Arrangementet er gratis med tilmelding her: https://www.agrovi.dk/event/saademo-paa-gyllingenaes/

Giftige planter i foråret: Det skal du være opmærksom på

Skrevet af Marie Nydal d. 2. maj 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Nyheder, Planteavl.

Giftige planter i græsmarken

Der findes en række planter som er uønskede i græsmarken p.g.a. deres potentielle giftvirkning, f.eks. Eng– og Vårbrandbæger. Man bør derfor tjekke marken for giftige planter, inden dyrene bliver lukket ud på folden.

Hvis der var giftige planter på folden sidste år, kan man starte med at gennemgå disse steder. Samtidig kan de giftige planter være svære at identificere i det tidlige forår, inden de er gået i blomst.

Manuel fjernelse af de giftige planter på små arealer er mange steder en mulighed. Kommer du over marken i tide, er det som reglen ikke nogen uoverskuelig arbejdsbyrde. Dette er ofte tilfældet med eksempelvis brandbæger, der som regel starter med ganske få brandbæger på arealet det første år. Får man fjernet ved målrettet lugning så snart de dukker op, kan man komme dem til livs inden frøsætning.

Selvom det er bedst at fjerne de giftige planter så tidligt som muligt, når disse er på roset-stadiet, er planterne meget lettere at finde, når de første blomster bliver synlige.

Hvis du efterfølgende går folden igennem 1 gang om ugen de næste 2 måneder, kan man hurtigt fjerne evt. nye planter, som har blomstret siden sidst, eller man overså ved sidste lugning. Sørg for at de bortlugede planter ikke er tilgængelige for dyrene f.eks. ved at brænde dem, eller få dem bort med renovationen.

I det lange løb består den mest effektive pleje i, at man tager et eller flere slæt eller afpudser marken. Herved får græsser ved hurtig genvækst og får fortrin frem for ukrudtsarter som lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler og stor nælde. De fleste græsmarker kan man “rette op på” gennem intensiv pleje. Hvis det ikke er nok at afpudse eller tage slæt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

Agern- og ahorn-forgiftning

Udover de planter som gror i marken, kan der opstå problemer hvis der f.eks. står mange egetræer eller ahorn i eller udenom marken. Ahorn danner mange frugter, som let spredes med vinden et godt stykke væk fra modertræet. Agern- og ahorn-forgiftning kan i værste fald føre til dødsfald hos både heste og køer som har indtaget agern, ahorn-frø, egeblade eller selvsåede træer af eg og ahorn.

Blade fra egetræer og agern indeholder det giftigt stof pyrogallol. Der er forskel på indholdet af dette stof mellem forskellige arter af egetræer – hvor modent agernet er og hvor gammelt egetræet er. Umodne, grønne agern indeholder den største mængde pyrogallol og agern fra unge træer indeholder den største mængde.

Forgiftning opstår efter optagelse af agern/egeblade i enten en længere periode (1 – 4 uger) eller efter optagelse af meget store mængder agern/egeblade indenfor kortere periode. Symptomerne optræder da typisk få dage (3 – 4) efter optagelsen. Da indholdet af det giftige stof afhænger af de ovennævnte faktorer, er det vanskeligt at beskrive præcist, hvor mange kg agern eller egeblade, der skal til for at udløse en forgiftning.

Agern er frugten fra egetræer, som modnes i september/oktober måned. Modningen sker i eftersommeren, og er afhængig af vejret. Den våde vinter/forår har fået mange agern til at spire og der kan i år derfor ses ekstra mange fremspirede egetræsplanter i græsmarkerne.

Ahornforgiftning er mest udbredt om efteråret efter lange og tørre somre, hvor ahorntræerne har haft gode betingelser for at sætte mange frø, så der er grund til at være særlig påpasselig i år hvor 2023 kunne betagnes som et ”oldenår”. I foråret, er det især de små selvsåede træer der er farlige.