Planteavlsrådgiver Camilla Holm Fritzen bliver Agrovis anden udtagningskonsulent med ansvar for implementering af Grøn Trepart. Opgaven kræver respekt for faglighed, tradition og identitet, siger hun. 

Agrovi styrker rådgivningen med udpegelsen af en ny udtagningskonsulent, der skal bidrage til den bæredygtige omstilling i landbruget.

31- årige Camilla Holm Fritzen er planteavlsrådgiver hos Agrovi og får ved siden af det arbejde nu en central rolle i indsatsen med jordudtagning og med at hjælpe lodsejere med strategisk håndtering af lavtliggende og mindre produktive arealer.

”Det bliver en spændende opgave at skabe samspil mellem landbruget og målene om en mere bæredygtig produktion, som den grønne trepart har lagt frem,” siger Camilla Holm Fritzen.

Den nye udtagningskonsulent har sin faglige baggrund i landbruget og medbringer både politisk indsigt og administrative kompetencer. Begge dele er vigtige i arbejdet med at hjælpe landmænd sikkert igennem jordudtagning og grøn omstilling.

”At efterleve aftalen om Grøn Trepart og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion og dyrkning er den største opgave, landbruget har stået i mange generationer. Det bliver en forandring, der kan mærkes – både i landskabet og i måden, vi tænker arealanvendelse på,” siger hun.

Agrovi oplever stigende efterspørgsel på rådgivning inden for målrettet jordudtagning, frivillige virkemidler og multifunktionel jordfordeling. Derfor er udvidelsen af teamet med endnu en udtagningskonsulent en naturlig del af virksomhedens strategi om at være blandt de førende rådgivere i den grønne omstilling af dansk landbrug.

Det er lidt af en udfordring, der venter Camilla Holm Fritzen og de andre udtagningskonsulenter landet over, som skal være med til at forandre Danmarkskortet og landskabet. Ikke mindst på grund af de store ambitioner og den korte tidsramme, den politiske aftale om treparten indeholder.

”Det kræver store beslutninger og mod fra både landmænd, rådgivere og politikere. Vi arbejder med traditioner, identitet og levebrød, som er dybt forankret i generationer. Men netop derfor er det også vigtigt, at vi gør det ordentligt og i tæt dialog med dem, det handler om,” fortæller Camilla Holm Fritzen.

På messen kunne man få den nyeste viden om droner, præcisionslandbrug og regenerativ dyrkning og opleve, hvordan direkte såning fungerer i levende efterafgrøder

Agrovis stand på Dansk Markdemo er fyldt med viden, teknologi og løsninger, der kan hjælpe landbruget ind i fremtiden. Andreas Skov Rasmussen og resten af Agrovis hold på seks konsulenter står klar til at tale om, hvordan sensorer, droner og GPS-teknologi hjælper med at analysere jorden, afgrøderne og arbejdsprocesserne.

”Det handler om at bruge faglig viden og teknologi, så man kun bruger de ressourcer, der er nødvendige og på den mest effektive måde. Det er mest bæredygtigt både for landmanden og for jorden,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Han er præcisionskonsulent hos Agrovi og har til Dansk Markdemo taget to droner med til demonstration på marken ved Lunderskov vest for Kolding.

”Jeg har taget de nyeste værktøjer med, så det er det bedste, vi skal have op og flyve i dag,” siger Andreas og peger på sin nyerhvervede DJI Matrice 350 -maskine.

”Forhåbentligt bliver præcisionsjordbrug det normale i fremtiden, og noget, vi kan udbrede til hele landbruget,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Live-demo: Såning i levende efterafgrøder

En af de mest spændende aktiviteter på Agrovis stand er live-demonstrationen, der også er et stort tilløbsstykke. Demoen finder sted begge dage, og her kan deltagerne få et indblik i, hvordan den direkte såningsteknik fungerer i praksis, forklarer planteavlskonsulent Kristian Marcher Thomsen.

”Det er dejligt, at der er kommet så mange for at se det, og vi har glædet os til at vise, hvordan regenerativt landbrug og direkte såning kan se ud, når det gøres rigtigt,” siger han og viser stolt den ægte no-till-såmaskine, Novag, der til markdemoen sår i en efterafgrøde bestående af blomstrende olieræddike

”Forhåbentligt er det den slags, som gør, at flere vil kaste sig ud i det regenerative,” siger Kristian Marcher Thomsen.

Sundere og stærkere jord

Med direkte såning kan man reducere jordbearbejdning, mindske erosion og samtidig øge jordens sundhed. Det handler med andre ord om, hvordan den moderne teknologi og effektive dyrkningsmetoder kan gå hånd i hånd for at skabe mere bæredygtig landbrugsproduktion og økonomisk rentable løsninger for landmanden, fortæller planteavlschef Hans Henrik Fredsted.

”Dansk Markdemo er en god mulighed for at vise, hvordan præcisionslandbrug, regenerativt landbrug og fremtidens dyrkningsmetoder kan blive en del af hverdagen for danske landmænd, og at man ret nemt kan komme i gang,” siger han.

Biokul har et stort potentiale til at hjælpe dansk landbrug i kampen mod klimaproblemerne, og teknologien er en vigtig del af Grøn Trepart-aftalen, hvor den forventes at bidrage med op til en tredjedel af reduktionsmålet – alligevel fylder pyrolyse og biokul meget lidt i debatten om Grøn Trepart, og det er de færreste landmænd, der kender til teknologiens muligheder. Læs med for at lære om fordelene af biokul og bliv klogere på, hvorfor der er afsat hele 10 milliarder kroner i grøn trepart til at udbrede brugen af biokul.

Du kan også dele din mening ved at besvare vores spørgeskema, og deltage i konkurrencen om at vinde tre flasker vin.

Hvad er biokul, og hvorfor skal vi interessere os for det?

Biokul bliver produceret ved pyrolyse — en proces, hvor biomasse som halm og biogasrestfibre opvarmes uden ilt. Resultatet er tre produkter: biokul, olie og gas. Olie og gas kan bruges som fossilfrit brændstof, mens biokullet bliver tilbage som et stabilt kulstoflager. Når biokul spredes på marken, kan det lagre kulstoffet i rigtig mange år, og samtidig forbedres jordens struktur og frugtbarhed.

Men hvorfor er det vigtigt netop nu? Fordi Danmark med den grønne trepartsaftale har valgt at satse stort på prioritering af pyrolyse og biokul, som et centralt virkemiddel for at nedbringe landbrugets CO₂-udledning.

Den grønne trepart satser på biokul

I juni 2024 indgik regeringen og de centrale aktører i og omkring landbruget en ny klimaaftale — den grønne trepart — som udstikker retningen for et grønnere, mere bæredygtigt landbrug. Biokul er et af nøglevirkemidlerne til reduktion af klimagasser i aftalen, og der er derfor frem mod 2045 afsat 10 milliarder kroner til at udvikle og udbrede teknologien. Allerede i 2030 er målet at lagre 0,3 millioner tons CO₂ med biokul.

Kan reducere CO2- og lattergasudledninger

Grunden til, at det prioriteres så højt, er, at biokul kan fjerne CO2 fra atmosfæren og langtidslagre det i jorden. Derudover har flere forsøg vist, at det kan mindske udledningen af lattergas, der er en næsten 300 gange kraftigere drivhusgas end CO₂.

Foreløbige resultater fra forskningsprojektet MitiChar har ved forsøg på Højbakkegaard i Taastrup vist, at store mængder biokul kan reducere lattergasemissioner med 25-49 %, afhængig af hvordan det er produceret, og mængden der tilføres. Selvom dette potentiale stadig er usikkert og er opnået ved tilførsel af meget store mængder af biokul, så viser det dog alligevel, at det kunne være en effekt, man kan indregne på sigt. Det betyder, at landbruget måske kan dæmpe en af sine store, uundgåelige klimabelastninger uden at ændre alt andet i driften.

Med andre ord: biokul har et stort potentiale til at lagre kulstof i landbrugsjord, og det kan måske blive et afgørende virkemiddel til at reducere lattergasemmissioner — og så kan det også forbedre din jord.

Sådan kan biokul forbedre din jord

Det smarte ved biokul er, at det ikke blot er et restprodukt fra pyrolyse, men et nyttigt produkt til jordforbedring. Udover at biokullet binder kulstof fra plantemateriale i jorden og dermed modvirker at kulstoffet frigives som CO2, så øger det også jordens vandholdende evne, giver større porøsitet og er med til at holde på næringsstoffer.

Er der ulemper? Biokul er ingen mirakelkur uden risici. De første års forsøg har vist, at store mængder biokul på én gang kan sænke udbyttet i en periode, sandsynligvis fordi kvælstoffet i jorden midlertidigt bliver mindre tilgængeligt for planterne. Men med lavere doser ser det ikke ud til at have en negativ effekt på høstudbyttet. Der forskes stadig i, hvilke mængder der giver optimale fordele med færrest ulemper.

Et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid

Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning — og hovedparten af lattergassen. Mange biologiske processer i mark og stald kan ikke helt undgå at udlede klimagasser. Derfor er det nødvendigt med løsninger, der kan trække CO₂ ud af kredsløbet. Her kan biokul blive en del af svaret.

Hvis vi ikke bruger restprodukterne fra mark og stald til pyrolyse, bliver de ofte brændt af eller nedbrudt hurtigt, hvilket frigiver CO₂. Med pyrolyse laves de om til stabile kulstoflagre — som samtidig kan give en bedre jordbund at dyrke i.

Giv din mening og vind tre flasker vin

Lige nu undersøger vi landmænds holdning til at modtage biokul, som en del af et forskningsprojektet MitiChar under AgriFoodTure partnerskabet. Undersøgelsen er afgørende for den fremtidige model for anvendelse af biokul i landbruget. Hvis du kunne tænke dig at give din mening til kende og deltage i lodtrækningen om tre flasker vin, så udfyld dette 2-minutters spørgeskema her.