Præcisionsjordbrug: Vejen gennem den nye regulering

Præcisionsjordbrug handler ikke kun om teknologi og avancerede traktorer. Det handler om at forstå variationerne i marken – og bruge data til at sætte ind dér, hvor det giver størst effekt.

Når man hører ordet præcisionsjordbrug, tænker mange straks på dyre traktorer, avancerede GPS-systemer og højteknologiske maskiner. Men ifølge planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen handler præcisionsjordbrug først og fremmest om noget langt mere jordnært: nemlig at blive klogere på sin mark.

“Man skal vide, hvad der foregår ude i marken. To områder i den samme mark kan være meget forskellige, og hvis vi kan finde forskellene, kan vi også behandle dem forskelligt,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Netop dét bliver stadig vigtigere. Med stigende gødningspriser og strammere miljøkrav er der mindre plads til at arbejde efter standardløsninger.

”Hvorfor give den samme mængde gødning til hele marken, hvis afgrøden ikke har det samme behov overalt?,” spørger Jesper Lejre Nielsen.

Kan bruges hele sæsonen

Teknologien har udviklet sig markant de seneste år og spænder i dag over langt mere end tildeling af gødning. Teknologien kan bruges fra planlægning af såning til evaluering efter høst.

Et af de mest udbredte værktøjer er biomassekort. Ved hjælp af kameraer monteret på droner eller billeder fra satellitter kan man følge afgrødens udvikling i marken. Resultatet er et detaljeret kort, der viser, hvor afgrøden trives, forklarer konsulenten.

“Biomassekort er interessante, fordi de giver os et billede af forskellene. Det kan være områder, hvor planterne mangler næring, eller hvor der er problemer med vand. Det giver os noget konkret at arbejde videre med,” siger. Jesper Lejre Nielsen.

Kortene kan blandt andet bruges som grundlag for tildelingskort til gødning eller såsæd.

Fra kamera til sprøjte

Præcisionsteknologien spiller også en stadig større rolle i planteværn. Her kan droneoptagelser bruges til at registrere ukrudt meget præcist. På baggrund af billederne udarbejdes et sprøjtekort, som efterfølgende kan fortælle, hvor der skal sprøjtes.

Afhængigt af ukrudtstrykket og udstyr kan teknologien reducere pesticidforbruget markant – op mod 90 procent for en behandling.

” Man behøver ikke nødvendigvis at vælge mellem en god effekt og et lavere forbrug. Hvis vi kan finde ukrudtet og kun behandle dér, kan vi både spare pesticider og samtidig sikre en effektiv behandling,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Med udsigt til skærpede krav til kan målrettet behandling få større betydning i fremtidens planteavl.

Data bliver først værdifulde, når de bliver brugt

Præcisionsjordbrug handler dog ikke om at samle data for dataenes skyld. Det afgørende er, hvad landmanden kan bruge informationerne til.

“Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at indsamle data. Men det skal give mening i den enkelte bedrift. Vi skal kunne omsætte data til en beslutning ude i marken. Ellers bliver det bare endnu et kort på computeren,” siger Jesper Lejre Nielsen.

Data kan blandt andet bruges til at tælle planter efter fremspiring, vurdere etableringsprocenten, estimere udbytter i eksempelvis kartofler, majs og grøntsager og dokumentere markens udvikling gennem sæsonen. Teknologien kan også bruges i markforsøg.

Biomassekort kan blandt andet anvendes til at undersøge, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrødens udvikling. Ved at sammenholde biomassen i de forskellige forsøgsled kan man få et billede af, hvor planterne trives bedst, og på dem måde kan man vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, forklarer planteavlskonsulenten.

Et værktøj i en ny virkelighed

Med den kommende kvælstofregulering, stigende priser og politiske planer om at reducere pesticidforbruget bliver der bliver mindre plads til standardløsninger.

Hvert kilo gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet holdes så lav som muligt. Det stiller større krav til både dokumentation og beslutningsgrundlag. Og her er præcisionsjordbru et vigtigt værktøj, mener Jesper Lejre Nielsen.

“Når det bliver målrettet, bliver det også vigtigere at kende sine marker. Jo bedre vi forstår variationerne, jo bedre mulighed har vi for at tilpasse arbejdet,” siger han.

Du har måske allerede teknologien

En udbredt misforståelse er, at præcisionsjordbrug kræver de nyeste traktorer og det dyreste GPS-udstyr. Mange eksisterende maskiner kan allerede håndtere tildelingskort og sektionsstyring. Selv hvis udstyret ikke kan arbejde med helt små zoner, kan større sektioner på eksempelvis 6-12 meter stadig give en gevinst, siger Jesper Lejre Nielsen.

Derfor handler første skridt ikke nødvendigvis om at købe nyt udstyr.

“Jeg vil altid anbefale, at man starter med at undersøge, hvad man allerede har. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Det handler om at få det taget i brug og se på, hvor det giver mening,” siger konsulenten.

Præcisionsjordbrug i praksis

• Biomassekort
  Overblik over næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering.
• Spot-sprøjtning,
  Planteværn tildeles kun dér, hvor der er behov.
• Tildelingskort
  Data fra marken omsættes til kort, som styrer eks. gødning og såsæd.
• Dokumentation
  Man kan følge markens udvikling gennem sæsonen, tælle planter og vurdere etablering og udbytte.