Gå til hovedindhold

Ny vurdering: Hold øje med din digitale postkasse – vigtige breve er på vej

Alle lodsejere skulle nu have fået brev i den digitale postkasse med en deklaration vedrørende bygningsløse ejendomme med henblik på at kunne sende en vurdering for 2021. Det forventes af ejendomme med driftsbygninger og beboelse følger senere i løbet af 2026.

Deklarationen

Deklarationen har til formål at sikre at du som lodsejer er enig i de oplysninger, Vurderingsstyrelsen ligger inde med og du har derefter 4 uger til at komme med evt. indsigelser. Indsigelser kan eksempelvis være følgende:

  • Ejendomskategoriseringen af ejendommen
  • Anvendelsen af bygninger og arealer
  • Fejl eller mangler i de registreringer, der ligger til grund for vurderingen

Det er meget vigtigt at man reagerer indenfor denne periode

Efter indsigelsesperioden har Vurderingsstyrelsen 6 uger til at træffe afgørelse

Vurderingen 2021

Når deklarationen er færdigbehandlet udsendes vurderingen for 2021 på baggrund af den oplysninger, Vurderingsstyrelsen har. Klagefrist over vurderingen er 90 dage.

Foretager man sig intet, vil 2021-vurderingen blive gældende og der vil ikke være adgang til at klage over de kommende års vurderinger, da grundlaget er fastlåst. Det har betydning for din ejendomsskat.

Derfor igen: Meget vigtigt at man overholder klagefristen og klager indenfor de 90 dage.

Har du spørgsmål, så kontakt din økonomikonsulent eller ring til vores hovednummer på tlf.: 4822 5200.

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0