Forside | Agrovi

Ny rapport: Landbruget har flest dødsulykker – husk sikkerheden inden høst

Skrevet af Marie Nydal d. 20. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

En ny rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Arbejdsmiljørådet slår fast, at landbruget fortsat er den farligste branche at arbejde i Danmark. Hvert år mister fem personer livet under arbejdet på landbrug, og ulykkerne sker ofte som følge af forkert brug af maskiner, gamle eller ulovlige maskiner samt en manglende sikkerhedskultur.

Landbruget har længe været en af de mest ulykkesramte sektorer, og det høje antal dødsulykker viser med al tydelighed, at der er behov for øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gælder især i høstsæsonen, hvor travlhed og tidspres er stort, og risikoen for fejl stiger.

“Det er tankevækkende, at ulykkerne i landbruget ikke falder. Vi skal som branche blive bedre til at planlægge arbejdet sikkert fra start og sikre, at alle maskiner bruges korrekt og under de rette omstændigheder,” siger Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi. Hun understreger, at en stærkere sikkerhedskultur og bedre ledelse er afgørende for at forhindre ulykker.

Rapporten fra Arbejdsmiljørådet peger på tre hovedårsager til de alvorlige ulykker:

Forkert brug af maskiner
Brug af gamle eller ulovlige maskiner
En arbejdskultur, som ikke prioriterer sikkerheden højt nok i det daglige arbejde.

Mange arbejdsopgaver i landbruget foregår alene og udendørs med store og komplekse maskiner, hvilket øger risikoen for ulykker. Ulykkerne sker sjældent på grund af en enkeltstående fejl, men som et samspil af flere faktorer. Det kan være dårlig planlægning, stor travlhed, manglende erfaring og en tendens til stor risikovillighed.

Ifølge rapporten er ledelsens rolle helt central. Mange steder overlades sikkerhedsansvaret i praksis til medarbejderne, og der mangler fokus på, hvordan arbejdet skal organiseres og planlægges med sikkerheden for øje. Det øger risikoen for, at medarbejdere tager unødvendige chancer. En bevidst og aktiv indsats for at skabe en bedre sikkerhedskultur vil ikke kun mindske antallet af ulykker, men også gøre det lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i en branche, der ofte har udfordringer med arbejdskraft.

Hos Agrovi opfordrer vi derfor alle landmænd og medarbejdere til at tage arbejdsmiljøet alvorligt – især i den travle høstsæson. Det handler om at have styr på sin APV, sikre at maskinerne er lovlige og vedligeholdt, og at instruktioner følges nøje.

“Det handler ikke om at være bedrevidende eller belærende, men om at passe på sig selv og hinanden. Sikkerheden skal være en naturlig del af planlægningen og det daglige arbejde,” siger Ann Frost.

Hvordan ser det ud hos jer? Er sikkerheden integreret i jeres arbejdsrutiner? Hos Agrovi står vi klar med arbejdsmiljørådgivning, der hjælper jer med at identificere risici og implementere løsninger, som passer til netop jeres virksomhed.

Vil du sikre, at høsten bliver både effektiv og sikker? Kontakt Agrovis arbejdsmiljørådgivere for en samtale om, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet på jeres bedrift.

Få styr på brandsikkerheden – for din egen skyld!

Skrevet af Marie Nydal d. 19. juni 2025. Uploaded i Forside, Viden.

Forestil dig at du ser røg stige op fra taget af din stald eller maskinhal. Panikken sætter ind. Er der dyr derinde? Hvad med maskinerne? Hvordan skal du holde produktionen kørende? Og hvad siger forsikringen?

Der skal ikke mere end en gnist til at sætte gang i en kædereaktion, der kan have både personlige og økonomiske konsekvenser.

Derfor har vi taget fat i DK Brand, som er specialister på området og har sammenfattet en række initiativer, som du selv kan tage for at optimere brandsikkerheden på din ejendom.

Ildebrand er noget af det værste du som landmand, og dermed virksomhedsejer og bygningsejer, kan komme ud for. Selv ved en mindre brand kan konsekvenserne være store og fatale. Udover selve brandskaden, kan skader fra røg og sod, samt skader fra slukningsvandet ifm. brandvæsnets indsats, forvolde store skader på kritiske dele af produktionsanlægget og påvirke driften at dit landbrug i lang tid.

I en travl hverdag i det mordene landbrug, fylder brandsikkerhed og brandregler ikke altid så meget og kan nemt overses. Der er mange andre opgaver i driften, der kræver fokus nu og her, og derfor oplever mange desværre at stå uforberedte, når det går galt og en brand pludselig rammer ens bedrift.

Tankerne og spørgsmålene er mange: Hvor omfattende er skaderne? Hvornår kan jeg komme i gang igen? Hvordan opretholder jeg driften? Hvad siger forsikringsselskabet? osv.

Selv små ildebrande kan tage måneder at komme helt over, og kan være ret ressourcekrævende.

Der er en del du selv kan gøre for at forebygge brand, og samtidig overholder du også lovgivningen, da den siger at du SKAL gøre noget selv. I byggelovgivningen har der gennem tiden altid været regler for, hvad en bygningsejer selv skal gøre for at opretholde brandsikkerheden i hele bygningens levetid.

I 2018 kom der et bygningsreglement, der præciserer hvad du selv har ansvar for at gøre i forhold til kontrol af brandsikkerheden i dine bygninger.

Her er en kort beskrivelse af hvad reglerne siger:

Reglerne gælder både eksisterende bygninger og nye bygninger

Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at kontrollerne bliver udført

Du skal føre en log, der dokumenterer, at du har udført kontrollerne

Kontrollerne er beskrevet, sammen med intervallerne for udførelsen i BR 2018

De kontroller du skal udføre, er betinget af, hvor mange ”aktive” og ”passive” brandsikringstiltag du har i din bygninger, de kan fx være:

Brandslukkere

Branddøre

Brandvægge

Flugtveje

Lodret og vandret brandadskillelse med gennemføringer

For at komme i gang skal du:

Afdække hvilke brandrelaterede emner du har, som skal kontrolleres – det kan du bl.a. finde i dine byggetilladelser og i bygningsreglementet kap. 5 eller i den DKV-plan vedr. brand, der følger med nyere byggerier

Gennemfører kontrollerne med jævnlige mellemrum, fx hver måned eller hvert kvartal etc.

Oprette et papir eller en elektronisk log, hvor du noterer kontrollerne samt evt. opfølgning

Det behøver faktisk ikke være særligt omfattende selv at gøre en stor forskel for brandsikkerheden – samtidig overholder du reglerne og passer godt på både din bygning og værdier.

Når du først kommer i gang, vil du opdage det nemt kan indarbejdes i resten af arbejdet du har i din drift, og samtidig får du øget fokus på sikkerhed for dig selv, dine medarbejdere, evt. dine dyr, samt værdier og bygninger.

Forsikringsselskaber læser også lovgivningen, og brandskader på landbrug er ofte omfattende og dyre.

Hvis du kan dokumentere, at du løbende har holdt styr på den lovpligtige brandsikkerhed på din ejendom og drift, vil forsikringsselskaberne ofte være mere positive, både når du forhandler vilkår på dine forsikringer og i tilfælde af en brandskade – også hvad angår prisen på din brandforsikring. Ligeledes vil tvivlsspørgsmål om f.eks. brandreglerne er overholdt ved en evt. brandskade elimineres.

Som bygningsejer er det helt klart i din interesse, at der er styr på brandsikringen på din ejendom. Du har ansvaret for at mennesker, dyr og værdier er tilstrækkeligt beskyttet, og ikke mindst for at dokumentere, at de er det. Udover at det handler om økonomi, handler det også om sikkerhed.

Er du fortsat i tvivl om, hvordan du kommer i gang, eller vil du sikre, at din specifikke ejendom overholder alle kravene, så står Agrovis tværfaglige og kompetente team af byggerådgivere klar til at hjælpe dig med at gennemgå din ejendom og fastlægge en overskuelig og effektiv kontrolrutine.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift her.

Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Skrevet af Marie Nydal d. 18. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Regenerativ.

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug

Nyt bygningsreglement træder i kraft d. 1. juli 2025

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement, BR25, i kraft, og skal sikre ansvarligt byggeri i en bæredygtig fremtid.

Med det nye regelsæt bliver det obligatorisk at overholde skrappere klimakrav for stort set alt nybyggeri – også for enfamiliehuse, ferieboliger og tilbygninger over visse størrelser. Det betyder, at den samlede CO₂-udledning fra både bygningens livscyklus og selve byggeprocessen nu skal holdes under fastsatte grænseværdier.

Konkret betyder det blandt andet:

En ny grænseværdi på 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses – et markant lavere niveau end tidligere.
Et nyt krav om at byggeprocessen maksimalt må udlede 1,5 kg CO₂e/m²/år, fx fra transport og energiforbrug på byggepladsen.
Et krav om livscyklusvurdering (LCA) og dokumentation for den samlede klimapåvirkning, som skal afleveres ved færdigmelding.

I BR25 udvides LCA-kravet til også at omfatte byggeprocessen (A4 og A5), som tidligere var undtaget. Det betyder, at fx brændstofforbrug til maskiner og energiforbrug på byggepladsen nu tæller med i den samlede CO₂-udledning. Ved nybyggeri skal bygherre – typisk gennem en rådgiver – udarbejde en LCA-beregning, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen til kommunen. I BR25 skal alle nybyggerier over en vis størrelse, og nu også enfamiliehuse, holde sig under fastsatte CO₂e-grænseværdier for både bygning og byggeproces. Et enfamiliehus må fra 1. juli 2025 maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år fra hele livscyklussen – og 1,5 kg CO₂e/m²/år fra selve byggefasen. Hvis man vælger tunge materialer med højt CO₂-aftryk eller bruger ineffektiv transport, kan det være svært at holde sig under grænsen – og byggeriet kan dermed blive afvist.

Baggrunden er den politiske tillægsaftale om bæredygtigt byggeri fra maj 2024, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at fremskynde og stramme klimakravene for byggeri. Målet er, at hele byggebranchen – både små og store aktører – skal bidrage til den grønne omstilling. Ifølge aftalen vil ændringerne allerede i 2025 kunne reducere de danske forbrugsbaserede CO₂e-udledninger med omkring 0,5 mio. tons, svarende til næsten 1 % af Danmarks samlede klimaaftryk.

Hvad betyder det for dig, der skal bygge?

Hvis du indsender din byggetilladelse før 1. juli 2025, bygger du efter de nuværende regler i BR18, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Indsendes tilladelsen efter 1. juli, gælder BR25 – og dermed krav om klimaberegning, mere dokumentation og muligvis højere byggeomkostninger. Til gengæld opfører du en bygning, der lever op til fremtidens miljøstandarder.

Med BR25 bliver LCA ikke bare et teknisk værktøj, men et krav for at få byggetilladelse. Det stiller nye krav til både bygherrer og entreprenører, men giver også mulighed for at bygge smartere, grønnere og mere fremtidssikret. Har du planer om at bygge nyt, bør du derfor tale med din rådgiver allerede nu om, hvordan din LCA ser ud.

Biostimulanter – Potentiale eller placebo

Skrevet af Marie Nydal d. 26. maj 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Biostimulanter, Forside, Nyheder.

Potentiale eller placebo? Agrovi inviterer til fagligt arrangement og deler resultater fra marken

For at åbne for dialog og dele erfaringer inviterer Agrovi til et fagligt arrangement om biostimulanter den 12. juni 14-17 i Hornbæk.

Biostimulanter er et ord, der i stigende grad dukker op i landbrugsdebatten – både som løfte om nye muligheder og som genstand for skepsis. Hos Agrovi har man valgt ikke at nøjes med teorierne, men at gå hele vejen ud i marken og lave afprøvninger.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og ressourcer på noget, der endnu ikke har entydig dokumentation for sin virkning?

”Indimellem kan det lyde som om, at biostimulanter kan så mange ting, at de nærmest kommer til at virke som et vidundermiddel,” siger Emil Elsborg Christensen, der er planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig hos Agrovi.

Agrovi forsøger at finde balancen mellem potentiale og pragmatik ved at lave egne feltforsøg. Med hundredvis af biostimulanter på markedet – og flere på vej – er der ifølge Emil Elsborg Christensen et reelt behov for, at nogen tør teste dem systematisk og i praksis.

”Innovation kræver åbenhed og nysgerrighed. Det er vores rolle at undersøge nye løsninger – ikke blindt acceptere, men kritisk teste dem,” siger han.

”Mange biostimulanter består af levende organismer – og levende organismer reagerer ikke ens i alle miljøer. Derfor er det afgørende, at vi tester under forskellige dyrkningssystemer og på marker med forskellige jordbundsforhold,” siger Emil Elsborg Christensen.

Nogle produkter viser potentiale, andre gør ikke – men for de landmænd, der gerne vil fremtidssikre deres bedrifter og eksperimentere med nye løsninger, kan det være værdifuldt, at nogen har været først i marken og samlet praktisk erfaring.

Agrovi inviterer til et fagligt arrangement den 12. juni 14-17 på Munkhøjgård, Borsholmvej 11, 3100 Hornbæk. Her kan man få indsigt i de nyeste resultater fra markforsøgene, høre om produkter og praksiserfaringer samt deltage i debatten. På agrovi.dk kan man læse mere om arrangementet.

Tilmeld dig vores faglige arrangement om biostimulanter her.

Fakta: Om Agroecology Transect

Agroecology Transect er et Horizon Europe-projekt, der samler aktører fra hele Europa om udviklingen af agroøkologiske løsninger til fremtidens landbrug.0020I Danmark bidrager Agrovi med praksisnære markforsøg og vidensindsamling, særligt med fokus på regenerativ dyrkning og inputreduktion.