Planteavlsmøderne bød på direkte såning, pløjefri dyrkning, præcisionsteknologi og biostimulanter. Deltagerne mødte også en sand legeplads for regnorme på en vinterhvedemark

Planteavlsmøderne på Gammelgaard Gods den 25. februar og Brønshøjgaard den 27. februar 2025 rummede inspirerende oplæg og faglig diskussion om fremtidens landbrugspraksis med fokus på regenerativt landbrug og mulighederne for en mere bæredygtig dyrkning. I alt deltog omkring 150 landmænd, konsulenter og andre fagfolk over de to dage.

Erfaringer fra praksis: Gammelgaard Gods og Brønshøjgaard

På Gammelgaard Gods fortalte godsejer Peter Friedrichsen om driften og delte sine erfaringer med overgangen til regenerativt landbrug. Han fremhævede især inspirationen fra planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi, som har været en vigtig sparringspartner i processen.

Som en del af rundvisningen præsenterede Peter sin Horsch Avatar 12.25 SD-såmaskine og sin Köckerling dybdeharve.

”Dybdeharven kan lave en let jordbehandling i 2-3 cm’s dybde. Disse redskaber er optimale inden for regenerativt landbrug, da vi kan så direkte. Med vores dybdeharve kan vi nå mange hektar, fordi vi kun arbejder i to til tre centimeters dybde og kan køre med 15 kilometer i timen,” fortalte Peter Friedrichsen.

På Brønshøjgaard delte ejer Lars Jonsson sine erfaringer med pløjefri dyrkning. Han fortalte om både fordelene og de udfordringer, han oplever, samt om sit ønske om at etablere minivådområder. Lars berørte også de eksterne krav, han som landmand møder – blandt andet fra Carlsberg – og understregede, at sådanne krav også kan vendes til muligheder. Derudover satte han fokus på de udfordringer, gæs forårsager på hans marker.

Markvandring på Gammelgaard Gods

Deltagerne på mødet på Gammelgaard Gods fik også en markvandring, hvor Peter Friedrichsen viste eksempler på de regenerative dyrkningsmetoder i praksis. De fik blandt andet set direkte såning af hestebønner i stubmark samt en vinterhvedemark, hvor den store mængde organisk materiale havde skabt en sand legeplads for regnorme. Peter delte desuden erfaringer fra sidste års regenerative vinterhvede, som havde leveret overraskende gode resultater, og han fremhævede vigtigheden af gode forfrugter i dyrkningssystemet.

Faglige oplæg og diskussioner

Ud over de praktiske erfaringer bød begge møder på en række faglige oplæg fra planteavlskonsulenter, som delte deres nyeste viden og erfaringer:

• David Hans Dresen gav en aktuel status fra marken og delte praktiske erfaringer, både ude fra marken og fra møder med landmænd.
• Kristian Marcher Thomsen præsenterede resultater fra forsøg med forskellige såmaskiner og besvarede spørgsmål om placering af startgødning i raps.
• Emil Elsborg Christensen og Søren Ilsøe satte fokus på biostimulanter og deres potentiale til at styrke planterne mod skadedyr.
• Henrik Fredsgaard Larsen gennemgik skadedyrsproblematikker og svarede på spørgsmål fra deltagerne, som blandt andet bekymrede sig om, hvorvidt øget biodiversitet kunne tiltrække flere skadedyr.
• Frederik Vilhelm Larsen holdt et oplæg om svampesprøjtning og gav konkrete anbefalinger til, hvordan landmændene kan vurdere effekten af deres sprøjtning, samt hvornår det bedst kan betale sig at udføre den.
• Lene Mathiasen talte om gødskning og svarede på spørgsmål om forskellene mellem rågylle og biogasgylle, hvor hun kom med kvalificerede bud på, hvad der kunne være mest relevant i forskellige situationer.
• Andreas Skov Rasmussen gennemgik mulighederne med præcisionslandbrug og droneteknologi, hvor især dronernes potentiale vakte stor interesse blandt deltagerne.

En værdifuld erfaringsudveksling

Begge dage bød på livlig debat og værdifuld erfaringsudveksling mellem oplægsholdere og deltagere. De mange faglige input, kombineret med indblik i praksis og konkrete løsninger, gjorde møderne til en vigtig platform for alle med interesse i fremtidens bæredygtige planteavl.

Flere og flere plantebeskyttelsesmidler bliver omfattet af afstandskrav til boliger, veje, institutioner og offentlige arealer. Dette er en del af en generel udvikling, hvor kravene til sprøjtning skærpes for at beskytte både mennesker og miljø. Det betyder, at du som landmand skal være ekstra opmærksom på de gældende regler.

Flere midler får afstandskrav – hold dig opdateret

Når plantebeskyttelsesmidler får fornyet eller ændret godkendelse, bliver der oftere stillet krav om en usprøjtet zone op mod boliger, veje og offentlige områder. Disse afstandskrav varierer afhængigt af midlet og dets anvendelse, og det er derfor afgørende at tjekke etiketten hver gang, inden du sprøjter.

Det kan betyde, at visse områder af din mark ikke må behandles, eller at du skal anvende afdriftsreducerende udstyr. I nogle tilfælde kræves der også en særlig sprøjteteknik i de yderste meter af marken for at mindske risikoen for pesticidspredning.

Mange landmænd er vant til at tage hensyn til afstandskrav til vandmiljø og §3-natur, men nu bliver det lige så vigtigt at overholde afstandskrav til boliger, veje og stier. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvordan din sprøjtning påvirkes af disse skærpede krav.

Dit ansvar – også hvis andre sprøjter for dig

Uanset om du selv sprøjter eller får en maskinstation til at udføre opgaven, er det dit ansvar som landmand at sikre, at afstandskravene overholdes.

• Tjek etiketten på plantebeskyttelsesmidlet, hver gang du planlægger en sprøjtning.
• Informer sprøjteføreren, hvis du får en ekstern til at udføre arbejdet, så de ved, hvor der skal holdes afstand.
• Sørg for korrekt registrering i sprøjtejournalen, så det behandlede areal reduceres i forhold til afstandskravene.

Det er vigtigt at være klar over, at en fejl i sprøjtejournalen kan medføre sanktioner. Hvis du ikke registrerer den reducerede behandlingszone korrekt, kan det ved en kontrol blive betragtet som en overskridelse af den maksimale dosering. Dette kan resultere i bøder og træk i EU-støtten – også selv om du i praksis har sprøjtet med en lavere dosis.

Hvorfra regnes afstandskravet?

Der er ofte tvivl om, hvordan afstandskravene beregnes. Her er nogle generelle retningslinjer:

• Boliger og institutioner: Afstanden måles fra skel til ejendommen.
• Veje: Afstanden gælder fra det sted, hvor trafikanter færdes – f.eks. en cykelsti eller rabat langs vejen. En grøft kan i nogle tilfælde tælle med i afstandskravet, hvis den er bred og ufremkommelig.
• Offentlige arealer: Det kan være parker, legepladser eller andre steder, hvor mennesker opholder sig.

For at undgå fejl og misforståelser er det vigtigt at tage højde for disse faktorer i planlægningen af din sprøjtning.

Reglerne ændrer sig løbende

Flere og flere midler bliver omfattet af skærpede regler, og kravene kan ændre sig fra sæson til sæson. Det er derfor afgørende, at du som landmand holder dig opdateret og sikrer, at din sprøjtepraksis lever op til de nyeste krav.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.