Forfatter: Marie Nydal

Nyt bygningsreglement træder i kraft d. 1. juli 2025

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement, BR25, i kraft, og skal sikre ansvarligt byggeri i en bæredygtig fremtid.

Med det nye regelsæt bliver det obligatorisk at overholde skrappere klimakrav for stort set alt nybyggeri – også for enfamiliehuse, ferieboliger og tilbygninger over visse størrelser. Det betyder, at den samlede CO₂-udledning fra både bygningens livscyklus og selve byggeprocessen nu skal holdes under fastsatte grænseværdier.

Konkret betyder det blandt andet:

En ny grænseværdi på 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses – et markant lavere niveau end tidligere.
Et nyt krav om at byggeprocessen maksimalt må udlede 1,5 kg CO₂e/m²/år, fx fra transport og energiforbrug på byggepladsen.
Et krav om livscyklusvurdering (LCA) og dokumentation for den samlede klimapåvirkning, som skal afleveres ved færdigmelding.

I BR25 udvides LCA-kravet til også at omfatte byggeprocessen (A4 og A5), som tidligere var undtaget. Det betyder, at fx brændstofforbrug til maskiner og energiforbrug på byggepladsen nu tæller med i den samlede CO₂-udledning. Ved nybyggeri skal bygherre – typisk gennem en rådgiver – udarbejde en LCA-beregning, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen til kommunen. I BR25 skal alle nybyggerier over en vis størrelse, og nu også enfamiliehuse, holde sig under fastsatte CO₂e-grænseværdier for både bygning og byggeproces. Et enfamiliehus må fra 1. juli 2025 maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år fra hele livscyklussen – og 1,5 kg CO₂e/m²/år fra selve byggefasen. Hvis man vælger tunge materialer med højt CO₂-aftryk eller bruger ineffektiv transport, kan det være svært at holde sig under grænsen – og byggeriet kan dermed blive afvist.

Baggrunden er den politiske tillægsaftale om bæredygtigt byggeri fra maj 2024, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at fremskynde og stramme klimakravene for byggeri. Målet er, at hele byggebranchen – både små og store aktører – skal bidrage til den grønne omstilling. Ifølge aftalen vil ændringerne allerede i 2025 kunne reducere de danske forbrugsbaserede CO₂e-udledninger med omkring 0,5 mio. tons, svarende til næsten 1 % af Danmarks samlede klimaaftryk.

Hvad betyder det for dig, der skal bygge?

Hvis du indsender din byggetilladelse før 1. juli 2025, bygger du efter de nuværende regler i BR18, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Indsendes tilladelsen efter 1. juli, gælder BR25 – og dermed krav om klimaberegning, mere dokumentation og muligvis højere byggeomkostninger. Til gengæld opfører du en bygning, der lever op til fremtidens miljøstandarder.

Med BR25 bliver LCA ikke bare et teknisk værktøj, men et krav for at få byggetilladelse. Det stiller nye krav til både bygherrer og entreprenører, men giver også mulighed for at bygge smartere, grønnere og mere fremtidssikret. Har du planer om at bygge nyt, bør du derfor tale med din rådgiver allerede nu om, hvordan din LCA ser ud.

Kan du blive mødt med et tilbagebetalingskrav for dit minivådområde?

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juni 2025. Uploaded i Viden.

Nej, det kan du ikke!

Maskinbladet bragte 15. maj en artikel ”Uretfærdige regler spænder ben for minivådområder”.

Artiklen fremfører, at den enkelte lodsejer, som etablerer et minivådområde, ”påtager sig en kæmpe risiko, som kan koste dem dyrt, som reglerne er på området” og ”For den nye bekendtgørelse om støtte til minivådområder betyder nemlig, at det er den enkelte lodsejer, som står med ansvaret, hvis myndighedernes beregninger for området ikke holder.”

Det beskrives, at man som minivådområde-ejer risikerer tilbagebetalingskrav, hvis projektet af forskellige årsager skulle fjerne mindre kvælstof end forudsat i ansøgningen og at man kan blive mødt med tilbagebetalingskrav i alle 10 år i projektperioden. Dette er heldigvis ikke korrekt.

Der er forskellige krav til oplandet – bl.a. andel af landbrugsareal, der fastsættes ud fra et referenceår. Der stilles ikke krav om, at disse forhold skal være gældende i opretholdelsesperioden.

Herudover skal minivådområdet leve op til bekendtgørelsens designkrav. Udtagningskonsulenten hjælper dig med at sikre, at alle krav er overholdt, før udbetalingsanmodningen sendes ind. Hvis udtagningskonsulenten konstaterer fejl eller mangler ved minivådområdets design, har du muligheden for at rette op, inden udbetalingsanmodningen sendes.

Der vil hverken i forbindelse med godkendelse af udbetalingen af projekttilskuddet eller i den 10-årige opretholdelsesperioden blive foretaget målinger af minivådområdets effekt, der vil blive brugt til at vurdere, om tilskudskravene er opretholdt.

Tilskuddet bevilges ud fra en beregnet effekt samt at alle forudsætninger i opland og design er overholdt. Der bliver udført kontrol af design af nogle af de færdigetablerede minivådområder umiddelbart efter færdigmelding uden effektmåling.

Biostimulanter – Potentiale eller placebo

Skrevet af Marie Nydal d. 26. maj 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Biostimulanter, Forside, Nyheder.

Potentiale eller placebo? Agrovi inviterer til fagligt arrangement og deler resultater fra marken

For at åbne for dialog og dele erfaringer inviterer Agrovi til et fagligt arrangement om biostimulanter den 12. juni 14-17 i Hornbæk.

Biostimulanter er et ord, der i stigende grad dukker op i landbrugsdebatten – både som løfte om nye muligheder og som genstand for skepsis. Hos Agrovi har man valgt ikke at nøjes med teorierne, men at gå hele vejen ud i marken og lave afprøvninger.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og ressourcer på noget, der endnu ikke har entydig dokumentation for sin virkning?

”Indimellem kan det lyde som om, at biostimulanter kan så mange ting, at de nærmest kommer til at virke som et vidundermiddel,” siger Emil Elsborg Christensen, der er planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig hos Agrovi.

Agrovi forsøger at finde balancen mellem potentiale og pragmatik ved at lave egne feltforsøg. Med hundredvis af biostimulanter på markedet – og flere på vej – er der ifølge Emil Elsborg Christensen et reelt behov for, at nogen tør teste dem systematisk og i praksis.

”Innovation kræver åbenhed og nysgerrighed. Det er vores rolle at undersøge nye løsninger – ikke blindt acceptere, men kritisk teste dem,” siger han.

”Mange biostimulanter består af levende organismer – og levende organismer reagerer ikke ens i alle miljøer. Derfor er det afgørende, at vi tester under forskellige dyrkningssystemer og på marker med forskellige jordbundsforhold,” siger Emil Elsborg Christensen.

Nogle produkter viser potentiale, andre gør ikke – men for de landmænd, der gerne vil fremtidssikre deres bedrifter og eksperimentere med nye løsninger, kan det være værdifuldt, at nogen har været først i marken og samlet praktisk erfaring.

Agrovi inviterer til et fagligt arrangement den 12. juni 14-17 på Munkhøjgård, Borsholmvej 11, 3100 Hornbæk. Her kan man få indsigt i de nyeste resultater fra markforsøgene, høre om produkter og praksiserfaringer samt deltage i debatten. På agrovi.dk kan man læse mere om arrangementet.

Tilmeld dig vores faglige arrangement om biostimulanter her.

Fakta: Om Agroecology Transect

Agroecology Transect er et Horizon Europe-projekt, der samler aktører fra hele Europa om udviklingen af agroøkologiske løsninger til fremtidens landbrug.0020I Danmark bidrager Agrovi med praksisnære markforsøg og vidensindsamling, særligt med fokus på regenerativ dyrkning og inputreduktion.

Hans Henrik drømmer om en bæredygtig og regenerativ fremtid

Skrevet af Marie Nydal d. 16. maj 2025. Uploaded i Nyheder.

Hans Henrik drømmer om en bæredygtig og regenerativ fremtid

Cirka fem minutters gåtur sydøst for det idylliske Hornbæk i Nordsjælland bor 49-årige Hans Henrik Fredsted med sin islandske kone, Katrín og deres 3 børn på 5,14 og 19 år. Familien er anden generation på Sauntegård, hvor Hans Henrik driver 250 hektar regenerativt landbrug med raps, korn og frøgræs. Han håber på en bæredygtig fremtid, hvor biodiversitet og truede arter blomstrer på marken. Og hvor jorden sprudler af biologisk liv og er fyldt med regnorme. Sådan som det er på hans marker, når han stikker spaden i jorden og stolt viser regnormene.

Hans Henrik er cand.agro og har drevet landbrug i over 30 år.

Håb for biodiversiteten

Gårdens omkransende marker strækker sig forbi landsbyen Borsholm og helt ned til Hornbæk Plantage, som grænser op til Øresund. Markerne er alle dyrket efter regenerative principper, hvor man aldrig pløjer, men til gengæld lader halmen ligge på marken. På den måde lagrer marken CO2, og man skaber bedre vilkår for biodiversitet, regnorme og truede dyrearter som viber og agerhøns. Desuden er markerne bedre rustet til store mængder af regn og sommerens tørke, som i perioder har fået området ved plantagen til at ligne en slette.

Hans Henrik Fredsted købte gården sammen med sin far i 1994 og har siden drevet landbrug og boet på Sauntegård. Gården ligger midt mellem snoede landeveje med træer, der hænger ind over vejen og danner en grøn, bakket allé. Og ved siden af det lille gadekær og sprøjtehus, der vidner om Sauntes historie som aktiv landsby i århundreder. Heromkring ligger Hans Henriks marker.

Regenerativ fremtid

Til dagligt er han desuden afdelingsleder i Agrovis afdeling for planteavl, hvor han rådgiver om blandt andet regenerativ dyrkning, som han tror på, er fremtidens bæredygtige landbrug. Han mener, at det er ret ligetil at komme i gang med at prøve sig af med regenerativ dyrkning. Måske behøver man ikke lægge hele ens landbrug om i første omgang, men med lidt vejledning om sædskifte og variation i afgrøder er det til at gå til, mener han. Og så kan man som regel komme i gang, uden at skulle investere i ret meget udstyr, da et af principperne bag regenerativ dyrkning er minimal jordbearbejdning.

Det er den slags, han går og tænker på, når han går aftentur i krattet mellem markerne og Borsholm Forsamlingshus.

Læs videre

Temadage om natur og landskabsændringer

Skrevet af Marie Nydal d. 15. maj 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Overvejer du at indgå i et lavbundsprojekt, men savner du viden om de efterfølgende landskabsændringer og naturen? Så tilmeld dig en af SEGES Innovations fire temadage om natur og landskabsændringer i for-bindelse med udtagningsprojekter.

Som lodsejer er der nu mulighed for at lære, hvordan dit lavbundsareal ændrer sig, når arealerne bliver våd-lagt. På disse temadage vil du blive præsenteret for ideer til, hvilke forvaltningsværktøjer der kan tages i brug, og der vil være indlæg fra lodsejere og udtagningskonsulenter, som fortæller om deres erfaringer med lavbundsprojekter.

Temadagene afholdes udendørs, de er gratis, og der vil være en smule forplejning undervejs.

Herunder finder du mere information og tilmelding til hver enkelt af de fire temadage:

ONSDAG D. 14. MAJ KL. 16.00-20.00 Heltzen Enge (ER AFHOLDT)

Bliv inspireret af et ungt lavbundsprojekt, hvor vådlægningen har sat et tydeligt præg. Link: https://www.landbrugsinfo.dk/public/a/a/4/miljotiltag_temadag_lavbundsjorder_landskabsan-dringer_heltzen_enge

MANDAG D. 2. JUNI KL. 16.00-20.00 Vejen Mose (ER AFHOLDT)

Drag erfaringer fra et lavbundsprojekt med fokus på naturgenopretning. Link: https://www.landbrugsinfo.dk/public/a/4/1/miljotiltag_temadag_lavbundsjorder_landskabsan-dringer_vejen_mose

TIRSDAG D. 10. JUNI KL. 16.00-20.00 Tempelkrog

Oplev hvor hurtigt natur flytter ind efter vådlægning på dyrkede jorde og udviklingen af mosaik natur. Link: https://www.landbrugsinfo.dk/public/5/0/e/miljotiltag_temadag_lavbundsjorder_landskabsan-dringer_tempelkrog

ONSDAG D. 11. JUNI KL. 16.00-20.00 Sallinge Å

Overvær den genslyngede Sallinge Å og hvordan man kan forvalte et sådant areal. Link: https://www.landbrugsinfo.dk/public/d/0/9/miljotiltag_temadag_lavbundsjorder_landskabsandringer_sal-linge