Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Skrevet af Anja Woelders d. 15. december 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ, Viden.

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Mekanismerne bag en af de mest effektive løsninger på N-tab i efteråret

Nitratudvaskning er en velkendt udfordring i dansk planteavl. Især efteråret og vinteren er kritiske perioder, og den stadigt vådere kuldesæson øger kun problemet. Når det regner kraftigt uden at der er aktiv plantevækst på marken til at optage den mobile N, kan kvælstoffet hurtigt forlade rodzonen og ende i vandmiljøet.

Hvor stort tabet er, afhænger dog fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer, og hvilken dyrkningsmetode, man bruger, viser nye tal fra SEGES. I forsøg fra 2024 i Esbjerg fandt de, at direkte såning kan helt op til halvere udvaskningen i våde efterår.

Men hvorfor? Hvad er det, der sker i jorden, når vi lader ploven stå?

Nitrat er meget mobilt i jorden

Nitrat, med den kemiske formel NO₃⁻, er den mest mobile form for kvælstof i jorden. I modsætning til ammonium og organisk bundet kvælstof binder nitrat sig på grund af sin negative ladning ikke til jordpartikler, men følger vandets bevægelse gennem jordprofilen. Det betyder, at når regnvandet infiltrerer jorden i efteråret og vinteren, transporteres nitraten let med vandet. Hvis der samtidig ikke er nogen planterødder til at optage nitraten, udvaskes den meget nemt til dræn og grundvand.

Netop derfor er er tiden omkring efterårsnedbøren så kritisk.

Hvorfor øger pløjning nitratudvaskning?

Når man pløjer en mark, vender man store mængder organisk materiale op i iltrige lag. Det sætter gang i en hurtig mineralisering, hvor mikroorganismerne omsætter organisk kvælstof til nitrat. Det betyder, at der kort efter pløjning frigives store mængder nitrat netop i den periode, hvor der endnu ikke står en afgrøde klar til at optage det.

Et af de mest oversete problemer ved pløjning er netop dette tidsvindue mellem jordbearbejdning og etableringen af en ny afgrøde. Hvis der for eksempel går fem dage mellem pløjning og såning af den næste afgrøde, vil der i de fem dage mineraliseres en masse nitrat samtidig med at der ingen planterødder er til at kunne optage det. Hvis der derudover kommer store mængder nedbør, vil hele den nitratpulje meget nemt kunne blive udvasket. Det er hverken smart for miljøet, eller for landmanden, da vi hellere vil bruge den ekstra nitrat til at fodre næste afgrøde.

Direkte såning er det bedste værktøj til at mindske N-tab

I SEGES’ forsøg i Esbjerg fandt de, at der forsvandt 50 kg N pr hektar fra de direkte såede marker, mens det var omkring hele 100-130 kg N pr hektar for de pløjede marker.

Den betydelige forskel skyldes flere forskellige faktorer.

Med direkte såning sker mineraliseringsprocessen meget langsommere, fordi jorden holdes i ro. Der frigives simpelthen mindre nitrat, og derfor er der også mindre at vaske ud, når regnen sætter ind. Direkte såning undgår dette “nitratvindue”, fordi man sår, uden at frigøre store mængder nitrat først.

Derudover betyder direkte såning, at afgrøden kommer i jorden med det samme, uden at der er en mellemperiode, hvor jorden ligger sort. Det betyder, at den næste afgrødes rødder allerede er godt i gang, når efterårets regn sætter ind. Derfor kan den mobile nitrat der frigives fra omsatte planterester hurtigt optages af de voksende planter. Det tidlige rodnet er en af de stærkeste faktorer, når det handler om at fange kvælstoffet i tiden, hvor udvaskningsrisikoen er størst.

Minimal jordbearbejdning giver bedre jord

Direkte såning medfører adskillige andre fordele, der også kan hjælpe med at modvirke nitratudvaskning. Især den forbedrede jordstruktur, der kommer, når man bearbejder jorden minimalt, kan have stor betydning. Minimal jordbearbejdning gør, at den naturlige struktur med mange mikro- og makroporer giver jorden egenskaber som en stor svamp, der holder bedre på vandet. Vandet bevæger sig altså langsommere igennem sådan en jord, og giver derfor planterne større mulighed for at nå at optage nitraten, før det udvaskes.

Udvaskning afhænger mere af nedbørsmængde end dyrkningsmetode

I SEGES’ forsøg havde de også en forsøgslokation i Hjerm, en her var forskellene på udvaskningen mellem pløjning og direkte såning mindre. Der var stadig større risiko for tab i de pløjede marker, men på grund af den tørre vinter, var afstrømningen kun en fjerdedel af, hvad den var i Esbjerg, og derfor var udvaskningen begrænset i begge behandlingsmetoder. I år med tørre vintre, er det derfor ikke så afgørende for nitratudvaskningen om man pløjer eller ej.

Dog lader det til, at vintrene kun bliver stadigt vådere og med de mange andre fordele, der er ved at dyrke med minimal jordbearbejdning, er vi i Agrovi slet ikke i tvivl om, hvad vi synes, man skal vælge.

Læs videre

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 2. oktober 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her.

Mindre behov for insekticider: Oversete fordele ved regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 17. september 2025. Uploaded i Forside, Regenerativ, Viden.

Glyphosat får ofte al opmærksomheden, når vi taler om pesticider. Det er det eneste middel, de fleste uden for landbruget kender navnet på, og ikke overraskende også det mest brugte i verden. Men mens debatten om glyphosat ruller videre, overser vi måske en langt vigtigere diskussion: brugen af insekticider.

Insekticider udgør nemlig den mest belastende gruppe pesticider for både mennesker, dyr og miljø, og her kan det regenerative landbrug være en del af løsningen.

Regenerativt landbrug giver mulighed for at dyrke uden insekticider

En overset, men betydelig, fordel ved at dyrke efter regenerative principper er, at du kan mindske, og nogle gange helt undvære, brugen af insekticider. Langt de fleste landbrugere, der dyrker efter de regenerative principper, stopper typisk helt med at bruge insekticider efter blot 5 år, hvilket er så lang tid det tager, for fødekæderne og de naturlige systemer at genoprettes.

Det skyldes de principper man dyrker efter i regenerativt landbrug, hvor der er fokus på at forstyrre jorden så lidt som muligt, have et diverst sædskifte og bruge efterafgrøder på alle arealer. Disse principper hjælper med at styrke markens eget økosystem, hvilket medfører adskillige fordele, når det kommer til insektbekæmpelse:

Øget biodiversitet: Flere plantearter, levende rødder året rundt og blomstrende efterafgrøder skaber levesteder og fødegrundlag for nyttedyr som edderkopper, rovbiller, svirrefluer og andre rovinsekter. Bedre vilkår for insekter betyder ofte også flere fuglearter, der også kan være med til at nedbringe mængden af skadedyr.
Mindre voldsomme angreb: Med flere naturlige fjender i marken bliver angreb fra skadedyr sjældnere og mindre voldsomme.
Mere modstandsdygtige afgrøder: Et sundere jordmiljø og økosystem giver mere modstandsdygtige afgrøder der er mindre sårbare overfor stress og skadedyrsangreb.
Mere robust økosystem: Når vi har et dyrkningssystem uden forstyrrelser som mekanisk bearbejdning af jorden, er vi tættere på et naturligt system. Hver gang jorden vendes rundt med en plov, ødelægges hele levegrundlaget for de jordlevende insekter, og de skal starte forfra med at etablere sig i marken hvert år. Mens en mark med levende rødder, stub eller efterafgrøder danner et godt levegrundlag for jordlevende insekter året rundt.

Pesticidbelastning: Insekticider topper

I Danmark måles pesticiders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem et produkts Pesticidbelastningsindikator (PBI). Insekticider har typisk langt højere belastningsværdi end både herbicider og svampemidler. Konkrete eksempler er pryretroid-insektmidlerne Mavrik (PBI: 2,8 B/l) og Lamdex (PBI: 2,9), som begge har en væsentlig højere PBI end glyphosat (PBI: 0,1-0,3 B/l). Grunden er bl.a. de aktive stoffers virkning på nervesystemet og deres bredspektrede effekt på insekter.

Små nyttedyr er mest sårbare

Når vi sprøjter mod skadedyr som bladlus, bruger vi typisk midler som de ovenstående pyretroider, der er syntetiske nervegifte. De er effektive mod målinsekterne, men rammer også mange af de små nyttedyr, som ellers hjælper os i marken.

Det er især snyltehvepse, mariehønelarver og rovinsekter, der bliver hårdt ramt. Midlet er typisk doseret så lavt, at det ikke direkte skader større organismer som f.eks. fugle eller pattedyr, men netop de nyttige mikro-rovdyr, der kan holde skadedyr nede naturligt, bliver slået ud. Dermed opstår en ond cirkel, hvor vi bliver endnu mere afhængige af kemisk bekæmpelse.

Hvad er egentlig farligst?

Glyphosat, og andre herbicider, virker ved at blokere en specifik mekanisme i planter, som slet ikke findes i dyr eller mennesker. Det gør det muligt at ramme ukrudtet effektivt uden at påvirke andet liv direkte. Insekticider derimod virker på insekters nervesystem, og her ligner systemet i høj grad det, vi finder hos pattedyr, fugle og mennesker.

Det betyder ikke, at midlerne anvendes i doser, der er farlige for mennesker. Men det betyder, at deres biologiske virkemåde gør dem mere problematiske for det omkringliggende liv, især de nyttige smådyr, vi i virkeligheden gerne vil have flere af i vores marker.

Kom i gang med regenerative metoder og slip for insekticiderne

Vi står simpelthen allerede med et system, der trives uden brugen af insekticider, og det mener vi burde få meget mere opmærksomhed, end det gør i dag. Landbruget står ikke til at kunne undvære glyphosat i morgen, men vi har faktisk mulighed for at droppe insekticiderne, når vi regenererer fødekæden på markfladen.

Med regenerative dyrkningsmetoder kan vi dyrke på en mere hensigtsmæssig måde, både i forhold til miljøet og vores tid. Der er mange fordele at hente ved at omlægge til regenerativ dyrkning, og hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvordan du kan komme i gang HER eller om andre fordele ved at dyrke regenerativt HER.

Nestlé og Agrovi vil afdække klimaeffekterne af regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 24. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Regenerativ.

Nyt projekt vil undersøge målemetoder og kulstoflagring i Danmark. Banebrydende, at det nu er virksomheder, der sammen tager ansvar for at forandre landbruget, lyder det

Sauntegaard ved Hornbæk er blevet dyrket regenerativt i over 15 år, men præcist hvor stor en effekt har det haft på klimaet? Og hvor meget kulstof kan der faktisk lagres i en dansk landbrugsjord. De spørgsmål har Nestlé og Agrovi sat sig for at afdække i et nyt forskningsprojekt, der skal løbe frem til 2030.

”Det er en ny situation, hvor det er virksomheder, der sammen tager ansvar og skaber en bæredygtig fremdrift i landbruget. Vi har mange års ekspertise i den dyrkningsform i Danmark og internationalt, som vi vil lægge ind i projektet,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, håber, at projektet kan skabe større interesse og formidle viden om fordelene ved at dyrke regenerativt.

”Det er så vigtigt for os at skabe opmærksomhed om alt det gode, regenerativ dyrkning gør ved jorden og naturressourcerne. Hvis vi skal have en produktion af fødevarer, der kan brødføde verden kort ind i fremtiden, er det den eneste vej, vi kan gå,” siger hun.

Projektet hedder Benefits of Regenerative farming og bliver hos Agrovi en del af den regenerative afdeling, Agroganic, der også internationalt deltager i forskningsprojekter. Pilotprojektet starter op efter høsten i år og løber dernæst fem dyrkningssæsoner, hvor man vil arbejde med målemetoder af blandt andet kulstofindhold i jorden samt forbrug af gødning og sammenligne med konventionelle marker.

Målsætningen er at skabe et udgangspunkt for at dokumentere effekterne i dansk kontekst, men samtidigt også at skabe opmærksomhed politisk, i fødevarebranchen og i landbruget. Nestlé har som målsætning, at 50 procent af deres primære afgrøder skal komme fra regenerativt landbrug inden 2030, fortæller Anna Rise.

”Det er et ambitiøst mål, men vi er nødt til at gå forrest for at sætte skub i udviklingen. Det er bedre for miljøet, landmandens økonomi og markernes evne til at håndtere tørke og regn. Så det er bare at komme i gang,” siger hun.

Niels Peter Ravnsborg håber ligesom Anna Rise, at projektet kan tiltrække nye interessenter, landbrugere og ikke mindst blive en platform for, at eksempelvis politikere i forbindelse med EU-formandskabet kan opleve regenerativt landbrug.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, for der er i den grad behov for, at vi får belyst alle de gavnlige klima- og biodiversitetseffekter i dansk jord. Selvom der er masser af international forskning, mangler vi meget i Danmark, og det håber vi, at vi kan sætte i gang med det her projekt,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Sauntegaard ved Hornbæk i Nordsjælland bliver labfarm for projektet, og tanken er også at skabe vidensformidling i forhold til skoler, landbruget, erhvervslivet og fødevarekæden.

Som optakt til projektet medvirker Agrovi i Nestlés film Rodzonen om regenerativt landbrug, hvor Brian Lykke og Anna Rise besøger Sauntegaard og graver efter regenerative regnorme. Filmen kan ses på Agrovis og Nestlés platforme.

Foto: Anna Rise (h) og Brian Lykke (v) er på besøg på Hans Henrik Fredsteds (midten) regenerative rapsmark. Gården Sauntegaard ved Hornbæk er labfarm for projektet.

Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Skrevet af Marie Nydal d. 18. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Regenerativ.

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug