Nyt projekt vil undersøge målemetoder og kulstoflagring i Danmark. Banebrydende, at det nu er virksomheder, der sammen tager ansvar for at forandre landbruget, lyder det

Sauntegaard ved Hornbæk er blevet dyrket regenerativt i over 15 år, men præcist hvor stor en effekt har det haft på klimaet? Og hvor meget kulstof kan der faktisk lagres i en dansk landbrugsjord. De spørgsmål har Nestlé og Agrovi sat sig for at afdække i et nyt forskningsprojekt, der skal løbe frem til 2030.

”Det er en ny situation, hvor det er virksomheder, der sammen tager ansvar og skaber en bæredygtig fremdrift i landbruget. Vi har mange års ekspertise i den dyrkningsform i Danmark og internationalt, som vi vil lægge ind i projektet,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, håber, at projektet kan skabe større interesse og formidle viden om fordelene ved at dyrke regenerativt.

”Det er så vigtigt for os at skabe opmærksomhed om alt det gode, regenerativ dyrkning gør ved jorden og naturressourcerne. Hvis vi skal have en produktion af fødevarer, der kan brødføde verden kort ind i fremtiden, er det den eneste vej, vi kan gå,” siger hun.

Projektet hedder Benefits of Regenerative farming og bliver hos Agrovi en del af den regenerative afdeling, Agroganic, der også internationalt deltager i forskningsprojekter. Pilotprojektet starter op efter høsten i år og løber dernæst fem dyrkningssæsoner, hvor man vil arbejde med målemetoder af blandt andet kulstofindhold i jorden samt forbrug af gødning og sammenligne med konventionelle marker.

Målsætningen er at skabe et udgangspunkt for at dokumentere effekterne i dansk kontekst, men samtidigt også at skabe opmærksomhed politisk, i fødevarebranchen og i landbruget. Nestlé har som målsætning, at 50 procent af deres primære afgrøder skal komme fra regenerativt landbrug inden 2030, fortæller Anna Rise.

”Det er et ambitiøst mål, men vi er nødt til at gå forrest for at sætte skub i udviklingen. Det er bedre for miljøet, landmandens økonomi og markernes evne til at håndtere tørke og regn. Så det er bare at komme i gang,” siger hun.

Niels Peter Ravnsborg håber ligesom Anna Rise, at projektet kan tiltrække nye interessenter, landbrugere og ikke mindst blive en platform for, at eksempelvis politikere i forbindelse med EU-formandskabet kan opleve regenerativt landbrug.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, for der er i den grad behov for, at vi får belyst alle de gavnlige klima- og biodiversitetseffekter i dansk jord. Selvom der er masser af international forskning, mangler vi meget i Danmark, og det håber vi, at vi kan sætte i gang med det her projekt,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Sauntegaard ved Hornbæk i Nordsjælland bliver labfarm for projektet, og tanken er også at skabe vidensformidling i forhold til skoler, landbruget, erhvervslivet og fødevarekæden.

Som optakt til projektet medvirker Agrovi i Nestlés film Rodzonen om regenerativt landbrug, hvor Brian Lykke og Anna Rise besøger Sauntegaard og graver efter regenerative regnorme. Filmen kan ses på Agrovis og Nestlés platforme.

Foto: Anna Rise (h) og Brian Lykke (v) er på besøg på Hans Henrik Fredsteds (midten) regenerative rapsmark. Gården Sauntegaard ved Hornbæk er labfarm for projektet.

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug