Skip to main content

Nestlé og Agrovi vil afdække klimaeffekterne af regenerativt landbrug

Nyt projekt vil undersøge målemetoder og kulstoflagring i Danmark. Banebrydende, at det nu er virksomheder, der sammen tager ansvar for at forandre landbruget, lyder det

Sauntegaard ved Hornbæk er blevet dyrket regenerativt i over 15 år, men præcist hvor stor en effekt har det haft på klimaet? Og hvor meget kulstof kan der faktisk lagres i en dansk landbrugsjord. De spørgsmål har Nestlé og Agrovi sat sig for at afdække i et nyt forskningsprojekt, der skal løbe frem til 2030.

”Det er en ny situation, hvor det er virksomheder, der sammen tager ansvar og skaber en bæredygtig fremdrift i landbruget. Vi har mange års ekspertise i den dyrkningsform i Danmark og internationalt, som vi vil lægge ind i projektet,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, håber, at projektet kan skabe større interesse og formidle viden om fordelene ved at dyrke regenerativt.

”Det er så vigtigt for os at skabe opmærksomhed om alt det gode, regenerativ dyrkning gør ved jorden og naturressourcerne. Hvis vi skal have en produktion af fødevarer, der kan brødføde verden kort ind i fremtiden, er det den eneste vej, vi kan gå,” siger hun.

Projektet hedder Benefits of Regenerative farming og bliver hos Agrovi en del af den regenerative afdeling, Agroganic, der også internationalt deltager i forskningsprojekter. Pilotprojektet starter op efter høsten i år og løber dernæst fem dyrkningssæsoner, hvor man vil arbejde med målemetoder af blandt andet kulstofindhold i jorden samt forbrug af gødning og sammenligne med konventionelle marker.

Målsætningen er at skabe et udgangspunkt for at dokumentere effekterne i dansk kontekst, men samtidigt også at skabe opmærksomhed politisk, i fødevarebranchen og i landbruget. Nestlé har som målsætning, at 50 procent af deres primære afgrøder skal komme fra regenerativt landbrug inden 2030, fortæller Anna Rise.

”Det er et ambitiøst mål, men vi er nødt til at gå forrest for at sætte skub i udviklingen. Det er bedre for miljøet, landmandens økonomi og markernes evne til at håndtere tørke og regn. Så det er bare at komme i gang,” siger hun.

Niels Peter Ravnsborg håber ligesom Anna Rise, at projektet kan tiltrække nye interessenter, landbrugere og ikke mindst blive en platform for, at eksempelvis politikere i forbindelse med EU-formandskabet kan opleve regenerativt landbrug.

”Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, for der er i den grad behov for, at vi får belyst alle de gavnlige klima- og biodiversitetseffekter i dansk jord. Selvom der er masser af international forskning, mangler vi meget i Danmark, og det håber vi, at vi kan sætte i gang med det her projekt,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Sauntegaard ved Hornbæk i Nordsjælland bliver labfarm for projektet, og tanken er også at skabe vidensformidling i forhold til skoler, landbruget, erhvervslivet og fødevarekæden.

Som optakt til projektet medvirker Agrovi i Nestlés film Rodzonen om regenerativt landbrug, hvor Brian Lykke og Anna Rise besøger Sauntegaard og graver efter regenerative regnorme. Filmen kan ses på Agrovis og Nestlés platforme.

Foto: Anna Rise (h) og Brian Lykke (v) er på besøg på Hans Henrik Fredsteds (midten) regenerative rapsmark. Gården Sauntegaard ved Hornbæk er labfarm for projektet.

 

 

Agrovi logo     

Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

 

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug

Finder Brian Lykke en regnorm i den regenerative rapsmark?

Brian Lykke og Anna Rise fra Nestlé er kommet på besøg for at grave efter regnorme hos Hans Henrik Fredsted på Sauntegaard ved Hornbæk. Men finder Brian mon en regnorm, og hvorfor er de vigtige for en sund jord? Se videoen nederst.

Det handler om klimatilpasning og biodiversitet i Nestlés kommende film om regenerativt landbrug verden over, hvor  rapsmarken i Saunte spiller en rolle . Vi glæder os til premieren og har haft en skøn dag med høj sol, droneflyvning og regnormegange, der kan suge en masse vand.

”Tre spadestik, er der regnorme, så er vi på rette vej. Det er til at forstå. Altså det kan selv jeg være med på,” siger Brian Lykke.

 

Kom nemt i gang med direkte såning!

Kom i gang med direkte såning uden at investere i nyt, dyrt udstyr!

Vi oplever at flere og flere viser interesse for at forsøge sig med direkte såning, men der hersker stadig en forestilling om, at man er nødt til at investere i en ny, fancy såmaskine for at komme i gang. Heldigvis kan vi berette, at det slet ikke er nødvendigt. Du kan bruge den såmaskine, du allerede har.

Brug din egen såmaskine

Der er ingen grund til at gå ud og investere i en dyr special-såmaskine, før du overhovedet har forsøgt dig med direkte såning. Når du begynder, skal du bare bruge din egen såmaskine. En nyere disk-såmaskine med trykruller kan sagtens så direkte i stubben fra den tidligere afgrøde.

I stedet for at fokusere på selve maskinen, som kun er en lille del af en veletableret afgrøde, så fokusér på alle de andre ting, du kan gøre, for at have succes med det.

Gør det nemt for dig selv

Vælg en afgrøde, der er nem at så direkte. Vårsæd er sværere at få succes med, så vælg i stedet en vinterafgrøde som for eksempel vinterhvede eller raps.

Hvis du til gengæld er flittig med din planlægning og har godt styr på din jord, kan man sagtens få en god vårafgrøde også. Det bedste du kan gøre, er at gøre din mark ordentligt klar før du sår: så efterafgrøder tidligt, vent indtil jorden er tilstrækkelig tør i foråret, og sørg for at nedvisne efterafgrøder og ukrudt, så marken er helt ren, før du sår.

Det rigtige sædskifte har også en stor indflydelse på, om dine direkte såede afgrøder lykkes. Nogle afgrøder fungerer bedre som forfrugt end andre. For eksempel gør det direkte såning nemmere, hvis det følger afgrøder som raps, ærter, hestebønner eller spinat. Med disse afgrøder fjerner man typisk ikke biomassen efter høst, så det er vigtigt at man har fordelt afgrøderesterne fra tidligere høst ordentligt. Det er mere effektivt at indstille mejetærskerens halmsnitter, end det er at køre efter med en harve.

Bare gå i gang

Det bedste du kan gøre, er egentlig bare at gå i gang. At have succes med direkte såning handler ikke om at have den nyeste og bedste udstyr men om godt landmandskab. Hav en god forståelse af din jord, og vid, hvad der skal til for at forbedre jordens tilstand. Start med hvad du har, eksperimentér med forskellige tilgange, og find ud af hvad der virker for dig og for din jord. At tage små skridt i en mere bæredygtig retning, er bedre end ikke at gøre noget. Regenerativ dyrkning handler om at teste forskellige metoder, observere hvad der virker (og hvad der ikke gør), og at tilpasse hen ad vejen.

Vores råd er at starte i det små og lære af dine erfaringer.

Hvis du gerne vil vide mere om direkte såning og hvordan du kan komme i gang, så kontakt vores konsulent Jeppe Grabow for at høre mere.

Sådan kommer du bedst i gang med direkte såning trin for trin


  • Vælg en vinterafgrøde som vinterhvede eller raps der skal sås.
  • Hvis du vil så vinterhvede, så vælg en mark hvor du har haft ærter, raps, eller hestebønner over høståret. Hvis du derimod vil så raps, så vælg en mark hvor du har haft vinterhvede
  • Sørg for at findele plantematerialet med mejetærskeren mens du høster afgrøden, det kan ikke fordeles ordentligt når der er høstet.
  • Så vinterafgrøden med den såmaskine, du har.

Note:

  • Vårbyg er meget følsom, start med det andet først. Prøv dig selv af med vårbyg bagefter. Hestebønner er et nemmere alternativ til direkte såning om foråret. Men jorden skal stadig være tør.

Læs videre

Agrovis markforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker

Nyt fra Agrovis langtidsforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker i 2024

I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning, der har været i gang siden 1999. Disse forsøg måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.

En af vores konsulenter er gået i gang med at analysere et af de mest centrale resultater fra det forgangene år: høstdata.

Forsøgene undersøger fire forskellige jordbearbejdningsmetoder: 1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Den 9. oktober 2023 blev der sået vinterhvede i et ganske vådt efterår.

Høstudbytterne på alle arealerne var generelt lavere end normalt – sandsynligvis på grund af den meget våde jord på etableringstidspunktet samt det meget våde vinterhalvår, der har været ekstra hårdt ved de sent-såede hvedeplanter. Alligevel bemærkede vi nogle interessante tendenser, som kan ses af figuren i bunden.

Der var ikke signifikant forskel på høstudbytterne fra de fire parceller, men der var tendens til, at vi fandt de højeste udbytter på marken med direkte såning, omlagt for 10 år siden. Denne mark var også den mest tilgængelige at køre i på trods af det våde vejr på etableringstidpunktet, og den mark hvor hveden visuelt stod bedst over hele sæsonen.

Direkte sået parcel, 5. februar 2024

Pløjet parcel , 5. februar 2024

Derimod var tendensen til det laveste udbytte i marken med direkte såning, omlagt for 5 år siden. Det stemmer godt overens med, hvad vi ved om omlægningen til direkte såning: der kan forekomme en periode med udbyttenedgang efter omlægning, men udbyttet vil typisk stabilisere sig over tid og ligge på linje med, eller overstige, afgrøder, der dyrkes med konventionelle etableringsmetoder.

Midt i mellem lå udbytterne fra den pløjede og den harvede mark, der var meget tæt på hinanden. Af søjlediagrammet kan man se, at der er en lille tendens til et lavere udbytte i den pløjede mark end i den harvede.

Det er også værd at nævne, at variationen i høstresultaterne er større på markerne med direkte såning end på dem uden. Tendensen til det højere udbytte i parcellen omlagt for 10 år siden tyder på, at der er områder, der profiterer særligt godt af direkte såning.

Søjlediagram over udbytte

Over de næste år bliver det spændende at se, om den nyligst omlagte parcel følger vores forventninger om, at tendensen til lavere udbytte udlignes og lander på et højere niveau.

Indtil videre viser forsøgene i hvert fald, at selvom omlægning kan være udfordrende, kan det langsigtede potentiale være lovende. Når man tager højde for, at direkte såning har meget lavere etableringsomkostninger, er der en klar gevinst at hente, hvis man kan opretholde udbyttet på samme niveau som før omlægning.

Læs mere om langtidsforsøgene HER og følg med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside og sociale medier!

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Læs videre

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0