Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Skrevet af Anja Woelders d. 19. februar 2026. Uploaded i Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

Bliv bedste venner med dine efterafgrøder

Efterafgrøder bliver ofte forbundet med regler og kontrol, men set fra et dyrkningsfagligt perspektiv er de langt mere end et administrativt krav. De er et af de mest effektive værktøjer, vi har til at forbedre jordens sundhed, mindske tab af næringsstoffer og skabe mere stabile udbytter.

Med den nye kvælstofregulering, hvor fokus er flyttet fra tilført mængde til faktisk udledning, er det vigtigere end nogensinde at holde næringsstofferne i marken, hvor de gør gavn. Her spiller efterafgrøder en afgørende rolle.

Hvorfor virker efterafgrøder?

Efterafgrøder fungerer som et aktivt, levende plantedække i perioden mellem hovedafgrøderne. De optager overskydende kvælstof, beskytter jordoverfladen og holder gang i det biologiske liv i jorden gennem efterår og vinter.

Et veludviklet rodsystem binder næringsstoffer i rodzonen og reducerer risikoen for udvaskning. Når efterafgrøden nedbrydes i foråret, frigives næringsstofferne igen og bliver tilgængelige for den næste afgrøde. Samtidig bidrager planterne med organisk materiale, som er fundamentet for en sund og produktiv jord.

Efterafgrøder og kulstof: en investering i jordens struktur

Når efterafgrøder vokser, optager de CO₂ fra atmosfæren og omdanner det til kulstof, som tilføres jorden via rødder og plantemasse. Afhængigt af art, blanding og vækstperiode kan efterafgrøder bidrage med betydelige mængder kulstof pr. hektar pr. sæson.

Over tid kan dette føre til en forbedret jordstruktur, større vandholdeevne og bedre porøsitet. Resultatet er mere robuste marker, som bedre kan håndtere både tørke og kraftig nedbør, hvilket vi kun forventer at se mere af i fremtiden.

Et aktivt mikroliv giver en mere robust jord

Jordens mikroorganismer lever af kulstof, og efterafgrøder er en vigtig kilde til netop dette. Rodudskillelser og nedbrudt plantemateriale giver energi til bakterier, svampe og andre organismer, som er med til at opbygge en stabil jordstruktur og frigive næringsstoffer.

Derfor er efterafgrøder også en central del af regenerativt jordbrug, hvor fokus er på at opbygge jorden frem for at slide den. En levende jord med høj biologisk aktivitet giver bedre rodudvikling, øget infiltration og større modstandskraft mod ekstreme vejrforhold.

Fordele i alle dyrkningssystemer

Uanset om du dyrker konventionelt, med reduceret jordbearbejdning eller økologisk, kan efterafgrøder bidrage positivt:

I systemer med reduceret jordbearbejdning hjælper de med ukrudtskontrol og strukturbevarelse
I pløjede systemer reducerer de erosion og tab af jordpartikler
I økologisk produktion bidrager de med kvælstof og forbedret jordstruktur

Fælles for alle systemer er, at efterafgrøder øger effektiviteten af næringsstofudnyttelsen og beskytter jordens langsigtede frugtbarhed.

Tre råd til bedre etablering og effekt

Tilpas såningen til dit system
Der findes ikke én optimal metode. Direkte såning, bredspredning eller etablering efter jordbearbejdning kan alle fungere. Det vigtigste er, at metoden passer ind i dine arbejdsgange.
Skab mere diversitet i blandingen
Flere arter giver forskellige rodtyper og funktioner. Selv en mindre justering i blandingen kan forbedre både næringsstofopsamling og biomasseproduktion. Tilføj for eksempel en art mere til din 90/10-blanding.
Vær forberedt på skiftende forhold
Høsttidspunkter og vejr kan ændre planerne. Hav derfor et alternativ klar, for eksempel en hurtig etableringsblanding eller en art med kort vækstperiode.

Et redskab – ikke en byrde

Efterafgrøder bør ikke bare være et punkt på tjeklisten. De er et strategisk værktøj, som kan styrke både økonomi, jordens sundhed og bedriftens robusthed over for fremtidens krav.

Når efterafgrøder bruges aktivt og målrettet, bidrager de til bedre kvælstofudnyttelse, øget kulstofopbygning og mere stabile udbytter. Med de nye regler er budskabet klart: Det kan betale sig at holde næringen i marken, og efterafgrøder er et af de stærkeste værktøjer, vi har til netop det.

Læs videre

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Skrevet af Anja Woelders d. 15. december 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ, Viden.

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Mekanismerne bag en af de mest effektive løsninger på N-tab i efteråret

Nitratudvaskning er en velkendt udfordring i dansk planteavl. Især efteråret og vinteren er kritiske perioder, og den stadigt vådere kuldesæson øger kun problemet. Når det regner kraftigt uden at der er aktiv plantevækst på marken til at optage den mobile N, kan kvælstoffet hurtigt forlade rodzonen og ende i vandmiljøet.

Hvor stort tabet er, afhænger dog fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer, og hvilken dyrkningsmetode, man bruger, viser nye tal fra SEGES. I forsøg fra 2024 i Esbjerg fandt de, at direkte såning kan helt op til halvere udvaskningen i våde efterår.

Men hvorfor? Hvad er det, der sker i jorden, når vi lader ploven stå?

Nitrat er meget mobilt i jorden

Nitrat, med den kemiske formel NO₃⁻, er den mest mobile form for kvælstof i jorden. I modsætning til ammonium og organisk bundet kvælstof binder nitrat sig på grund af sin negative ladning ikke til jordpartikler, men følger vandets bevægelse gennem jordprofilen. Det betyder, at når regnvandet infiltrerer jorden i efteråret og vinteren, transporteres nitraten let med vandet. Hvis der samtidig ikke er nogen planterødder til at optage nitraten, udvaskes den meget nemt til dræn og grundvand.

Netop derfor er er tiden omkring efterårsnedbøren så kritisk.

Hvorfor øger pløjning nitratudvaskning?

Når man pløjer en mark, vender man store mængder organisk materiale op i iltrige lag. Det sætter gang i en hurtig mineralisering, hvor mikroorganismerne omsætter organisk kvælstof til nitrat. Det betyder, at der kort efter pløjning frigives store mængder nitrat netop i den periode, hvor der endnu ikke står en afgrøde klar til at optage det.

Et af de mest oversete problemer ved pløjning er netop dette tidsvindue mellem jordbearbejdning og etableringen af en ny afgrøde. Hvis der for eksempel går fem dage mellem pløjning og såning af den næste afgrøde, vil der i de fem dage mineraliseres en masse nitrat samtidig med at der ingen planterødder er til at kunne optage det. Hvis der derudover kommer store mængder nedbør, vil hele den nitratpulje meget nemt kunne blive udvasket. Det er hverken smart for miljøet, eller for landmanden, da vi hellere vil bruge den ekstra nitrat til at fodre næste afgrøde.

Direkte såning er det bedste værktøj til at mindske N-tab

I SEGES’ forsøg i Esbjerg fandt de, at der forsvandt 50 kg N pr hektar fra de direkte såede marker, mens det var omkring hele 100-130 kg N pr hektar for de pløjede marker.

Den betydelige forskel skyldes flere forskellige faktorer.

Med direkte såning sker mineraliseringsprocessen meget langsommere, fordi jorden holdes i ro. Der frigives simpelthen mindre nitrat, og derfor er der også mindre at vaske ud, når regnen sætter ind. Direkte såning undgår dette “nitratvindue”, fordi man sår, uden at frigøre store mængder nitrat først.

Derudover betyder direkte såning, at afgrøden kommer i jorden med det samme, uden at der er en mellemperiode, hvor jorden ligger sort. Det betyder, at den næste afgrødes rødder allerede er godt i gang, når efterårets regn sætter ind. Derfor kan den mobile nitrat der frigives fra omsatte planterester hurtigt optages af de voksende planter. Det tidlige rodnet er en af de stærkeste faktorer, når det handler om at fange kvælstoffet i tiden, hvor udvaskningsrisikoen er størst.

Minimal jordbearbejdning giver bedre jord

Direkte såning medfører adskillige andre fordele, der også kan hjælpe med at modvirke nitratudvaskning. Især den forbedrede jordstruktur, der kommer, når man bearbejder jorden minimalt, kan have stor betydning. Minimal jordbearbejdning gør, at den naturlige struktur med mange mikro- og makroporer giver jorden egenskaber som en stor svamp, der holder bedre på vandet. Vandet bevæger sig altså langsommere igennem sådan en jord, og giver derfor planterne større mulighed for at nå at optage nitraten, før det udvaskes.

Udvaskning afhænger mere af nedbørsmængde end dyrkningsmetode

I SEGES’ forsøg havde de også en forsøgslokation i Hjerm, en her var forskellene på udvaskningen mellem pløjning og direkte såning mindre. Der var stadig større risiko for tab i de pløjede marker, men på grund af den tørre vinter, var afstrømningen kun en fjerdedel af, hvad den var i Esbjerg, og derfor var udvaskningen begrænset i begge behandlingsmetoder. I år med tørre vintre, er det derfor ikke så afgørende for nitratudvaskningen om man pløjer eller ej.

Dog lader det til, at vintrene kun bliver stadigt vådere og med de mange andre fordele, der er ved at dyrke med minimal jordbearbejdning, er vi i Agrovi slet ikke i tvivl om, hvad vi synes, man skal vælge.

Læs videre

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. 2. oktober 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her.

Finder Brian Lykke en regnorm i den regenerative rapsmark?

Skrevet af Ulrik Kappel d. 2. maj 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

Brian Lykke og Anna Rise fra Nestlé er kommet på besøg for at grave efter regnorme hos Hans Henrik Fredsted på Sauntegaard ved Hornbæk. Men finder Brian mon en regnorm, og hvorfor er de vigtige for en sund jord? Se videoen nederst.

Det handler om klimatilpasning og biodiversitet i Nestlés kommende film om regenerativt landbrug verden over, hvor rapsmarken i Saunte spiller en rolle . Vi glæder os til premieren og har haft en skøn dag med høj sol, droneflyvning og regnormegange, der kan suge en masse vand.

”Tre spadestik, er der regnorme, så er vi på rette vej. Det er til at forstå. Altså det kan selv jeg være med på,” siger Brian Lykke.

Kom nemt i gang med direkte såning!

Skrevet af Anja Woelders d. 12. marts 2025. Uploaded i Planteavl, Regenerativ, Viden.

Kom i gang med direkte såning uden at investere i nyt, dyrt udstyr!

Vi oplever at flere og flere viser interesse for at forsøge sig med direkte såning, men der hersker stadig en forestilling om, at man er nødt til at investere i en ny, fancy såmaskine for at komme i gang. Heldigvis kan vi berette, at det slet ikke er nødvendigt. Du kan bruge den såmaskine, du allerede har.

Brug din egen såmaskine

Der er ingen grund til at gå ud og investere i en dyr special-såmaskine, før du overhovedet har forsøgt dig med direkte såning. Når du begynder, skal du bare bruge din egen såmaskine. En nyere disk-såmaskine med trykruller kan sagtens så direkte i stubben fra den tidligere afgrøde.

I stedet for at fokusere på selve maskinen, som kun er en lille del af en veletableret afgrøde, så fokusér på alle de andre ting, du kan gøre, for at have succes med det.

Gør det nemt for dig selv

Vælg en afgrøde, der er nem at så direkte. Vårsæd er sværere at få succes med, så vælg i stedet en vinterafgrøde som for eksempel vinterhvede eller raps.

Hvis du til gengæld er flittig med din planlægning og har godt styr på din jord, kan man sagtens få en god vårafgrøde også. Det bedste du kan gøre, er at gøre din mark ordentligt klar før du sår: så efterafgrøder tidligt, vent indtil jorden er tilstrækkelig tør i foråret, og sørg for at nedvisne efterafgrøder og ukrudt, så marken er helt ren, før du sår.

Det rigtige sædskifte har også en stor indflydelse på, om dine direkte såede afgrøder lykkes. Nogle afgrøder fungerer bedre som forfrugt end andre. For eksempel gør det direkte såning nemmere, hvis det følger afgrøder som raps, ærter, hestebønner eller spinat. Med disse afgrøder fjerner man typisk ikke biomassen efter høst, så det er vigtigt at man har fordelt afgrøderesterne fra tidligere høst ordentligt. Det er mere effektivt at indstille mejetærskerens halmsnitter, end det er at køre efter med en harve.

Bare gå i gang

Det bedste du kan gøre, er egentlig bare at gå i gang. At have succes med direkte såning handler ikke om at have den nyeste og bedste udstyr men om godt landmandskab. Hav en god forståelse af din jord, og vid, hvad der skal til for at forbedre jordens tilstand. Start med hvad du har, eksperimentér med forskellige tilgange, og find ud af hvad der virker for dig og for din jord. At tage små skridt i en mere bæredygtig retning, er bedre end ikke at gøre noget. Regenerativ dyrkning handler om at teste forskellige metoder, observere hvad der virker (og hvad der ikke gør), og at tilpasse hen ad vejen.

Vores råd er at starte i det små og lære af dine erfaringer.

Hvis du gerne vil vide mere om direkte såning og hvordan du kan komme i gang, så kontakt vores konsulent Jeppe Grabow for at høre mere.

Sådan kommer du bedst i gang med direkte såning trin for trin

Vælg en vinterafgrøde som vinterhvede eller raps der skal sås.

Hvis du vil så vinterhvede, så vælg en mark hvor du har haft ærter, raps, eller hestebønner over høståret. Hvis du derimod vil så raps, så vælg en mark hvor du har haft vinterhvede.

Sørg for at findele plantematerialet med mejetærskeren mens du høster afgrøden, det kan ikke fordeles ordentligt når der er høstet.

Så vinterafgrøden med den såmaskine, du har.

Note:

Vårbyg er meget følsom, start med det andet først. Prøv dig selv af med vårbyg bagefter. Hestebønner er et nemmere alternativ til direkte såning om foråret. Men jorden skal stadig være tør.

Læs videre