En ny rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Arbejdsmiljørådet slår fast, at landbruget fortsat er den farligste branche at arbejde i Danmark. Hvert år mister fem personer livet under arbejdet på landbrug, og ulykkerne sker ofte som følge af forkert brug af maskiner, gamle eller ulovlige maskiner samt en manglende sikkerhedskultur.

Landbruget har længe været en af de mest ulykkesramte sektorer, og det høje antal dødsulykker viser med al tydelighed, at der er behov for øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gælder især i høstsæsonen, hvor travlhed og tidspres er stort, og risikoen for fejl stiger.

“Det er tankevækkende, at ulykkerne i landbruget ikke falder. Vi skal som branche blive bedre til at planlægge arbejdet sikkert fra start og sikre, at alle maskiner bruges korrekt og under de rette omstændigheder,” siger Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi. Hun understreger, at en stærkere sikkerhedskultur og bedre ledelse er afgørende for at forhindre ulykker.

Rapporten fra Arbejdsmiljørådet peger på tre hovedårsager til de alvorlige ulykker:

• Forkert brug af maskiner
• Brug af gamle eller ulovlige maskiner
• En arbejdskultur, som ikke prioriterer sikkerheden højt nok i det daglige arbejde.

Mange arbejdsopgaver i landbruget foregår alene og udendørs med store og komplekse maskiner, hvilket øger risikoen for ulykker. Ulykkerne sker sjældent på grund af en enkeltstående fejl, men som et samspil af flere faktorer. Det kan være dårlig planlægning, stor travlhed, manglende erfaring og en tendens til stor risikovillighed.

Ifølge rapporten er ledelsens rolle helt central. Mange steder overlades sikkerhedsansvaret i praksis til medarbejderne, og der mangler fokus på, hvordan arbejdet skal organiseres og planlægges med sikkerheden for øje. Det øger risikoen for, at medarbejdere tager unødvendige chancer. En bevidst og aktiv indsats for at skabe en bedre sikkerhedskultur vil ikke kun mindske antallet af ulykker, men også gøre det lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i en branche, der ofte har udfordringer med arbejdskraft.

Hos Agrovi opfordrer vi derfor alle landmænd og medarbejdere til at tage arbejdsmiljøet alvorligt – især i den travle høstsæson. Det handler om at have styr på sin APV, sikre at maskinerne er lovlige og vedligeholdt, og at instruktioner følges nøje.

“Det handler ikke om at være bedrevidende eller belærende, men om at passe på sig selv og hinanden. Sikkerheden skal være en naturlig del af planlægningen og det daglige arbejde,” siger Ann Frost.

Hvordan ser det ud hos jer? Er sikkerheden integreret i jeres arbejdsrutiner? Hos Agrovi står vi klar med arbejdsmiljørådgivning, der hjælper jer med at identificere risici og implementere løsninger, som passer til netop jeres virksomhed.

Vil du sikre, at høsten bliver både effektiv og sikker? Kontakt Agrovis arbejdsmiljørådgivere for en samtale om, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet på jeres bedrift.

Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement, BR25, i kraft, og skal sikre ansvarligt byggeri i en bæredygtig fremtid.

Med det nye regelsæt bliver det obligatorisk at overholde skrappere klimakrav for stort set alt nybyggeri – også for enfamiliehuse, ferieboliger og tilbygninger over visse størrelser. Det betyder, at den samlede CO₂-udledning fra både bygningens livscyklus og selve byggeprocessen nu skal holdes under fastsatte grænseværdier.

Konkret betyder det blandt andet:

• En ny grænseværdi på 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses – et markant lavere niveau end tidligere.
• Et nyt krav om at byggeprocessen maksimalt må udlede 1,5 kg CO₂e/m²/år, fx fra transport og energiforbrug på byggepladsen.
• Et krav om livscyklusvurdering (LCA) og dokumentation for den samlede klimapåvirkning, som skal afleveres ved færdigmelding.

I BR25 udvides LCA-kravet til også at omfatte byggeprocessen (A4 og A5), som tidligere var undtaget. Det betyder, at fx brændstofforbrug til maskiner og energiforbrug på byggepladsen nu tæller med i den samlede CO₂-udledning. Ved nybyggeri skal bygherre – typisk gennem en rådgiver – udarbejde en LCA-beregning, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen til kommunen. I BR25 skal alle nybyggerier over en vis størrelse, og nu også enfamiliehuse, holde sig under fastsatte CO₂e-grænseværdier for både bygning og byggeproces. Et enfamiliehus må fra 1. juli 2025 maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år fra hele livscyklussen – og 1,5 kg CO₂e/m²/år fra selve byggefasen. Hvis man vælger tunge materialer med højt CO₂-aftryk eller bruger ineffektiv transport, kan det være svært at holde sig under grænsen – og byggeriet kan dermed blive afvist.

Baggrunden er den politiske tillægsaftale om bæredygtigt byggeri fra maj 2024, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at fremskynde og stramme klimakravene for byggeri. Målet er, at hele byggebranchen – både små og store aktører – skal bidrage til den grønne omstilling. Ifølge aftalen vil ændringerne allerede i 2025 kunne reducere de danske forbrugsbaserede CO₂e-udledninger med omkring 0,5 mio. tons, svarende til næsten 1 % af Danmarks samlede klimaaftryk.

Hvad betyder det for dig, der skal bygge?

Hvis du indsender din byggetilladelse før 1. juli 2025, bygger du efter de nuværende regler i BR18, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Indsendes tilladelsen efter 1. juli, gælder BR25 – og dermed krav om klimaberegning, mere dokumentation og muligvis højere byggeomkostninger. Til gengæld opfører du en bygning, der lever op til fremtidens miljøstandarder.

Med BR25 bliver LCA ikke bare et teknisk værktøj, men et krav for at få byggetilladelse. Det stiller nye krav til både bygherrer og entreprenører, men giver også mulighed for at bygge smartere, grønnere og mere fremtidssikret. Har du planer om at bygge nyt, bør du derfor tale med din rådgiver allerede nu om, hvordan din LCA ser ud.