Skip to main content

Informationsmøder landet over om Landmandsdrevet Innovation

Projektet Landmandsdrevet Innovation bringer landmænds egne idéer i centrum for udvikling af fremtidens bæredygtige planteavl. Agillix, Patriotisk Selskab, Spiras, Velas og VKST arrangerer informationsmøder, og alle er velkomne til at deltage i projektet

Der gemmer sig masser af gode idéer hos danske landmænd, som venter på at blive afprøvet og bredt ud til hele landbruget. Det er en del af tankerne bag projektet ”Landmandsrevet Innovation,” hvor de danske marker fra foråret bliver til levende laboratorier.

Landmænd inviteres nu til informationsmøder, hvor man kan høre mere om mulighederne for at deltage i innovationsprojektet, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. De første informationsmøder afholdes i januar flere steder i landet.

”Det er bare at møde op og forhåbentligt få lyst til at deltage i projektet. Alle landmænd har gode erfaringer, idéer og tips, der er værd at dele. Vi udvikler idéerne sammen, og hvad man måske selv kan synes er en ’lille’ idé kan vise sig at skabe værdi for mange,” siger Eva-Marie Lange, der er projektleder i Landmandsdrevet Innovation og sektionsleder hos Teknologisk Institut.

For landmænd er projektet en mulighed for faglig sparring, idéudvikling og afprøvning af både høj- og lavteknologiske løsninger, der kan forandre driften i en mere bæredygtig retning. Ikke kun for miljøet, men også for landmandens økonomi.

Forsøgsudstyr og dataindsamling

De deltagende landmænd vil blive delt op i netværksgrupper, der mødes fysisk og digitalt for at dele viden og idéer og planlægge eventuel afprøvning. Ved de mere krævende afprøvninger er der mulighed for at projektet kan finansiere udstyr, analyser og i nogle tilfælde også en kompensation for en del af den tid, landmændene skal bruge på at indsamle data.

”Vi oplever allerede rigtig god interesse for at deltage. Mange kan se mulighederne i en fælles udvikling, og at de vil få en værdi ved at deltage. Gennem teknologi og faglig viden skal de gode idéer ud at leve med det samme,” siger Eva-Marie Lange.

Informationsmøderne er ganske uforpligtende og byder på let forplejning, information om deltagelse i projektet og oplæg om udviklingen af fremtidens planteavl.

”Det er en unik mulighed for landmænd til at deltage i et netværk med masser af faglig sparring og vidensdeling, og hvor det er deres egne idéer, der kommer i centrum for udviklingen,” siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder for Landmandsdrevet Innovation og projektkonsulent hos Agrovi.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Projektet samler landmænd fra hele landet i regionale innovationsnetværk, hvor de – i samarbejde med rådgivere og eksperter – udvikler, afprøver og deler nye løsninger for mere miljøvenlig planteproduktion.

Projektet er støttet med 23 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og drives i samarbejde mellem regionale rådgivningsselskaber samt Teknologisk Institut og Agrovi, der sammen er initiativtagere. Al data fra projektet vil være tilgængelig for hele landbruget, forskningsinstitutioner, fødevarekæden og øvrige interesserede.

Informationsmøder om Landmandsdrevet Innovation

19/1:

Velas, Viborg, 19/1 kl. 09.30-11.30.

Velas, Horsens, 19/1 13.30-15.30.

20/1:

VKST, Nykøbing Falster, Agrovej 1, Nykøbing Falster, kl. 09-11.

VKST, Sorø, Fulbyvej 15, Sorø, kl. 13-15.

21/1

Spiras, Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens, kl. 15-17

28/1:

Agillix, Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

29/1:

Spiras, Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten, kl. 15-17

30/1:

Agillix, Aalborg, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.

2/2:

Patriotisk Selskab, Dalum Landbrugsskole.

På landmandsdrevet.dk kan man finde mere information og tilmelde sig møderne.

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning

Mekanismerne bag en af de mest effektive løsninger på N-tab i efteråret

Nitratudvaskning er en velkendt udfordring i dansk planteavl. Især efteråret og vinteren er kritiske perioder, og den stadigt vådere kuldesæson øger kun problemet. Når det regner kraftigt uden at der er aktiv plantevækst på marken til at optage den mobile N, kan kvælstoffet hurtigt forlade rodzonen og ende i vandmiljøet.

Hvor stort tabet er, afhænger dog fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer, og hvilken dyrkningsmetode, man bruger, viser nye tal fra SEGES. I forsøg fra 2024 i Esbjerg fandt de, at direkte såning kan helt op til halvere udvaskningen i våde efterår.

Men hvorfor? Hvad er det, der sker i jorden, når vi lader ploven stå?

Nitrat er meget mobilt i jorden

Nitrat, med den kemiske formel NO3, er den mest mobile form for kvælstof i jorden. I modsætning til ammonium og organisk bundet kvælstof binder nitrat sig på grund af sin negative ladning ikke til jordpartikler, men følger vandets bevægelse gennem jordprofilen. Det betyder, at når regnvandet infiltrerer jorden i efteråret og vinteren, transporteres nitraten let med vandet. Hvis der samtidig ikke er nogen planterødder til at optage nitraten, udvaskes den meget nemt til dræn og grundvand.

Netop derfor er er tiden omkring efterårsnedbøren så kritisk.

Hvorfor øger pløjning nitratudvaskning?

Når man pløjer en mark, vender man store mængder organisk materiale op i iltrige lag. Det sætter gang i en hurtig mineralisering, hvor mikroorganismerne omsætter organisk kvælstof til nitrat. Det betyder, at der kort efter pløjning frigives store mængder nitrat netop i den periode, hvor der endnu ikke står en afgrøde klar til at optage det.

Et af de mest oversete problemer ved pløjning er netop dette tidsvindue mellem jordbearbejdning og etableringen af en ny afgrøde. Hvis der for eksempel går fem dage mellem pløjning og såning af den næste afgrøde, vil der i de fem dage mineraliseres en masse nitrat samtidig med at der ingen planterødder er til at kunne optage det. Hvis der derudover kommer store mængder nedbør, vil hele den nitratpulje meget nemt kunne blive udvasket. Det er hverken smart for miljøet, eller for landmanden, da vi hellere vil bruge den ekstra nitrat til at fodre næste afgrøde.

Direkte såning er det bedste værktøj til at mindske N-tab

I SEGES’ forsøg i Esbjerg fandt de, at der forsvandt 50 kg N pr hektar fra de direkte såede marker, mens det var omkring hele 100-130 kg N pr hektar for de pløjede marker.

Den betydelige forskel skyldes flere forskellige faktorer.

Med direkte såning sker mineraliseringsprocessen meget langsommere, fordi jorden holdes i ro. Der frigives simpelthen mindre nitrat, og derfor er der også mindre at vaske ud, når regnen sætter ind. Direkte såning undgår dette “nitratvindue”, fordi man sår, uden at frigøre store mængder nitrat først.

Derudover betyder direkte såning, at afgrøden kommer i jorden med det samme, uden at der er en mellemperiode, hvor jorden ligger sort. Det betyder, at den næste afgrødes rødder allerede er godt i gang, når efterårets regn sætter ind. Derfor kan den mobile nitrat der frigives fra omsatte planterester hurtigt optages af de voksende planter. Det tidlige rodnet er en af de stærkeste faktorer, når det handler om at fange kvælstoffet i tiden, hvor udvaskningsrisikoen er størst.

Minimal jordbearbejdning giver bedre jord

Direkte såning medfører adskillige andre fordele, der også kan hjælpe med at modvirke nitratudvaskning. Især den forbedrede jordstruktur, der kommer, når man bearbejder jorden minimalt, kan have stor betydning. Minimal jordbearbejdning gør, at den naturlige struktur med mange mikro- og makroporer giver jorden egenskaber som en stor svamp, der holder bedre på vandet. Vandet bevæger sig altså langsommere igennem sådan en jord, og giver derfor planterne større mulighed for at nå at optage nitraten, før det udvaskes.

Udvaskning afhænger mere af nedbørsmængde end dyrkningsmetode

I SEGES’ forsøg havde de også en forsøgslokation i Hjerm, en her var forskellene på udvaskningen mellem pløjning og direkte såning mindre. Der var stadig større risiko for tab i de pløjede marker, men på grund af den tørre vinter, var afstrømningen kun en fjerdedel af, hvad den var i Esbjerg, og derfor var udvaskningen begrænset i begge behandlingsmetoder. I år med tørre vintre, er det derfor ikke så afgørende for nitratudvaskningen om man pløjer eller ej.

Dog lader det til, at vintrene kun bliver stadigt vådere og med de mange andre fordele, der er ved at dyrke med minimal jordbearbejdning, er vi i Agrovi slet ikke i tvivl om, hvad vi synes, man skal vælge.


Læs videre

Ny skovrejsningsordning giver mulighed for græsning og slæt

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har lanceret en ny skovrejsningsordning, som giver lodsejere langt større fleksibilitet i, hvordan arealerne kan drives.

Som noget nyt kan op til 50 procent af det tilskudsberettigede areal – eksklusive skovbryn – anvendes til græsning eller slæt, samtidig med at der ydes tilskud til hele arealet.
Der kan græsses med kvæg, får, geder og heste, hvilket giver mulighed for at kombinere skovrejsning med både naturpleje og hestehold. Dermed kan man etablere skov og samtidig bevare et aktivt brug af arealet.

Tilskuddet ydes som et engangsbeløb, når skoven er etableret:

  • 75.500 kr./ha for skov, hvor der må produceres træ
  • 90.500 kr./ha for skov, der udlægges som urørt skov uden skovdrift

Det er samtidig muligt at søge om grundbetaling på arealet, også selvom det indgår i skovrejsningsordningen.

Med den nye ordning ønsker SGAV at skabe en af de naturtyper, der næsten er forsvundet i Danmark – nemlig skovengen. Skovenge er vigtige levesteder for mange sjældne og truede planter, insekter og fugle, og ordningen giver mulighed for at genskabe denne naturtype i kombination med en lavintensiv driftsform som græsning eller slæt.

Ordningen er en del af Aftalen om et Grønt Danmark og skal bidrage til at reducere CO₂-udledning, øge biodiversiteten og skabe nye, varierede naturområder.

Vil du høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte mig. 

Vil du vide mere?

Søren Kristian Skau Mikkelsen

Vicedirektør Ansvaret for Den grønne trepart, projektafdelingen, Biodiversitet og ESG. 48225223 23225103 skm@agrovi.dk
søren kristian skau mikkelsen
vicedirektør
48225223
23225103
skm@agrovi.dk
ansvaret for den grønne trepart, projektafdelingen, biodiversitet og esg.

styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø (sgav) har lanceret en ny skovrejsningsordning, som giver lodsejere langt større fleksibilitet i, hvordan arealerne kan drives.

som noget nyt kan op til 50 procent af det tilskudsberettigede areal – eksklusive skovbryn – anvendes til græsning eller slæt, samtidig med at der ydes tilskud til hele arealet.
der kan græsses med kvæg, får, geder og heste, hvilket giver mulighed for at kombinere skovrejsning med både naturpleje og hestehold. dermed kan man etablere skov og samtidig bevare et aktivt brug af arealet.

tilskuddet ydes som et engangsbeløb, når skoven er etableret:

  • 75.500 kr./ha for skov, hvor der må produceres træ
  • 90.500 kr./ha for skov, der udlægges som urørt skov uden skovdrift

det er samtidig muligt at søge om grundbetaling på arealet, også selvom det indgår i skovrejsningsordningen.

med den nye ordning ønsker sgav at skabe en af de naturtyper, der næsten er forsvundet i danmark – nemlig skovengen. skovenge er vigtige levesteder for mange sjældne og truede planter, insekter og fugle, og ordningen giver mulighed for at genskabe denne naturtype i kombination med en lavintensiv driftsform som græsning eller slæt.

ordningen er en del af aftalen om et grønt danmark og skal bidrage til at reducere co₂-udledning, øge biodiversiteten og skabe nye, varierede naturområder.

vil du høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte mig. 

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="33501"]

33501
https://www.agrovi.dk/contact/soeren-kristian-skau-mikkelsen/

Læs videre

Undgå at blive trukket i landbrugsstøtte – Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

Siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. For at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. Kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. Det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en APV, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

Overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. Ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

Hvorfor er tiltaget vigtigt?

Landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i Danmark. Alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

Sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. Tjek arbejdsmiljøet: Sørg for at have din APV opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. Involver dine medarbejdere: Sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. Hold dig opdateret: Læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. Planlæg kontroller: Forbered dig på mulige kontroller fra Landbrugsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Kontakt Agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter Mette Gold eller Ann Frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

Vil du vide mere?

Ann Frost

Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent APV, Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Miljørådgivning 5179 7484 afr@agrovi.dk
ann frost
miljø- og arbejdsmiljøkonsulent

5179 7484
afr@agrovi.dk
apv, arbejdsmiljø, sikkerhed, miljørådgivning

siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en apv, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

14464
https://www.agrovi.dk/contact/ann-frost/

Vil du vide mere?

Mette Gold Frederiksen

Miljøkonsulent Miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning 29335989 mgf@agrovi.dk
mette gold frederiksen
miljøkonsulent
29335989

mgf@agrovi.dk
miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning

siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en apv, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

4740
https://www.agrovi.dk/contact/mette-gold/

Læs videre

Rentemøder hos Agrovi: Få indsigt i økonomi, markeder og pension

Eksperter fra SJF Bank og Agrovi deler viden og nye perspektiver, der gør det lettere at navigere i investering, opsparing og landbrug. Det sker til Rentemøder i Ringsted, Nr. Alslev og Hillerød

Renterne bevæger sig, inflationen skubber til priserne, og nye skatteregler ændrer spillereglerne for både privatøkonomi og pension. Mange oplever usikkerhed – men også nye muligheder.

For at give et klart overblik over udviklingen inviterer SJF Bank og Agrovi til “Rentemøde” i starten af december.

På møderne deler økonomiske eksperter deres nyeste analyser og konkrete råd til, hvordan man som privatperson eller virksomhed kan navigere i den omskiftelige økonomi.

”Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperterne og drøfte, hvordan de økonomiske tendenser spiller sammen med deres egne planer og beslutninger. Man kan få indsigt i rente- og inflationsudviklingen, nye skatteregler og muligheder for pensionsoptimering,” siger Carsten Jakobsen, der er Afdelingsleder for Regnskab & Revision hos Agrovi Nord i Hillerød.

Et overblik, der giver ro i maven

Når økonomien er uforudsigelig, kan det være en lettelse at få fakta på bordet.
Cheføkonom Jes Asmussen fra SJF Bank følger hver dag bevægelserne på de danske og internationale markeder. Til arrangementet deler han sin vurdering af renteudviklingen og inflationens betydning for både investeringer, opsparing og erhvervsliv. Formuechef Mette Rumler fra SJF Bank sætter desuden ord på, hvordan danskerne kan agere klogt i en tid med nye skatteregler, ændrede pensionslofter og markante forskelle på afkastmuligheder.

”Arrangementet kombinerer faglige oplæg med dialog og spørgsmål, så man som deltager går hjem med konkrete råd og inspiration til at træffe bedre økonomiske beslutninger,” siger Carsten Jakobsen.

Deltagerne får blandt andet indsigt den aktuelle udvikling i renter, inflation og markeder – og hvordan den påvirker investeringer og privatøkonomi. Desuden kan deltagerne få information og rådgivning om, hvordan man skal forholde sig til muligheder for pensionsoptimering under de nye skatteregler. Oplægsholderne ser også på perspektiver på den økonomiske udvikling i de kommende år – både på de finansielle markeder og inden for landbrug.

Program

  • Oplæg om forventningerne til 2025: strategi, resultater og budget ved driftsøkonomerne Signe Vang Jeppesen og Jakob Hyldegård Grimsehl (Agrovi)
  • Oplæg fra Jes Asmussen (SJF Bank) om renter, inflation og den økonomiske udvikling
  • Oplæg fra Mette Rumler (SJF Bank) om pensionsoptimering og nye skatteregler
  • Spørgsmål og dialog med oplægsholderne

Praktisk information:

Tid: D.26. november i Ringsted (tilmeldingsfrist 24. november), 27. november i Nr. Alslev (tilmeldingsfrist 25. november) og 1. december i Lynge ved Hillerød (26. november). På Agrovi.dk kan man læse mere og melde sig til.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0