Skip to main content

Forfatter: Amalie

Grøn Trepart: Hvem kan jeg kontakte?

Bliv klogere på, hvad Grøn Trepart betyder for dit område – og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål. 

Vi inviterer til informationsmøde for at give et overblik over Grøn Trepart, omlægningsplanerne og den nye kvælstofregulering i dit område.

Der vil være oplæg fra eksperter samt rig mulighed for efterfølgende at stille konkrete spørgsmål om din egen situation.

Tilmelding foregår på hjemmesiden, hvor du kan tilmelde dig netop det vandopland, dine marker er en del af.

Møderne varer to timer og koster 160 kr. ekskl. moms. Der vil blive serveret både kaffe og kage.

Læs mere og tilmeld dig lige her: Informationsmøder om Grøn Trepart | Agrovi 

Hvem kan jeg kontakte? 

Udtagningskonsulenter | Kirsten Marie Risbjerg og Camilla Holm Fritzen
Skov/natur | Søren Kristian Skau Mikkelsen og Henrik Helweg-Larsen
Økonomi udtagningskonsulenter | Carsten Jakobsen og René Johannessen
Generel økonomi | Signe Vang Jeppesen, Christoffer Munk Banke og Bente Poulsen
Planteavl | Kontakt planteavlskontoret eller din konsulent
Jura | Camilla Tankmar

Hovednummer | 48 22 52 00

I styregruppe med Frej: Partnerskab for regenerativt landbrug

Vidste du, at Tænketanken Frej har etableret et nyt Partnerskab for regenerativt landbrug, der har som ambition at samle hele fødevareværdikæden fra landmænd til store fødevarevirksomheder?

Partnerskabet blev lanceret for at accelerere udviklingen af regenerativt landbrug i Danmark og skabe fælles retning, handling og efterspørgsel. Vi er stolte af at være en del af styregruppen sammen med stærke aktører som Forenet Kredit, Yara og Nestlé.

Et partnerskab, der samler hele værdikæden

Noget af det, vi synes gør partnerskabet særligt stærkt, er netop fokus på hele værdikæden. Regenerativt landbrug kan ikke skaleres alene gennem landmændenes indsats. Det kræver, at både aftagere, industri og politik bevæger sig i samme retning.

Vi har allerede set, hvad der kan lade sig gøre, når efterspørgslen er der. Med afsætning af regenerativ maltbyg til Carlsberg er der taget et vigtigt skridt. Men hvis regenerativt landbrug virkelig skal rykke i Danmark, har vi brug for flere fødevarevirksomheder, der vil aftage regenerativt dyrkede råvarer. Landbruget er ekstremt tilpasningsdygtigt, når bare der er økonomi og marked for det.

Fra viden til handling

Frej har med partnerskabet taget et vigtigt initiativ. Inspireret af erfaringerne fra Frejs tidligere partnerskaber samler dette initiativ forskning, landmænd, industri og beslutningstagere om fælles målsætninger.

Formålet er at sikre, at regenerativt landbrug ikke forbliver fragmenterede enkeltinitiativer, men bliver en central del af dansk landbrugspraksis og -politik. Det sker gennem videndeling, dialog, og konkrete handlinger.

Styregruppen: en kritisk vagthund

Regenerativt landbrug er i hastig udvikling, og definitionerne varierer. Derfor spiller styregruppen en afgørende rolle. Her er både forskere, landmænd, store industrivirksomheder, innovative producenter og NGO’er repræsenteret.

Styregruppen skal fungere som en kritisk og vidensbaseret vagthund, der sikrer, at regenerativt landbrug ikke blot bliver et buzzword, men en reel løsning på landbrugets klima-, natur- og biodiversitetsudfordringer, og at Danmark ikke bare følger med, men er med til at sætte standarden.

Kom med, især landmænd!

Partnerskabet er åbent for flere aktører, og vi vil især opfordre landmænd til at engagere sig. Der er spændende aktiviteter på vej:

  • Juni: Felttur om resiliens, hvor vi vil vi vise, hvor robust et regenerativt dyrkningssystem er i praksis, og demonstrere, hvad der sker med jorden, når man dyrker efter regenerative principper.
Sammen kan vi skalere regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er ikke bare en niche. Det er en reel mulighed for, at det konventionelle landbrug kan omstille sig i en mere bæredygtig retning. Men det kræver, at hele værdikæden trækker sammen.

Partnerskabet for regenerativt landbrug er et vigtigt skridt, og vi glæder os til at være med til at omsætte ambitioner til handling.

 

Blomsterstriber med flere arter giver flere nyttedyr

Hvis du gør dig umagen at anlægge blomsterstriber, men kun sår én blomsterart, kan du lige så godt lade være. Det viser i hvert fald resultaterne fra et nyt studie foretaget af Københavns Universitet. Studiet samlede resultaterne fra en lang række markforsøg, der undersøgte, om der var en sammenhæng mellem antallet af blomsterarter og arter af nyttedyr. Konklusionen fra undersøgelsen var ganske klar:

Jo flere arter der er i blomsterstriben, jo flere nyttedyr får du i marken.

Flere arter giver flere nyttedyr

Blomsterstriber i marken er et værktøj, vi kan tage i brug, for at øge biodiversiteten på markfladen men også til at styrke den biologiske skadedyrsbekæmpelse. Effekten afhænger dog i høj grad af, hvilke arter, du vælger at så.

Blomsterstriber fungerer som levested for nyttedyr som rovinsekter og snyltehvepse, der kan være med til at holde skadedyr nede i marken. De tilbyder føde i form af pollen og nektar, skjul og alternative byttedyr.

Undersøgelsen viser dog, at ikke alle blomsterstriber har samme effekt.

  • Blomsterstriber med mere end to arter øger generelt forekomsten af nyttedyr med ca. 51 %
  • Effekten stiger yderligere med ca. 3,5 % for hver ekstra art i blandingen
  • Artsrige blandinger kan øge forekomsten af nyttedyr med op til 70 %

Til gengæld viser studiet også, at blomsterstriber med kun én art ikke har nogen sikker effekt.

Forklaringen er ret enkel: Flere arter giver en længere blomstringsperiode, flere fødekilder og et mere varieret levested, og det tiltrækker flere forskellige nyttedyr.

Hvorfor er det relevant i marken?

I moderne landbrug er markerne ofte ensartede, og jorden bearbejdes hyppigt. Samtidig er brugen af pesticider blevet mere reguleret.

Det betyder, at:

  • Levesteder for nyttedyr er reduceret
  • Den naturlige regulering af skadedyr er svækket
  • Risikoen for skadedyrsudbrud kan stige

Her kan blomsterstriber være en del af løsningen. De fungerer som “baser” for nyttedyr, som kan bevæge sig ind i marken og bidrage til at holde skadedyr nede.

Sådan får du mest ud af dine blomsterstriber

Hvis blomsterstriberne skal gøre en reel forskel i marken, er der nogle ting, der er værd at have fokus på:

  1. Vælg en blanding, ikke én art

Hvis man kun sår én enkelt art, viser studiet, at det har samme effekt, som hvis man ikke anlægger en blomsterstribe. Vælg derfor en blanding, gerne med mange arter, hvis du vælger at lave blomsterstriber.

  1. Gå efter blomstring hele sæsonen

Det er en fordel at sammensætte blandingen, så der er blomstring over en lang periode – fra tidligt forår til sensommer – så nyttedyrene har adgang til føde gennem hele sæsonen

  1. Brug overvejende hjemmehørende og gerne flerårige arter

Det er en god idé at inkludere flerårige og gerne hjemmehørende arter, som skaber mere stabile levesteder og giver mulighed for overvintring, så der kan opbygges en fast bestand af nyttedyr over tid.

Eksempler på arter, som blandinger kunne indeholde:
  • Vild gulerod
  • Røllike
  • Kællingetand
  • Rødkløver
  • Cikorie
  • Slangehoved
Et værktøj, ikke en mirakelløsning

Det er vigtigt at understrege, at blomsterstriber ikke nødvendigvis reducerer skadedyr direkte i alle tilfælde. Effekten på selve skadedyrsniveauet kan variere.

Men de skaber bedre betingelser for nyttedyrene, og dermed et mere robust dyrkningssystem på længere sigt.

Vi tester blomsterstriber i praksis

I denne sæson etablerer vi en blomsterstribe langs vores Living Lab-mark, der er en del af vores samarbejdsprojekt med Nestlé, hvor vi undersøger effekterne af forskellige værktøjer inden for regenerativt landbrug.

I projektet er målet med blomsterstriben at øge biodiversiteten i forsøgsmarken. Samtidig følger vi udviklingen i nyttedyr, samspillet med afgrøden, og gør os praktiske erfaringer med etablering og drift af blomsterstriber i denne type landbrug.

Du kan læse mere om projektet og hvad vi lærte sidste år HER og hvad planerne er i år HER.

Kort sagt
  • Blomsterstriber kan styrke nyttedyr i marken
  • Effekten afhænger af artsrigdom. Jo flere arter, jo bedre effekt
  • Blandinger med mindst 2 arter, og gerne flere, giver markant bedre resultater
  • Flerårige og varierede blandinger giver de bedste betingelser

Blomsterstriber er dermed ikke bare “noget for naturen” – men et konkret værktøj, der kan bidrage til et mere robust og bæredygtigt planteværn.

Nu skal de udskældte landmænd selv redde klimaet

Landmændenes oversete viden er nøglen til bæredygtig fødevareproduktion

Novo Nordisk Fonden støtter projektet ”Landmandsdrevet Innovation,” der tester og udbreder landmændenes idéer til bæredygtig dyrkning. Landmændenes viden og idéer går i dag utroligt nok tabt, og derfor er projektet et nyt, vigtigt input til innovationskæden

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videns- og rådgivningscenter for landbrug.

Når marker landet over til foråret omdannes til levende laboratorier, åbner det op for, at danske landbrug kan eksperimentere, udvikle og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

I en tid hvor landbruget står over for store klima-, miljø- og strukturudfordringer, bliver det vigtigere end nogensinde, at nye idéer og metoder vokser frem. Ikke kun fra forskere og politikere, men også fra dem, der rent faktisk arbejder med jorden: landmændene.

Lokale rådgivningscentre landet over bliver nu drivkraft for en model, hvor landbrugets fremtidige produktion ikke blot er drevet af krav oppefra, men af idéer indefra — fra landmandens egen praksis. I udlandet kender vi lignende eksempler, så vi ved, at det er vejen til forandring.

Bæredygtige tiltag går tabt

Det nye ved det her projekt er, at landmændenes idéer til planteproduktion afprøves og udbredes til gavn for hele erhvervet. For indtil nu bliver landmændenes erfaringer fra praksis utroligt nok ikke samlet systematisk op. Hverken af forskning, faglige organisationer eller af staten. Det skal der nu laves om på til gavn for klimaet, forbrugerne og landbruget.

Eksempelvis i forhold til kvælstoffikserende efterafgrøder, kulstoflagring, proteinafgrøder eller flerårige afgrøder. Alt sammen områder, hvor landmændene har klare resultater med at skabe forandring, men hvor fodslæberi står i vejen for udbredelse af metoderne.

Fra små forsøg til forandring af hele planteavlen

Landmanden oplever dagligt nye udfordringer — det kan være alt fra vejr- og klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer eller til forandringer i jordens dyrkbarhed. I projektet bringes deres idéer i spil i innovationsgrupper af 10-14 deltagere, hvor landmændene med faglig støtte fra eksperter, rådgivere og netværk tager idéerne ud i marken og afprøver i praksis. På den måde understøttes innovation med netværk og faglighed fra idéudvikling til afprøvning, udvikling og udbredelse af resultater.

Når en idé viser potentiale, deles den via workshops, markvandringer og digitalt, så flere landmænd kan implementere løsningen.

Nyt input til innovationskæden

Der er kommet over 120 tilmeldte landmænd på få uger, og til foråret afholder vi de første møder i innovationsnetværkene. Vi har allerede modtaget mange gode idéer til for eksempel efterafgrøder, mindre kvælstofforbrug og reduceret jordbearbejdning, så vi kan komme i gang med at afprøve idéer med det samme.

Resultaterne deles frit til landbruget, fødevarebranchen, universiteter, andre erhverv, og hvem, der ellers måtte være interesserede. Vi inviterer alle til at deltage i projektet og komme med input til, hvad vi skal teste på markerne.

Målet er at skabe nye samarbejder på tværs af landbruget, hvor der fødes idéer til innovationskæden og bygges bro til fødevareproduktion, forskning og forbrugere. Til gavn for udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Det manglede da bare.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Landmænd over hele Danmark samles i innovationsnetværk drevet af regionale rådgivningscentre for at udvikle og teste idéer til bæredygtig planteproduktion. Projektet er støttet med 23 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og første fase løber til 2027. DTI og Agrovi er initiativtagere.

Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede løsninger, som kan styrke både konkurrenceevne og grøn omstilling.

 

Agrovi holder planteavlsmøde om en ny virkelighed

Det handler om nye regler og værktøjer til fremtiden, når Agrovi inviterer til planteavlsmøde i Roskilde. Viden skal kunne omsættes direkte i marken, lyder det.

Kan man overhovedet drive landbrug i fremtiden? Hvad med kvælstof og efterafgrøder? Og hvordan påvirker treparten fremtidens muligheder?

På Agrovis planteavlsmøde 26. februar i Roskilde bliver der sat fokus på, hvordan man kan tilpasse sig en ny virkelighed og finde løsninger, der sikrer en fortsat høj og stabil produktion.

”Planteavlen står over for markante forandringer i de kommende år. Nye rammer for kvælstof og planteværn stiller større krav til både faglighed, præcision og evnen til at udnytte ressourcerne optimalt, og det er nogle af de ting, vi ser på til mødet,” siger Hans Henrik Fredsted, der er planteavlschef hos Agrovi.

Gennem faglige oplæg og konkrete eksempler får man indsigt i regulering, næringsstofudnyttelse, plantesundhed, planteanalyser og præcisionsværktøjer. Dagen starter med et oplæg om kvælstofregulering, og dernæst kommer det til at handle om at udnytte næringsstoffer bedst muligt.

”Der er mange forandringer på vej, og forhåbningen er at give inspiration og viden, som kan omsættes direkte i markdriften og bidrage til en fremtidssikret planteavl,” siger Hans Henrik Fredsted.

Program

Kan vi overhovedet drive landbrug under den nye kvælstofregulering? v. Martin Søndergård Kudsk

Kvælstofreguleringen, som vi kender den, vendes på hovedet, så der reguleres på udledning frem for input. Dyrkningsfladens retention bliver afgørende for de fremtidige produktionsmuligheder, og kollektive virkemidler skal tages i brug, for at øge retentionen.

Værktøjer til at udnytte vores næringsstoffer (i en ny virkelighed) v. Søren Ilsøe

Der sættes fokus på alternative kilder til næringsstoffer og på, hvordan de tilgængelige næringsstoffer kan udnyttes bedst muligt. Skal vi tænke anderledes i rækkedyrkningen? Kan fosforudnyttelsen øges gennem bladgødskning? Og hvilke muligheder ligger der i biostimulanter? Det er nogle af de emner, der vil blive berørt.

Velnærede planter står stærkere! v. Søren Husted, Professor i plantevidenskab på Københavns Universitet

Kan planters modstandsdygtighed overfor svampe- og insektangreb øges med målrettet gødskning? Som førende forsker inden for planteernæring, vil Søren Husted dykke ned i hvordan vi kan styrke planten til at modstå udefrakommende angreb.

Fra planteanalyse til handling: bedre beslutninger i markdriften v. Emil Elsborg Christensen

I de kommende år vil vi blive udfordret på både planteværn og gødning, og planteanalyser bliver et centralt redskab til at sikre en høj produktion fremadrettet. Der sættes fokus på, hvordan forskellige analyser kan give værdifulde og anvendelige svar, som kan omsættes direkte i markdriften, samt hvornår og hvordan der skal handles for at udnytte analysernes fulde potentiale.

Få succes med efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning – et must under den nye kvælstofregulering v. Lene Mathiasen

Få et klart overblik over de virkemidler, der kan anvendes for at navigere bedst muligt i den nye kvælstofregulering. Efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning er kommet for at blive – spørgsmålet er, om vi udnytter mulighederne optimalt i dag.

Kom i gang med præcision og udnyt det fulde potentiale! v. Andreas Skov Rasmussen

Præcision er – og bliver – kun endnu mere relevant og nødvendig i den fremtid, vi kigger ind i. Hvis du ikke allerede er kommet i gang, er det nu! Udnyt præcisionsordningen og overvej for eksempel, hvordan dyrt fosfor kan udnyttes bedst muligt på din bedrift med graduering.

Dato: 26. februar.

Tidspunkt: 16:00 – 19:00

Pris: Gratis.

Adresse: Sivertsen, Københavnsvej 282, Roskilde, 4000, Denmark

Tilmeld dig her: Planteavlen i en ny virkelighed 

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0