Få tilskud til brug af metanreducerende foder

Skrevet af Marie Nydal d. 30. oktober 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

Ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. Ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

Formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

Miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

Obligatoriske krav opfyldes ved enten:

At fodre med fedt. Det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
At fodre med 3-NOP. Det kræver mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i 90 dage.

Derudover er der et frivilligt tilskud som er:

At hvis du vælger at fodre med 3-NOP, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-NOP i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

Udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

Fodre man med fodertilskud med 3-NOP, skal foderet være godkendt af EU til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. Pt er det kun fodertilsætningsstoffer Bovaer, der opfylder denne betingelse.

Fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af EU, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

Størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. Du kan se regneeksempler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i CHR.

Du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via Tast Selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver Niels Christian Tramm på mail og telefon.

Vil du vide mere?

Niels Christian Tramm

Natur- og kødkvægskonsulent Kødkvæg 24858488 nct@agrovi.dk

niels christian tramm
natur- og kødkvægskonsulent
24858488

nct@agrovi.dk
kødkvæg

få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

obligatoriske krav opfyldes ved enten:

at fodre med fedt. det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
at fodre med 3-nop. det kræver mindst 60 mg 3-nop pr. kg tørstof i 90 dage.

derudover er der et frivilligt tilskud som er:

at hvis du vælger at fodre med 3-nop, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-nop i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

fodre man med fodertilskud med 3-nop, skal foderet være godkendt af eu til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. pt er det kun fodertilsætningsstoffer bovaer, der opfylder denne betingelse.

fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af eu, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. du kan se regneeksempler på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i chr.

du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via tast selv på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver niels christian tramm på mail og telefon.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5466"]

5466
https://www.agrovi.dk/contact/niels-christian-tramm/

Læs videre

Sådan påvirker generationsskiftet familie og identitet

Skrevet af Marie Nydal d. 24. oktober 2024. Uploaded i Forside, Viden.

Det kan være svært at navigere i jura og familieretslige aspekter i et generationsskifte. Men også familiebånd, fremtid og identitet er vigtige emner at overveje, lyder det fra ejendomsrådgiver Camilla Tankmar

At overføre ejerskabet og ledelsen af en gård fra forældre til børn kan være en følelsesladet og kompleks proces. Det handler ikke kun om penge og praksis, men også om at overføre en families arv og værdier til den næste generation. For både forældre og børn er dette en tid med både glæde og stolthed – men også med en del bekymringer.

En af de største udfordringer, vi oplever i forbindelse med et generationsskifte, er at bygge bro mellem generationerne og skabe forståelse for hinandens situation. Derfor er det vigtigt at tænke over og tale om, hvordan fremtiden ser ud.

Stolthed og identitet

Gården repræsenterer ikke bare et stykke jord og en forretning, men et livsværk, og er stærkt forbundet identitet og stolthed. At overdrage gården til sine børn kan være en proces med at give slip på en stor del af sit liv. Forældre ønsker det bedste for sine børn, og overdragelsen af gården kan vække bekymringer om, hvorvidt børnene er klar til at overtage ansvaret.

At overlade gården til børnene medfører desuden en masse ændringer i livet, og det handler til en vis grad om at give slip på kontrollen. Nye holdninger og beslutninger kan træffes, og nogle af dem er man måske ikke helt enig i som tidligere gårdejer.

Efter generationsskiftet kan forældrene også føle sig usikre over, hvad deres rolle vil være. Gården har måske været deres primære fokus i årevis, og nu skal de finde en ny retning i livet. Det kan være en udfordrende overgang at finde en ny identitet uden landbruget som omdrejningspunkt.

Spørgsmålene er mange og handler både om privatliv, selvopfattelse, familieroller og den svære evne til at lade den næste generation skabe forandringer og gøre tingene på sin egen måde. På samme måde, som den ældre generation måske forandrede gården for årtier siden.

Arvingernes fremtid

På den anden side kan børnene og arvtagerne stå med mange spørgsmål og bekymringer om deres fremtid. Den unge generation står med en mulighed for at føre familiens arv videre. Med dette følger der et stort ansvar, og usikkerhed om man kan leve op til forventningerne og opretholde gården på samme niveau som forældrene.

Så hvordan bevarer børnene harmonien og samarbejdet i familien, samtidig med at de skal tage beslutninger, der bedst gavner gården og dens fremtid? Måske på bekostning af øvrige søskende. Det kan være en svær balancegang at navigere i.

Børnene kan have deres egne ønsker om at implementere nye idéer og teknologier for at modernisere gården for at gøre den mere konkurrencedygtig. Men det kan være en udfordring at ændre på det, der har været en fast tradition i familien i generationer.

Det vigtigste råd er derfor at give jer tid til at undersøge de økonomiske og juridiske muligheder grundigt, men samtidigt huske at få tænkt og talt om familiens fremtid og de nye og forandrede roller.

Her er balancen vigtigt og ikke mindst evnen til at lytte til hinanden og bygge bro på tværs af generationer og familieroller.

Ønsker du hjælp til at komme i gang med generationsskiftet, kan du kontakte Camilla Tankmar på tlf.: 48225272 eller e-mail: cta@agrovi.dk

Agrovis markforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker

Skrevet af Marie Nydal d. 24. oktober 2024. Uploaded i Forside, Langtidsforsøg, Planteavl, Regenerativ, Viden.

Nyt fra Agrovis langtidsforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker i 2024

I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning, der har været i gang siden 1999. Disse forsøg måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.

En af vores konsulenter er gået i gang med at analysere et af de mest centrale resultater fra det forgangene år: høstdata.

Forsøgene undersøger fire forskellige jordbearbejdningsmetoder: 1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Den 9. oktober 2023 blev der sået vinterhvede i et ganske vådt efterår.

Høstudbytterne på alle arealerne var generelt lavere end normalt – sandsynligvis på grund af den meget våde jord på etableringstidspunktet samt det meget våde vinterhalvår, der har været ekstra hårdt ved de sent-såede hvedeplanter. Alligevel bemærkede vi nogle interessante tendenser, som kan ses af figuren i bunden.

Der var ikke signifikant forskel på høstudbytterne fra de fire parceller, men der var tendens til, at vi fandt de højeste udbytter på marken med direkte såning, omlagt for 10 år siden. Denne mark var også den mest tilgængelige at køre i på trods af det våde vejr på etableringstidpunktet, og den mark hvor hveden visuelt stod bedst over hele sæsonen.

Direkte sået parcel, 5. februar 2024

Pløjet parcel , 5. februar 2024

Derimod var tendensen til det laveste udbytte i marken med direkte såning, omlagt for 5 år siden. Det stemmer godt overens med, hvad vi ved om omlægningen til direkte såning: der kan forekomme en periode med udbyttenedgang efter omlægning, men udbyttet vil typisk stabilisere sig over tid og ligge på linje med, eller overstige, afgrøder, der dyrkes med konventionelle etableringsmetoder.

Midt i mellem lå udbytterne fra den pløjede og den harvede mark, der var meget tæt på hinanden. Af søjlediagrammet kan man se, at der er en lille tendens til et lavere udbytte i den pløjede mark end i den harvede.

Det er også værd at nævne, at variationen i høstresultaterne er større på markerne med direkte såning end på dem uden. Tendensen til det højere udbytte i parcellen omlagt for 10 år siden tyder på, at der er områder, der profiterer særligt godt af direkte såning.

Søjlediagram over udbytte

Over de næste år bliver det spændende at se, om den nyligst omlagte parcel følger vores forventninger om, at tendensen til lavere udbytte udlignes og lander på et højere niveau.

Indtil videre viser forsøgene i hvert fald, at selvom omlægning kan være udfordrende, kan det langsigtede potentiale være lovende. Når man tager højde for, at direkte såning har meget lavere etableringsomkostninger, er der en klar gevinst at hente, hvis man kan opretholde udbyttet på samme niveau som før omlægning.

Læs mere om langtidsforsøgene HER og følg med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside og sociale medier!

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Læs videre

Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

Skrevet af Ulrik Kappel d. 23. oktober 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

Planteavl
Ejendomshandel
Økonomi og jura
ESG
Tilskud, natur og miljø
Dyrehold

Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

Vintertid er stilletid – og tid til at tage et kig på APV’en

Skrevet af Marie Nydal d. 21. oktober 2024. Uploaded i Forside, Viden.

Vintertid er stilletid – og tid til at tage et kig på APV’en

Vinteren banker på, og med den kommer der for mange en lidt mere stille periode. Maskiner og værktøj skal efterses og klargøres, mens der er ro på markerne og kulden giver plads til indendørs sysler.

Det er også en god årstid at få efterset og måske opdateret din arbejdspladsvurdering (APV) og få gennemgået arbejdspladsens sikkerhedsforhold.

Måske har Arbejdstilsynet allerede skrevet, at de kommer på tilsyn inden så længe?

Hvor er der udfordringer?
Hvor havde vi knaster i sidste dyrkningssæson?
Kom nogen til skade, eller var det lige ved?
Hvad kan vi gøre bedre?
Og hvor gik det så godt, at vi kan kopiere det til andre områder?

Har du ansatte i din virksomhed, er det lovpligtigt, at du laver en APV, og den skal opdateres hvert 3. år.

Landbruget er en særlig farlig branche, hvor vi arbejder med store maskiner og store dyr, har fysisk hårdt arbejde og ofte har varierende arbejdsopgaver og arbejdstider.

Det er derfor ekstra vigtigt at arbejde målrettet med sikkerheden på arbejdspladsen. Et godt og sikkert arbejdsmiljø kan reducere antallet af arbejdsulykker på arbejdspladsen – og det kan være med til at gøre din virksomhed til en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejdere.

Agrovi´s arbejdsmiljøkonsulenter kan hjælpe dig med at få udarbejdet din APV og få efterset virksomhedens arbejdsmiljøforhold, så du kan gå den kommende sæson i møde med ro i maven – også når Arbejdstilsynet lige pludselig kommer på tilsyn.

Arbejdsmiljøkonsulenterne udarbejder en APV-mappe til din virksomhed, som indeholder alt det, du har brug for, for at være godt i gang med det gode arbejdsmiljø. Mappen indeholder ligeledes alt det du skal bruge, når Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg. En arbejdsplads, med styr på arbejdsmiljøet har ofte lettere ved besøget, når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn

Har du brug for hjælp og rådgivning til at få udarbejdet en APV for din virksomhed, så kan vores to dygtige APV-rådgivere hjælpe dig godt i mål.

Vil du vide mere?

Mette Gold Frederiksen

Miljøkonsulent Miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning 29335989 mgf@agrovi.dk

mette gold frederiksen
miljøkonsulent
29335989

mgf@agrovi.dk
miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning
arbejdsmiljøuddannelse

vintertid er stilletid – og tid til at tage et kig på apv’en

vinteren banker på, og med den kommer der for mange en lidt mere stille periode. maskiner og værktøj skal efterses og klargøres, mens der er ro på markerne og kulden giver plads til indendørs sysler.

det er også en god årstid at få efterset og måske opdateret din arbejdspladsvurdering (apv) og få gennemgået arbejdspladsens sikkerhedsforhold.

måske har arbejdstilsynet allerede skrevet, at de kommer på tilsyn inden så længe?

hvor er der udfordringer?
hvor havde vi knaster i sidste dyrkningssæson?
kom nogen til skade, eller var det lige ved?
hvad kan vi gøre bedre?
og hvor gik det så godt, at vi kan kopiere det til andre områder?

har du ansatte i din virksomhed, er det lovpligtigt, at du laver en apv, og den skal opdateres hvert 3. år.

landbruget er en særlig farlig branche, hvor vi arbejder med store maskiner og store dyr, har fysisk hårdt arbejde og ofte har varierende arbejdsopgaver og arbejdstider.

det er derfor ekstra vigtigt at arbejde målrettet med sikkerheden på arbejdspladsen. et godt og sikkert arbejdsmiljø kan reducere antallet af arbejdsulykker på arbejdspladsen - og det kan være med til at gøre din virksomhed til en attraktiv arbejdsplads med gode medarbejdere.

agrovi´s arbejdsmiljøkonsulenter kan hjælpe dig med at få udarbejdet din apv og få efterset virksomhedens arbejdsmiljøforhold, så du kan gå den kommende sæson i møde med ro i maven – også når arbejdstilsynet lige pludselig kommer på tilsyn.

arbejdsmiljøkonsulenterne udarbejder en apv-mappe til din virksomhed, som indeholder alt det, du har brug for, for at være godt i gang med det gode arbejdsmiljø. mappen indeholder ligeledes alt det du skal bruge, når arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg. en arbejdsplads, med styr på arbejdsmiljøet har ofte lettere ved besøget, når arbejdstilsynet kommer på tilsyn

har du brug for hjælp og rådgivning til at få udarbejdet en apv for din virksomhed, så kan vores to dygtige apv-rådgivere hjælpe dig godt i mål.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

4740
https://www.agrovi.dk/contact/mette-gold/

Vil du vide mere?

Ann Frost

Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent APV, Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Miljørådgivning 5179 7484 afr@agrovi.dk

ann frost
miljø- og arbejdsmiljøkonsulent

5179 7484
afr@agrovi.dk
apv, arbejdsmiljø, sikkerhed, miljørådgivning
arbejdsmiljøuddannelse

vintertid er stilletid – og tid til at tage et kig på apv’en

det er også en god årstid at få efterset og måske opdateret din arbejdspladsvurdering (apv) og få gennemgået arbejdspladsens sikkerhedsforhold.

måske har arbejdstilsynet allerede skrevet, at de kommer på tilsyn inden så længe?

hvor er der udfordringer?
hvor havde vi knaster i sidste dyrkningssæson?
kom nogen til skade, eller var det lige ved?
hvad kan vi gøre bedre?
og hvor gik det så godt, at vi kan kopiere det til andre områder?

har du ansatte i din virksomhed, er det lovpligtigt, at du laver en apv, og den skal opdateres hvert 3. år.

landbruget er en særlig farlig branche, hvor vi arbejder med store maskiner og store dyr, har fysisk hårdt arbejde og ofte har varierende arbejdsopgaver og arbejdstider.

har du brug for hjælp og rådgivning til at få udarbejdet en apv for din virksomhed, så kan vores to dygtige apv-rådgivere hjælpe dig godt i mål.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

14464
https://www.agrovi.dk/contact/ann-frost/

Læs videre