Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Regenerativt Christiansborgmøde: Endeligt bryder vi lydmuren

Christiansborgmøde om regenerativ dyrkning:

Vi er endeligt ved at bryde lydmuren

Fællessalen var stuvende fyldt til Tænketanken Frejs stormøde om regenerativ dyrkning, hvor blandt andet Carlsberg og Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, deltog i paneldebatten

Regenerativt landbrug er endelig ved at bryde igennem lydmuren som en bæredygtig løsning for fremtidens landbrug. Politikere, fonde og erhvervsliv er alle nysgerrige og engagere, og tirsdag var hele feltet samlet til stormøde på Christiansborg.

”De kommende generationer kommer til at tænke på ploven, som mine børn tænker på telefonboksen,” sagde Niels Peter Ravnsborg med et smil på læben til debatten.

Agrovi har bistået Carlsberg i udviklingen af deres kriterier for regenerativ dyrkning. Stormødet er et vigtigt pejlemærke for udbredningen af regenerativt landbrug. Blandt andet har Frejs forløb resulteret i en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere og erhvervsliv bør gå videre med at udbrede regenerativt landbrug, som Agrovi har rådgivet om internationalt i mange år på store landbrug.

Direktøren havde taget en lille jordprøve med blandt andet vintervikke, boghvede, hør og honningurt med fra gården i Hillerød. Han er glad for, at dagen kunne samle så stor opbakning.

”Det er dejligt at mærke energien og den fælles interesse i fremtidens dyrkningsform. Vi kan gøre landbruget til heltene for at skabe en bæredygtig dyrkning med så mange fordele for klima og biodiversitet. Og erhvervet er klar til at tage ansvar,” siger Niels Peter Ravnsborg.

En væsentlig del af anbefalingerne handler om at indsamle viden om regenerativ dyrkning, og det arbejde vil Agrovi gerne bidrage til med over 20 års international rådgivning, forskning og vidensdeling fra Danmark, Europa og EU-projekter. Agrovi har blandt andet de eneste langtidsforsøg om effekterne af regenerativ dyrkning i Danmark.

”Det vigtigste for os er, at vi som samlet erhverv bevæger os mod regenerativ dyrkning. Effekterne er så store, samtidigt med at man opretholder udbyttet. Og vi vil med glæde deltage i arbejdet med at dele vores viden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Læs videre

Nu skal bogføring ske digitalt

– læs om de nye regler og undgå bøder

Indtil nu har der ikke været krav om digital bogføring for virksomheder, men det blev lavet om, da der blev vedtaget en ny bogføringslov i 2022. De nye regler for digital bogføring trådte i kraft i juli 2024 for de første virksomheder, og over de næste to år kommer det til at gælde for alle.

Hvad betyder det for dig?

Det kommer an på hvilken type virksomhed, du har. For virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, gælder det allerede i år, at al bogføring skal ske digitalt. Har du derimod en personligt ejet virksomhed eller en forening, træder kravene om digital bogføring først i kraft i 2026, men det kan sagtens betale sig at få styr på de nye regler allerede nu.

Skal du gøre det selv eller betale dig fra det?

Du kan enten vælge at have dit eget digitale bogføringssystem eller du kan benytte dig af en bogføringsvirksomhed. Hvis du vil bruge dit eget bogføringssystem eller allerede bruger et, så sørg for at det er et af de registrerede bogføringssystemer, som er kontrolleret og registreret af Erhvervsstyrelsen. På den måde sikrer du dig, at dit bogføringssystem lever op til alle de nye krav.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke listen over registrerede bogføringssystemer:

Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | Virksomhedsguiden

Hvis dit bogføringssystem ikke er på listen, skal du selv sørge for, at systemet overholder de nye krav, eller skifte til et af de registrerede systemer.

Ønsker du derimod at benytte dig af en bogføringsvirksomhed, der kan klare den digitale bogføring for dig, behøver du ikke kontrollere om de overholder kravene – det står virksomheden selv for. Det eneste du skal sørge for, er at bogføringsvirksomheden modtager alle de informationer, transaktioner og bilag, der er nødvendige for, at de kan bogføre korrekt. Hvis det er denne mulighed, du ønsker at gøre brug af, står Agrovi klar til at hjælpe.

Vi er eksperter i bogføring for landbrugsvirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder, så du kan trygt overlade det til os og få mere tid til de ting, du brænder for.

Se hvordan vi kan hjælpe dig med økonomi & revision. 

Charlotte og Annita kan fejre 25 års jubilæum hos Agrovi

D. 6. november fejrede vi 25 år jubilæum for Charlotte og Annita. Fejringen bød på nogle festlige og hyggelige timer, med lækker mad. Både direktøren og kollegaer gav flotte taler to de to jubilarer.

Charlotte og Annita er begge Økonomirådgivere, og rådgiver blandt andet vores kunder i moms- og regnskabsopgørelse. Du har sikkert stødt ind i Annita, hvis du har fået lavet selskabsregnskab eller har skulle bruge vejledning i Ø90, som hun er 1000-meter-mester i. Charlotte er kendt for at være ekseptionel serviceminded overfor kunderne, og går altid den ekstra mil for Agrovis kunder.

Vi er utroligt glade for både Annitas og Charlottes utroligt gode og festlige humør på arbejdspladsen, og vi ser frem til mange gode år endnu.

Stort tillykke med jubilæet!

Få tilskud til brug af metanreducerende foder

Få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

Ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. Ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

Formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

Miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

Obligatoriske krav opfyldes ved enten:

  • At fodre med fedt. Det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
  • At fodre med 3-NOP. Det kræver mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i 90 dage.

Derudover er der et frivilligt tilskud som er:

  • At hvis du vælger at fodre med 3-NOP, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-NOP i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

Udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

Fodre man med fodertilskud med 3-NOP, skal foderet være godkendt af EU til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. Pt er det kun fodertilsætningsstoffer Bovaer, der opfylder denne betingelse.

Fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af EU, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

Størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. Du kan se regneeksempler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i CHR.

Du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via Tast Selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver Niels Christian Tramm på mail og telefon.

Vil du vide mere?

Niels Christian Tramm

Natur- og kødkvægskonsulent Kødkvæg 24858488 nct@agrovi.dk
niels christian tramm
natur- og kødkvægskonsulent
24858488

nct@agrovi.dk
kødkvæg

få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

obligatoriske krav opfyldes ved enten:

  • at fodre med fedt. det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
  • at fodre med 3-nop. det kræver mindst 60 mg 3-nop pr. kg tørstof i 90 dage.

derudover er der et frivilligt tilskud som er:

  • at hvis du vælger at fodre med 3-nop, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-nop i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

fodre man med fodertilskud med 3-nop, skal foderet være godkendt af eu til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. pt er det kun fodertilsætningsstoffer bovaer, der opfylder denne betingelse.

fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af eu, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. du kan se regneeksempler på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i chr.

du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via tast selv på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver niels christian tramm på mail og telefon.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5466"]

5466
https://www.agrovi.dk/contact/niels-christian-tramm/

Læs videre

Permanent ekstensivering

Permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

– og måske også din pengepung.

Pr. 31. december 2024 har 1.408 lodsejere søgt om at omlægge i alt 12.581 hektar jord til permanent ekstensivering (PE).

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der hører under Trepartsministeriet, forventer, at alle ansøgninger er færdig sagsbehandlet 1. april og tilskuddet bliver udbetalt i december 2025. Samtidig vil servitutterne på ejendommene blive tinglyst den 1. januar 2026.

Permanent Ekstensivering støtter udtagning af landbrugsjord med henblik på at fremme klima, miljø og biodiversitet. Hvis du tilmelder et areal, vil du modtage en engangsudbetaling, hvorefter der vil blive tinglyst en servitut med væsentlige dyrkningsbegrænsninger og økonomiske konsekvenser.

    Ordning kan kombineres med
    Du kan også søge grundbetaling til arealer, hvor du har permanent ekstensivering, vær opmærksom på at du også skal overholde ALLE betingelser for grundbetaling fx aktivitets-/slåningskravet. Du kan også have tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis du opfylder betingelserne for begge ordninger, herunder krav til afgræsning eller slæt.

    Økonomi

    Tilskud (baseret på 2021-2023 referenceperiode):

    • Omdriftsarealer: 82.500 kr. pr ha
    • Permanentarealer: 35.500 kr. pr. ha

    Økonomisk konsekvens

    • Tilskuddet er skattepligtigt som ejendomsavance. I den forbindelse skal man opgøre værdiforringelsen på ejendommen og værdiforringelsen bliver så ”anskaffelsessummen” for ejendommen.
    • Hvis vurderingsstyrelsen opfatter landbrugsdriften som uvæsentlig efter indtræden i ordningen, kan ejendommen ændre kategori og som konsekvens en øget ejendomsskat.
    • Overvejelser omkring den fremtidig handelsværdi afhænder af købers plan med ejendommen og om de pålagte begrænsninger vil have betydning for driften.
    • Realkredittens vurdering af servitutten kan få betydning for mulighed for belåning og i nogle tilfælde kræve et ekstraordinært afdrag.

    Når servitutterne bliver tinglyst på ejendommene, anser SKAT det som en delvis afståelse, da jorden bliver underlagt en permanent rådighedsindskrænkning, og derved lider et værditab. Det betyder at de ejendomme, som ikke er registreret som ejerboliger på ansøgningstidspunktet (dvs. landbrugs- og erhvervsejendomme), skal have opgjort en ejendomsavanceberegning. Skatten beregnes ud fra det estimerede værditab, som jorden påføres, og forventes at skulle betales i det regnskabsår, hvor tilsagnet om deltagelse i PE-ordningen modtages.

    DLR Kredit har den 18. oktober udstukket retningslinjer for vurderingen af værdiforringelsen på jorden. De forventer at kunne vurdere jorden til mellem 35.000 og 75.000 kr. pr. hektar, afhængigt af beliggenhed og jordkvalitet. Da jorden lider et værditab, kan realkreditinstitutterne kræve, at en del af gælden på de berørte arealer indfries. Det anbefales at du kontakter dine egne låneudbydere for at høre mere om hvordan værdiforringelsen vil påvirke din bedrift. Husk at du har pligt til at oplyse dem om ændringerne.

    Begreber

    Servitutter: En servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

    Tinglysning: Et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i Danmark

    Ejendomsavance: Ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

    Agrovi står klar til at bistå med rådgivning om PE-ordningen, hjælp til beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

    Det er endnu uklart, om servitutterne vil påvirke ejendommens fremtidige kategorisering. For ejendomme, der på ansøgningstidspunktet er registreret som ejerboliger, kan tilskuddet muligvis være skattefrit. Men hvis ejendommen senere skifter kategori, kan det medføre en at en fortjeneste ved salg bliver skattepligtig.

    Derfor anbefaler Agrovi, at man får lavet en konsekvensberegning, inden man tilmelder sig PE-ordningen.

    Vil du vide mere?

    René Johannessen

    Chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent Ejendomshandler, Driftøkonomi 60115801 rej@agrovi.dk
    rené johannessen
    chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent

    60115801
    rej@agrovi.dk
    ejendomshandler, driftøkonomi

    permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

    - og måske også din pengepung.

    pr. 31. december 2024 har 1.408 lodsejere søgt om at omlægge i alt 12.581 hektar jord til permanent ekstensivering (pe).

    styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø, der hører under trepartsministeriet, forventer, at alle ansøgninger er færdig sagsbehandlet 1. april og tilskuddet bliver udbetalt i december 2025. samtidig vil servitutterne på ejendommene blive tinglyst den 1. januar 2026.

    permanent ekstensivering støtter udtagning af landbrugsjord med henblik på at fremme klima, miljø og biodiversitet. hvis du tilmelder et areal, vil du modtage en engangsudbetaling, hvorefter der vil blive tinglyst en servitut med væsentlige dyrkningsbegrænsninger og økonomiske konsekvenser.

      ordning kan kombineres med
      du kan også søge grundbetaling til arealer, hvor du har permanent ekstensivering, vær opmærksom på at du også skal overholde alle betingelser for grundbetaling fx aktivitets-/slåningskravet. du kan også have tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis du opfylder betingelserne for begge ordninger, herunder krav til afgræsning eller slæt.

      Økonomi

      tilskud (baseret på 2021-2023 referenceperiode):

      • omdriftsarealer: 82.500 kr. pr ha
      • permanentarealer: 35.500 kr. pr. ha

      Økonomisk konsekvens

      • tilskuddet er skattepligtigt som ejendomsavance. i den forbindelse skal man opgøre værdiforringelsen på ejendommen og værdiforringelsen bliver så ”anskaffelsessummen” for ejendommen.
      • hvis vurderingsstyrelsen opfatter landbrugsdriften som uvæsentlig efter indtræden i ordningen, kan ejendommen ændre kategori og som konsekvens en øget ejendomsskat.
      • overvejelser omkring den fremtidig handelsværdi afhænder af købers plan med ejendommen og om de pålagte begrænsninger vil have betydning for driften.
      • realkredittens vurdering af servitutten kan få betydning for mulighed for belåning og i nogle tilfælde kræve et ekstraordinært afdrag.

      når servitutterne bliver tinglyst på ejendommene, anser skat det som en delvis afståelse, da jorden bliver underlagt en permanent rådighedsindskrænkning, og derved lider et værditab. det betyder at de ejendomme, som ikke er registreret som ejerboliger på ansøgningstidspunktet (dvs. landbrugs- og erhvervsejendomme), skal have opgjort en ejendomsavanceberegning. skatten beregnes ud fra det estimerede værditab, som jorden påføres, og forventes at skulle betales i det regnskabsår, hvor tilsagnet om deltagelse i pe-ordningen modtages.

      dlr kredit har den 18. oktober udstukket retningslinjer for vurderingen af værdiforringelsen på jorden. de forventer at kunne vurdere jorden til mellem 35.000 og 75.000 kr. pr. hektar, afhængigt af beliggenhed og jordkvalitet. da jorden lider et værditab, kan realkreditinstitutterne kræve, at en del af gælden på de berørte arealer indfries. det anbefales at du kontakter dine egne låneudbydere for at høre mere om hvordan værdiforringelsen vil påvirke din bedrift. husk at du har pligt til at oplyse dem om ændringerne.

      begreber

      servitutter: en servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

      tinglysning: et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i danmark

      ejendomsavance: ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

      agrovi står klar til at bistå med rådgivning om pe-ordningen, hjælp til beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

      det er endnu uklart, om servitutterne vil påvirke ejendommens fremtidige kategorisering. for ejendomme, der på ansøgningstidspunktet er registreret som ejerboliger, kan tilskuddet muligvis være skattefrit. men hvis ejendommen senere skifter kategori, kan det medføre en at en fortjeneste ved salg bliver skattepligtig.

      derfor anbefaler agrovi, at man får lavet en konsekvensberegning, inden man tilmelder sig pe-ordningen.

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="5462"]

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="16706"]

      5462
      https://www.agrovi.dk/contact/rene-johansen/

      Vil du vide mere?

      Lone Urbrand Larsen

      Planteavlskonsulent og koordinator i Agrovi Business 40335223 lul@agrovi.dk
      lone urbrand larsen
      planteavlskonsulent og koordinator i agrovi business
      40335223

      lul@agrovi.dk

      permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

      - og måske også din pengepung.

      pr. 31. december 2024 har 1.408 lodsejere søgt om at omlægge i alt 12.581 hektar jord til permanent ekstensivering (pe).

      styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø, der hører under trepartsministeriet, forventer, at alle ansøgninger er færdig sagsbehandlet 1. april og tilskuddet bliver udbetalt i december 2025. samtidig vil servitutterne på ejendommene blive tinglyst den 1. januar 2026.

      permanent ekstensivering støtter udtagning af landbrugsjord med henblik på at fremme klima, miljø og biodiversitet. hvis du tilmelder et areal, vil du modtage en engangsudbetaling, hvorefter der vil blive tinglyst en servitut med væsentlige dyrkningsbegrænsninger og økonomiske konsekvenser.

        ordning kan kombineres med
        du kan også søge grundbetaling til arealer, hvor du har permanent ekstensivering, vær opmærksom på at du også skal overholde alle betingelser for grundbetaling fx aktivitets-/slåningskravet. du kan også have tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis du opfylder betingelserne for begge ordninger, herunder krav til afgræsning eller slæt.

        Økonomi

        tilskud (baseret på 2021-2023 referenceperiode):

        • omdriftsarealer: 82.500 kr. pr ha
        • permanentarealer: 35.500 kr. pr. ha

        Økonomisk konsekvens

        • tilskuddet er skattepligtigt som ejendomsavance. i den forbindelse skal man opgøre værdiforringelsen på ejendommen og værdiforringelsen bliver så ”anskaffelsessummen” for ejendommen.
        • hvis vurderingsstyrelsen opfatter landbrugsdriften som uvæsentlig efter indtræden i ordningen, kan ejendommen ændre kategori og som konsekvens en øget ejendomsskat.
        • overvejelser omkring den fremtidig handelsværdi afhænder af købers plan med ejendommen og om de pålagte begrænsninger vil have betydning for driften.
        • realkredittens vurdering af servitutten kan få betydning for mulighed for belåning og i nogle tilfælde kræve et ekstraordinært afdrag.

        når servitutterne bliver tinglyst på ejendommene, anser skat det som en delvis afståelse, da jorden bliver underlagt en permanent rådighedsindskrænkning, og derved lider et værditab. det betyder at de ejendomme, som ikke er registreret som ejerboliger på ansøgningstidspunktet (dvs. landbrugs- og erhvervsejendomme), skal have opgjort en ejendomsavanceberegning. skatten beregnes ud fra det estimerede værditab, som jorden påføres, og forventes at skulle betales i det regnskabsår, hvor tilsagnet om deltagelse i pe-ordningen modtages.

        dlr kredit har den 18. oktober udstukket retningslinjer for vurderingen af værdiforringelsen på jorden. de forventer at kunne vurdere jorden til mellem 35.000 og 75.000 kr. pr. hektar, afhængigt af beliggenhed og jordkvalitet. da jorden lider et værditab, kan realkreditinstitutterne kræve, at en del af gælden på de berørte arealer indfries. det anbefales at du kontakter dine egne låneudbydere for at høre mere om hvordan værdiforringelsen vil påvirke din bedrift. husk at du har pligt til at oplyse dem om ændringerne.

        begreber

        servitutter: en servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

        tinglysning: et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i danmark

        ejendomsavance: ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

        agrovi står klar til at bistå med rådgivning om pe-ordningen, hjælp til beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

        det er endnu uklart, om servitutterne vil påvirke ejendommens fremtidige kategorisering. for ejendomme, der på ansøgningstidspunktet er registreret som ejerboliger, kan tilskuddet muligvis være skattefrit. men hvis ejendommen senere skifter kategori, kan det medføre en at en fortjeneste ved salg bliver skattepligtig.

        derfor anbefaler agrovi, at man får lavet en konsekvensberegning, inden man tilmelder sig pe-ordningen.

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="5462"]

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="16706"]

        16706
        https://www.agrovi.dk/contact/lone-urbrand-larsen/

        Læs videre

        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0