Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

360 grader rundt om Grøn Trepart og arealomlægning – hvad kan det betyde for din ejendom?

Lodsejermøde på Svinningegården 13. november samler fagfolk, politikere og rådgivere om fremtidens arealændringer, økonomi og muligheder for landbruget

Hvordan påvirker Grøn Trepart og de kommende arealomlægningsplaner din ejendom – og hvilke muligheder giver det dig som lodsejer?

Det får du svar på, når Agrovi og Nordsjælland Landboforening inviterer til et gratis lodsejermøde på Svinningegården i Svinninge.

Aftenen giver deltagerne et 360 graders overblik over Grøn Trepart, omlægning af landbrugsarealer og de økonomiske, juridiske og praktiske konsekvenser, der følger med.

“Det er afgørende, at lodsejere allerede nu forholder sig aktivt til de ændringer, der kommer med Grøn Trepart. Vi ønsker at give et realistisk og handlingsorienteret overblik – ikke kun over reglerne, men også over de muligheder, der følger med,” siger Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening.

Programmet kombinerer politisk indsigt, faglig viden og konkrete værktøjer – og afsluttes med en fælles middag og rig mulighed for netværk.

Grøn Trepart og de kommende omlægningsplaner bliver en af de mest markante forandringer for dansk landbrug i nyere tid. Mange landmænd og lodsejere står over for store beslutninger om fremtidig arealanvendelse og produktion.

”Vi oplever, at mange lodsejere har brug for et samlet overblik over, hvad Grøn Trepart og omlægningsplanerne konkret kommer til at betyde for deres bedrift. Med dette møde vil vi give dem viden og værktøjer til at træffe de rigtige beslutninger,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder og virksomhedsrådgiver, Agrovi.

Mødet sætter fokus på både de politiske rammer, den økonomiske virkelighed og de praktiske løsninger, der skal bringe landbruget trygt gennem omstillingen – med blik for ejendommens potentiale og ejerens handlemuligheder.

Aftenens temaer:

  • Den politiske vinkel – Grøn Trepart og omlægningsplanerne: hvor står vi nu?
  • Omlægning af arealer – hvilke muligheder er der?
  • Økonomi og skat ved omlægning
  • Ejendomskategorisering – hvad kan vi vente af de nye vurderinger af naturarealer?
  • Natur på ejendommen og støtteordninger
  • Planteavl og bedriftsnær planlægning – hvad skal vi tænke på?

Fagligt stærkt panel

Mødet samler en række af landbrugets mest erfarne rådgivere, konsulenter og repræsentanter fra organisationer og foreninger:

  • Lars Jonsson, formand, Nordsjællands Landboforening
  • Bente Poulsen, afdelingsleder og virksomhedsrådgiver, Agrovi
  • René Johannesen, økonomi- og skattekonsulent, Agrovi
  • Kirsten Marie Risbjerg, udtagningskonsulent, SEGES Innovation
  • Henrik Helweg-Larsen, naturkonsulent, Agrovi
  • Martin Søndergaard Kudsk, planteavlskonsulent, Agrovi
  • Benedikte Boisen Rolighed, seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer
  • Jens Groth, jordfordeler, SGAV

Praktisk information

Tid: torsdag den 13. november 2025 kl. 17.00–21.00 (inkl. middag)
Sted: Svinningegården, Svinningegården 5, 4520 Svinninge
Pris: Gratis deltagelse
Tilmelding: På agrovi.dk senest den 9. november 2025

Du kan tilmelde dig her.

Infomøde: Generationsskifte med succes

Agrovi inviterer til en aften med uformel snak om de store spørgsmål den 4. november. Det handler om at vise hensyn til begge generationer og tænke på både økonomi og personlige ønsker, lyder det

Før eller siden kommer tiden, hvor stafetten skal gives videre. Et generationsskifte er en naturlig del af ejerskabet af en landejendom – men også en proces, der kan være både kompleks og følelsesladet.

Mange spørgsmål melder sig: Hvordan gribes processen bedst an? Hvad er de juridiske og økonomiske faldgruber? Og hvordan sikrer man, at overdragelsen bliver en tryg og god oplevelse for hele familien?

Agrovi indbyder til en aften med temaet generationsskifte den 4. november, hvor man kan høre mere om de overvejelser, der ligger foran en overdragelse af gården. Ikke mindst i forhold til jura og økonomi.

”Gården er ikke bare et stykke jord og en forretning, men et livsværk, der handler om identitet og stolthed. Det skal vi respektere og værne om, og det skal foregå i et tempo, hvor alle er med, og hvor der er tid til grundige overvejelser,” siger Camilla Tankmar, der er ejendomsrådgiver hos Agrovi.

En af de største udfordringer, hun oplever i forbindelse med et generationsskifte, er at bygge bro mellem generationerne og skabe forståelse for hinandens situation. Derfor er det vigtigt at tænke over og tale om, hvordan fremtiden ser ud, fortæller hun.

For at hjælpe jer godt på vej inviterer Agrovi til en inspirerende og oplysende aften, hvor Agrovi sætter fokus på, hvordan man planlægger og gennemfører et generationsskifte med succes. Uden den rette forberedelse risikerer man eksempelvis ikke at få det optimale skattemæssige resultat og ender med, at der ikke er noget tilbage til den part, der sælger.

”Der er mange spørgsmål, og vi kan tale om dem alle i en uformel og hyggelig stemning. Uanset om det handler om familieroller, økonomi eller livsforandringer. Det vigtigste råd er at give sig tid til at undersøge de økonomiske og juridiske muligheder grundigt,” siger Camilla Tankmar.

Agrovi har samlet et hold af eksperter, der vil dele deres viden og erfaringer gennem oplæg, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Denne aften er for alle, der ønsker et klart overblik, en realistisk plan og tryghed i processen – uanset om generationsskiftet ligger lige om hjørnet eller mødet er jeres første svære men vigtige skridt i en rigtig retning.

For mere information og spørgsmål kan man kontakte: Jakob Hyldegård Jensen, Økonomikonsulent, Tlf.: 23225109 / mail: jhj@agrovi.dk

Aftenen vil blandt andet omhandle:

  • Finansiering – muligheder og løsninger, der passer til netop jeres situation
  • Skat – regler, undtagelser og optimering
  • Handlen – hvordan selve overdragelsen kan struktureres
  • De bløde værdier – kommunikation, forventningsafstemning og familiens rolle
  • Testamente – sikring af fremtidige rettigheder og ønsker
  • Ægtepagt – forebyggelse af fremtidige konflikter

Praktisk information

Arrangementet afholdes på Agrovis kontor på Industrivænget 22 i Hillerød. Der vil være let forplejning under arrangementet (kaffe og kage).

Det koster 75 DKK pr. person at deltage. Deltager i flere, så husk at booke tilsvarende antal billetter.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du give besked senest d.3/11 kl. 12:00, hvorefter billetten refunderes. Ved udeblivelse, uden afmelding i tide, refunderes billetten ikke.

Deadline for tilmelding er d. 31/10-2025. 4. november kl. 17:00 – 18:30.

Tilmeld dig her.

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her. 

Mindre behov for insekticider: Oversete fordele ved regenerativt landbrug

Glyphosat får ofte al opmærksomheden, når vi taler om pesticider. Det er det eneste middel, de fleste uden for landbruget kender navnet på, og ikke overraskende også det mest brugte i verden. Men mens debatten om glyphosat ruller videre, overser vi måske en langt vigtigere diskussion: brugen af insekticider.

Insekticider udgør nemlig den mest belastende gruppe pesticider for både mennesker, dyr og miljø, og her kan det regenerative landbrug være en del af løsningen.

Regenerativt landbrug giver mulighed for at dyrke uden insekticider

En overset, men betydelig, fordel ved at dyrke efter regenerative principper er, at du kan mindske, og nogle gange helt undvære, brugen af insekticider. Langt de fleste landbrugere, der dyrker efter de regenerative principper, stopper typisk helt med at bruge insekticider efter blot 5 år, hvilket er så lang tid det tager, for fødekæderne og de naturlige systemer at genoprettes.

Det skyldes de principper man dyrker efter i regenerativt landbrug, hvor der er fokus på at forstyrre jorden så lidt som muligt, have et diverst sædskifte og bruge efterafgrøder på alle arealer. Disse principper hjælper med at styrke markens eget økosystem, hvilket medfører adskillige fordele, når det kommer til insektbekæmpelse:

  • Øget biodiversitet: Flere plantearter, levende rødder året rundt og blomstrende efterafgrøder skaber levesteder og fødegrundlag for nyttedyr som edderkopper, rovbiller, svirrefluer og andre rovinsekter. Bedre vilkår for insekter betyder ofte også flere fuglearter, der også kan være med til at nedbringe mængden af skadedyr.
  • Mindre voldsomme angreb: Med flere naturlige fjender i marken bliver angreb fra skadedyr sjældnere og mindre voldsomme.
  • Mere modstandsdygtige afgrøder: Et sundere jordmiljø og økosystem giver mere modstandsdygtige afgrøder der er mindre sårbare overfor stress og skadedyrsangreb.
  • Mere robust økosystem: Når vi har et dyrkningssystem uden forstyrrelser som mekanisk bearbejdning af jorden, er vi tættere på et naturligt system. Hver gang jorden vendes rundt med en plov, ødelægges hele levegrundlaget for de jordlevende insekter, og de skal starte forfra med at etablere sig i marken hvert år. Mens en mark med levende rødder, stub eller efterafgrøder danner et godt levegrundlag for jordlevende insekter året rundt.

Pesticidbelastning: Insekticider topper

I Danmark måles pesticiders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem et produkts Pesticidbelastningsindikator (PBI). Insekticider har typisk langt højere belastningsværdi end både herbicider og svampemidler. Konkrete eksempler er pryretroid-insektmidlerne Mavrik (PBI: 2,8 B/l) og Lamdex (PBI: 2,9), som begge har en væsentlig højere PBI end glyphosat (PBI: 0,1-0,3 B/l). Grunden er bl.a. de aktive stoffers virkning på nervesystemet og deres bredspektrede effekt på insekter.

Små nyttedyr er mest sårbare

Når vi sprøjter mod skadedyr som bladlus, bruger vi typisk midler som de ovenstående pyretroider, der er syntetiske nervegifte. De er effektive mod målinsekterne, men rammer også mange af de små nyttedyr, som ellers hjælper os i marken.

Det er især snyltehvepse, mariehønelarver og rovinsekter, der bliver hårdt ramt. Midlet er typisk doseret så lavt, at det ikke direkte skader større organismer som f.eks. fugle eller pattedyr, men netop de nyttige mikro-rovdyr, der kan holde skadedyr nede naturligt, bliver slået ud. Dermed opstår en ond cirkel, hvor vi bliver endnu mere afhængige af kemisk bekæmpelse.

Hvad er egentlig farligst?

Glyphosat, og andre herbicider, virker ved at blokere en specifik mekanisme i planter, som slet ikke findes i dyr eller mennesker. Det gør det muligt at ramme ukrudtet effektivt uden at påvirke andet liv direkte. Insekticider derimod virker på insekters nervesystem, og her ligner systemet i høj grad det, vi finder hos pattedyr, fugle og mennesker.

Det betyder ikke, at midlerne anvendes i doser, der er farlige for mennesker. Men det betyder, at deres biologiske virkemåde gør dem mere problematiske for det omkringliggende liv, især de nyttige smådyr, vi i virkeligheden gerne vil have flere af i vores marker.

Kom i gang med regenerative metoder og slip for insekticiderne

Vi står simpelthen allerede med et system, der trives uden brugen af insekticider, og det mener vi burde få meget mere opmærksomhed, end det gør i dag. Landbruget står ikke til at kunne undvære glyphosat i morgen, men vi har faktisk mulighed for at droppe insekticiderne, når vi regenererer fødekæden på markfladen.

Med regenerative dyrkningsmetoder kan vi dyrke på en mere hensigtsmæssig måde, både i forhold til miljøet og vores tid. Der er mange fordele at hente ved at omlægge til regenerativ dyrkning, og hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvordan du kan komme i gang HER eller om andre fordele ved at dyrke regenerativt HER.

 

Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil

Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.

Fra foråret 2026 bliver danske marker til levende laboratorier, når danske landmænd går i gang med af afprøve nye metoder og teknologier til at dyrke jorden på.

Et nyt ambitiøst projekt, der støttes med 23 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal støtte op om den grønne omstilling i dansk landbrug gennem systematisk afprøvning af nye idéer fra landmændene direkte i marken.

Teknologisk Institut og Agrovi står i spidsen for projektet Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation), der skal etablere seks regionale innovationsnetværk med deltagelse af landmænd over hele landet. Netværkene bliver forankret hos landbrugets eksisterende rådgivningsvirksomheder og vil være åbne for deltagelse af alle landmænd.

“Vi skal sikre, at den enkelte landmands gode idé kan afprøves og beskrives og – hvis den virker – hurtigt kan komme hele erhvervet til gavn. Det handler om at omsætte praktisk erfaring til dokumenterede dataunderstøttede resultater, så vi både kan styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Det unikke ved projektet er, at vi kombinerer landmændenes praktiske erfaringer med systematisk dokumentation og videndeling, så vi sammen skaber et grundlag og løsninger til fremtidens landbrug,” siger Juan Farré, adm. direktør hos Teknologisk Institut.

I projektets første fase vil der blive etableret regionale grupper med landmænd, hvor de i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder, og med støtte fra eksperter, vil udvikle og afprøve nye idéer.

Idéer skal samles, testes og udbredes i stor skala

Projektet Landmandsdrevet Innovation skal gennem to år opbygge et netværk, hvor landmændene selv er drivkraft for idégenerering og afprøvning af nye bæredygtige dyrkningsmetoder og -teknologier.

”Det er banebrydende, at det nu er landmændene, der er i centrum for den positive udvikling. Desuden, at det sker i et samarbejde på tværs af aktører omkring landbruget. Projektet er en mulighed for at vise, at der er masser af fremsyn, innovation og vilje til forandring, i landbruget” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

”Vi er meget glade for, at vi får mulighed for at understøtte innovation i landbruget. I dag kommer mange gode idéer til at forbedre landbruget ikke længere end til et par naboer, men nu skal det samles, testes og udbredes i stor skala i en fart,” siger han.

Seks rådgivningscentre fra hele landet er allerede med i projektet, der skal etablere regionale innovationsgrupper med 10-14 landmænd i hver. Grupperne får støtte til at teste deres idéer i praksis gennem tre forskellige forsøgsniveauer – fra simple afprøvninger i marken til mere avancerede tests.

Forsøgsresultaterne bliver løbende delt, og der afholdes markvandringer og netværksmøder for at sikre bred formidling af erfaringerne. Nogle af idéerne vil kunne implementeres af andre landmænd med det samme, andre idéer vil skulle videreudvikles og testes igennem det eksisterende innovationssystem f.eks. i projekter eller Landsforsøgene®

I projektets første fase inviteres landmænd ind i regionale grupper, hvor de kan mødes fysisk og digitalt. I samarbejde med en innovationsforvalter fra en lokal rådgivningsvirksomhed udvikler og afprøver landmændene idéer.

Agrovi og Teknologisk Institut har fået en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre denne fase, der løber fra 2025-2027. Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens støtte til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

”Vi har brug for at støtte udviklingen af landbruget i alle led. Den Grønne Trepart handler ikke kun om at reducere landbrugsarealet, men også om at støtte landbrugsproduktionen i at rykke i en mere bæredygtig retning både for miljø, natur og indtjening. Danske landbrug har et godt udgangspunkt og er gode til at dele ny viden. Men vi har set gode erfaringer fra andre lande, hvor de så at sige har vendt værdikæden på hovedet og har givet landmændene flere muligheder for at arbejde med egne ideer og udbrede innovative løsninger. Det kan skal vi have mere af herhjemme, og det er netop det, et projekt som dette kan bidrage til,” siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food i Novo Nordisk Fonden.

Om Teknologisk Institut:

Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Om Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv

Agrovi er et førende videns- og rådgivningscenter for landbruget og samarbejder med erhvervsliv og internationale forskningsinstitutioner om udviklingen af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Agrovi er specialister i regenerativt landbrug og har blandt andre rådgivet internationale virksomheder samt store internationale landbrug om regenerativt landbrug i over 15 år.

Om Novo Nordisk Fonden:

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. https://novonordiskfonden.dk/da/

Kontakt

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0