Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil

Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.

Fra foråret 2026 bliver danske marker til levende laboratorier, når danske landmænd går i gang med af afprøve nye metoder og teknologier til at dyrke jorden på.

Et nyt ambitiøst projekt, der støttes med 23 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal støtte op om den grønne omstilling i dansk landbrug gennem systematisk afprøvning af nye idéer fra landmændene direkte i marken.

Teknologisk Institut og Agrovi står i spidsen for projektet Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation), der skal etablere seks regionale innovationsnetværk med deltagelse af landmænd over hele landet. Netværkene bliver forankret hos landbrugets eksisterende rådgivningsvirksomheder og vil være åbne for deltagelse af alle landmænd.

“Vi skal sikre, at den enkelte landmands gode idé kan afprøves og beskrives og – hvis den virker – hurtigt kan komme hele erhvervet til gavn. Det handler om at omsætte praktisk erfaring til dokumenterede dataunderstøttede resultater, så vi både kan styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Det unikke ved projektet er, at vi kombinerer landmændenes praktiske erfaringer med systematisk dokumentation og videndeling, så vi sammen skaber et grundlag og løsninger til fremtidens landbrug,” siger Juan Farré, adm. direktør hos Teknologisk Institut.

I projektets første fase vil der blive etableret regionale grupper med landmænd, hvor de i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder, og med støtte fra eksperter, vil udvikle og afprøve nye idéer.

Idéer skal samles, testes og udbredes i stor skala

Projektet Landmandsdrevet Innovation skal gennem to år opbygge et netværk, hvor landmændene selv er drivkraft for idégenerering og afprøvning af nye bæredygtige dyrkningsmetoder og -teknologier.

”Det er banebrydende, at det nu er landmændene, der er i centrum for den positive udvikling. Desuden, at det sker i et samarbejde på tværs af aktører omkring landbruget. Projektet er en mulighed for at vise, at der er masser af fremsyn, innovation og vilje til forandring, i landbruget” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

”Vi er meget glade for, at vi får mulighed for at understøtte innovation i landbruget. I dag kommer mange gode idéer til at forbedre landbruget ikke længere end til et par naboer, men nu skal det samles, testes og udbredes i stor skala i en fart,” siger han.

Seks rådgivningscentre fra hele landet er allerede med i projektet, der skal etablere regionale innovationsgrupper med 10-14 landmænd i hver. Grupperne får støtte til at teste deres idéer i praksis gennem tre forskellige forsøgsniveauer – fra simple afprøvninger i marken til mere avancerede tests.

Forsøgsresultaterne bliver løbende delt, og der afholdes markvandringer og netværksmøder for at sikre bred formidling af erfaringerne. Nogle af idéerne vil kunne implementeres af andre landmænd med det samme, andre idéer vil skulle videreudvikles og testes igennem det eksisterende innovationssystem f.eks. i projekter eller Landsforsøgene®

I projektets første fase inviteres landmænd ind i regionale grupper, hvor de kan mødes fysisk og digitalt. I samarbejde med en innovationsforvalter fra en lokal rådgivningsvirksomhed udvikler og afprøver landmændene idéer.

Agrovi og Teknologisk Institut har fået en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre denne fase, der løber fra 2025-2027. Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens støtte til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

”Vi har brug for at støtte udviklingen af landbruget i alle led. Den Grønne Trepart handler ikke kun om at reducere landbrugsarealet, men også om at støtte landbrugsproduktionen i at rykke i en mere bæredygtig retning både for miljø, natur og indtjening. Danske landbrug har et godt udgangspunkt og er gode til at dele ny viden. Men vi har set gode erfaringer fra andre lande, hvor de så at sige har vendt værdikæden på hovedet og har givet landmændene flere muligheder for at arbejde med egne ideer og udbrede innovative løsninger. Det kan skal vi have mere af herhjemme, og det er netop det, et projekt som dette kan bidrage til,” siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food i Novo Nordisk Fonden.

Om Teknologisk Institut:

Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Om Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv

Agrovi er et førende videns- og rådgivningscenter for landbruget og samarbejder med erhvervsliv og internationale forskningsinstitutioner om udviklingen af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Agrovi er specialister i regenerativt landbrug og har blandt andre rådgivet internationale virksomheder samt store internationale landbrug om regenerativt landbrug i over 15 år.

Om Novo Nordisk Fonden:

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. https://novonordiskfonden.dk/da/

Kontakt

Nye krav fra 1. januar 2026: Elektronisk arkiv for regnskabskunder med omsætning over 300.000 kr.

Fra og med årsskiftet indfører Skat et nyt krav for alle virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 danske kroner. Det betyder at de virksomheder skal have et elektronisk arkiv til bilagshåndtering.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis din virksomhed bliver omfattet af reglen, skal du senest ved årsskiftet 2025/2026 være tilmeldt et elektronisk arkivsystem, som sikrer digital opbevaring og deling af bilag, fakturaer og regnskabsmateriale.

Det elektroniske arkiv muliggør:

  • Hurtigere og nemmere adgang til regnskabsdata.
  • Sikker digital opbevaring i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Smidigere kommunikation mellem kunde og rådgiver.
  • Bedre forberedelse til nye digitale krav fra myndighederne.

Hvad skal du gøre som kunde?

Hvis din virksomhed er omfattet af kravet, så du velkommen til at henvende dig til din rådgiver hos Agrovi for at få hjælp til at komme i gang. Du kan læse mere om vores rådgivning her:

agrovi.dk/oekonomi-revision/selvangivelse-udvidet-selvangivelse/

Har du allerede et elektronisk arkiv tilknyttet dit regnskab/bogføring hos Agrovi, behøver du ikke foretage dig noget.

AgroMarkets giver stærk beslutningskraft i et uforudsigeligt markedet

Landbruget er i dag mere udfordret end nogensinde. Priserne på korn, soja, raps og foder svinger efter nye tendenser og usikkerheden på de globale markeder kan hurtigt mærkes helt ude på gårdspladsen. For den enkelte landmand kan det være svært at navigere i – og endnu sværere at sikre en sund og stabil indtjening.

Her kommer AgroMarkets ind i billedet. Som landets førende specialister i råvare- og finansstrategier hjælper de landmænd over hele Danmark med at skabe systematik, struktur og forudsigelighed i deres handler. Deres mission er klar: at sikre, at landmænd får mest muligt ud af deres produktion – uanset hvordan markedet udvikler sig.

Strategi der betaler sig

AgroMarkets arbejder ud fra en enkel men effektiv filosofi: det er ikke nok at kende prisen – man skal også kende strategien. Rådgivningen, spænder fra konkrete køb- og salgssignaler til langsigtet strategiplan for råvarer, renter, valuta og pension. Ved hjælp af markedsanalyser, tekniske signaler og grundige risikovurderinger hjælper de landmænd med at handle på det rigtige tidspunkt.

Tallene taler deres tydelige sprog: AgroMarkets’ kunder har i gennemsnit opnået bedre resultater end markedets gennemsnit år efter år. I 2022 lå deres kornhandel eksempelvis 6 kr. over gennemsnitsprisen – og i 2023 var 100 % solgt til en toppris på 187 kr. Forskellen bliver særlig tydelig i tabellen nedenfor. Den viser den økonomiske effekt for en gennemsnitslandmand med 200 hektar. Her sammenlignes to scenarier: salg af afgrøder til dagspris ved høst og salg baseret på AgroMarkets’ salgsignaler for 2024.

80 ha hvede 40 ha Byg(malt/foder) 40 ha raps 40 ha vinterbyg

Ved at følge AgroMarkets signaler kunne landmanden have tjent 662.080 kr ekstra sammenlignet med at sælge alt ved høst.

Rådgivning tilpasset den enkelte

Ingen landbrug er ens. Derfor tilbyder AgroMarkets skræddersyede strategier, der matcher både produktionsform og økonomi. Uanset om man driver planteavl, svineproduktion eller kvægbrug, hjælper de med at afdække risikoen og skabe budgetsikkerhed – uden at gå på kompromis med potentialet for indtjening.

For nogle betyder det tryghed, at kende deres budgetpris, mens det for andre handler om at maksimere afkastet og udnytte udsvingene i markedet. Vores erfaring er, at de bedste resultater opnås, når strategi og psyke går hånd i hånd

Abonnementer og partnerskab

AgroMarkets tilbyder forskellige abonnementsløsninger – fra Bronze til Guld – alt efter behov for rådgivning og sparring. Fælles for alle niveauer er adgang til Agromarkets analyser, markedskommentarer og SMS-signaler, der giver landmanden klar besked, når det er tid til at handle.

For de kunder, der ønsker det fulde udbytte, tilbydes en strategi 100 % tilpasset den enkelte bedrift. Her bliver alle handler logget, analyseret og fulgt op, landmanden får en tydelig struktur og en fast sparringspartner, at vende sine beslutninger med. hvis han har brug for en personlig snak og dybere forklaring

Fremtidens landmand handler klogt

I en tid, hvor prisudsvingene kan være brutale, og hvor risikoen for at handle for sent er reel, er professionel rådgivning ikke længere et luksusvalg – men en nødvendighed. AgroMarkets står klar til at hjælpe landmænd med at skabe stabilitet i hverdagen og styrke bundlinjen på lang sigt. Derved give ejer, bank og andre samarbejdspartner en sikkerhed og mere tryg økonomi.

Ny udtagningskonsulent styrker Agrovis indsats for Grøn Trepart

Planteavlsrådgiver Camilla Holm Fritzen bliver Agrovis anden udtagningskonsulent med ansvar for implementering af Grøn Trepart. Opgaven kræver respekt for faglighed, tradition og identitet, siger hun. 

Agrovi styrker rådgivningen med udpegelsen af en ny udtagningskonsulent, der skal bidrage til den bæredygtige omstilling i landbruget.

31- årige Camilla Holm Fritzen er planteavlsrådgiver hos Agrovi og får ved siden af det arbejde nu en central rolle i indsatsen med jordudtagning og med at hjælpe lodsejere med strategisk håndtering af lavtliggende og mindre produktive arealer.

”Det bliver en spændende opgave at skabe samspil mellem landbruget og målene om en mere bæredygtig produktion, som den grønne trepart har lagt frem,” siger Camilla Holm Fritzen.

Den nye udtagningskonsulent har sin faglige baggrund i landbruget og medbringer både politisk indsigt og administrative kompetencer. Begge dele er vigtige i arbejdet med at hjælpe landmænd sikkert igennem jordudtagning og grøn omstilling.

”At efterleve aftalen om Grøn Trepart og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion og dyrkning er den største opgave, landbruget har stået i mange generationer. Det bliver en forandring, der kan mærkes – både i landskabet og i måden, vi tænker arealanvendelse på,” siger hun.

Agrovi oplever stigende efterspørgsel på rådgivning inden for målrettet jordudtagning, frivillige virkemidler og multifunktionel jordfordeling. Derfor er udvidelsen af teamet med endnu en udtagningskonsulent en naturlig del af virksomhedens strategi om at være blandt de førende rådgivere i den grønne omstilling af dansk landbrug.

Det er lidt af en udfordring, der venter Camilla Holm Fritzen og de andre udtagningskonsulenter landet over, som skal være med til at forandre Danmarkskortet og landskabet. Ikke mindst på grund af de store ambitioner og den korte tidsramme, den politiske aftale om treparten indeholder.

”Det kræver store beslutninger og mod fra både landmænd, rådgivere og politikere. Vi arbejder med traditioner, identitet og levebrød, som er dybt forankret i generationer. Men netop derfor er det også vigtigt, at vi gør det ordentligt og i tæt dialog med dem, det handler om,” fortæller Camilla Holm Fritzen.

Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Nyt fra Agrovis biostimulantforsøg

Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Den 12. juni holdt vi ”Åben Mark” hos landmand Otto Mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

Her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Agroecology-TRANSECT, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i Europa.

Takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. Arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

Formål: Kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

Der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. På baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

Der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

Det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: Kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? Og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

Produkterne, vi testede i denne omgang, var:

  1. Aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. Det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.

    Produkterne, vi testede, var AminoA Flo (AminoA) og Aminosol (Lebosol)

  2. Kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. Ifølge Syngenta kan deres produkt Vixeran fiksere op mod 30 kg N/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.

    Produkterne, vi testede, var Vixeran (Syngenta), BlueN (Corteva), N-Foliar (Bio Energy Lt) og Azofix Plus (Bio Energy Lt)

Forsøgsopbygning: En mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

Otto Mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. For at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet – en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

Forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. Hele marken blev tildelt 100 kg N/ha primo marts. Derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg N/ha) tildelt en måned senere i primo april. Selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg N/ha. I stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

Behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

  • En negativ kontrol: kun 100 kg N/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
  • En positiv kontrol: 165 kg N/ha i alt (som resten af marken fik).

Foreløbige resultater: Ikke meget visuelt at komme efter

På Figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

Det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. Afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. Det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, Emil Christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (XX AminoA 3l). Her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

Figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. Her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med Aminosol og Azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. Primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

N-målinger giver heller ikke entydigt resultat

Da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik Emil videre med bladanalyser.

Der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (AminoA Flo, Vixeran og BlueN), samt de to kontroller. Målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

På figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. Her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/N, som forventet ligger højest. Lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/N sammen med BlueN, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. AminoA Flo og Vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

Næste skridt

Det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. Høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. Fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

Når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

Er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”Nej,” siger Emil. ”At finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. Det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

Emil fortæller desuden, at i Agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”Der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. Vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. Desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. Så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

Hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

I engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. Forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

Det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. Resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”Et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller Emil.

Indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske N-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

Du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

Vil du vide mere?

Emil Elsborg Christensen

Planteavls- og projektkonsulent 48225293 23225293 eec@agrovi.dk
emil elsborg christensen
planteavls- og projektkonsulent
48225293
23225293
eec@agrovi.dk

nyt fra agrovis biostimulantforsøg

kan biostimulanter erstatte syntetisk n?

den 12. juni holdt vi ”Åben mark” hos landmand otto mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. arrangementet blev afholdt i samarbejde med agroecology-transect, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i europa.

takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

formål: kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. på baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

produkterne, vi testede i denne omgang, var:

  1. aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.

    produkterne, vi testede, var aminoa flo (aminoa) og aminosol (lebosol)

  2. kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. ifølge syngenta kan deres produkt vixeran fiksere op mod 30 kg n/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.

    produkterne, vi testede, var vixeran (syngenta), bluen (corteva), n-foliar (bio energy lt) og azofix plus (bio energy lt)

forsøgsopbygning: en mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

otto mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. for at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet - en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. hele marken blev tildelt 100 kg n/ha primo marts. derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg n/ha) tildelt en måned senere i primo april. selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg n/ha. i stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

  • en negativ kontrol: kun 100 kg n/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
  • en positiv kontrol: 165 kg n/ha i alt (som resten af marken fik).

foreløbige resultater: ikke meget visuelt at komme efter

på figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, emil christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (xx aminoa 3l). her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med aminosol og azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

n-målinger giver heller ikke entydigt resultat

da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik emil videre med bladanalyser.

der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (aminoa flo, vixeran og bluen), samt de to kontroller. målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

på figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/n, som forventet ligger højest. lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/n sammen med bluen, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. aminoa flo og vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

næste skridt

det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”nej,” siger emil. ”at finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

emil fortæller desuden, at i agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

i engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller emil.

indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske n-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25239"]

25239
https://www.agrovi.dk/contact/emil-elsborg-christensen/

Læs videre

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0