Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Hvordan du sikre dit barn får særeje på arven

Arv og gave er ikke automatisk særeje – det skal bestemmes af arvelader eller gavegiver. Ved at oprette et testamente, kan du sørge for, at arven efter dig går til dit barn.

Er dit barn gift, kan du ved at oprette testamente sikre, at arven efter dig tilkommer dit barn og ikke dit svigerbarn.

Lader du i stedet arven fordeles efter arvelovens regler, kan du ikke være sikker på, at arven ikke skal deles mellem dit barn og svigerbarn, hvis de bliver separeret eller skilt.

Bliver dit barn skilt eller separeret, skal formuen i deres ægteskab deles mellem de to ved en såkaldt bodeling. Dvs. fx fast ejendom, løsøre og penges deles mellem dit barn og svigerbarn.

Har du efterladt arv uden bestemmelse om særeje til dit barn, vil denne arv også indgå i bodelingen, og vil skulle deles mellem dit barn og svigerbarn.

Opret testamente

Ved at oprette et tastemente, kan du bestemme, at arven efter dig skal tilfalde dit barn som særeje, og dermed undgå, at arven indgår i en bodeling mellem dit barn og svigerbarn, hvis de skulle vælge at blive separeret eller skilt.

Du kan vælge mellem flere særeje-former. Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du vil høre mere herom, eller har brug for hjælp eller gode råd.

Vi skal have byens biodiversitet på dagsordenen og lave BYNATUR

Naturen er under pres, også i byerne, men nu er der hjælp at hente.

Over hele landet ser vi en tilbagegang i naturtilstanden og tab af biodiversitet. Mangel på levesteder og sammenhængende naturarealer er skyld i, at mange dyre- og plantearter i dag er truede eller helt forsvundet. Det er ikke nok at have intentioner om at bevare naturen – vi er nødt til at skride til handling – og det behøver ikke at være så svært. Det mener de i Agrovi Biodiversitet. Agrovi I/S med base i Hillerød, har fra september 2021 valgt aktivt at træde ind i kampen for at bevare biodiversiteten. Et af Agrovi Biodiversitets mål er at skabe et grønnere, mere bæredygtigt miljø i byerne, der kommer biodiversiteten til gode.

Henrik Helweg-Larsen er en af de ildsjæle, der som projektleder i Agrovi Biodiversitet arbejder på området. Henrik er oprindeligt uddannet økologisk landmand og har arbejdet med udvikling af grøntsagsproduktion i mere end tredive år. I dag arbejder han i Agrovis biodiversitetsafdeling hvor hans primære fokus er på at skabe plads til naturen og fremme trængte danske naturtyper.

“Vi mener ikke, at det er nok at sige, vi gerne vil hjælpe naturen, vi er nødt til også at gøre det. Det er derfor, vi arbejder på at omsætte de her intentioner til konkrete resultater i form af mere natur, både inden for og uden for byskiltet.”

Mange mener måske at natur er noget der hører til ude på landet, men hvis man spørger Henrik, er det mindst lige så vigtigt at vi får naturen ind i byerne.

“Vi tror på, at naturen ikke blot er noget, der skal bevares i dybe skove og fjerne reservater, men en vigtig partner i vores dagligdag. Det, vi stræber efter, er at skabe nye levesteder og plads til værdifuld natur lige ved vores dørtrin, både i byen og på landet.”

Men hvordan ser biodiversitet i byerne egentlig ud? Henrik forklarer at det ikke behøver at være tusindvis af kvadratmeter for at være værdifuldt og at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for natur i det urbane landskab, det gælder både for private grundejerforeninger, for virksomheder, og på mange offentlige områder som for eksempel langs veje, i byparkerne og kirkernes grønne arealer. På mindre områder som for eksempel græsset foran små eller mellemstore virksomheder kan selv små tiltag have stor betydning. Kan vi få flere på en vej til at lave samlede tiltag, begynder det at få betydning som spredningskorridor, hvilket er meget gavnligt for bynaturen. Med den rette beplantning og pleje kan disse områder blive til vigtige steder for lokale planter, insekter, små pattedyr og fugle.

Dette har blandt andet været tilfældet på taget af Slotsarkaderne i Hillerød, hvor Agrovi Biodiversitet har omlagt de udendørs arealer til en oase for biodiversiteten. Der er både anlagt bede med særligt udvalgte vilde eng-blomster og bede, hvor der er lavet hedebeplantning, der er en naturtype, der er tilpasset til at kunne klare sig under barske forhold som vind og tørke, der passer til det ekstreme klima på taget af sådan en bygning. Der er hjemmehørende plantearter, der blomstrer sæsonen igennem til gavn for både insekter og fugle. Siden omlægningen er Slotsarkadernes tag ikke kun hjemsted for beboerne, men også for humlebier, sommerfugle og fugle, der nyder godt af det vekslende blomsterhav.

Henrik mener, at der er et hav af små områder rundt om i byerne, der bare venter på at blive omlagt til gavn for biodiversiteten, og hvis det kan lade sig gøre på taget af Slotsarkaderne, kan det lade sig gøre hvor som helst.

“Det hele handler om at finde potentialet i de områder, der er til rådighed, lige meget hvor små eller store de er. Vores tilgang er at bruge de eksisterende elementer på stedet og tilføje nye, når det er hensigtsmæssigt. Rigtig mange virksomheder har mindre ubrugte arealer, som bare henligger, eller bliver brugt på en uhensigtsmæssig måde. Andre virksomheder har store åbne arealer med græs eller uønsket bevoksning. Det er netop på disse uudnyttede arealer i byerne, hvor der kan gøres en kæmpe forskel.”

Agrovi Biodiversitet har arbejdet med naturprojekter i mange år og deres ekspertise dækker alt fra genopretning, pleje og nyetablering af naturområder, både i urbane og åbne områder.

“Det vi kan tilbyde, er netop krydsfeltet mellem en stærk teoretisk viden om naturen og al den praktiske formåen med materialer, frø og planter, valg af metoder, herunder brug af maskiner, der skal til for at opnå et rigtig vellykket resultat i omlægningen af arealer. Det gør, at vi kan tilbyde både inspiration, sparring, faglig bistand og hands-on projektstyring til vores kunder, så ingen står alene i nogen dele af processen.”

 

Råder du over et uudnyttet areal der kunne komme biodiversiteten til gavn? Så kan du kontakte Agrovi Biodiversitet for en uforpligtende samtale om hvilket potentiale dine arealer gemmer på. Skriv til Henrik på hhl@agrovi.dk for at høre mere.

 

Seks fif til mere biodiversitet på dine arealer:

1) Anlæg blomsterenge med lokale, hjemmehørende blomsterarter.

2) Vælg træer og buske med omtanke. Tidligt blomstrende træer er gode for bier og andre insekter om foråret, og træer med bær er gode for fuglene om efteråret.

3) Plej dine græsarealer på en ny måde. Overvej at lade ”ukrudtet” stå, da disse ofte er hjemmehørende plantearter, som mange dyrearter er knyttet til.

4) Tænk over valget af arter i staudebedet. Vælg hjemmehørende arter, der har noget at tilbyde den lokale fauna.

5) Indfør ”rodebunker” for eksempel i form af dødt ved (grene, hækafklip mm.), stenbunker eller kompost. Alle disse er meget værdifulde levesteder for mange dyr.

6) Overvej arealets topografi og om det er muligt at lave områder med vand, sol, eller skygge. Variation er nøglen til biodiversitet.

Børnetestamente for dig, der har børn under 18 år?

Med et børnetestamente kan du opnå indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du og den anden forældre dør, inden børnene bliver myndige. Du kender dine børn og deres behov bedst, og med et børnetestamente, kan du gøre mest muligt for at sikre dine børn en tryg og sikker opvækst, hvis du og den anden forældre skulle gå bort. I et børnetestamente tilkendegiver du/I, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden, hvis det skulle blive aktuelt.

 

Har I fælles forældremyndighed?

Dør en af jer, vil forældremyndigheden automatisk bliver overført til den anden forældre, hvis børnene bor hos forælderen i forvejen.  Bor børnene ikke hos den efterlevende forælder, kan andre søge om forældremyndigheden hos Familieretshuet. Er uheldet ude og begge forældre dør samtidig, skal Familieretshuset eller familieretten vurderer, hvem der skal have tillagt forældremyndigheden over børnene.

Har I oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset ofte følge jeres ønsker/tilkendegivelser, medmindre forholdene taler i mod. I kan altså være med til at minimere en eventuel konflikt mellem de efterladte familier, ved at I tager stilling til, om det fx skal være en ene forældres søster eller den anden forældres bror, eller måske et nært vennepar, som I ønsker skal tage sig af jeres børn.

 

Mulighed for at indsætte bestemmelse om økonomisk hjælp

Ud over at tage stilling til forældremyndigheden har du mulighed for at indsætte en økonomisk bestemmelse, så den der får forældremyndigheden vil kunne hæve fx kr. 2.000 – 4.000, – pr. måned, pr. barn til barnets forsørgelse. Et børnetestamente kan oprettes separate eller indgå som en naturlig del af jeres testamente. Hos Ejendom & Jura tager vi gerne en drøftelse med jer omkring ønsker og behov, og hjælper jer gerne med oprettelse af eller ændring af eksisterende testamente.

Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.

Højere indtjening på dit realkreditlån

Du betaler termin 4 gange om året på dine realkreditlån, men bank/realkredit betaler kun investor 1 gang (se figur). Det tjener långiver på nu, hvor rente- og ydelsesbetalinger er steget. Bank/realkredit kan eksempelvis tjene ved, at placere de for tidligt betalte ydelser risikofrit i Nationalbanken. Indlånsrenten i Nationalbanken er aktuelt på knap 4%.

Vi har regnet på, hvor meget dit finansieringsinstitut kan tjene ved, at have gratis penge til rådighed inden de sendes videre til investor. Vores beregninger viser, at långiver ved de nuværende renteforhold kan opnå en merindtjening på knap 0,1% point eller ca. 10 t.kr. ved et lån på 10 mio.kr. pr. år. Vi har taget udgangspunkt i en afkastrente på 4% og en ydelsesprocent på 6% (rente plus afdrag).

Hvis du har brug for at trække på din kassekredit er långivers indtjening endnu højere. I dette tilfælde tjener bank/realkredit både på dine for tidligt betalte ydelser og på de renter, som du betaler ved træk på en kassekredit. Hvis vi regner med en afkastrente på 14% (4% i forrentningsafkast og 10% for kassekredit) svarer det til en merindtjening på ca. 0,20% point. I virkeligheden betaler du långiver for at låne dine egne penge.

Stigende renter og stigende ydelsesbetalinger er en god forrentning for långiver og burde give grundlag for lavere bidragsbetaling for lån med variabel rente (F lånetyperne) – navnlig nu, hvor rente- og terminsydelserne stiger.

Merindtjeningen vil normalt være indregnet i den rente, som fremgår af et lånetilbud – men meromkostningerne fremgår ikke for eksisterende lån. I et marked med konkurrence og fuld gennemskuelighed vil ændring i produktionsomkostningerne normalt tilfalde forbrugeren. I dette tilfælde danner det blot grundlag for merindtjening i realkredit/bank. Det skal dog retfærdigvis også nævnes, at nogle långivere yder en mindre rabat på bidragssatsen ved for tidligt betalte ydelser.

Dansk landbrug har realkreditgæld svarende til 300 mia. kr. og hvis vi antager at ca. 40% af realkreditlånene er lån med renteregulering hvert 3 eller hvert 5. år svarer det til en merindtjening på ca.120 mio. kr.

Højere indtjening på dit realkreditlån

Pas på din likviditet

Mange landbrugsbedrifter har normalt størst likviditet i efterårsmånederne. Det er også muligt at øge likviditeten f.eks. ved optagelse/omlægning af realkreditlån. Renten er naturligvis lidt højere sammenholdt med placeringsrenten med sparede omkostninger kan ofte udligne merrenten.

Ofte ser vi kunder som ønsker at indfri gæld, kassekredit, leverandører m.v. hvilket også er fornuftigt i mange tilfælde, men det er samtidigt vigtigt at have overblik over likviderne. God likviditet giver frihed og gør det muligt at indgå en god forretning, hvor hurtigt betaling kan være en central del af prisforhandlingen. Eksempelvis vil det være muligt at købe kommende sæsons gødning og sprøjtemidler med betaling her og nu, hvorved der er muligt at drage fordel af perioder med gunstige prisforhold, ligesom man også kan gøre sig uafhængig af tidspunktet for salg sine afgrøder

For mindre landbrugere, hvor ejerne har begrænset tid tilbage på arbejdsmarkedet anbefaler vi, at man i god tid inden man forlader arbejdsmarkedet belåner sin ejendom. Hvis man i dag er likvid skal man også være påpasselig med at indfri sine lån. Når lånene er indfriet kan det være særdeles vanskeligt at genbelåne sin ejendom også selvom der er rigelig med friværdi i ejendommen

Frie midler kan placeres på forskelig vis og skal altid afhænge af tidshorisonten for hvornår du skal bruge pengene igen. Hvis man skal bruge pengene indenfor 1 år vil der normalt være mest hensigtsmæssigt at placere pengene i banken – f.eks. i form af et aftaleindlån. Afkastet er måske lidt lavere – men ofte en fornuftig løsning, idet risikoen er begrænset for beløb under 750 t.kr., ligesom evt. omkostninger kun i ringe grad påvirker afkastet. De seneste års rentestigninger gør det nu muligt at få op at få op til 3% i rente på Indlån.

Har man en lidt længere tidshorisont vil det være fornuftigt at investere midlerne i enten obligationer eller aktier, hvor afkastet over tid normalt er bedre, men dog forbundet med risiko. Derfor skal investeringerne foretages ud fra risikoprofil og tidshorisont. Normalt er det hensigtsmæssigt at skrue op for andelen af aktier, hvis tidshorisonten er lang- dvs. mere end 3-5 år. Historisk set giver aktier det bedste afkast over tid.

Udtrykket ”Cash is King” gælder stadig

Overvej ekstra likviditet ved omlægning af lån.

Når du skal opsige et lån- f.eks. med rentebinding i fem år frem (F5) har du normalt 2 måneders frist for at opsige lånet til kurs 100 –  dvs lån som skal opsiges til kurs 100 ved udgangen af 2023 skal opsiges inden 1.november.

Det kan være relevant for låntagere som ønsker at opsige f.eks. F5 lån til lån med variabel rente, hvor renten blot er kendt blot 3 eller 6 måneder frem. Det er det ikke tilrådeligt at låse kursen fast, idet kursen for lån variabel er rimelig stabil. Det kan dog være relevant at få kursen låst fast i dagene op til jul, da der i juledagene normal er lav handels aktivitet, hvilket kan påvirke kursfastsættelsen.

I forbindelse med en låneoplægning vil det være hensigtsmæssigt at få vurderet muligheden for merbelåning for herved at styrke likviditetsberedskabet og evt. også muligheden for at indfri banklån eller andre lån med høj rente. Aktuelt er renten for variabelt forrentede lån på  ca. 4%.  –  altså stort set det samme som for et F5 lån, men hvor lån med variabel  hurtigere for gavn af evt. faldende rente. Mange forventer, at centralbankerne begynder at sænke renterne i løbet af de kommende år – men sikkerhedsgaranti findes ikke.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0