Gå til hovedindhold

Tag: Natur og Biodiversitet

Blomsterstriber med flere arter giver flere nyttedyr

Hvis du gør dig umagen at anlægge blomsterstriber, men kun sår én blomsterart, kan du lige så godt lade være. Det viser i hvert fald resultaterne fra et nyt studie foretaget af Københavns Universitet. Studiet samlede resultaterne fra en lang række markforsøg, der undersøgte, om der var en sammenhæng mellem antallet af blomsterarter og arter af nyttedyr. Konklusionen fra undersøgelsen var ganske klar:

Jo flere arter der er i blomsterstriben, jo flere nyttedyr får du i marken.

Flere arter giver flere nyttedyr

Blomsterstriber i marken er et værktøj, vi kan tage i brug, for at øge biodiversiteten på markfladen men også til at styrke den biologiske skadedyrsbekæmpelse. Effekten afhænger dog i høj grad af, hvilke arter, du vælger at så.

Blomsterstriber fungerer som levested for nyttedyr som rovinsekter og snyltehvepse, der kan være med til at holde skadedyr nede i marken. De tilbyder føde i form af pollen og nektar, skjul og alternative byttedyr.

Undersøgelsen viser dog, at ikke alle blomsterstriber har samme effekt.

  • Blomsterstriber med mere end to arter øger generelt forekomsten af nyttedyr med ca. 51 %
  • Effekten stiger yderligere med ca. 3,5 % for hver ekstra art i blandingen
  • Artsrige blandinger kan øge forekomsten af nyttedyr med op til 70 %

Til gengæld viser studiet også, at blomsterstriber med kun én art ikke har nogen sikker effekt.

Forklaringen er ret enkel: Flere arter giver en længere blomstringsperiode, flere fødekilder og et mere varieret levested, og det tiltrækker flere forskellige nyttedyr.

Hvorfor er det relevant i marken?

I moderne landbrug er markerne ofte ensartede, og jorden bearbejdes hyppigt. Samtidig er brugen af pesticider blevet mere reguleret.

Det betyder, at:

  • Levesteder for nyttedyr er reduceret
  • Den naturlige regulering af skadedyr er svækket
  • Risikoen for skadedyrsudbrud kan stige

Her kan blomsterstriber være en del af løsningen. De fungerer som “baser” for nyttedyr, som kan bevæge sig ind i marken og bidrage til at holde skadedyr nede.

Sådan får du mest ud af dine blomsterstriber

Hvis blomsterstriberne skal gøre en reel forskel i marken, er der nogle ting, der er værd at have fokus på:

  1. Vælg en blanding, ikke én art

Hvis man kun sår én enkelt art, viser studiet, at det har samme effekt, som hvis man ikke anlægger en blomsterstribe. Vælg derfor en blanding, gerne med mange arter, hvis du vælger at lave blomsterstriber.

  1. Gå efter blomstring hele sæsonen

Det er en fordel at sammensætte blandingen, så der er blomstring over en lang periode – fra tidligt forår til sensommer – så nyttedyrene har adgang til føde gennem hele sæsonen

  1. Brug overvejende hjemmehørende og gerne flerårige arter

Det er en god idé at inkludere flerårige og gerne hjemmehørende arter, som skaber mere stabile levesteder og giver mulighed for overvintring, så der kan opbygges en fast bestand af nyttedyr over tid.

Eksempler på arter, som blandinger kunne indeholde:
  • Vild gulerod
  • Røllike
  • Kællingetand
  • Rødkløver
  • Cikorie
  • Slangehoved
Et værktøj, ikke en mirakelløsning

Det er vigtigt at understrege, at blomsterstriber ikke nødvendigvis reducerer skadedyr direkte i alle tilfælde. Effekten på selve skadedyrsniveauet kan variere.

Men de skaber bedre betingelser for nyttedyrene, og dermed et mere robust dyrkningssystem på længere sigt.

Vi tester blomsterstriber i praksis

I denne sæson etablerer vi en blomsterstribe langs vores Living Lab-mark, der er en del af vores samarbejdsprojekt med Nestlé, hvor vi undersøger effekterne af forskellige værktøjer inden for regenerativt landbrug.

I projektet er målet med blomsterstriben at øge biodiversiteten i forsøgsmarken. Samtidig følger vi udviklingen i nyttedyr, samspillet med afgrøden, og gør os praktiske erfaringer med etablering og drift af blomsterstriber i denne type landbrug.

Du kan læse mere om projektet og hvad vi lærte sidste år HER og hvad planerne er i år HER.

Kort sagt
  • Blomsterstriber kan styrke nyttedyr i marken
  • Effekten afhænger af artsrigdom. Jo flere arter, jo bedre effekt
  • Blandinger med mindst 2 arter, og gerne flere, giver markant bedre resultater
  • Flerårige og varierede blandinger giver de bedste betingelser

Blomsterstriber er dermed ikke bare “noget for naturen” – men et konkret værktøj, der kan bidrage til et mere robust og bæredygtigt planteværn.

permanent ekstensivering

Permanent ekstensivering

Permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

– og måske også din pengepung.

Permanent ekstensivering er en tilskudsordning, der giver dig mulighed for at tage landbrugsjord ud af omdrift og samtidig modtage en engangsudbetaling. Ordningen bidrager til at reducere klima- og miljøbelastningen og styrker natur og biodiversitet – men den indebærer også varige begrænsninger, som er vigtige at forholde sig til.

Som landmand bør du derfor nøje overveje både de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, før du træffer beslutning, da det bliver tinglyst med en servitut.

Hvilke arealer kan indgå?

Du kan søge tilskud til permanent ekstensivering for arealer, som du selv ejer, og som har været anmeldt i fællesskemaet i perioden 2022–2024. Arealerne skal enten være registreret som kulstofrige landbrugsarealer eller være beliggende i vandoplande med et højt kvælstofindsatsbehov.

Ordningen kan ikke anvendes på arealer, der allerede er udtaget som naturarealer uden landbrugsdrift, §3-beskyttede arealer eller arealer, hvor der i forvejen er forbud mod gødskning, sprøjtning eller omlægning. Derudover kan du ikke søge permanent ekstensivering, hvis arealet i 2026 indgår i andre tilskudsordninger, herunder økologitilskud, bio-ordninger som midlertidig ekstensivering eller miljø- og klimavenligt græs, eller hvis der tidligere er indgået flerårige tilsagn som fx lavbundsprojekter eller minivådområder.

Tidsplan:

  • januar 2026 – tilsagnsperioden begynder
  • februar 2026 – ansøgningsperioden åbner
  • april 2026 –ansøgningsfrist
  • December 2026 – tilskuddet udbetales
  • december 2028 – tilsagnsperioden slutter
  • januar 2029 – Servitutten træder endeligt i kraft

Ordning kan kombineres med
Du kan fortsat søge grundbetaling, hvis du samtidig overholder alle betingelser, herunder aktivitets- og slåningskrav.

Der kan også kombineres med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis kravene i begge ordninger er opfyldt.

HUSK

  • Arealet skal henligge som græs eller naturareal (ikke dyrkning af afgrøder)
  • Afgræsning og slæt er tilladt
  • Omlægning forbudt (ingen jordbehandling, tilsåning eller dræn)
  • Pesticider er forbudt
  • Gødning er forbudt (undtagen gødning fra græssende dyr)
  • Rydningspligt (ingen opvækst af træer og buske)
  • Tilskudsfodring er ikke tilladt (gælder også til vildt)
  • Tinglyst servitut gælder også ved salg

Begreber

Servitutter: En servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

Tinglysning: Et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i Danmark

Ejendomsavance: Ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

Økonomi – hvad betyder det for dig?

Tilskud:
Tilskuddets størrelse afhænger af, om arealet har været omdriftsareal eller permanent græs og hvor arealerne er placeret.

Økonomisk konsekvens

Det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Tilskuddet er skattepligtigt og behandles som ejendomsavance
  • Servitutten kan medføre værdiforringelse af ejendommen
  • Realkreditinstitutter kan vurdere servitutten som en begrænsning for belåning

Agrovi står klar til at bistå med rådgivning om ordningen, hjælp til indsende ansøgning, beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

Vil du vide mere?

René Johannessen

Chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent Ejendomshandler, Driftøkonomi 6011 5801 rej@agrovi.dk
rené johannessen
chefrådgiver, Økonomi- og ejendomskonsulent

6011 5801
rej@agrovi.dk
ejendomshandler, driftøkonomi

permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

- og måske også din pengepung.

permanent ekstensivering er en tilskudsordning, der giver dig mulighed for at tage landbrugsjord ud af omdrift og samtidig modtage en engangsudbetaling. ordningen bidrager til at reducere klima- og miljøbelastningen og styrker natur og biodiversitet – men den indebærer også varige begrænsninger, som er vigtige at forholde sig til.

som landmand bør du derfor nøje overveje både de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, før du træffer beslutning, da det bliver tinglyst med en servitut.

hvilke arealer kan indgå?

du kan søge tilskud til permanent ekstensivering for arealer, som du selv ejer, og som har været anmeldt i fællesskemaet i perioden 2022–2024. arealerne skal enten være registreret som kulstofrige landbrugsarealer eller være beliggende i vandoplande med et højt kvælstofindsatsbehov.

ordningen kan ikke anvendes på arealer, der allerede er udtaget som naturarealer uden landbrugsdrift, §3-beskyttede arealer eller arealer, hvor der i forvejen er forbud mod gødskning, sprøjtning eller omlægning. derudover kan du ikke søge permanent ekstensivering, hvis arealet i 2026 indgår i andre tilskudsordninger, herunder økologitilskud, bio-ordninger som midlertidig ekstensivering eller miljø- og klimavenligt græs, eller hvis der tidligere er indgået flerårige tilsagn som fx lavbundsprojekter eller minivådområder.

tidsplan:

  • januar 2026 – tilsagnsperioden begynder
  • februar 2026 – ansøgningsperioden åbner
  • april 2026 –ansøgningsfrist
  • december 2026 – tilskuddet udbetales
  • december 2028 – tilsagnsperioden slutter
  • januar 2029 – servitutten træder endeligt i kraft

ordning kan kombineres med
du kan fortsat søge grundbetaling, hvis du samtidig overholder alle betingelser, herunder aktivitets- og slåningskrav.

der kan også kombineres med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis kravene i begge ordninger er opfyldt.

husk

  • arealet skal henligge som græs eller naturareal (ikke dyrkning af afgrøder)
  • afgræsning og slæt er tilladt
  • omlægning forbudt (ingen jordbehandling, tilsåning eller dræn)
  • pesticider er forbudt
  • gødning er forbudt (undtagen gødning fra græssende dyr)
  • rydningspligt (ingen opvækst af træer og buske)
  • tilskudsfodring er ikke tilladt (gælder også til vildt)
  • tinglyst servitut gælder også ved salg

begreber

servitutter: en servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

tinglysning: et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i danmark

ejendomsavance: ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

Økonomi – hvad betyder det for dig?

tilskud:
tilskuddets størrelse afhænger af, om arealet har været omdriftsareal eller permanent græs og hvor arealerne er placeret.

Økonomisk konsekvens

det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • tilskuddet er skattepligtigt og behandles som ejendomsavance
  • servitutten kan medføre værdiforringelse af ejendommen
  • realkreditinstitutter kan vurdere servitutten som en begrænsning for belåning

agrovi står klar til at bistå med rådgivning om ordningen, hjælp til indsende ansøgning, beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5462"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="16706"]

5462
https://www.agrovi.dk/contact/rene-johansen/

Vil du vide mere?

Lone Urbrand Larsen

Planteavlskonsulent og koordinator i Agrovi Business 4033 5223 lul@agrovi.dk
lone urbrand larsen
planteavlskonsulent og koordinator i agrovi business
4033 5223

lul@agrovi.dk

permanent ekstensivering, en ordning til gavn for klima, natur og biodiversitet

- og måske også din pengepung.

permanent ekstensivering er en tilskudsordning, der giver dig mulighed for at tage landbrugsjord ud af omdrift og samtidig modtage en engangsudbetaling. ordningen bidrager til at reducere klima- og miljøbelastningen og styrker natur og biodiversitet – men den indebærer også varige begrænsninger, som er vigtige at forholde sig til.

som landmand bør du derfor nøje overveje både de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, før du træffer beslutning, da det bliver tinglyst med en servitut.

hvilke arealer kan indgå?

du kan søge tilskud til permanent ekstensivering for arealer, som du selv ejer, og som har været anmeldt i fællesskemaet i perioden 2022–2024. arealerne skal enten være registreret som kulstofrige landbrugsarealer eller være beliggende i vandoplande med et højt kvælstofindsatsbehov.

ordningen kan ikke anvendes på arealer, der allerede er udtaget som naturarealer uden landbrugsdrift, §3-beskyttede arealer eller arealer, hvor der i forvejen er forbud mod gødskning, sprøjtning eller omlægning. derudover kan du ikke søge permanent ekstensivering, hvis arealet i 2026 indgår i andre tilskudsordninger, herunder økologitilskud, bio-ordninger som midlertidig ekstensivering eller miljø- og klimavenligt græs, eller hvis der tidligere er indgået flerårige tilsagn som fx lavbundsprojekter eller minivådområder.

tidsplan:

  • januar 2026 – tilsagnsperioden begynder
  • februar 2026 – ansøgningsperioden åbner
  • april 2026 –ansøgningsfrist
  • december 2026 – tilskuddet udbetales
  • december 2028 – tilsagnsperioden slutter
  • januar 2029 – servitutten træder endeligt i kraft

ordning kan kombineres med
du kan fortsat søge grundbetaling, hvis du samtidig overholder alle betingelser, herunder aktivitets- og slåningskrav.

der kan også kombineres med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, hvis kravene i begge ordninger er opfyldt.

husk

  • arealet skal henligge som græs eller naturareal (ikke dyrkning af afgrøder)
  • afgræsning og slæt er tilladt
  • omlægning forbudt (ingen jordbehandling, tilsåning eller dræn)
  • pesticider er forbudt
  • gødning er forbudt (undtagen gødning fra græssende dyr)
  • rydningspligt (ingen opvækst af træer og buske)
  • tilskudsfodring er ikke tilladt (gælder også til vildt)
  • tinglyst servitut gælder også ved salg

begreber

servitutter: en servitut refererer til en rådighedsindskrænkning eller byrde, som bliver pålagt en ejendom.

tinglysning: et offentligt register over rettighederne på al fast ejendom i danmark

ejendomsavance: ejendomsavance refererer til den skattepligtige fortjeneste, man kan opnå ved salg af en landbrugs- eller erhvervsejendom.

Økonomi – hvad betyder det for dig?

tilskud:
tilskuddets størrelse afhænger af, om arealet har været omdriftsareal eller permanent græs og hvor arealerne er placeret.

Økonomisk konsekvens

det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • tilskuddet er skattepligtigt og behandles som ejendomsavance
  • servitutten kan medføre værdiforringelse af ejendommen
  • realkreditinstitutter kan vurdere servitutten som en begrænsning for belåning

agrovi står klar til at bistå med rådgivning om ordningen, hjælp til indsende ansøgning, beregning af ejendomsavance samt indberetning af selvangivelser.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5462"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="16706"]

16706
https://www.agrovi.dk/contact/lone-urbrand-larsen/

Læs videre

biodiversitet

10 gode råd om biodiversitet

10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet

Biodiversitet kan være svært at blive klog på. Hvad er det? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

Vi har sammensat 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

Du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

1. Skab plads til natur af højere kvalitet

Naturen mangler først og fremmest plads. Menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. Af Danmarks areal er omkring 2% beskyttet natur.

Vil du vide mere?

Henrik Helweg-Larsen

Projektleder & naturrådgiver Vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf 4822 5200 2322 5287 hhl@agrovi.dk
henrik helweg-larsen
projektleder & naturrådgiver
4822 5200
2322 5287
hhl@agrovi.dk
vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf

10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet

biodiversitet kan være svært at blive klog på. hvad er det? hvorfor er det vigtigt? og hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

vi har sammensat 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

1. skab plads til natur af højere kvalitet

naturen mangler først og fremmest plads. menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. af danmarks areal er omkring 2% beskyttet natur.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="20349"]

2. skab variation

biodiversitet sigter mod stor artsvariation, som kan opnås gennem et varieret landskab. variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng, buske og træer. det kan også være variation af lysåbent/skyggefuldt, tørt/fugtigt, fladt/skrånende, stenrigt/muldjord etc. desuden er vand er et vigtigt element i naturen. en havedam, sø, bæk eller naturlig kilde vil tiltrække dyr og planter.

3. vælg hjemmehørende arter

de plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden menneskers bevidste handlinger. ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem årtusinder, og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til de arter, der er pressede i dag. rododendron fra kina og himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

4. stop brug af kemi og tilførsel af næringsstoffer

kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønskes det at understøtte biodiversiteten, siger det nærmest sig selv, at brug af kemi har den modsatte effekt. ligesom agrokemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og derved skubbes balancen. de kvælstofelskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrerer de mere sarte planter.

5. lad gammelt træ stå og bevar det på arealet

mange arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. ved at lade gamle træer falde naturligt og blive nedbrudt skabes livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. hvis træet står et sted, hvor det kan falde uhensigtsmæssigt, kan der efterlades en "torso", hvilket vil sige at træet fældes i en 3-5 meters højde, og den nederste del af stammen bliver stående. ud over gammelt træ er også stenbunker, stendiger, grusbunker og andre elementer af naturmaterialer vigtige. både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

6. natur tager tid

oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i danmark, men vi kan med god og målrettet pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. men det tager tid. når vi etablerer ny natur, f.eks. ved at udså og plante, er der kun relativt få plantearter i begyndelsen. men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til mens andre måske ikke trives. over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse af antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

7. nænsom pleje

plejen af et areal er mindst lige så vigtig som etableringen. afgræsning af lysåbne arealer er næsten altid at foretrække. men på steder hvor det ikke er muligt, må man benytte sig af mekaniske løsninger.  ensartet, gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, sætte slåhøjden op og undlade at klippe hele arealet hver gang. det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemføre deres livscyklus. ”fuldemandskørsel”, hvor græsset slås i vilkårlige mønstre, er desuden en metode, der giver yderligere diversitet. bærbærende buske bør klippes på tidspunkter, der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

8. læg en plan

ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, fejlinvesteringer og spare tid. samtidig bliver det lettere at følge udviklingen, når man ved hvilken retning tiltagende vil gå. med en biodiversitetsplan får man en retning og en ide om arealets potentiale.

9. det du kender, passer du på.

lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. brug en app som inaturalist eller arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

10. del din glæde ved naturen

inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

etabler stier, sæt bænke og skilte op og gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. lad hjørner være mere uberørte så de mere sky arter også trives.

brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.

20349
https://www.agrovi.dk/contact/henrik-helweg-larsen/

2. Skab variation

Biodiversitet sigter mod stor artsvariation, som kan opnås gennem et varieret landskab. Variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng, buske og træer. Det kan også være variation af lysåbent/skyggefuldt, tørt/fugtigt, fladt/skrånende, stenrigt/muldjord etc. Desuden er vand er et vigtigt element i naturen. En havedam, sø, bæk eller naturlig kilde vil tiltrække dyr og planter.

3. Vælg hjemmehørende arter

De plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden menneskers bevidste handlinger. Ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem årtusinder, og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. Ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til de arter, der er pressede i dag. Rododendron fra Kina og Himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

4. Stop brug af kemi og tilførsel af næringsstoffer

Kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønskes det at understøtte biodiversiteten, siger det nærmest sig selv, at brug af kemi har den modsatte effekt. Ligesom agrokemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og derved skubbes balancen. De kvælstofelskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrerer de mere sarte planter.

5. Lad gammelt træ stå og bevar det på arealet

Mange arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. Ved at lade gamle træer falde naturligt og blive nedbrudt skabes livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. Hvis træet står et sted, hvor det kan falde uhensigtsmæssigt, kan der efterlades en “torso”, hvilket vil sige at træet fældes i en 3-5 meters højde, og den nederste del af stammen bliver stående. Ud over gammelt træ er også stenbunker, stendiger, grusbunker og andre elementer af naturmaterialer vigtige. Både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

6. Natur tager tid

Oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i Danmark, men vi kan med god og målrettet pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. Men det tager tid. Når vi etablerer ny natur, f.eks. ved at udså og plante, er der kun relativt få plantearter i begyndelsen. Men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til mens andre måske ikke trives. Over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse af antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

7. Nænsom pleje

Plejen af et areal er mindst lige så vigtig som etableringen. Afgræsning af lysåbne arealer er næsten altid at foretrække. Men på steder hvor det ikke er muligt, må man benytte sig af mekaniske løsninger.  Ensartet, gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. Et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, sætte slåhøjden op og undlade at klippe hele arealet hver gang. Det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemføre deres livscyklus. ”Fuldemandskørsel”, hvor græsset slås i vilkårlige mønstre, er desuden en metode, der giver yderligere diversitet. Bærbærende buske bør klippes på tidspunkter, der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

8. Læg en plan

Ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, fejlinvesteringer og spare tid. Samtidig bliver det lettere at følge udviklingen, når man ved hvilken retning tiltagende vil gå. Med en Biodiversitetsplan får man en retning og en ide om arealets potentiale.

9. Det du kender, passer du på.

Lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. Brug en app som iNaturalist eller Arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

10. Del din glæde ved naturen

Inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

Etabler stier, sæt bænke og skilte op og gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. Lad hjørner være mere uberørte så de mere sky arter også trives.

Brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

Lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.

Læs videre

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0