Der er mange ting, vi som helt almindelige mennesker kan gøre for at forbedre biodiversiteten i det område, vi bor i. Først og fremmest handler det om at gøre folk klogere på, hvad biodiversitet er, og hvad det betyder for den verden, vi lever i.
Mange mennesker tror, at de gør en masse ved at plante flotte planter med farverige blomster. Men hvis der ikke er nogen af de danske insekter, der er vant til at håndtere den blomst, tilføjer planten meget lidt til at afhjælpe problemet.
Mennesket skal også vide, at naturen er med til at hjælpe mod klimaændringer, oversvømmelser og mange andre ting.
En simpel ting som at lade lidt dødt træ ligge nede i bunden af ens have, kan faktisk hjælpe biodiversiteten betragteligt. Det samme kan valget af danske hjemmehørende planter i stedet for udenlandske, da det er noget, den danske natur og dens arter kender i forvejen.
Etablering af veje, som dyr kan bruge, såsom bede, der møder hinanden, eller buske, som leder igennem området, kan også hjælpe dyrene med at komme rundt, så de ikke skal over åbne områder.
Der er mange små ting, man kan gøre som hjælper både dyr og planter i det daglige. Har du et større område, som du er villig til at omdanne til biodiversitetsnatur, er det selvfølgelig bedre, end hvis du har et lille område – men det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan gøre meget godt med et lille område.
Det handler bare om at ville og være villig til at afsætte noget af sit areal for biodiversitetens skyld.