Carsten Jakobsen rykker fra Stevns til Nordsjælland og bliver afdelingsleder hos Agrovi i Hillerød. Med sig har han en stor erfaring, som Agrovi glæder sig til at nyde godt af

Det er ikke noget ukendt navn, der om få dage træder ind ad døren på kontoret i Hillerød. Carsten Jacobsen har nemlig over 25 års erfaring i landbruget, som han nu tager med i kufferten til Nordsjælland. Efter fire et halvt år på Stevns har Carsten Jakobsen igen besluttet sig for at gå ind i arbejdet som konsulent med speciale i økonomi og strategi.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der er så mange spændende opgaver og nye kollegaer, som jeg glæder mig til at hilse på. Og det bliver spændende at udvikle tilbuddet med økonomi og regnskab,” siger Carsten Jakobsen.

Han har tidligere været økonomikonsulent og afdelingsleder hos blandt andet Sønderjysk Landboforening, SAGRO og Midtjysk Landboforening og har de seneste år været godsforvalter på Gjorslev Gods.

Skiftet til rådgivningen er derfor også en tilbagevenden til rødderne.

”Det er jo sådan, det startede for mig, og det er mange emner i landbruget, som jeg brænder for. At det ikke bare er én virksomhed, men at der er en fælles landbrugsvirksomhed med udvikling på tværs, det glæder jeg mig til,” siger han.

Samtidigt med, at Carsten Jakobsen flytter arbejde, flytter han også sit liv fra Sydsjælland til Bagsværd ved København, så det er en ny tilværelse og nye målsætninger, der venter.

”Jeg har en ambition om at bidrage til, at Agrovi også i fremtiden står som en stærk virksomhed, der følger med kundernes behov og tidens muligheder. Og som er den bedste sparingsparter for kunderne,” siger han.

Med tilføjelsen af Carsten Jakobsen får Agrovi en faglig stærk og anerkendt medarbejder med en stor faglig indsigt, som direktør Niels Peter Ravnsborg glæder sig over at få gavn af, fortæller han.

”Carsten er en profil, som vil løfte vores rådgivning og som vil kunne bidrage på mange forskellige områder af vores forretning. Han er en erfaren rådgiver, der kender erhvervet indgående, og han vil helt sikkert komme til at gøre en forskel,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Videnscenter for landbrug: Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Regenerativ dyrkning kan lagre store mængder CO2 og mindske kvælstofudvaskning. Agrovi har bidraget med viden til treparten og glæder sig over nyt ekspertudvalg på vej

Da Svarer-rapporten ramte forsiderne landet over i februar, var regenerativt landbrug efterladt ude i vinterkulden. For mens de regenerative marker lå og bandt CO2 på en måde, ingen andre dyrkningsformer kan, var det som om, at potentialet ikke rigtigt var brændt igennem.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er kommet politisk opmærksomhed om det regenerative, hvor Grøn trepart som en del af aftalen om et Grønt Danmark vil oprette et ekspertudvalg, der skal undersøge potentialet for regenerativ dyrkning.

”Det er da herligt, at vi nu kan se fremad og sætte endnu mere fokus på regenerativ dyrkning, og vi har oplevet, at politikerne har taget godt imod vores budskab,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi — Videnscenter for landbrug.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Boston Consulting Group i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation, kan en omlægning til regenerativ dyrkning levere det fulde krav til en kommende afgift på landbrug med 4 millioner ton CO2e per år. Det svarer til 15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030. Desuden mindsker regenerativt landbrug udvaskning af kvælstof.

Agrovi har bidraget til treparten med viden og idéer til, hvordan det kan udbredes i fremtiden. Og har som de eneste mere end tyve års erfaring med regenerativ dyrkning i store landbrug

”Det er et bredt samfundsansvar at omlægge til regenerativ dyrkning, som ikke må efterlades hos landmændene eller producenterne, og derfor er det et godt skridt på vejen, men udvalget skal bakkes op af vilje til at satse på det økonomisk i omlægningsperioden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi og den regenerative afdeling Agroganic har erfaring med at udarbejde konkrete kriterier og overvågning af dyrkningsformer for store internationale virksomheder og peger på, at en definition ikke må blive for firkantet.

”Der er forskel på afgrøder. Hvad potentialet er, og hvordan man optimerer dyrkningen af hver afgrøde i forhold til biodiversitet, CO2-lagring og økonomi. Og det skal der tages hensyn til, så man samlet set maksimerer de gavnlige effekter,” siger Niels Peter Ravnsborg.

På baggrund af en EU-dom afgivet i 2019, er alle virksomhederne med adresse i EU-landene påkrævet at indføre tidsregistrering. Kravet gælder alle arbejdsgivere, uanset selskabsform, størrelse og antal ansatte.

Fra d. 1. juli 2024 er jeres virksomheden påkrævet at tidsregistrere. Derfor er det ved at være sidste udkald til at få anskaffet et pålideligt tidsregistreringssystem.

De nye reglerne er til for at beskytte arbejdstagerne, ved at sikre at reglerne fra arbejdstidsdirektivet overholdes:

• Medarbejder må ikke arbejde mere end 48 timer inkl. overarbejde pr. uge – beregnet over en periode på 4 måneder.
• Medarbejder skal have 11 sammenhængende hviletimer indenfor 24 timer
• Medarbejder skal have en ugentlig fridag.

Nogle medarbejdere kan være undtaget kravet om tidsregistrering. Dette kan fx være:

• Personale med ledelsesfunktioner, eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
• Samme gælder ved arbejdende familiemedlemmer.

Har I en arbejdsplan, evt. udfyldt i forbindelse med ansættelsen, hvor arbejdstiden er angivet, er der kun krav på at registrere de dage, hvor den faktiske arbejdsdag afviger fra den aftalte og/eller den skemalagte dag. Der er ikke krav om at starttidspunkt og sluttidspunkt på dagen skal registreres.

Som virksomhed må I selv bestemme, hvilket system I ønsker at bruge til tidsregistrering. Derudover er der ingen krav om at det skal være digitalt. De eneste krav til systemet er at det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Sidstnævnte kræver at tidsregistrering ikke ligger på arbejdsgivers private computer.

Som arbejdsgiver kan du finde den løsning, der giver bedst mening hos jer – et excel-ark, en app eller et tidsregistreringssystem. Registreringen kan med fordel indeholde en underskrift fra både medarbejder og arbejdsgiver, hvis der er udskrevne timesedler.

Som arbejdsgiver skal i gemme oplysningerne i 5 år.

Har I spørgsmål eller ønsker I vejledning til systemer og processer, er du meget velkommen til at kontakte regnskabsassistent Helle Adeler Jensen på tlf.: 4822 5208 eller e-mail: haj@agrovi.dk.