Skip to main content

Nu skal bogføring ske digitalt

– læs om de nye regler og undgå bøder

Indtil nu har der ikke været krav om digital bogføring for virksomheder, men det blev lavet om, da der blev vedtaget en ny bogføringslov i 2022. De nye regler for digital bogføring trådte i kraft i juli 2024 for de første virksomheder, og over de næste to år kommer det til at gælde for alle.

Hvad betyder det for dig?

Det kommer an på hvilken type virksomhed, du har. For virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, gælder det allerede i år, at al bogføring skal ske digitalt. Har du derimod en personligt ejet virksomhed eller en forening, træder kravene om digital bogføring først i kraft i 2026, men det kan sagtens betale sig at få styr på de nye regler allerede nu.

Skal du gøre det selv eller betale dig fra det?

Du kan enten vælge at have dit eget digitale bogføringssystem eller du kan benytte dig af en bogføringsvirksomhed. Hvis du vil bruge dit eget bogføringssystem eller allerede bruger et, så sørg for at det er et af de registrerede bogføringssystemer, som er kontrolleret og registreret af Erhvervsstyrelsen. På den måde sikrer du dig, at dit bogføringssystem lever op til alle de nye krav.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke listen over registrerede bogføringssystemer:

Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | Virksomhedsguiden

Hvis dit bogføringssystem ikke er på listen, skal du selv sørge for, at systemet overholder de nye krav, eller skifte til et af de registrerede systemer.

Ønsker du derimod at benytte dig af en bogføringsvirksomhed, der kan klare den digitale bogføring for dig, behøver du ikke kontrollere om de overholder kravene – det står virksomheden selv for. Det eneste du skal sørge for, er at bogføringsvirksomheden modtager alle de informationer, transaktioner og bilag, der er nødvendige for, at de kan bogføre korrekt. Hvis det er denne mulighed, du ønsker at gøre brug af, står Agrovi klar til at hjælpe.

Vi er eksperter i bogføring for landbrugsvirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder, så du kan trygt overlade det til os og få mere tid til de ting, du brænder for.

Se hvordan vi kan hjælpe dig med økonomi & revision. 

Charlotte og Annita kan fejre 25 års jubilæum hos Agrovi

D. 6. november fejrede vi 25 år jubilæum for Charlotte og Annita. Fejringen bød på nogle festlige og hyggelige timer, med lækker mad. Både direktøren og kollegaer gav flotte taler to de to jubilarer.

Charlotte og Annita er begge Økonomirådgivere, og rådgiver blandt andet vores kunder i moms- og regnskabsopgørelse. Du har sikkert stødt ind i Annita, hvis du har fået lavet selskabsregnskab eller har skulle bruge vejledning i Ø90, som hun er 1000-meter-mester i. Charlotte er kendt for at være ekseptionel serviceminded overfor kunderne, og går altid den ekstra mil for Agrovis kunder.

Vi er utroligt glade for både Annitas og Charlottes utroligt gode og festlige humør på arbejdspladsen, og vi ser frem til mange gode år endnu.

Stort tillykke med jubilæet!

Få tilskud til brug af metanreducerende foder

Få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

Ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. Ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

Formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

Miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

Obligatoriske krav opfyldes ved enten:

  • At fodre med fedt. Det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
  • At fodre med 3-NOP. Det kræver mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i 90 dage.

Derudover er der et frivilligt tilskud som er:

  • At hvis du vælger at fodre med 3-NOP, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-NOP i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

Udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

Fodre man med fodertilskud med 3-NOP, skal foderet være godkendt af EU til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. Pt er det kun fodertilsætningsstoffer Bovaer, der opfylder denne betingelse.

Fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af EU, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

Størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. Du kan se regneeksempler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i CHR.

Du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via Tast Selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver Niels Christian Tramm på mail og telefon.

Vil du vide mere?

Niels Christian Tramm

Natur- og kødkvægskonsulent Kødkvæg 24858488 nct@agrovi.dk
niels christian tramm
natur- og kødkvægskonsulent
24858488

nct@agrovi.dk
kødkvæg

få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

obligatoriske krav opfyldes ved enten:

  • at fodre med fedt. det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
  • at fodre med 3-nop. det kræver mindst 60 mg 3-nop pr. kg tørstof i 90 dage.

derudover er der et frivilligt tilskud som er:

  • at hvis du vælger at fodre med 3-nop, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-nop i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

fodre man med fodertilskud med 3-nop, skal foderet være godkendt af eu til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. pt er det kun fodertilsætningsstoffer bovaer, der opfylder denne betingelse.

fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af eu, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. du kan se regneeksempler på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i chr.

du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via tast selv på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver niels christian tramm på mail og telefon.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5466"]

5466
https://www.agrovi.dk/contact/niels-christian-tramm/

Læs videre

Sådan påvirker generationsskiftet familie og identitet

Det kan være svært at navigere i jura og familieretslige aspekter i et generationsskifte. Men også familiebånd, fremtid og identitet er vigtige emner at overveje, lyder det fra ejendomsrådgiver Camilla Tankmar

At overføre ejerskabet og ledelsen af en gård fra forældre til børn kan være en følelsesladet og kompleks proces. Det handler ikke kun om penge og praksis, men også om at overføre en families arv og værdier til den næste generation. For både forældre og børn er dette en tid med både glæde og stolthed – men også med en del bekymringer.

En af de største udfordringer, vi oplever i forbindelse med et generationsskifte, er at bygge bro mellem generationerne og skabe forståelse for hinandens situation. Derfor er det vigtigt at tænke over og tale om, hvordan fremtiden ser ud.

Stolthed og identitet

Gården repræsenterer ikke bare et stykke jord og en forretning, men et livsværk, og er stærkt forbundet identitet og stolthed. At overdrage gården til sine børn kan være en proces med at give slip på en stor del af sit liv. Forældre ønsker det bedste for sine børn, og overdragelsen af gården kan vække bekymringer om, hvorvidt børnene er klar til at overtage ansvaret.

At overlade gården til børnene medfører desuden en masse ændringer i livet, og det handler til en vis grad om at give slip på kontrollen. Nye holdninger og beslutninger kan træffes, og nogle af dem er man måske ikke helt enig i som tidligere gårdejer.

Efter generationsskiftet kan forældrene også føle sig usikre over, hvad deres rolle vil være. Gården har måske været deres primære fokus i årevis, og nu skal de finde en ny retning i livet. Det kan være en udfordrende overgang at finde en ny identitet uden landbruget som omdrejningspunkt.

Spørgsmålene er mange og handler både om privatliv, selvopfattelse, familieroller og den svære evne til at lade den næste generation skabe forandringer og gøre tingene på sin egen måde. På samme måde, som den ældre generation måske forandrede gården for årtier siden.

Arvingernes fremtid

På den anden side kan børnene og arvtagerne stå med mange spørgsmål og bekymringer om deres fremtid. Den unge generation står med en mulighed for at føre familiens arv videre. Med dette følger der et stort ansvar, og usikkerhed om man kan leve op til forventningerne og opretholde gården på samme niveau som forældrene.

Så hvordan bevarer børnene harmonien og samarbejdet i familien, samtidig med at de skal tage beslutninger, der bedst gavner gården og dens fremtid? Måske på bekostning af øvrige søskende. Det kan være en svær balancegang at navigere i.

Børnene kan have deres egne ønsker om at implementere nye idéer og teknologier for at modernisere gården for at gøre den mere konkurrencedygtig. Men det kan være en udfordring at ændre på det, der har været en fast tradition i familien i generationer.

Det vigtigste råd er derfor at give jer tid til at undersøge de økonomiske og juridiske muligheder grundigt, men samtidigt huske at få tænkt og talt om familiens fremtid og de nye og forandrede roller.

Her er balancen vigtigt og ikke mindst evnen til at lytte til hinanden og bygge bro på tværs af generationer og familieroller.

Ønsker du hjælp til at komme i gang med generationsskiftet, kan du kontakte Camilla Tankmar på tlf.: 48225272 eller e-mail: cta@agrovi.dk

Agrovis markforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker

Nyt fra Agrovis langtidsforsøg: Tendens til højere udbytte i pløjefri marker i 2024

I 2023 overtog Agrovi en række langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning, der har været i gang siden 1999. Disse forsøg måler forskellige parametre for at undersøge langtidseffekterne af pløjefri dyrkning.

En af vores konsulenter er gået i gang med at analysere et af de mest centrale resultater fra det forgangene år: høstdata.

Forsøgene undersøger fire forskellige jordbearbejdningsmetoder: 1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Den 9. oktober 2023 blev der sået vinterhvede i et ganske vådt efterår.

Høstudbytterne på alle arealerne var generelt lavere end normalt – sandsynligvis på grund af den meget våde jord på etableringstidspunktet samt det meget våde vinterhalvår, der har været ekstra hårdt ved de sent-såede hvedeplanter. Alligevel bemærkede vi nogle interessante tendenser, som kan ses af figuren i bunden.

Der var ikke signifikant forskel på høstudbytterne fra de fire parceller, men der var tendens til, at vi fandt de højeste udbytter på marken med direkte såning, omlagt for 10 år siden. Denne mark var også den mest tilgængelige at køre i på trods af det våde vejr på etableringstidpunktet, og den mark hvor hveden visuelt stod bedst over hele sæsonen.

Direkte sået parcel, 5. februar 2024

Pløjet parcel , 5. februar 2024

Derimod var tendensen til det laveste udbytte i marken med direkte såning, omlagt for 5 år siden. Det stemmer godt overens med, hvad vi ved om omlægningen til direkte såning: der kan forekomme en periode med udbyttenedgang efter omlægning, men udbyttet vil typisk stabilisere sig over tid og ligge på linje med, eller overstige, afgrøder, der dyrkes med konventionelle etableringsmetoder.

Midt i mellem lå udbytterne fra den pløjede og den harvede mark, der var meget tæt på hinanden. Af søjlediagrammet kan man se, at der er en lille tendens til et lavere udbytte i den pløjede mark end i den harvede.

Det er også værd at nævne, at variationen i høstresultaterne er større på markerne med direkte såning end på dem uden. Tendensen til det højere udbytte i parcellen omlagt for 10 år siden tyder på, at der er områder, der profiterer særligt godt af direkte såning.

Søjlediagram over udbytte

Over de næste år bliver det spændende at se, om den nyligst omlagte parcel følger vores forventninger om, at tendensen til lavere udbytte udlignes og lander på et højere niveau.

Indtil videre viser forsøgene i hvert fald, at selvom omlægning kan være udfordrende, kan det langsigtede potentiale være lovende. Når man tager højde for, at direkte såning har meget lavere etableringsomkostninger, er der en klar gevinst at hente, hvis man kan opretholde udbyttet på samme niveau som før omlægning.

Læs mere om langtidsforsøgene HER og følg med i de løbende opdateringer på vores hjemmeside og sociale medier!

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Læs videre

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0