Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.

Fra foråret 2026 bliver danske marker til levende laboratorier, når danske landmænd går i gang med af afprøve nye metoder og teknologier til at dyrke jorden på.

Et nyt ambitiøst projekt, der støttes med 23 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal støtte op om den grønne omstilling i dansk landbrug gennem systematisk afprøvning af nye idéer fra landmændene direkte i marken.

Teknologisk Institut og Agrovi står i spidsen for projektet Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation), der skal etablere seks regionale innovationsnetværk med deltagelse af landmænd over hele landet. Netværkene bliver forankret hos landbrugets eksisterende rådgivningsvirksomheder og vil være åbne for deltagelse af alle landmænd.

“Vi skal sikre, at den enkelte landmands gode idé kan afprøves og beskrives og – hvis den virker – hurtigt kan komme hele erhvervet til gavn. Det handler om at omsætte praktisk erfaring til dokumenterede dataunderstøttede resultater, så vi både kan styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Det unikke ved projektet er, at vi kombinerer landmændenes praktiske erfaringer med systematisk dokumentation og videndeling, så vi sammen skaber et grundlag og løsninger til fremtidens landbrug,” siger Juan Farré, adm. direktør hos Teknologisk Institut.

I projektets første fase vil der blive etableret regionale grupper med landmænd, hvor de i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder, og med støtte fra eksperter, vil udvikle og afprøve nye idéer.

Idéer skal samles, testes og udbredes i stor skala

Projektet Landmandsdrevet Innovation skal gennem to år opbygge et netværk, hvor landmændene selv er drivkraft for idégenerering og afprøvning af nye bæredygtige dyrkningsmetoder og -teknologier.

”Det er banebrydende, at det nu er landmændene, der er i centrum for den positive udvikling. Desuden, at det sker i et samarbejde på tværs af aktører omkring landbruget. Projektet er en mulighed for at vise, at der er masser af fremsyn, innovation og vilje til forandring, i landbruget” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

”Vi er meget glade for, at vi får mulighed for at understøtte innovation i landbruget. I dag kommer mange gode idéer til at forbedre landbruget ikke længere end til et par naboer, men nu skal det samles, testes og udbredes i stor skala i en fart,” siger han.

Seks rådgivningscentre fra hele landet er allerede med i projektet, der skal etablere regionale innovationsgrupper med 10-14 landmænd i hver. Grupperne får støtte til at teste deres idéer i praksis gennem tre forskellige forsøgsniveauer – fra simple afprøvninger i marken til mere avancerede tests.

Forsøgsresultaterne bliver løbende delt, og der afholdes markvandringer og netværksmøder for at sikre bred formidling af erfaringerne. Nogle af idéerne vil kunne implementeres af andre landmænd med det samme, andre idéer vil skulle videreudvikles og testes igennem det eksisterende innovationssystem f.eks. i projekter eller Landsforsøgene®

I projektets første fase inviteres landmænd ind i regionale grupper, hvor de kan mødes fysisk og digitalt. I samarbejde med en innovationsforvalter fra en lokal rådgivningsvirksomhed udvikler og afprøver landmændene idéer.

Agrovi og Teknologisk Institut har fået en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre denne fase, der løber fra 2025-2027. Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens støtte til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

”Vi har brug for at støtte udviklingen af landbruget i alle led. Den Grønne Trepart handler ikke kun om at reducere landbrugsarealet, men også om at støtte landbrugsproduktionen i at rykke i en mere bæredygtig retning både for miljø, natur og indtjening. Danske landbrug har et godt udgangspunkt og er gode til at dele ny viden. Men vi har set gode erfaringer fra andre lande, hvor de så at sige har vendt værdikæden på hovedet og har givet landmændene flere muligheder for at arbejde med egne ideer og udbrede innovative løsninger. Det kan skal vi have mere af herhjemme, og det er netop det, et projekt som dette kan bidrage til,” siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food i Novo Nordisk Fonden.

Om Teknologisk Institut:

Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Om Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv

Agrovi er et førende videns- og rådgivningscenter for landbruget og samarbejder med erhvervsliv og internationale forskningsinstitutioner om udviklingen af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Agrovi er specialister i regenerativt landbrug og har blandt andre rådgivet internationale virksomheder samt store internationale landbrug om regenerativt landbrug i over 15 år.

Om Novo Nordisk Fonden:

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. https://novonordiskfonden.dk/da/

Kontakt

• Kommunikationsansvarlig Ulrik Strøjer Kappel, Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv, Tlf.: 24 98 55 22 / uka@agrovi.dk
• Seniorkommunikationskonsulent Kit Krüger, Teknologisk Institut, mobil: 72 20 31 26, mail: kikr@teknologisk.dk

Fra og med årsskiftet indfører Skat et nyt krav for alle virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 danske kroner. Det betyder at de virksomheder skal have et elektronisk arkiv til bilagshåndtering.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis din virksomhed bliver omfattet af reglen, skal du senest ved årsskiftet 2025/2026 være tilmeldt et elektronisk arkivsystem, som sikrer digital opbevaring og deling af bilag, fakturaer og regnskabsmateriale.

Det elektroniske arkiv muliggør:

• Hurtigere og nemmere adgang til regnskabsdata.
• Sikker digital opbevaring i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Smidigere kommunikation mellem kunde og rådgiver.
• Bedre forberedelse til nye digitale krav fra myndighederne.

Hvad skal du gøre som kunde?

Hvis din virksomhed er omfattet af kravet, så du velkommen til at henvende dig til din rådgiver hos Agrovi for at få hjælp til at komme i gang. Du kan læse mere om vores rådgivning her:

agrovi.dk/oekonomi-revision/selvangivelse-udvidet-selvangivelse/

Har du allerede et elektronisk arkiv tilknyttet dit regnskab/bogføring hos Agrovi, behøver du ikke foretage dig noget.

Planteavlsrådgiver Camilla Holm Fritzen bliver Agrovis anden udtagningskonsulent med ansvar for implementering af Grøn Trepart. Opgaven kræver respekt for faglighed, tradition og identitet, siger hun. 

Agrovi styrker rådgivningen med udpegelsen af en ny udtagningskonsulent, der skal bidrage til den bæredygtige omstilling i landbruget.

31- årige Camilla Holm Fritzen er planteavlsrådgiver hos Agrovi og får ved siden af det arbejde nu en central rolle i indsatsen med jordudtagning og med at hjælpe lodsejere med strategisk håndtering af lavtliggende og mindre produktive arealer.

”Det bliver en spændende opgave at skabe samspil mellem landbruget og målene om en mere bæredygtig produktion, som den grønne trepart har lagt frem,” siger Camilla Holm Fritzen.

Den nye udtagningskonsulent har sin faglige baggrund i landbruget og medbringer både politisk indsigt og administrative kompetencer. Begge dele er vigtige i arbejdet med at hjælpe landmænd sikkert igennem jordudtagning og grøn omstilling.

”At efterleve aftalen om Grøn Trepart og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion og dyrkning er den største opgave, landbruget har stået i mange generationer. Det bliver en forandring, der kan mærkes – både i landskabet og i måden, vi tænker arealanvendelse på,” siger hun.

Agrovi oplever stigende efterspørgsel på rådgivning inden for målrettet jordudtagning, frivillige virkemidler og multifunktionel jordfordeling. Derfor er udvidelsen af teamet med endnu en udtagningskonsulent en naturlig del af virksomhedens strategi om at være blandt de førende rådgivere i den grønne omstilling af dansk landbrug.

Det er lidt af en udfordring, der venter Camilla Holm Fritzen og de andre udtagningskonsulenter landet over, som skal være med til at forandre Danmarkskortet og landskabet. Ikke mindst på grund af de store ambitioner og den korte tidsramme, den politiske aftale om treparten indeholder.

”Det kræver store beslutninger og mod fra både landmænd, rådgivere og politikere. Vi arbejder med traditioner, identitet og levebrød, som er dybt forankret i generationer. Men netop derfor er det også vigtigt, at vi gør det ordentligt og i tæt dialog med dem, det handler om,” fortæller Camilla Holm Fritzen.

På messen kunne man få den nyeste viden om droner, præcisionslandbrug og regenerativ dyrkning og opleve, hvordan direkte såning fungerer i levende efterafgrøder

Agrovis stand på Dansk Markdemo er fyldt med viden, teknologi og løsninger, der kan hjælpe landbruget ind i fremtiden. Andreas Skov Rasmussen og resten af Agrovis hold på seks konsulenter står klar til at tale om, hvordan sensorer, droner og GPS-teknologi hjælper med at analysere jorden, afgrøderne og arbejdsprocesserne.

”Det handler om at bruge faglig viden og teknologi, så man kun bruger de ressourcer, der er nødvendige og på den mest effektive måde. Det er mest bæredygtigt både for landmanden og for jorden,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Han er præcisionskonsulent hos Agrovi og har til Dansk Markdemo taget to droner med til demonstration på marken ved Lunderskov vest for Kolding.

”Jeg har taget de nyeste værktøjer med, så det er det bedste, vi skal have op og flyve i dag,” siger Andreas og peger på sin nyerhvervede DJI Matrice 350 -maskine.

”Forhåbentligt bliver præcisionsjordbrug det normale i fremtiden, og noget, vi kan udbrede til hele landbruget,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Live-demo: Såning i levende efterafgrøder

En af de mest spændende aktiviteter på Agrovis stand er live-demonstrationen, der også er et stort tilløbsstykke. Demoen finder sted begge dage, og her kan deltagerne få et indblik i, hvordan den direkte såningsteknik fungerer i praksis, forklarer planteavlskonsulent Kristian Marcher Thomsen.

”Det er dejligt, at der er kommet så mange for at se det, og vi har glædet os til at vise, hvordan regenerativt landbrug og direkte såning kan se ud, når det gøres rigtigt,” siger han og viser stolt den ægte no-till-såmaskine, Novag, der til markdemoen sår i en efterafgrøde bestående af blomstrende olieræddike

”Forhåbentligt er det den slags, som gør, at flere vil kaste sig ud i det regenerative,” siger Kristian Marcher Thomsen.

Sundere og stærkere jord

Med direkte såning kan man reducere jordbearbejdning, mindske erosion og samtidig øge jordens sundhed. Det handler med andre ord om, hvordan den moderne teknologi og effektive dyrkningsmetoder kan gå hånd i hånd for at skabe mere bæredygtig landbrugsproduktion og økonomisk rentable løsninger for landmanden, fortæller planteavlschef Hans Henrik Fredsted.

”Dansk Markdemo er en god mulighed for at vise, hvordan præcisionslandbrug, regenerativt landbrug og fremtidens dyrkningsmetoder kan blive en del af hverdagen for danske landmænd, og at man ret nemt kan komme i gang,” siger han.