Skip to main content

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder, Planteavl, Regenerativ.

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her. 

Manglende markedsindsigt koster millioner for landmænd

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Faglige aktiviteter, Forside, Nyheder.

Store geopolitiske forandringer fortsætter med at skabe usikkerhed, og det kan hurtigt udhule landmandens pengepung på kort tid, hvis man ikke får professionel rådgivning, lyder det fra driftsøkonom

Markedet for råvarer står midt i en brydningstid, hvor globale faktorer som klimaforhold, geopolitiske spændinger og ændringer i handelsmønstre skaber store udsving i priser og tilgængelighed. Dette stiller nye krav til landmænd og producenter, der skal planlægge både afsætning og indkøb i god tid – ofte på baggrund af usikkerhed.

”I en tid, hvor prisudsvingene kan være brutale, og hvor risikoen for at handle for sent er reel, er det selvfølgeligt svært at stå alene om det, og det oplever vi tydeligt. Det er simpelthen blevet mere afgørende at hjælpe landmænd med at skabe stabilitet i hverdagen og styrke bundlinjen på lang sigt,” fortæller Jakob Hyldegård Grimsehl, der er rådgiver hos Agrovi og AgroMarkets.

Få det rigtige beslutningsgrundlag og reager

Hos AgroMarkets ser de landmænd, der ikke orienterer sig gennem professionelle analyser og signaler miste millioner af kroner på grund af de store udsving.

”Hvis man gerne vil have en høj afregningspris på det solgte korn og en styrket bundlinje, er man afhængig af at holde sig orienteret professionelt på en måde, det ikke var for kort tid siden. Det er blevet benhårdt. Hvis man ikke er med, så koster det altså millioner for dit landbrug,” siger Jakob Hyldegård Grimsehl.

Det første skridt er at få den nødvendige information om udsving, markedssignaler og gode køb- og salgstidspunkter, men dernæst gælder det om at få handlet på det, og det kræver også en professionel sparring, mener han.

”Mange får ikke gjort det, fordi de er optagede af andre ting. Landmænd har jo en travl hverdag, og hvis priserne i dag er dårligere end i går, så får man måske ikke handlet i tide, og det kan koste dyrt. Det kræver professionel indsigt at følge med,” siger Jakob Hyldegård Grimsehl.

Geopolitik i landmandens pengepung

Ud over rente og korn er mange særligt optagede af, hvordan prisen på energi og el udvikler sig. Desuden er foder også et af de pejlemærker, mange indretter deres strategi efter, fortæller han.

”Lige nu er der en god mulighed i forhold til at låse den kommende tids foderindkøb, fordi priserne er så lave, som de er. Det skyldes, at vi lige nu har et stort udbud – både på grund af en stor høst, men også fordi handelsspændingerne har skabt nye markeder, og foder er altså et af dem,” siger rådgiveren.

”Vi kan faktisk risikere, at de amerikanske landmænd brænder inde med en masse sojabønner, fordi Kina ikke køber noget længere. På den måde er der nu meget kort fra geopolitik til landbrugsstrategi og pengepung,” siger Jakob Hyldegård Grimsehl.

Rådgiveren oplever en stigende interesse fra den finansielle sektor. Flere kreditgivere lægger nu vægt på, at der er professionelle analyser bag handel og væsentlige beslutninger på landbrugsbedrifterne.

”Uanset om man driver planteavl, mælkeproduktion eller svineproduktion er der behov for strategier, der er skræddersyede til den enkelte bedrift. Markedsanalyser er altafgørende, og det er typisk dér, arbejdet med strategien starter,” fortæller Jakob Hyldegård Grimsehl.

Positive signaler for efterår og vinter

Når han ser ind i udviklingen og de internationale analyser tør han godt komme med en forsigtig positiv udmelding på et par afgørende punkter for den kommende tid. Renteudsigten trækker overskrifter verden over, og den amerikanske udvikling er med til at skabe forhåbninger, når FED sætte renten ned.

”Vi forventer generelt et efterår, hvor vi ser forsigtig optimisme på kornpriser, og vi kan faktisk sige det samme i forhold til renten, hvor der muligvis stadig er plads til en enkelt rentenedsættelse mere inden årsskiftet, og det kan have betydning for mange,” siger han.

Hold dig orienteret

På HandelsErfa- & Infomøderne i Ringsted og Nørre Alslev den 30. oktober sætter AgroMarkets fokus på de seneste markedstendenser og giver indblik i prisprognoser og strategier.

”Her bliver stillet skarpt på, hvornår og hvordan man kan sikre sin afgrødepris for høsten 2026, hvordan man køber foder og gødning i et volatilt marked. Desuden skal vi tale om, hvilke muligheder man skal være særligt opmærksom på i det kommende år,” fortæller Jakob Hyldegård Grimsehl.

Læs mere om HandelsErfa- & Infomødet den 30. oktober kl. 9.00-11.30 i Ringsted her.

Læs mere om HandelsErfa- & Infomødet den 30. oktober kl. 13.00-15.30 i Nørre Alslev her.

Billedtekst: Foto: Palle Knudsen. Efter høsten og septembers markarbejde er det nu atter tid til at rette blikket mod markedsudvikling og landbrugsstrategi. Det kan koste dyrt ikke at bruge professionel rådgivning, lyder det fra driftsøkonom.

Mindre behov for insekticider: Oversete fordele ved regenerativt landbrug

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Regenerativ, Viden.

Glyphosat får ofte al opmærksomheden, når vi taler om pesticider. Det er det eneste middel, de fleste uden for landbruget kender navnet på, og ikke overraskende også det mest brugte i verden. Men mens debatten om glyphosat ruller videre, overser vi måske en langt vigtigere diskussion: brugen af insekticider.

Insekticider udgør nemlig den mest belastende gruppe pesticider for både mennesker, dyr og miljø, og her kan det regenerative landbrug være en del af løsningen.

Regenerativt landbrug giver mulighed for at dyrke uden insekticider

En overset, men betydelig, fordel ved at dyrke efter regenerative principper er, at du kan mindske, og nogle gange helt undvære, brugen af insekticider. Langt de fleste landbrugere, der dyrker efter de regenerative principper, stopper typisk helt med at bruge insekticider efter blot 5 år, hvilket er så lang tid det tager, for fødekæderne og de naturlige systemer at genoprettes.

Det skyldes de principper man dyrker efter i regenerativt landbrug, hvor der er fokus på at forstyrre jorden så lidt som muligt, have et diverst sædskifte og bruge efterafgrøder på alle arealer. Disse principper hjælper med at styrke markens eget økosystem, hvilket medfører adskillige fordele, når det kommer til insektbekæmpelse:

  • Øget biodiversitet: Flere plantearter, levende rødder året rundt og blomstrende efterafgrøder skaber levesteder og fødegrundlag for nyttedyr som edderkopper, rovbiller, svirrefluer og andre rovinsekter. Bedre vilkår for insekter betyder ofte også flere fuglearter, der også kan være med til at nedbringe mængden af skadedyr.
  • Mindre voldsomme angreb: Med flere naturlige fjender i marken bliver angreb fra skadedyr sjældnere og mindre voldsomme.
  • Mere modstandsdygtige afgrøder: Et sundere jordmiljø og økosystem giver mere modstandsdygtige afgrøder der er mindre sårbare overfor stress og skadedyrsangreb.
  • Mere robust økosystem: Når vi har et dyrkningssystem uden forstyrrelser som mekanisk bearbejdning af jorden, er vi tættere på et naturligt system. Hver gang jorden vendes rundt med en plov, ødelægges hele levegrundlaget for de jordlevende insekter, og de skal starte forfra med at etablere sig i marken hvert år. Mens en mark med levende rødder, stub eller efterafgrøder danner et godt levegrundlag for jordlevende insekter året rundt.

Pesticidbelastning: Insekticider topper

I Danmark måles pesticiders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem et produkts Pesticidbelastningsindikator (PBI). Insekticider har typisk langt højere belastningsværdi end både herbicider og svampemidler. Konkrete eksempler er pryretroid-insektmidlerne Mavrik (PBI: 2,8 B/l) og Lamdex (PBI: 2,9), som begge har en væsentlig højere PBI end glyphosat (PBI: 0,1-0,3 B/l). Grunden er bl.a. de aktive stoffers virkning på nervesystemet og deres bredspektrede effekt på insekter.

Små nyttedyr er mest sårbare

Når vi sprøjter mod skadedyr som bladlus, bruger vi typisk midler som de ovenstående pyretroider, der er syntetiske nervegifte. De er effektive mod målinsekterne, men rammer også mange af de små nyttedyr, som ellers hjælper os i marken.

Det er især snyltehvepse, mariehønelarver og rovinsekter, der bliver hårdt ramt. Midlet er typisk doseret så lavt, at det ikke direkte skader større organismer som f.eks. fugle eller pattedyr, men netop de nyttige mikro-rovdyr, der kan holde skadedyr nede naturligt, bliver slået ud. Dermed opstår en ond cirkel, hvor vi bliver endnu mere afhængige af kemisk bekæmpelse.

Hvad er egentlig farligst?

Glyphosat, og andre herbicider, virker ved at blokere en specifik mekanisme i planter, som slet ikke findes i dyr eller mennesker. Det gør det muligt at ramme ukrudtet effektivt uden at påvirke andet liv direkte. Insekticider derimod virker på insekters nervesystem, og her ligner systemet i høj grad det, vi finder hos pattedyr, fugle og mennesker.

Det betyder ikke, at midlerne anvendes i doser, der er farlige for mennesker. Men det betyder, at deres biologiske virkemåde gør dem mere problematiske for det omkringliggende liv, især de nyttige smådyr, vi i virkeligheden gerne vil have flere af i vores marker.

Kom i gang med regenerative metoder og slip for insekticiderne

Vi står simpelthen allerede med et system, der trives uden brugen af insekticider, og det mener vi burde få meget mere opmærksomhed, end det gør i dag. Landbruget står ikke til at kunne undvære glyphosat i morgen, men vi har faktisk mulighed for at droppe insekticiderne, når vi regenererer fødekæden på markfladen.

Med regenerative dyrkningsmetoder kan vi dyrke på en mere hensigtsmæssig måde, både i forhold til miljøet og vores tid. Der er mange fordele at hente ved at omlægge til regenerativ dyrkning, og hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvordan du kan komme i gang HER eller om andre fordele ved at dyrke regenerativt HER.

 

Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.

Fra foråret 2026 bliver danske marker til levende laboratorier, når danske landmænd går i gang med af afprøve nye metoder og teknologier til at dyrke jorden på.

Et nyt ambitiøst projekt, der støttes med 23 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal støtte op om den grønne omstilling i dansk landbrug gennem systematisk afprøvning af nye idéer fra landmændene direkte i marken.

Teknologisk Institut og Agrovi står i spidsen for projektet Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation), der skal etablere seks regionale innovationsnetværk med deltagelse af landmænd over hele landet. Netværkene bliver forankret hos landbrugets eksisterende rådgivningsvirksomheder og vil være åbne for deltagelse af alle landmænd.

“Vi skal sikre, at den enkelte landmands gode idé kan afprøves og beskrives og – hvis den virker – hurtigt kan komme hele erhvervet til gavn. Det handler om at omsætte praktisk erfaring til dokumenterede dataunderstøttede resultater, så vi både kan styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Det unikke ved projektet er, at vi kombinerer landmændenes praktiske erfaringer med systematisk dokumentation og videndeling, så vi sammen skaber et grundlag og løsninger til fremtidens landbrug,” siger Juan Farré, adm. direktør hos Teknologisk Institut.

I projektets første fase vil der blive etableret regionale grupper med landmænd, hvor de i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder, og med støtte fra eksperter, vil udvikle og afprøve nye idéer.

Idéer skal samles, testes og udbredes i stor skala

Projektet Landmandsdrevet Innovation skal gennem to år opbygge et netværk, hvor landmændene selv er drivkraft for idégenerering og afprøvning af nye bæredygtige dyrkningsmetoder og -teknologier.

”Det er banebrydende, at det nu er landmændene, der er i centrum for den positive udvikling. Desuden, at det sker i et samarbejde på tværs af aktører omkring landbruget. Projektet er en mulighed for at vise, at der er masser af fremsyn, innovation og vilje til forandring, i landbruget” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

”Vi er meget glade for, at vi får mulighed for at understøtte innovation i landbruget. I dag kommer mange gode idéer til at forbedre landbruget ikke længere end til et par naboer, men nu skal det samles, testes og udbredes i stor skala i en fart,” siger han.

Seks rådgivningscentre fra hele landet er allerede med i projektet, der skal etablere regionale innovationsgrupper med 10-14 landmænd i hver. Grupperne får støtte til at teste deres idéer i praksis gennem tre forskellige forsøgsniveauer – fra simple afprøvninger i marken til mere avancerede tests.

Forsøgsresultaterne bliver løbende delt, og der afholdes markvandringer og netværksmøder for at sikre bred formidling af erfaringerne. Nogle af idéerne vil kunne implementeres af andre landmænd med det samme, andre idéer vil skulle videreudvikles og testes igennem det eksisterende innovationssystem f.eks. i projekter eller Landsforsøgene®

I projektets første fase inviteres landmænd ind i regionale grupper, hvor de kan mødes fysisk og digitalt. I samarbejde med en innovationsforvalter fra en lokal rådgivningsvirksomhed udvikler og afprøver landmændene idéer.

Agrovi og Teknologisk Institut har fået en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre denne fase, der løber fra 2025-2027. Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens støtte til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

”Vi har brug for at støtte udviklingen af landbruget i alle led. Den Grønne Trepart handler ikke kun om at reducere landbrugsarealet, men også om at støtte landbrugsproduktionen i at rykke i en mere bæredygtig retning både for miljø, natur og indtjening. Danske landbrug har et godt udgangspunkt og er gode til at dele ny viden. Men vi har set gode erfaringer fra andre lande, hvor de så at sige har vendt værdikæden på hovedet og har givet landmændene flere muligheder for at arbejde med egne ideer og udbrede innovative løsninger. Det kan skal vi have mere af herhjemme, og det er netop det, et projekt som dette kan bidrage til,” siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food i Novo Nordisk Fonden.

Om Teknologisk Institut:

Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Om Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv

Agrovi er et førende videns- og rådgivningscenter for landbruget og samarbejder med erhvervsliv og internationale forskningsinstitutioner om udviklingen af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Agrovi er specialister i regenerativt landbrug og har blandt andre rådgivet internationale virksomheder samt store internationale landbrug om regenerativt landbrug i over 15 år.

Om Novo Nordisk Fonden:

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. https://novonordiskfonden.dk/da/

Kontakt

Nye krav fra 1. januar 2026: Elektronisk arkiv for regnskabskunder med omsætning over 300.000 kr.

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Fra og med årsskiftet indfører Skat et nyt krav for alle virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 danske kroner. Det betyder at de virksomheder skal have et elektronisk arkiv til bilagshåndtering.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis din virksomhed bliver omfattet af reglen, skal du senest ved årsskiftet 2025/2026 være tilmeldt et elektronisk arkivsystem, som sikrer digital opbevaring og deling af bilag, fakturaer og regnskabsmateriale.

Det elektroniske arkiv muliggør:

  • Hurtigere og nemmere adgang til regnskabsdata.
  • Sikker digital opbevaring i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Smidigere kommunikation mellem kunde og rådgiver.
  • Bedre forberedelse til nye digitale krav fra myndighederne.

Hvad skal du gøre som kunde?

Hvis din virksomhed er omfattet af kravet, så du velkommen til at henvende dig til din rådgiver hos Agrovi for at få hjælp til at komme i gang. Du kan læse mere om vores rådgivning her:

agrovi.dk/oekonomi-revision/selvangivelse-udvidet-selvangivelse/

Har du allerede et elektronisk arkiv tilknyttet dit regnskab/bogføring hos Agrovi, behøver du ikke foretage dig noget.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0