Skip to main content

Sådan kommer du godt i gang med ESG i landbruget

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Viden.

Agrovis rådgiver Kristen Marie Risbjerg fortæller her, hvad der er op og ned i reglerne og ESG, og hvad det betyder for dig som landband

Hvordan gør du dit landbrug grønnere? Tager du socialt ansvar? Og overholder du som landmand regler og forpligtelser? Det er blandt de spørgsmål, som man i landbruget gør sig, når det handler om ESG. Og der er nok af gode grunde til at gå i gang. For dine aftagere (bank, kunder, grovvare etc.) bliver nemlig holdt ansvarlig for hele værdikæden og dermed også din præstation inden for ESG.

Fra i år skal alle store landbrug leve op til det såkaldte CSRD-direktiv.

Du vil derfor som landmand blive mødt med krav om oplysninger om din produktion fra dine aftagere. Hvis du er klar med tydelig rapportering og kan bidrage positivt til gennemsigtigheden i værdikæden og arbejdet mod samme mål om et mindre ESG-aftryk, vil dit landbrug stå stærkt.

EU’s nye standarder for bæredygtighedsrapportering er 12 sæt fælles standarder for alle brancher, 80 punkter med potentielt 800 målepunkter. Ingen skal rapportere på alle punkter, men alle skal forholde sig til, hvilke punkter der er relevante – så vi får ”mest bæredygtighed for pengene”.

Hvad er det så konkret, det giver mening at arbejde med som landbrugsvirksomhed? Det er forskelligt fra landbrug til landbrug, hvad det giver mest mening at arbejde med, men der er en række overordnede områder, som sætter overskrifterne, der giver mening for langt de fleste landbrug.

E’et: Hvordan bliver dit landbrug grønnere?

Det første bogstav af de tre handler om klima, biodiversitet og naturen. Klima er så meget øverst på dagsordenen, at der er mange, som måske tror, at det eneste handler om at mindske drivhusgasudledningen. Men klima er trods alt kun en del af E’et i ESG.
Lige i hælene på klima er natur og biodiversitet, men for planteavlere er det også overordentligt vigtigt at sikre, at markjorden også kan dyrkes af kommende generationer. Det er selve essensen af bæredygtighed, at man kan give sit stykke verden videre i mindst lige så god stand, som man selv overtog den. Og helst bedre.

S’et: Sociale forhold

S handler om at tage et samfundsansvar og behandle mennesker og dyr ordentligt. Det handler om både de mennesker og dyr, som er på landbruget, og dem, der er i samfundet omkring.

At man har gode relationer til verden omkring og engagerer sig i sit lokalsamfund, hjælper sine naboer og også, at man tager et socialt ansvar, hvor man har mulighed for det. Som mange gør i landbruget. Det kunne for eksempel være ved at have ansatte, som er lidt skæve i forhold til arbejdsmarkedet.

G’et: God governance er rygraden i bæredygtig udvikling

Selvom governance har sit eget bogstav, synes jeg godt, man kan sige, at governance/ansvarlig ledelse er det stativ, man hænger alt det andet på. At kunne styre sin virksomhed med sikker hånd og sikre, at man overholder alle sine aftaler og forpligtelser. Konkret dækker det blandt andet over strategi, planlægning og risikohåndtering.

Fakta: EU-direktiv

Den 5. januar 2023 trådte EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting, CSRD) i kraft. Det betyder, at store virksomheder fremover skal rapportere efter CSRD fra og med regnskabsåret 2024 efter de tilhørende standarder, sammen med årsrapporterne, som offentliggøres i 2025.

Det gælder virksomheder, som opfylder mindst 2 ud af 3 kriterier:

  • Nettoomsætning på mindst 40 mio. EUR
  • Balance mindst 20 mio. EUR
  • Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 250

Virksomhederne skal rapportere for hele værdikæden.

Analyse: Indfri eller beholde – hvad var bedst?

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse

Nu er der gået cirka 2 år, siden renten begyndte at stige, hvilket blandt andet har bevirket, at renten for variabelt forrentede lån er steget fra -0,5 til ca. 4% i dag.

Renten for de fastforrentede lån, hjemtaget for et par år siden, har i samme periode været upåvirket af den stigende rente. Renten har været fast på for eksempel 1% – men derudover har låntagerne med fastforrentede lån kunnet skære restgælden ned med optil 30% mod til gengæld at betale en højere rente – for eksempel 4%, som i dag er gældende for lån med variabel rente.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente.

Muligheden for at reducere restgælden med optil 30 pct. har fristet mange. Nogle var tidligt ”ude” og indfriede det fastforrentede lån og skar blot 10-15 pct. af restgælden. Andre var mere tålmodige og fik mulighed for at skære op imod 30 pct. af restgælden. Vi har foretaget en breakeven beregning i økonomien mellem fastholdelse af fastholdelse af et 1% fastforrentet lån og skift til lån med variabel rente. Beregningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Beregningerne viser, at gevinsten ved at skære restgælden ned vil forsvinde efter 23 år, hvis man har ”skåret” 30 pct. af restgælden på sit 1% lån. I beregningerne har vi forudsat, at renten for det variabelt forrentede lån er uændret i restløbetiden.  Hvis restgælden er skåret ned med 10 pct. vil gevinsten efter blot 3 år blive udlignet af højere rente på det variabelt forrentede lån.  Gevinsten ”spises” langsomt op af den højere rente. Herefter vil konverteringen være tabsgivende.

Antal år inden kursgevinsten er ”spist” op


Figur 1.

Bemærk, at der er tale om meget forsimplede beregninger med betydelige forudsætninger. Vi har blandt andet forudsat, at lånet er afdragsfrit i hele lånets løbetid, og at renten er uændret for de variabelt forrentede lån. Beregningerne giver imidlertid en indikation af, at en konverteringsgevinst ikke nødvendigvis er økonomisk fornuftig og forudsætter, at renten skal falde igen.

Låntagere som har hjemtaget en konverteringsgevinst har på nuværende tidspunkt mistet 5 kurspoint som følge af den højere rente på det nye variabelt lån. I dag er det fortsat muligt at skære optil 27 pct.af restgælden for et 1% 30-årigt, og økonomien ved oplægningen er på samme niveau med de restgældsreduktioner, som mange benyttede sig af i efteråret 2022, idet låntagere, som i dag fortsat har 1% lån, har haft fordel af den lave rente.

Låntagere med variabelt forrentede lån har ikke haft samme mulighed for at mindske restgælden, men renten for disse lån er blot fulgt med op.

Sådan kan regenerativt landbrug løse vores problemer

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Regenerativt landbrug kan gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Nu lanceres brandet Agroganic i Danmark.

Dansk landbrug står midt i en historisk krise med kniven for struben. Men hvordan kommer landbruget igennem? Det giver Videnscenteret Agrovi svar på ved at udbrede omlægning til regenerativ dyrkning, der er langt bedre for klimaet, lettere for landmændene, og som bidrager til mangfoldighed for planter og dyr.

Nu samler Agrovi sin indsats for regenerativt landbrug i Danmark og udlandet i brandet Agroganic, der leverer rådgivning til virksomheder.

”Hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug, er regenerativ dyrkning nødt at være med, og det er der heldigvis mange store virksomheder, som har fået øjnene op for. Derfor samler vi nu rådgivning om regenerativt landbrug i Agroganic,” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

Han håber på, at regenerative metoder også vil være med, når Grøn Trepart til juni præsenterer udgangspunktet for en CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har Niels Peter Ravnsborg ærgret sig over, at Svarer-rapporten har overset metoderne.

Løser problemer

Boston Consulting Group udgav for nylig en rapport, der estimerer, at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2-udledninger i 2030. Desuden vil en konventionel landmand potentielt få en stigning i fortjeneste på op til 40 procent efter en seksårig omstillingsperiode.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Agrovi og nu Agroganic mener, at regenerativt landbrug er fremtiden, selvom mange endnu ikke har turdet kaste sig over det.

“Behovet for effektive landbrugssystemer er større end nogensinde. Ja, det koster en indsats at lægge om og et andet mindset, men det har så mange fordele, som langt overstiger indsatsen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

FAKTA: Hvad er regenerativt landbrug?
Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt i stor skala.

 

Agrovi-direktør i medierne om Svarer-rapport

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Niels Peter Ravnsborg mener, at regenerativt landbrug burde være med i Svarer-udvalgets rapport om landbrugets klimapåvirkning.

Klimamonitor bringer i dag Agrovis pressemeddelelse om CO2-potentialet for regenerativt landbrug, der også er i lørdagens Effektivt Landbrug og Landbrugsavisens podcast i fredags (ca. 06:00).

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

 

 

 

Svarer-rapport vender det blinde øje til stor CO2-mulighed

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0