Skip to main content

Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

Plads til frøene

Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

Besøg fra Norge

Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

Lars Jonssons Amazone

Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

På Forkant med Regenerativt Landbrug gennem Langtidsforsøg

Hos Agrovi er regenerativt landbrug ikke bare noget vi snakker om – det er noget vi aktivt arbejder med på daglig basis.

Vi har arbejdet med regenerativt landbrug gennem tyve år, fordi vi tror på, at det er den mest bæredygtige dyrkningsform for vores landmænd, vores samfund og for vores miljø.

Vi tror på solide data og sætter en ære i at være på forkant med forskningen inden for feltet. Derfor overtog vi i 2023 en række langtidsforsøg med forskellige jordbearbejdningsintensiteter. Forsøgene blev etableret i 1999 og passes fortsat af landmanden Jørn Jørgensen.

Forsøgenes formål er at undersøge langtidseffekterne af regenerative metoder såsom minimal jordbearbejdning, direkte såning, diverst sædskifte og efterafgrøder. Der mangler stadig en masse viden om regenerativ dyrkning i en dansk kontekst, og derfor har disse arealer med en lang historie særligt stor værdi – både for den forskning der bliver lavet nu og her, men også for fremtidig forskning.

De fire forsøgsbehandlinger er tilrettelagt således:

  1. Pløjning med almindelig såning
  2. Stubharvning efterfulgt af almindelig såning
  3. Omlagt til direkte såning i 2014, efter at have været harvet siden 1999 (omlagt fra parcel 2)
  4. Omlagt til minimal jordbearbejdning og direkte såning i 2019, efter at have været pløjet siden 1999 (omlagt fra parcel 1)

Agrovi indsamler løbende data fra forsøgsparcellerne, og for tiden har vi fokus på at undersøge blandt andet ukrudtsforekomster i løbet af vækstsæsonen, fremspiringsprocent efter såning, plantedække over sæsonen, samt sygdomsforekomster og høstudbytter.

I takt med at vi indsamler og analyserer data, vil vi holde jer opdaterede på de resultater vi finder, og hvad det siger om regenerative metoder, så følg med her på hjemmesiden og vores sociale medier for at lære mere!

 

Nyt ansigt i Agrovi Business skal sikre dig stordriftsfordele

JOAKIM BULL – bliver en del af Agrovi Business
Vi arbejder løbende med at styrke den handel og de muligheder, som et indkøbsfællesskab giver. Vores seneste tiltag er et samarbejde med Joakim Bull, som med et stort markedskendskab og erfaring, skal håndtere køb og salg samt indgå i en fortsat udvikling af Agrovi Business.

Joakim Bull kommer senest fra foderstofbranchen, hvor han i en årrække har handlet med råvarer og især gødning, som han har stort kendskab til. Joakim Bull kan træffes på tlf. 5525 7573 eller jbu@agrovibusiness.dk

Chefrådgiver: Kom godt i mål med skat og generationsskifte

Agrovis økonomi- & ejendomskonsulent René Johannessen giver råd til, hvordan I bedst kommer sikkert i mål med generationsskiftet. Der er mange regler og nye ændringer på vej.

Hvis man går med tanker om et generationsskifte, kan der være mange gode grunde til at komme i gang – og hellere før end senere.

Samtidig med, at der i forvejen er en lang række regler at holde styr på, har regeringen valgt at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte med ikrafttræden primo 2025. Man kan således let komme i dilemma om, hvorvidt man skal handle under de nuværende regler, hvor man kan handle til 85% af vurderingen, men med en arveafgiftssats på 15%. Eller om man skal vente, til arveafgiften nedsættes, men med risiko for, at man får en ny vurdering og dermed en højere handelspris.

Der har indtil nu været bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt at få gennemført generationsskifter ud fra de nugældende regler, hvor man kan handle til 85% af den offentlige vurdering, da man ikke ved hvilket niveau de nye vurderinger vil ligge på. Det er derfor også udgangspunktet for denne artikel.

I gang med det gode generationsskifte

Ser man på de økonomiske muligheder, er det væsentligt at få set på skatten. Derfor skal man have opgjort ejendomsavancen og eventuelt også genvundne afskrivninger og derefter afklare, hvad der er hensigtsmæssigt både set fra sælgers og købers synspunkt.

Når vi opgør ejendomsavance og genvundne afskrivninger, skal vi tage udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum. For at få en korrekt beregning og derved undgå ubehagelige overraskelser, indhenter vi som regel sælgers historiske regnskaber, enten hos kunden selv eller hos Skat. Det er parternes sikkerhed for, at tingene bliver gjort korrekt.

Eksempel: Ejendom overdrages til 20 mio. kr.

Avancen udgør 8 mio. kr. og genvundne afskrivninger 3 mio. kr. Sælgers realkreditgæld udgør 6 mio. kr. Endelig gives der gave via stempel af skøde samt almindelig gave. Følgende muligheder kan således anvendes:

Vælger man enten at betale skatten eller at indskyde på ophørspension vil købers kapitalkrav være det samme, men vælger man i stedet succession, så kan man give en ”rabat” til køber i form af en beregnet passivpost på 30% af fortjenesten. Det betyder, at man holder flere penge hjemme. Derfor er det ofte en interessant løsning for familien. Sælger skal ikke svare skatten og købers kapitalkrav bliver mindre. Udover det kan man give gave via det stempel, man betaler af skødet (i det her tilfælde 800.000 kr.) og endelig er der den almindelige gave, man årligt må give til børn og børnebørn, som p.t. udgør 74.100 kr..

Husk køber og sælger

I det her opstillede eksempel har sælger et provenu på op til 9.825.900 kr. Hvordan man så vil disponere dette beløb afhænger af sælgers egne behov, men også om man eventuelt ønsker at tilgodese søskende til køber. Denne drøftelse er væsentlig at tage, men typisk fordeles beløbet, således at sælger øremærker et beløb til sig selv og lader et beløb stå som anfordringslån til gavn for køber. Her kommer så de juridiske betragtninger i spil.

Husk familiens ønsker

Økonomi er som sagt en bestanddel af et generationsskifte, men kan dog ikke stå alene. Det skal hæftes op på familiens ønsker og med respekt for de følelser, der er forbundet med ejendommen, men man skal samtidig også sikre sig, hvis noget går galt, at man har styr på de juridiske forhold – eksempelvis ægtepagt, testamente, og hvad der ellers kan være væsentligt. Det er således en god idé at involvere såvel en driftsøkonom, en skatteekspert og en jurist, når man gennemfører sit generationsskifte.

Ny arveafgiftssats

Vælger man at vente med generationsskiftet til den lavere arveafgiftssats foreligger, vil man kunne give en større gave for så vidt angår den erhvervsmæssige del – beboelsen er fortsat omfattet af arveafgiftssatsen på 15%. Hvis man antager, at beboelsen udgør 2 mio. kr. af ovennævnte salgssum, så vil gaven kunne beregnes til 1.160.000 kr. i stedet for de ovenstående 800.000 kr. eller 360.000 kr. mere end ved de nugældende regler. Spørgsmålet er dog så, om man ved at vente bliver ”tvunget” til at handle til en højere pris – det må således bero på den konkrete sag.

      Skat betales   Ophørspension*   Succession
Salgssum 20.000.000 20.000.000 20.000.000
AMB -240.000 -240.000 0
Skat -4.990.000 -3.402.125 0
Indfrielse gæld -6.000.000 -6.000.000 -6.000.000
Gave via stempel -800.000 -800.000 -800.000
Passivpost 0 -3.300.000
Restbeløb -74.100 -74.100 -74.100
Ophørspension -3.162.500
Provenu     7.895.900   6.321.275   9.825.900
Figur 1. Ejendom overdrages til 20 mio. kr. * bemærk at man har en opsparing i pensionsdepotet på 3.162.500 kr. udover provenuet på 6.321.275 kr., som første beskattes ved udbetaling.

Hvilke muligheder har man i et generationsskifte?

  • Man kan vælge at betale (svare) skatten
  • Man kan indskyde op til 3.162.500 kr. på en ophørspension
  • Køber overtager sælgers skattemæssige forhold (succession)

Agrovi overtager regnskaber fra LASJ

LASJ overdrager regnskabskunder til Agrovi Vest på Hørbygaard ved Holbæk. Direktør Niels Peter Ravnsborg peger på, at Agrovi kender området godt.

For fremtiden bliver det Agrovi, der skal sørge for at lave regnskab for de kunder i Odsherred, som indtil nu har brugt LASJ.

Odsherreds Landboforening og Sjællandske Familielandbrug oprettede i efteråret sidste år sammenslutningen LASJ.

”Vi glæder os over at kunne hjælpe og føler, at vi har den fornødne viden om Odsherred og området, så vi er godt rustet til at tilbyde en stærk faglighed til kunderne der,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Han peger blandt andet på, at Agrovi i otte år har haft kontor på Hørbygaard ved Holbæk, hvor de rådgiver en bred kundekreds.

”Det betyder, at vi har et nærvær i området, som kunderne forhåbentligt kan mærke. Det er selvfølgelig en forretningsmulighed for os, men drivkraften har været at sikre, at kunderne ikke blev efterladt på perronen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Ud over kontoret i Holbæk har Agrovi fire kontoradresser rundt om i landet, hvor de tilbyder en lang række rådgivningsydelser inden for blandt andet jura, planteavl, bygningsrådgivning, ejendomsmæglervirksomhed.

For yderligere kommentarer kan direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg, kontaktes på telefon: 21 62 45 25.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0