Landmændenes oversete viden er nøglen til bæredygtig fødevareproduktion

Novo Nordisk Fonden støtter projektet ”Landmandsdrevet Innovation,” der tester og udbreder landmændenes idéer til bæredygtig dyrkning. Landmændenes viden og idéer går i dag utroligt nok tabt, og derfor er projektet et nyt, vigtigt input til innovationskæden

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videns- og rådgivningscenter for landbrug.

Når marker landet over til foråret omdannes til levende laboratorier, åbner det op for, at danske landbrug kan eksperimentere, udvikle og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

I en tid hvor landbruget står over for store klima-, miljø- og strukturudfordringer, bliver det vigtigere end nogensinde, at nye idéer og metoder vokser frem. Ikke kun fra forskere og politikere, men også fra dem, der rent faktisk arbejder med jorden: landmændene.

Lokale rådgivningscentre landet over bliver nu drivkraft for en model, hvor landbrugets fremtidige produktion ikke blot er drevet af krav oppefra, men af idéer indefra — fra landmandens egen praksis. I udlandet kender vi lignende eksempler, så vi ved, at det er vejen til forandring.

Bæredygtige tiltag går tabt

Det nye ved det her projekt er, at landmændenes idéer til planteproduktion afprøves og udbredes til gavn for hele erhvervet. For indtil nu bliver landmændenes erfaringer fra praksis utroligt nok ikke samlet systematisk op. Hverken af forskning, faglige organisationer eller af staten. Det skal der nu laves om på til gavn for klimaet, forbrugerne og landbruget.

Eksempelvis i forhold til kvælstoffikserende efterafgrøder, kulstoflagring, proteinafgrøder eller flerårige afgrøder. Alt sammen områder, hvor landmændene har klare resultater med at skabe forandring, men hvor fodslæberi står i vejen for udbredelse af metoderne.

Fra små forsøg til forandring af hele planteavlen

Landmanden oplever dagligt nye udfordringer — det kan være alt fra vejr- og klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer eller til forandringer i jordens dyrkbarhed. I projektet bringes deres idéer i spil i innovationsgrupper af 10-14 deltagere, hvor landmændene med faglig støtte fra eksperter, rådgivere og netværk tager idéerne ud i marken og afprøver i praksis. På den måde understøttes innovation med netværk og faglighed fra idéudvikling til afprøvning, udvikling og udbredelse af resultater.

Når en idé viser potentiale, deles den via workshops, markvandringer og digitalt, så flere landmænd kan implementere løsningen.

Nyt input til innovationskæden

Der er kommet over 120 tilmeldte landmænd på få uger, og til foråret afholder vi de første møder i innovationsnetværkene. Vi har allerede modtaget mange gode idéer til for eksempel efterafgrøder, mindre kvælstofforbrug og reduceret jordbearbejdning, så vi kan komme i gang med at afprøve idéer med det samme.

Resultaterne deles frit til landbruget, fødevarebranchen, universiteter, andre erhverv, og hvem, der ellers måtte være interesserede. Vi inviterer alle til at deltage i projektet og komme med input til, hvad vi skal teste på markerne.

Målet er at skabe nye samarbejder på tværs af landbruget, hvor der fødes idéer til innovationskæden og bygges bro til fødevareproduktion, forskning og forbrugere. Til gavn for udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Det manglede da bare.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Landmænd over hele Danmark samles i innovationsnetværk drevet af regionale rådgivningscentre for at udvikle og teste idéer til bæredygtig planteproduktion. Projektet er støttet med 23 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og første fase løber til 2027. DTI og Agrovi er initiativtagere.

Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede løsninger, som kan styrke både konkurrenceevne og grøn omstilling.

Hvis svaret er “dengang svinene kostede 12 kr. kiloet og naboen stadig hed Poul”, så er det nok tid.

En landbrugsbedrift er ikke bare mursten og marker – det er maskiner, malkekøer, medarbejdere og måske tre børn, hvoraf kun ét gider stå op før kl. 5. Hvis testamentet ikke følger med udviklingen, kan du risikere at efterlade dine kære i en vanskelig situation.

Et opdateret testamente sikrer:

• At gården bliver på de rigtige hænder
• At familien undgår unødige konflikter
• At SKAT ikke bliver den største arving
• At ingen pludselig opdager, at moster Erna ejer halvdelen af maskinhuset.

Verden ændrer sig. Det gør familien også. Nye ægtefæller, nye børn, nye selskabskonstruktioner – og pludselig er den plan, du lavede for 10 år siden klar til at blive opdateret.

Kort sagt: Du vedligeholder dine maskiner. Du servicerer traktoren. Du tjekker hegnet.
Testamentet fortjener samme opmærksomhed.

Ønsker du afklaring på din situation eller hjælp til, hvordan du kommer videre herfra, kan du kontakte mig, Camilla Tankmar, på tlf.nr. 48 22 52 72 til en uforpligtende snak.

Klimaskovfonden har igangsat et ambitiøst program, hvor fonden opkøber egnede landbrugs- og landzoneejendomme, tilplanter dem med skov eller udvikler natur – og efterfølgende udbyder arealerne til salg igen.

Initiativet er muliggjort gennem en samlet bevilling på 500 mio. kr., hvor Novo Nordisk Fonden og Ministeriet for Grøn Trepart hver bidrager med 250 mio. kr.

Formålet er at accelerere den grønne omstilling ved at binde CO₂, styrke biodiversiteten og skabe nye, sammenhængende naturområder i hele landet.

Der søges ejendomme over 20 hektar

Klimaskovfonden søger aktuelt ejendomme og arealer på over 20 hektar, hvor der er potentiale for skovrejsning eller naturudvikling. Det kan være både hele ejendomme eller større sammenhængende arealer.

En model, der kan absorbere jordværdifald

Ordningen lanceres blandt andet for at kunne absorbere et eventuelt jordværdifald, der kan opstå ved konvertering af agerjord til skov eller natur.

Ved at fonden opkøber arealet til markedspris og påtager sig udviklingen, kan lodsejeren realisere værdien her og nu. Når ejendommen senere udbydes til salg efter etablering af skov, kan en eventuel tilbagekøbspris – afhængigt af markedsforholdene – være lavere end den oprindelige salgspris.

Sådan fungerer ordningen

1. Opkøb til markedspris – Klimaskovfonden opkøber hele eller dele af ejendomme med potentiale for skovrejsning eller naturgenopretning.
2. Etablering af skov og natur – Fonden står for planlægning, tilplantning og naturudvikling, eksempelvis blandet løvskov, biodiversitetsskov eller lavbundsprojekter.
3. Videresalg på åbent marked – Når projektet er etableret, udbydes ejendommen til salg. Den oprindelige ejer kan på råbe sig forkøbsret og dermed have mulighed for at matche indkomne bud.

En mulighed for lodsejere

• Frasælge arealer til et grønt formål
• Styrke likviditeten
• Bidrage aktivt til lokal klima- og naturindsats
• Reducere risikoen ved værdiomlægning fra agerjord til skov
• Undgå et traditionelt salg, hvis man ønsker en alternativ løsning

Samtidig sikrer modellen, at jorden fortsat kan være i privat eje – blot med en ny, bæredygtig anvendelse.

Klima, biodiversitet og lokal udvikling

• Øge Danmarks skovareal
• Reducere CO₂-udledning og lagre kulstof i jord og træer
• Fremme biodiversitet
• Skabe nye landskaber med rekreativ og naturmæssig værdi

Indsatsen bidrager dermed både til nationale klimamål og til konkrete forbedringer i lokalsamfundene.

Kontakt

Hvis du vil høre mere til ordningen så kontakt.

Søren Kristian Skau Mikkelsen
Vicedirektør i Agrovi

Mobil: 23 22 51 03

Mail: skm@agrovi.dk

Nu nærmer det sig – den nye vurdering forventes, ifølge Landbrug og Fødevare, udsendt fra sommeren 2026 og det betyder, at man som landmand ikke længere får en fuldkommen vurdering af sin ejendom, men blot en vurdering af grundværdien samt en stuehus-vurdering.

Samtidig ændrer det også ved muligheden for at handle til vurderingen +/- 15%. I stedet skal man, hvis man vil gennemføre et generationsskifte, købe en samlet vurdering af sin ejendom hos Vurderingsstyrelsen og når den foreligger, kan man så handle til denne vurdering +/-20%.

Hvis man vil lave et generationsskifte på kendte vilkår, så er det nu, der skal sættes i værk. Vi kender vurderingen, men skal lave et forarbejde i form af ejendomsavance, sikre tilsagn for finansieringen for den næste generation og have ekspederet den papirmæssige gang i form af overdragelsesaftale, så den er underskrevet inden den nye vurdering bliver udsendt.

Derfor er min anbefaling at man tager fat i enten sin rådgiver eller alternativt vores jurist Camilla Tankmar eller undertegnede – så skal vi nok få sat skred i processen.

Skrevet af: René Johannessen, Ejendoms- & økonomikonsulent