Skip to main content

Et år efter: Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Ét år efter:

Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

Projektet ”Præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

    Opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

    I projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. Derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. Alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. Og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

    I tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. Vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

    Som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. Derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

    Vækstregulering – satellit vs. drone

    I projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
    De værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
    Vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
    Dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

    De pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. Og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

    Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.


    Demonstrations- og formidlingsarrangementer

    I efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
    Det første arrangement fandt sted den 31/10 hos Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Hammel. Her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. Herudover fortalte Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (PWM) og potentialet heri.

    Det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos DLF. Her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. Her var AG Precision inviteret med til at fortælle om deres ARA Ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6×6 cm.

    Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. Teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

    Projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. Både hos os i Agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

    Arrangementet gennemføres som led i IPM projektet: IPM-PS projekt 2024 – Indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. Projektet er finansieret af Miljøministeriet.

    Miljøministeriet

    Vil du vide mere?

    Andreas Skov Rasmussen

    Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 48225271 22329865 asr@agrovi.dk
    andreas skov rasmussen
    planteavlskonsulent
    48225271
    22329865
    asr@agrovi.dk
    mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

    Ét år efter:

    hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

    projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

      opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

      i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

      i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

      som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

      vækstregulering – satellit vs. drone

      i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
      de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
      vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
      dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

      de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

      netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

      demonstrations- og formidlingsarrangementer

      i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
      det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

      det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

      til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

      projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

      arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

      miljøministeriet

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="7763"]

      vil du vide mere?

      [contact-person contact_id="577"]

      7763
      https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/

      Vil du vide mere?

      Henrik Kruse Rasmussen

      Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
      henrik kruse rasmussen
      projektkonsulent
      48225257
      24523886
      hkr@agrovi.dk
      rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

      Ét år efter:

      hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

      projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

        opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

        i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

        i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

        som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

        vækstregulering – satellit vs. drone

        i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
        de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
        vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
        dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

        de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

        netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

        demonstrations- og formidlingsarrangementer

        i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
        det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

        det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

        til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

        projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

        arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

        miljøministeriet

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="7763"]

        vil du vide mere?

        [contact-person contact_id="577"]

        577
        https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

        Læs videre

        Nu får landbruget i Nordvestsjælland et større tilbud

        Agrovi udvider kontoret i Nordvestsjælland, og det betyder, at landbruget for første gang får et lokalt tilbud om byggerådgivning, planteavl, generationsskifte og alt andet, der handler om livet på landet.

        Samtidigt med, at det meste markarbejde snart bliver lagt på hylden, er der nu flere gode muligheder til de lokale landmænd på vej. Landbruget kan nemlig nyde godt af et større tilbud om lokal rådgivning, når Agrovi – Videncenter for landbrug og erhverv udvider indsatsen i området.

        ”Der har manglet rådgivning og lokal viden om en række områder. Og vi gør nu en målrettet indsats for at fortælle, at det tilbud nu er til rådighed i Nordvestsjælland,” siger Bente Poulsen, der er afdelingsleder for Agrovis afdeling på Hørbygaard ved Holbæk.

        Tidligere har mange landbrug i Nordvestsjælland fået lavet deres regnskaber hos LASJ, men efter at rådgivningen i Nykøbing lukkede tidligere på året, er kunderne overgået til Agrovi, der siden 2017 har haft kontor på Hørbygaard. Alle medarbejdere på Hørbygaard er bosat lokalt og har arbejdet størstedelen af deres liv i lokalområdet.

        Agrovi har i forbindelse med overtagelsen af regnskaber og medarbejdere fra LASJ valgt at satse yderligere på rådgivning i Nordvestsjælland. Det betyder blandt andet, at man kan få et gratis besøg, hvor det enkelte landbrug kan få hjælp og idéer til netop deres bedrift. Det kan handle om generationsskifte, skatterådgivning, ESG eller noget helt fjerde.

        ”Det har været savnet i Nordvestsjælland med lokalkendt ekspertise og hjælp på en lange række områder, og vi håber, at mange landmænd vil tage imod tilbuddet,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

        Agrovi overtog for kort tid siden regnskaber og medarbejderne fra LASJ, og efter en stund til at falde på plads, er Agrovi klar til at satse.

        ”For os har det været vigtigt, at de nye medarbejdere og alt det praktiske er gået i orden. Og det er det heldigvis nu, så derfor udvider vi tilbuddet, båret af medarbejdere, der har viden om kommunale regler, jordforhold og områdets særlige historie,” siger direktør Niels Peter Ravnsborg.

        For at udbrede viden om tilbuddet har Agrovi startet en kampagne med spørgsmål til det lokale landbrug. Hvor mange kilo Lammefjordskartofler bliver der produceret om året? Hvad har Lammefjordens inddæmning betydet for dansk landbrug? Samt hvad er den vigtigste sag for landbruget i Nordvestsjælland? Sidste spørgsmål med henvisning til de lokale fjorde, det store krav til efterafgrøder og udtagning af arealer, som Agrovi politisk er gået ind i sammen med Nordsjællands Landboforening, der er landboforeningen bag Agrovi.

        Det har været et usædvanlig varmt efterår, men inden længe venter køligere og mørkere måneder, hvor det kan være tid til at forberede fremtiden for sit landbrug. Det kan være, at man går og overvejer et generationsskifte, en ombygning, et salg, eller savner råd til at få et større udbytte ud af markerne.

        ”Sæsonen er til det, og der er mulighed for at være på forkant,” siger Niels Peter Ravnsborg.

        Faktaboks: Rådgivning til landbrug i Odsherred

        På agrovi.dk kan man finde mere information om, hvordan man kan få hjælp og rådgivning. Man kan blandt andet få råd om:

        • Planteavl
        • Ejendomshandel
        • Økonomi og jura
        • ESG
        • Tilskud, natur og miljø
        • Dyrehold

        Foto: Ole Høstrup. Agrovi har siden 2017 haft kontor på Hørbygaard på Tuse Næs, nu udvider Agrovi tilbuddet til det lokale landbrug i Odsherred og Nordvestsjælland.

         

        Regenerativ reportage: Såmaskinen sår direkte oveni planterne

        Direkte såmaskiner, som bliver brugt til regenerativt landbrug, skaber liv i marken og bekæmper ukrudt. Og så er metoden et vigtigt redskab til at modstå klimaforandringer, fortæller rådgiver

        For mange er forestillingen om en nysået mark ensbetydende med lange, lige rækker af sort jord med en smal kile af frø som eneste brud med den sorte overflade. Men med en direkte såmaskine kan man så midt oveni eksisterende afgrøder og på den måde både skabe bedre vilkår for biodiversitet og kulstoflagring i marken. Samtidigt med, at marken bliver bedre rustet til at modstå både lange perioder med tørke og store mængder regn.

        Det fortæller Kristian Marcher Thomsen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi.

        ”Direkte såning er en vigtig del af værktøjskassen, når vi skal justere vores måde at drive landbrug på i forhold til klimaforandringerne. Så det er dejligt, at der er kommet så mange for at se med,” siger han.

        Plads til frøene

        Kristian og cirka 100 deltagere er mødtes på en mark lidt uden for Lynge for at teste fem forskellige såmaskiner til arrangementet Sådemo, hvor hver traktor kører en runde med såmaskinen, så deltagerne kan se, hvordan maskinerne klarer opgaven med at så direkte i en stående mellemafgrøde.

        Første mand ude er direktør Niels Peter Ravnsborg, der klatrer op på sin grønne John Deere -traktor og starter den store Horizon-maskine, som er sat bagpå. Langsomt kører knivskærne ned og bryder jordoverfladen for at gøre plads til frøene, der med præcision bliver drysset ned i sårillerne, som ligger med cirka 16 centimeters mellemrum.

        I det samme traktoren er kørt forbi forsamlingen, myldrer landmændene i sporet og graver i jorden med fingrene for at undersøge, hvor vellykket såningen er gået.

        Direkte såning er en af de vigtige søjler, regenerativ dyrkning bygger på, for at skabe så lidt jordforstyrrelse som muligt til gavn for biodiversiteten på markfladen.

        Besøg fra Norge

        Blandt deltagerne er en norsk landmand fra Fredrikstad, som nysgerrigt graver regnorme op af marken, mens han ser på frø og sådybde. Hans favorit er Ottos hjemmebyggede såmaskine, som efterlader et fint plantedække, efter den har sået vinterhvede som efterafgrøde oveni mellemafgrøden bestående af olieræddike.

        ”Man siger jo, at landmænd lærer af landmænd, så der er intet bedre sted at være end her ude på marken, hvor man kan få syn for sagen af, hvordan direkte såning virker. Og at man altså sagtens kan gøre det på den måde,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen, der står for at arrangere sådemonstrationen.

        Lars Jonssons Amazone

        Efter Otto fra Borsholm er det tid til Anders´ Sprinter med metcaf-spidser, inden Niels med sin Horcsh Focus også kører over marken, hvorefter deltagerne igen nysgerrigt undersøger jorden og frøene i sporet.

        Indtil nu har eftermiddagens vejr trodset de dystre forudsigelser, men mens Claydon og Lars Jonssons Amazone Cirrus såmaskine kører, trækker skyerne sig ildevarslende ind over markerne. Til alt held når deltagerne dog at få sig en grillet frankfurter i teltet, lige før efteråret for alvor viser sig, og regnen står ned over Lynge og omegn.

        Der vil igen være Åben mark på parcellerne ved Kollerødvej 72 i Lynge den 5. november kl. 15.00. Her skal resultaterne af Sådemoen undersøges.

        ”Så kan man se, at der faktisk kommer noget op af jorden, uanset hvor skeptisk man måtte være,” siger planteavlsrådgiver Kristian Marcher Thomsen med et smil på læben.

        Reportage fra regenerativ høstfest: Fremtidens landbrug

        Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

        Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

        På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

        ”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

        Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

        Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

        Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

        ”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

        Dernæst kommer han til de regenerative principper:

        ”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

        Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

        På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

        Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

        Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

        1: Permanent plantedække

        2: Varieret sædskifte

        3: Pløjefri dyrkning

         

         

         

         

        Vejkantsmøde om regenerativt landbrug på Gyllingnæs

        Det handler blandt andet om fremtidens landbrug, pløjefri etablering af hvede samt ny teknologi, når Agrovi inviterer til møde den 6. juni ved Odder

        Hvordan får man det bedste udbytte ud af marken? Og hvilke maskiner er mon bedst til at klare opgaven med mindst mulig påvirkning af jordens biologiske liv? Det er blandt de spørgsmål, der vil blive behandlet, når Agrovi hub Vejle den 6. juni holder vejkantsmøde ved Gyllingnæs.

        ”Vi skal ud og se på, hvordan vores forskellige forsøg med gødning og såmaskiner har klaret sig. Og finde ud af præcist, hvilke metoder, der har klaret sig bedst. Det bliver spændende,” siger Jeppe Grabow Olesen, der er planteavlsrådgiver hos Agrovi hub Vejle.

        Han fortæller, at man til mødet også kan få inspiration til regenerative metoder, som Agrovi har rådgivet om i 20 år, og måske finde en idé til, hvordan man selv kan bruge principperne. Regenerativt landbrug handler blandt andet om minimal jordbearbejdning og lagring af CO2 i jorden.

        ”Vi har en spændende kombination af opgaver. Udgangspunktet i det meste af vores rådgivning her i Vejle er nok mere traditionelt landbrug, men vi tilbyder også regenerative metoder til dem, der godt kunne tænke sig at prøve sig af med det,” siger Jeppe Grabow Olesen.

        Planteavl og ESG-rapport

        Til dagligt er han den ene halvdel af Agrovis kontor i Vejle, som åbnede sidste år. Han står for rådgivningen om planteavl, mens hans kollega på kontoret, Kirsten Marie Risbjerg, er rådgiver med fokus på blandt andet bæredygtighed, ESG-rapportering og strategisk bedriftsrådgivning.

        ”Så på den måde har vi et ret bredt fagligt tilbud, selvom vi kun er to medarbejdere, og det er rart,” siger Jeppe Grabow Olesen.

        Kontoret åbnede sidste år og blev dermed rådgivningsvirksomheden Agrovis femte kontor og samtidigt det første i Jylland. Men selvom det indtil videre stadig er en ny begyndelse, går det ganske godt for den nye afdeling, fortæller han.

        Hvilken maskine er den bedste?

        ”Altså vi er selvfølgeligt stadig i den spæde fase, men vi oplever en god interesse, og jeg er da næsten hele tiden ude på opgaver. Det er ikke meget tid, jeg sidder stille på kontoret, og det er jo et godt pejlemærke,” siger Jeppe Grabow Olesen.

        Til vejkantsmødet vil der blive serveret kaffe og kage som afrunding. Og så vil der ellers blive gjort status på en lang række forsøg, som man satte i værk i efteråret.

        ”Og så skal vi have afgjort, hvilken af de 10 maskiner, der har klaret sig bedst. Det er altid lidt sjovt at se, og det giver helt sikkert anledning til en god debat,” siger Jeppe Grabow Olesen.

        Arrangementet er gratis med tilmelding her: https://www.agrovi.dk/event/saademo-paa-gyllingenaes/

        Shopping cart0
        Der er ingen produkter i kurven!
        Fortsæt med at handle
        0