Forfatter: Ulrik Kappel

Reportage fra regenerativ høstfest: Fremtidens landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 12. september 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Faglige aktiviteter, Nyheder, Planteavl.

Øm Klostergaard dannede lørdag rammen for en dag med mad, markbesøg og debat om regenerativ dyrkning. Agrovi satte fokus på store jordbrug, som vi har over 20 års erfaring med.

Termometeret har for længst passeret 25 grader, og solen ligger tungt over Øm Klostergaard ved Roskilde. Det er første lørdag i september, og sammen med blandt andre Agrovi, byder klosteret ind til regenerativ høstfest, hvor der både er faglige debatter, regenerativ mad og underholdning for de mindste deltagere.

På scenen i den store lader er Agrovis planteavlsrådgiver Frederik Vilhelm Larsen i gang med at holde oplæg om jordsundhed og fordelene ved regenerativ dyrkning.

”Man kan forestille sig, at planterne på en måde er markens motor, og derfor gælder det om at skabe de bedste vilkår for motoren,” siger han.

Foran sig har han en særdeles engageret forsamling, der er nysgerrige efter at blive udfordret og vide mere om regenerativt landbrug sådan som Agrovi har rådgivet om i mange år.

Folk kommer med mange forskellige baggrunde – eksempelvis fra økologien, fødevarebranchen og det konventionelle landbrug. Arrangementet er skabt i samarbejde med Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ICOEL og ROMU.

Frederik Vilhelm Larsen er nu nået til jordsundhed og dermed kernen i det, regenerativt jordbrug handler om.

”Det er jordens sundhed, der skal regenereres. Er din jord sund? Blæser eller regner jorden væk? Og dannes der jordskorpe?,” spørger han.

Dernæst kommer han til de regenerative principper:

”Det handler om at få mest muligt afgrødedække af jordoverfladen, bruge efterafgrøder og sædskifte og minimal jordbearbejdning. Det er ret ligetil,” siger han.

Foruden oplægget om sund jord deltog Agrovi i en demonstration af direkte såning og i debat om vidensdeling, samarbejde og skovlandbrug.

På Agroganic.com kan man læse mere om regenerativt landbrug.

Fakta: Tre kerneprincipper i regenerativt landbrug

Dyrkningsmetoden handler primært om at lade jorden være i fred for at skabe de bedste vilkår for liv i og over jorden.

1: Permanent plantedække

2: Varieret sædskifte

3: Pløjefri dyrkning

Kendt godsforvalter bliver afdelingsleder hos Agrovi

Skrevet af Ulrik Kappel d. 29. august 2024. Uploaded i Nyheder.

Carsten Jakobsen rykker fra Stevns til Nordsjælland og bliver afdelingsleder hos Agrovi i Hillerød. Med sig har han en stor erfaring, som Agrovi glæder sig til at nyde godt af

Det er ikke noget ukendt navn, der om få dage træder ind ad døren på kontoret i Hillerød. Carsten Jacobsen har nemlig over 25 års erfaring i landbruget, som han nu tager med i kufferten til Nordsjælland. Efter fire et halvt år på Stevns har Carsten Jakobsen igen besluttet sig for at gå ind i arbejdet som konsulent med speciale i økonomi og strategi.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der er så mange spændende opgaver og nye kollegaer, som jeg glæder mig til at hilse på. Og det bliver spændende at udvikle tilbuddet med økonomi og regnskab,” siger Carsten Jakobsen.

Han har tidligere været økonomikonsulent og afdelingsleder hos blandt andet Sønderjysk Landboforening, SAGRO og Midtjysk Landboforening og har de seneste år været godsforvalter på Gjorslev Gods.

Skiftet til rådgivningen er derfor også en tilbagevenden til rødderne.

”Det er jo sådan, det startede for mig, og det er mange emner i landbruget, som jeg brænder for. At det ikke bare er én virksomhed, men at der er en fælles landbrugsvirksomhed med udvikling på tværs, det glæder jeg mig til,” siger han.

Samtidigt med, at Carsten Jakobsen flytter arbejde, flytter han også sit liv fra Sydsjælland til Bagsværd ved København, så det er en ny tilværelse og nye målsætninger, der venter.

”Jeg har en ambition om at bidrage til, at Agrovi også i fremtiden står som en stærk virksomhed, der følger med kundernes behov og tidens muligheder. Og som er den bedste sparingsparter for kunderne,” siger han.

Med tilføjelsen af Carsten Jakobsen får Agrovi en faglig stærk og anerkendt medarbejder med en stor faglig indsigt, som direktør Niels Peter Ravnsborg glæder sig over at få gavn af, fortæller han.

”Carsten er en profil, som vil løfte vores rådgivning og som vil kunne bidrage på mange forskellige områder af vores forretning. Han er en erfaren rådgiver, der kender erhvervet indgående, og han vil helt sikkert komme til at gøre en forskel,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Analyse: Indfri eller beholde – hvad var bedst?

Skrevet af Ulrik Kappel d. 2. april 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse

Nu er der gået cirka 2 år, siden renten begyndte at stige, hvilket blandt andet har bevirket, at renten for variabelt forrentede lån er steget fra -0,5 til ca. 4% i dag.

Renten for de fastforrentede lån, hjemtaget for et par år siden, har i samme periode været upåvirket af den stigende rente. Renten har været fast på for eksempel 1% – men derudover har låntagerne med fastforrentede lån kunnet skære restgælden ned med optil 30% mod til gengæld at betale en højere rente – for eksempel 4%, som i dag er gældende for lån med variabel rente.

Spørgsmålet er: var det et godt valg at skære noget af restgælden ned, eller var det bedre at fastholde og bevare det fast forrentede lån med lav rente.

Muligheden for at reducere restgælden med optil 30 pct. har fristet mange. Nogle var tidligt ”ude” og indfriede det fastforrentede lån og skar blot 10-15 pct. af restgælden. Andre var mere tålmodige og fik mulighed for at skære op imod 30 pct. af restgælden. Vi har foretaget en breakeven beregning i økonomien mellem fastholdelse af fastholdelse af et 1% fastforrentet lån og skift til lån med variabel rente. Beregningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Beregningerne viser, at gevinsten ved at skære restgælden ned vil forsvinde efter 23 år, hvis man har ”skåret” 30 pct. af restgælden på sit 1% lån. I beregningerne har vi forudsat, at renten for det variabelt forrentede lån er uændret i restløbetiden. Hvis restgælden er skåret ned med 10 pct. vil gevinsten efter blot 3 år blive udlignet af højere rente på det variabelt forrentede lån. Gevinsten ”spises” langsomt op af den højere rente. Herefter vil konverteringen være tabsgivende.

Antal år inden kursgevinsten er ”spist” op

Figur 1.

Bemærk, at der er tale om meget forsimplede beregninger med betydelige forudsætninger. Vi har blandt andet forudsat, at lånet er afdragsfrit i hele lånets løbetid, og at renten er uændret for de variabelt forrentede lån. Beregningerne giver imidlertid en indikation af, at en konverteringsgevinst ikke nødvendigvis er økonomisk fornuftig og forudsætter, at renten skal falde igen.

Låntagere som har hjemtaget en konverteringsgevinst har på nuværende tidspunkt mistet 5 kurspoint som følge af den højere rente på det nye variabelt lån. I dag er det fortsat muligt at skære optil 27 pct.af restgælden for et 1% 30-årigt, og økonomien ved oplægningen er på samme niveau med de restgældsreduktioner, som mange benyttede sig af i efteråret 2022, idet låntagere, som i dag fortsat har 1% lån, har haft fordel af den lave rente.

Låntagere med variabelt forrentede lån har ikke haft samme mulighed for at mindske restgælden, men renten for disse lån er blot fulgt med op.

Agrovi-direktør i medierne om Svarer-rapport

Skrevet af Ulrik Kappel d. 26. februar 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Niels Peter Ravnsborg mener, at regenerativt landbrug burde være med i Svarer-udvalgets rapport om landbrugets klimapåvirkning.

Klimamonitor bringer i dag Agrovis pressemeddelelse om CO2-potentialet for regenerativt landbrug, der også er i lørdagens Effektivt Landbrug og Landbrugsavisens podcast i fredags (ca. 06:00).

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Skrevet af Ulrik Kappel d. 20. februar 2024. Uploaded i Aktuelt i Marken, Forside, Nyheder, Planteavl.

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi