Forfatter: Marie Nydal

Ny rapport: Landbruget har flest dødsulykker – husk sikkerheden inden høst

Skrevet af Marie Nydal d. 20. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

En ny rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Arbejdsmiljørådet slår fast, at landbruget fortsat er den farligste branche at arbejde i Danmark. Hvert år mister fem personer livet under arbejdet på landbrug, og ulykkerne sker ofte som følge af forkert brug af maskiner, gamle eller ulovlige maskiner samt en manglende sikkerhedskultur.

Landbruget har længe været en af de mest ulykkesramte sektorer, og det høje antal dødsulykker viser med al tydelighed, at der er behov for øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Det gælder især i høstsæsonen, hvor travlhed og tidspres er stort, og risikoen for fejl stiger.

“Det er tankevækkende, at ulykkerne i landbruget ikke falder. Vi skal som branche blive bedre til at planlægge arbejdet sikkert fra start og sikre, at alle maskiner bruges korrekt og under de rette omstændigheder,” siger Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi. Hun understreger, at en stærkere sikkerhedskultur og bedre ledelse er afgørende for at forhindre ulykker.

Rapporten fra Arbejdsmiljørådet peger på tre hovedårsager til de alvorlige ulykker:

Forkert brug af maskiner
Brug af gamle eller ulovlige maskiner
En arbejdskultur, som ikke prioriterer sikkerheden højt nok i det daglige arbejde.

Mange arbejdsopgaver i landbruget foregår alene og udendørs med store og komplekse maskiner, hvilket øger risikoen for ulykker. Ulykkerne sker sjældent på grund af en enkeltstående fejl, men som et samspil af flere faktorer. Det kan være dårlig planlægning, stor travlhed, manglende erfaring og en tendens til stor risikovillighed.

Ifølge rapporten er ledelsens rolle helt central. Mange steder overlades sikkerhedsansvaret i praksis til medarbejderne, og der mangler fokus på, hvordan arbejdet skal organiseres og planlægges med sikkerheden for øje. Det øger risikoen for, at medarbejdere tager unødvendige chancer. En bevidst og aktiv indsats for at skabe en bedre sikkerhedskultur vil ikke kun mindske antallet af ulykker, men også gøre det lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i en branche, der ofte har udfordringer med arbejdskraft.

Hos Agrovi opfordrer vi derfor alle landmænd og medarbejdere til at tage arbejdsmiljøet alvorligt – især i den travle høstsæson. Det handler om at have styr på sin APV, sikre at maskinerne er lovlige og vedligeholdt, og at instruktioner følges nøje.

“Det handler ikke om at være bedrevidende eller belærende, men om at passe på sig selv og hinanden. Sikkerheden skal være en naturlig del af planlægningen og det daglige arbejde,” siger Ann Frost.

Hvordan ser det ud hos jer? Er sikkerheden integreret i jeres arbejdsrutiner? Hos Agrovi står vi klar med arbejdsmiljørådgivning, der hjælper jer med at identificere risici og implementere løsninger, som passer til netop jeres virksomhed.

Vil du sikre, at høsten bliver både effektiv og sikker? Kontakt Agrovis arbejdsmiljørådgivere for en samtale om, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøet på jeres bedrift.

Få styr på brandsikkerheden – for din egen skyld!

Skrevet af Marie Nydal d. 19. juni 2025. Uploaded i Forside, Viden.

Forestil dig at du ser røg stige op fra taget af din stald eller maskinhal. Panikken sætter ind. Er der dyr derinde? Hvad med maskinerne? Hvordan skal du holde produktionen kørende? Og hvad siger forsikringen?

Der skal ikke mere end en gnist til at sætte gang i en kædereaktion, der kan have både personlige og økonomiske konsekvenser.

Derfor har vi taget fat i DK Brand, som er specialister på området og har sammenfattet en række initiativer, som du selv kan tage for at optimere brandsikkerheden på din ejendom.

Ildebrand er noget af det værste du som landmand, og dermed virksomhedsejer og bygningsejer, kan komme ud for. Selv ved en mindre brand kan konsekvenserne være store og fatale. Udover selve brandskaden, kan skader fra røg og sod, samt skader fra slukningsvandet ifm. brandvæsnets indsats, forvolde store skader på kritiske dele af produktionsanlægget og påvirke driften at dit landbrug i lang tid.

I en travl hverdag i det mordene landbrug, fylder brandsikkerhed og brandregler ikke altid så meget og kan nemt overses. Der er mange andre opgaver i driften, der kræver fokus nu og her, og derfor oplever mange desværre at stå uforberedte, når det går galt og en brand pludselig rammer ens bedrift.

Tankerne og spørgsmålene er mange: Hvor omfattende er skaderne? Hvornår kan jeg komme i gang igen? Hvordan opretholder jeg driften? Hvad siger forsikringsselskabet? osv.

Selv små ildebrande kan tage måneder at komme helt over, og kan være ret ressourcekrævende.

Der er en del du selv kan gøre for at forebygge brand, og samtidig overholder du også lovgivningen, da den siger at du SKAL gøre noget selv. I byggelovgivningen har der gennem tiden altid været regler for, hvad en bygningsejer selv skal gøre for at opretholde brandsikkerheden i hele bygningens levetid.

I 2018 kom der et bygningsreglement, der præciserer hvad du selv har ansvar for at gøre i forhold til kontrol af brandsikkerheden i dine bygninger.

Her er en kort beskrivelse af hvad reglerne siger:

Reglerne gælder både eksisterende bygninger og nye bygninger

Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at kontrollerne bliver udført

Du skal føre en log, der dokumenterer, at du har udført kontrollerne

Kontrollerne er beskrevet, sammen med intervallerne for udførelsen i BR 2018

De kontroller du skal udføre, er betinget af, hvor mange ”aktive” og ”passive” brandsikringstiltag du har i din bygninger, de kan fx være:

Brandslukkere

Branddøre

Brandvægge

Flugtveje

Lodret og vandret brandadskillelse med gennemføringer

For at komme i gang skal du:

Afdække hvilke brandrelaterede emner du har, som skal kontrolleres – det kan du bl.a. finde i dine byggetilladelser og i bygningsreglementet kap. 5 eller i den DKV-plan vedr. brand, der følger med nyere byggerier

Gennemfører kontrollerne med jævnlige mellemrum, fx hver måned eller hvert kvartal etc.

Oprette et papir eller en elektronisk log, hvor du noterer kontrollerne samt evt. opfølgning

Det behøver faktisk ikke være særligt omfattende selv at gøre en stor forskel for brandsikkerheden – samtidig overholder du reglerne og passer godt på både din bygning og værdier.

Når du først kommer i gang, vil du opdage det nemt kan indarbejdes i resten af arbejdet du har i din drift, og samtidig får du øget fokus på sikkerhed for dig selv, dine medarbejdere, evt. dine dyr, samt værdier og bygninger.

Forsikringsselskaber læser også lovgivningen, og brandskader på landbrug er ofte omfattende og dyre.

Hvis du kan dokumentere, at du løbende har holdt styr på den lovpligtige brandsikkerhed på din ejendom og drift, vil forsikringsselskaberne ofte være mere positive, både når du forhandler vilkår på dine forsikringer og i tilfælde af en brandskade – også hvad angår prisen på din brandforsikring. Ligeledes vil tvivlsspørgsmål om f.eks. brandreglerne er overholdt ved en evt. brandskade elimineres.

Som bygningsejer er det helt klart i din interesse, at der er styr på brandsikringen på din ejendom. Du har ansvaret for at mennesker, dyr og værdier er tilstrækkeligt beskyttet, og ikke mindst for at dokumentere, at de er det. Udover at det handler om økonomi, handler det også om sikkerhed.

Er du fortsat i tvivl om, hvordan du kommer i gang, eller vil du sikre, at din specifikke ejendom overholder alle kravene, så står Agrovis tværfaglige og kompetente team af byggerådgivere klar til at hjælpe dig med at gennemgå din ejendom og fastlægge en overskuelig og effektiv kontrolrutine.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift her.

Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Skrevet af Marie Nydal d. 18. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Regenerativ.

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug

Agrovi har rådgivet: Nu kommer Carlsbergs regenerative øl

Skrevet af Marie Nydal d. 12. juni 2025. Uploaded i Nyheder.

Øllen Grobund er lavet med regenerativ bygmalt. Agrovi har rådgivet Carlsberg, og lanceringen er set stort skridt for udbredelsen regenerativt landbrug, mener direktør Niels Peter Ravnsborg.

På Folkemødet på Bornholm lancerer Carlsberg den første danske regenerative øl brygget på 100 procent regenerativt bygmalt.

Allerede til næste år vil Carlsberg Danmark brygge 100 mio. liter øl med regenerativt dyrket maltbyg, skriver Carlsberg i en pressemeddelelse. Navnet på den omtalte øl bliver Grobund, og det er symbolet på en større bevægelse for Carlsberg, fortæller Peter Haahr Nielsen, der er administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

“Vi er allerede i gang med at teste bygmalten i den normale Carlsberg pilsner. Målet er, at vi i 2040 brygger udelukkende på regenerativt korn på tværs af hele Carlsberg gruppen,” siger Peter Haahr Nielsen i pressemeddelelse.

Regenerativt landbrug er et spirende emne, men der findes ikke regler eller en fælles definition af, hvad det dækker over. Carlsberg har derfor i sin strategi defineret, hvad de betegner som regenerative landbrugsmetoder – blandt gennem krav til afgrøderotation, plantedække og minimal jordbearbejdning. Denne definition er udviklet i samarbejde med en række internationale rådgivningsvirksomheder samt Agrovi i Danmark.

Agrovi blev for nyligt kåret som Børsen Bæredygtig Case og er medstifter af Tænketanken Frejs partnerskab om regenerativt landbrug.

”Mange er heldigvis ved at få øjnene op for de positive effekter af regenerativt landbrug for biodiversitet og klima. Der har Carlsbergs beslutning helt klart været med til at skubbe på udviklingen, og vi er stolte over at have rådgivet om regenerativ dyrkning i over 20 år,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

”Der kommer færre og færre dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang – og vi er klar med faglighed og rådgivning til at hjælpe – det er både bedre for landmandens økonomi og kræver færre arbejdstimer i marken, samtidigt med en masse effekter for klima og biodiversitet,” siger han.

Mens Grobund er en engangsforestilling, som serveres over sommeren på Folkemødet og Home of Carlsberg, så er det en langsigtet strategi at forfølge den regenerative udvikling. Carlsberg Danmark har indkøbt 14.800 tons bygmalt svarende til 100 mio. liter øl i 2025 og 2026. Det svarer til ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt, skriver Carlsberg i pressemeddelelsen.

Billedet er taget af Carlsberg

Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Skrevet af Marie Nydal d. 11. juni 2025. Uploaded i Viden.

Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Alle taler om regenerativ dyrkning, men hvad skal man egentlig gøre for at komme i gang i morgen?

Trin 1: Gå pløjefri – direkte såning af en ”nem afgrøde”

En af de vigtigste grundsten for de regenerative principper er pløjefri dyrkning. Det betyder, at en af de første ting, man som landmand skal gøre, når man vil følge regenerative principper, er at gøre sig klar til at så sin næste afgrøde direkte. Det betyder at man sår i stubben af den tidligere afgrøde i stedet for at pløje først. Det giver ro til genopbygning af jordstrukturen, understøtter livet i jorden og mindsker forstyrrelsen af ukrudtsfrø i spirelag.

Når man begynder at så direkte, er det vigtigt at vælge en afgrøde, der er relativt ukompliceret at etablere under disse forhold. Vi anbefaler at starte med vinterkorn – fx vinterhvede – efter afgrøder som vinterraps eller bælgplanter. Det skyldes, at disse forfrugter efterlader en moderat halmmængde og har et lavt C/N-forhold, hvilket betyder, at planteresterne omsættes hurtigt og ikke hæmmer den næste afgrøde.

Trin 2: Sammensæt det gode sædskifte

Et godt sædskifte er karakteriseret af at indeholde afgrøder som

Vi kan tjene penge på,
Forebygger opformering af ukrudtsproblemer
Sørger for levende rødder i jorden året rundt så vidt muligt
Komplimenterer hinanden ifht næringsstofudnyttelse
Bryder sygdomscyklusser og forbedrer jordstrukturen.

Det gode sædskifte sørger desuden for, at den næste afgrøde skal høste de fordele som den tidligere afgrødes bidrager med.

Eksempel på et regenerativt sædskifte man kan starte ud med, der fungerer i praksis:

1: Vårbyg med 2-årigt græsfrøudlæg

2: Første års græsfrø – flerårig afgrøde fungerer som grønt dække vinteren over, og giver tid til genopbygning af jorden

3: Andet års græsfrø

4: Hestebønner – nem problemfri afgrøde at så direkte i græs om foråret. Fikserer kvælstof.

5: Vinterhvede – højtydende hovedafgrøde. Udnytter kvælstof fra forfrugten og den begyndende mobilisering af næringsstoffer fra græsmarken

6: Vinterraps – bryder sygdomscyklus i et græsdomineret sædskifte og bidrager med pælerod

7: Vinterhvede igen – højt udbytte på baggrund af forbedret jordstruktur og næringsstatus

Et sædskifte som dette kombinerer agronomiske fordele med en realistisk driftsøkonomi og gør det muligt at opbygge jordens sundhed over tid.

Trin 3: Læg en strategi for ukrudtsbekæmpelse – og hold dig til den

Et af de steder, hvor mange misforstår regenerative systemer, er ukrudtsstrategien. Det er afgørende, at man som landmand vælger side og enten satser på pløjning eller konsekvent no-till.

Pløjning giver god effekt mod ukrudt, men modarbejder opbygning af jordstruktur og mikroliv. No-till – hvis det udføres korrekt og uden forstyrrende harvning – er meget effektivt til at begrænse ukrudt, fordi frøene forbliver dybt og ikke får lys til spiring.

Den største fejl opstår, når man forsøger sig med “lidt af hvert” – især ved gentagne overfladiske harvninger. Det flytter ukrudtsfrø op og rundt i jorden og skaber ideelle betingelser for spiring. Resultatet er ofte værre ukrudtsproblemer end både pløjning og no-till.

Man er derfor nødt til at vælge enten-eller for effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Trin 4: Brug efterafgrøder aktivt – ikke kun som pligt, men som mulighed

I perioder af året kan vi ikke dyrke afgrøder som vi kan høste eller fodre til vores dyr, og så må vi i stedet så efterafgrøder, der plejer vores jord.

Efterafgrøder er en nøgle til regenerativ succes. De fanger sollys i sensommeren og tidligt efterår, producerer biomasse, holder på jorden og fodrer jordlivet med kulstof via rodudskillelser. Efterafgrøder er langt mere effektive til at forbedre jorden end nedmuldning af halm alene.

For at få fuldt udbytte af efterafgrøder, skal tre forhold være på plads:

Tidlig etablering: Enten ved spredning før høst eller hurtig såning lige efter
Høj udsædsmængde: Hurtig dækning af jorden er afgørende
Funktionel artsdiversitet: En blanding af arter med forskellige funktioner – fx pælerod, kvælstoffiksering, mv.

Trin 5: Overvej investering i direkte såmaskine – men vent til behovet er klart

Man kan godt starte med regenerativ dyrkning uden en specialiseret såmaskine. Men når ambitionen vokser, og man ønsker større præcision og fleksibilitet, kan en direkte såmaskine være en naturlig næste investering.

Det vigtigste er, at man opbygger erfaring og rutine først. Man kan sagtens gå i gang med den såmaskine man allerede har. Mange er startet med at tilpasse eksisterende udstyr og har senere valgt en maskine, der passer til deres behov og sædskifte.

Se webinaret: ”Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning”

Vil du høre mere om at komme i gang med konkrete tips fra vores kosulenter? I vores webinar gennemgår vi alle trin med flere praktiske eksempler og svarer på de typiske spørgsmål, der opstår i opstarten.

Læs videre