Forfatter: Marie Nydal

Nye krav fra 1. januar 2026: Elektronisk arkiv for regnskabskunder med omsætning over 300.000 kr.

Skrevet af Marie Nydal d. 16. september 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Fra og med årsskiftet indfører Skat et nyt krav for alle virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 danske kroner. Det betyder at de virksomheder skal have et elektronisk arkiv til bilagshåndtering.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis din virksomhed bliver omfattet af reglen, skal du senest ved årsskiftet 2025/2026 være tilmeldt et elektronisk arkivsystem, som sikrer digital opbevaring og deling af bilag, fakturaer og regnskabsmateriale.

Det elektroniske arkiv muliggør:

Hurtigere og nemmere adgang til regnskabsdata.
Sikker digital opbevaring i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Smidigere kommunikation mellem kunde og rådgiver.
Bedre forberedelse til nye digitale krav fra myndighederne.

Hvad skal du gøre som kunde?

Hvis din virksomhed er omfattet af kravet, så du velkommen til at henvende dig til din rådgiver hos Agrovi for at få hjælp til at komme i gang. Du kan læse mere om vores rådgivning her:

agrovi.dk/oekonomi-revision/selvangivelse-udvidet-selvangivelse/

Har du allerede et elektronisk arkiv tilknyttet dit regnskab/bogføring hos Agrovi, behøver du ikke foretage dig noget.

AgroMarkets giver stærk beslutningskraft i et uforudsigeligt markedet

Skrevet af Marie Nydal d. 16. september 2025. Uploaded i Nyheder.

Landbruget er i dag mere udfordret end nogensinde. Priserne på korn, soja, raps og foder svinger efter nye tendenser og usikkerheden på de globale markeder kan hurtigt mærkes helt ude på gårdspladsen. For den enkelte landmand kan det være svært at navigere i – og endnu sværere at sikre en sund og stabil indtjening.

Her kommer AgroMarkets ind i billedet. Som landets førende specialister i råvare- og finansstrategier hjælper de landmænd over hele Danmark med at skabe systematik, struktur og forudsigelighed i deres handler. Deres mission er klar: at sikre, at landmænd får mest muligt ud af deres produktion – uanset hvordan markedet udvikler sig.

Strategi der betaler sig

AgroMarkets arbejder ud fra en enkel men effektiv filosofi: det er ikke nok at kende prisen – man skal også kende strategien. Rådgivningen, spænder fra konkrete køb- og salgssignaler til langsigtet strategiplan for råvarer, renter, valuta og pension. Ved hjælp af markedsanalyser, tekniske signaler og grundige risikovurderinger hjælper de landmænd med at handle på det rigtige tidspunkt.

Tallene taler deres tydelige sprog: AgroMarkets’ kunder har i gennemsnit opnået bedre resultater end markedets gennemsnit år efter år. I 2022 lå deres kornhandel eksempelvis 6 kr. over gennemsnitsprisen – og i 2023 var 100 % solgt til en toppris på 187 kr. Forskellen bliver særlig tydelig i tabellen nedenfor. Den viser den økonomiske effekt for en gennemsnitslandmand med 200 hektar. Her sammenlignes to scenarier: salg af afgrøder til dagspris ved høst og salg baseret på AgroMarkets’ salgsignaler for 2024.

80 ha hvede 40 ha Byg(malt/foder) 40 ha raps 40 ha vinterbyg

Ved at følge AgroMarkets signaler kunne landmanden have tjent 662.080 kr ekstra sammenlignet med at sælge alt ved høst.

Rådgivning tilpasset den enkelte

Ingen landbrug er ens. Derfor tilbyder AgroMarkets skræddersyede strategier, der matcher både produktionsform og økonomi. Uanset om man driver planteavl, svineproduktion eller kvægbrug, hjælper de med at afdække risikoen og skabe budgetsikkerhed – uden at gå på kompromis med potentialet for indtjening.

For nogle betyder det tryghed, at kende deres budgetpris, mens det for andre handler om at maksimere afkastet og udnytte udsvingene i markedet. Vores erfaring er, at de bedste resultater opnås, når strategi og psyke går hånd i hånd

Abonnementer og partnerskab

AgroMarkets tilbyder forskellige abonnementsløsninger – fra Bronze til Guld – alt efter behov for rådgivning og sparring. Fælles for alle niveauer er adgang til Agromarkets analyser, markedskommentarer og SMS-signaler, der giver landmanden klar besked, når det er tid til at handle.

For de kunder, der ønsker det fulde udbytte, tilbydes en strategi 100 % tilpasset den enkelte bedrift. Her bliver alle handler logget, analyseret og fulgt op, landmanden får en tydelig struktur og en fast sparringspartner, at vende sine beslutninger med. hvis han har brug for en personlig snak og dybere forklaring

Fremtidens landmand handler klogt

I en tid, hvor prisudsvingene kan være brutale, og hvor risikoen for at handle for sent er reel, er professionel rådgivning ikke længere et luksusvalg – men en nødvendighed. AgroMarkets står klar til at hjælpe landmænd med at skabe stabilitet i hverdagen og styrke bundlinjen på lang sigt. Derved give ejer, bank og andre samarbejdspartner en sikkerhed og mere tryg økonomi.

Ny udtagningskonsulent styrker Agrovis indsats for Grøn Trepart

Skrevet af Marie Nydal d. 14. august 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Planteavlsrådgiver Camilla Holm Fritzen bliver Agrovis anden udtagningskonsulent med ansvar for implementering af Grøn Trepart. Opgaven kræver respekt for faglighed, tradition og identitet, siger hun.

Agrovi styrker rådgivningen med udpegelsen af en ny udtagningskonsulent, der skal bidrage til den bæredygtige omstilling i landbruget.

31- årige Camilla Holm Fritzen er planteavlsrådgiver hos Agrovi og får ved siden af det arbejde nu en central rolle i indsatsen med jordudtagning og med at hjælpe lodsejere med strategisk håndtering af lavtliggende og mindre produktive arealer.

”Det bliver en spændende opgave at skabe samspil mellem landbruget og målene om en mere bæredygtig produktion, som den grønne trepart har lagt frem,” siger Camilla Holm Fritzen.

Den nye udtagningskonsulent har sin faglige baggrund i landbruget og medbringer både politisk indsigt og administrative kompetencer. Begge dele er vigtige i arbejdet med at hjælpe landmænd sikkert igennem jordudtagning og grøn omstilling.

”At efterleve aftalen om Grøn Trepart og skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion og dyrkning er den største opgave, landbruget har stået i mange generationer. Det bliver en forandring, der kan mærkes – både i landskabet og i måden, vi tænker arealanvendelse på,” siger hun.

Agrovi oplever stigende efterspørgsel på rådgivning inden for målrettet jordudtagning, frivillige virkemidler og multifunktionel jordfordeling. Derfor er udvidelsen af teamet med endnu en udtagningskonsulent en naturlig del af virksomhedens strategi om at være blandt de førende rådgivere i den grønne omstilling af dansk landbrug.

Det er lidt af en udfordring, der venter Camilla Holm Fritzen og de andre udtagningskonsulenter landet over, som skal være med til at forandre Danmarkskortet og landskabet. Ikke mindst på grund af de store ambitioner og den korte tidsramme, den politiske aftale om treparten indeholder.

”Det kræver store beslutninger og mod fra både landmænd, rådgivere og politikere. Vi arbejder med traditioner, identitet og levebrød, som er dybt forankret i generationer. Men netop derfor er det også vigtigt, at vi gør det ordentligt og i tæt dialog med dem, det handler om,” fortæller Camilla Holm Fritzen.

Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Skrevet af Marie Nydal d. 1. august 2025. Uploaded i Biostimulanter, Forside, Viden.

Nyt fra Agrovis biostimulantforsøg

Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Den 12. juni holdt vi ”Åben Mark” hos landmand Otto Mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

Her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Agroecology-TRANSECT, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i Europa.

Takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. Arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

Formål: Kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

Der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. På baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

Der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

Det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: Kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? Og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

Produkterne, vi testede i denne omgang, var:

Aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. Det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.
Produkterne, vi testede, var AminoA Flo (AminoA) og Aminosol (Lebosol)
Kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. Ifølge Syngenta kan deres produkt Vixeran fiksere op mod 30 kg N/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.
Produkterne, vi testede, var Vixeran (Syngenta), BlueN (Corteva), N-Foliar (Bio Energy Lt) og Azofix Plus (Bio Energy Lt)

Forsøgsopbygning: En mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

Otto Mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. For at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet – en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

Forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. Hele marken blev tildelt 100 kg N/ha primo marts. Derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg N/ha) tildelt en måned senere i primo april. Selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg N/ha. I stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

Behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

En negativ kontrol: kun 100 kg N/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
En positiv kontrol: 165 kg N/ha i alt (som resten af marken fik).

Foreløbige resultater: Ikke meget visuelt at komme efter

På Figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

Det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. Afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. Det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, Emil Christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (XX AminoA 3l). Her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

Figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. Her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med Aminosol og Azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. Primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

N-målinger giver heller ikke entydigt resultat

Da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik Emil videre med bladanalyser.

Der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (AminoA Flo, Vixeran og BlueN), samt de to kontroller. Målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

På figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. Her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/N, som forventet ligger højest. Lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/N sammen med BlueN, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. AminoA Flo og Vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

Næste skridt

Det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. Høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. Fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

Når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

Er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”Nej,” siger Emil. ”At finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. Det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

Emil fortæller desuden, at i Agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”Der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. Vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. Desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. Så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

Hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

I engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. Forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

Det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. Resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”Et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller Emil.

Indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske N-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

Du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

Vil du vide mere?

Emil Elsborg Christensen

Planteavls- og projektkonsulent 48225293 23225293 eec@agrovi.dk

emil elsborg christensen
planteavls- og projektkonsulent
48225293
23225293
eec@agrovi.dk

nyt fra agrovis biostimulantforsøg

kan biostimulanter erstatte syntetisk n?

den 12. juni holdt vi ”Åben mark” hos landmand otto mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. arrangementet blev afholdt i samarbejde med agroecology-transect, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i europa.

takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

formål: kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. på baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

produkterne, vi testede i denne omgang, var:

aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.

produkterne, vi testede, var aminoa flo (aminoa) og aminosol (lebosol)
kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. ifølge syngenta kan deres produkt vixeran fiksere op mod 30 kg n/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.

produkterne, vi testede, var vixeran (syngenta), bluen (corteva), n-foliar (bio energy lt) og azofix plus (bio energy lt)

forsøgsopbygning: en mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

otto mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. for at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet - en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. hele marken blev tildelt 100 kg n/ha primo marts. derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg n/ha) tildelt en måned senere i primo april. selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg n/ha. i stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

en negativ kontrol: kun 100 kg n/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
en positiv kontrol: 165 kg n/ha i alt (som resten af marken fik).

foreløbige resultater: ikke meget visuelt at komme efter

på figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, emil christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (xx aminoa 3l). her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med aminosol og azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

n-målinger giver heller ikke entydigt resultat

da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik emil videre med bladanalyser.

der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (aminoa flo, vixeran og bluen), samt de to kontroller. målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

på figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/n, som forventet ligger højest. lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/n sammen med bluen, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. aminoa flo og vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

næste skridt

det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”nej,” siger emil. ”at finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

emil fortæller desuden, at i agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

i engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller emil.

indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske n-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25239"]

25239
https://www.agrovi.dk/contact/emil-elsborg-christensen/

Læs videre

Agrovi på Dansk Markdemo: Live sådemonstration i levende afgrøder

Skrevet af Marie Nydal d. 27. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

På messen kunne man få den nyeste viden om droner, præcisionslandbrug og regenerativ dyrkning og opleve, hvordan direkte såning fungerer i levende efterafgrøder

Agrovis stand på Dansk Markdemo er fyldt med viden, teknologi og løsninger, der kan hjælpe landbruget ind i fremtiden. Andreas Skov Rasmussen og resten af Agrovis hold på seks konsulenter står klar til at tale om, hvordan sensorer, droner og GPS-teknologi hjælper med at analysere jorden, afgrøderne og arbejdsprocesserne.

”Det handler om at bruge faglig viden og teknologi, så man kun bruger de ressourcer, der er nødvendige og på den mest effektive måde. Det er mest bæredygtigt både for landmanden og for jorden,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Han er præcisionskonsulent hos Agrovi og har til Dansk Markdemo taget to droner med til demonstration på marken ved Lunderskov vest for Kolding.

”Jeg har taget de nyeste værktøjer med, så det er det bedste, vi skal have op og flyve i dag,” siger Andreas og peger på sin nyerhvervede DJI Matrice 350 -maskine.

”Forhåbentligt bliver præcisionsjordbrug det normale i fremtiden, og noget, vi kan udbrede til hele landbruget,” siger Andreas Skov Rasmussen.

Live-demo: Såning i levende efterafgrøder

En af de mest spændende aktiviteter på Agrovis stand er live-demonstrationen, der også er et stort tilløbsstykke. Demoen finder sted begge dage, og her kan deltagerne få et indblik i, hvordan den direkte såningsteknik fungerer i praksis, forklarer planteavlskonsulent Kristian Marcher Thomsen.

”Det er dejligt, at der er kommet så mange for at se det, og vi har glædet os til at vise, hvordan regenerativt landbrug og direkte såning kan se ud, når det gøres rigtigt,” siger han og viser stolt den ægte no-till-såmaskine, Novag, der til markdemoen sår i en efterafgrøde bestående af blomstrende olieræddike

”Forhåbentligt er det den slags, som gør, at flere vil kaste sig ud i det regenerative,” siger Kristian Marcher Thomsen.

Sundere og stærkere jord

Med direkte såning kan man reducere jordbearbejdning, mindske erosion og samtidig øge jordens sundhed. Det handler med andre ord om, hvordan den moderne teknologi og effektive dyrkningsmetoder kan gå hånd i hånd for at skabe mere bæredygtig landbrugsproduktion og økonomisk rentable løsninger for landmanden, fortæller planteavlschef Hans Henrik Fredsted.

”Dansk Markdemo er en god mulighed for at vise, hvordan præcisionslandbrug, regenerativt landbrug og fremtidens dyrkningsmetoder kan blive en del af hverdagen for danske landmænd, og at man ret nemt kan komme i gang,” siger han.