Skip to main content

Sådan kan regenerativt landbrug løse vores problemer

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Regenerativt landbrug kan gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Nu lanceres brandet Agroganic i Danmark.

Dansk landbrug står midt i en historisk krise med kniven for struben. Men hvordan kommer landbruget igennem? Det giver Videnscenteret Agrovi svar på ved at udbrede omlægning til regenerativ dyrkning, der er langt bedre for klimaet, lettere for landmændene, og som bidrager til mangfoldighed for planter og dyr.

Nu samler Agrovi sin indsats for regenerativt landbrug i Danmark og udlandet i brandet Agroganic, der leverer rådgivning til virksomheder.

”Hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug, er regenerativ dyrkning nødt at være med, og det er der heldigvis mange store virksomheder, som har fået øjnene op for. Derfor samler vi nu rådgivning om regenerativt landbrug i Agroganic,” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

Han håber på, at regenerative metoder også vil være med, når Grøn Trepart til juni præsenterer udgangspunktet for en CO2-afgift på landbruget. Indtil videre har Niels Peter Ravnsborg ærgret sig over, at Svarer-rapporten har overset metoderne.

Løser problemer

Boston Consulting Group udgav for nylig en rapport, der estimerer, at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2-udledninger i 2030. Desuden vil en konventionel landmand potentielt få en stigning i fortjeneste på op til 40 procent efter en seksårig omstillingsperiode.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Agrovi og nu Agroganic mener, at regenerativt landbrug er fremtiden, selvom mange endnu ikke har turdet kaste sig over det.

“Behovet for effektive landbrugssystemer er større end nogensinde. Ja, det koster en indsats at lægge om og et andet mindset, men det har så mange fordele, som langt overstiger indsatsen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

FAKTA: Hvad er regenerativt landbrug?
Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt i stor skala.

 

Landmændene kom med i maskinrummet på pyrolyseanlægget

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Faglige aktiviteter, Nyheder.

Som et led i MitiChar-projektet, havde Stiesdal SkyClean og Agrovi inviteret til rundvisning på Danmarks største pyrolyseanlæg i Vrå mandag d. 26. februar, og den invitation, var der mange, der havde taget imod.

Med 50 tilmeldte deltagere, var arrangementet fuldt booket og konferencelokalet i den nyopførte administrationsbygning var godt fyldt op. Der var flest landmænd, og derudover var også energisektoren og grovvarebranchen blandt andet repræsenteret.

Efter en sandwich gav Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal SkyClean en lynintroduktion til pyrolyse, biokul og historien der ligger til grund for, at der nu er opført et fuldskalapyrolyseanlæg i Vrå. Introduktionen gav anledning til mange gode spørgsmål, som Henrik beredvilligt svarede på.

Efter introduktionen blev alle iklædt sikkerhedssko, hjelme og gule veste, hvorefter vi fik en spændende og kompetent rundvisning. Turen startede ved bufferlageret, hvor den afgassede biomasse kommer ind og bliver kørt gennem en kraftig skruepresse for at reducere fugtprocenten i biomassen. Herefter kom vi til den store hal som er hjertet i anlægget, hvor biomassen bliver pelleteret og hvor selve pyrolyseprocessen foregår.

Da anlægget endnu ikke er sat i drift, var der mulighed for at kigge helt ind i ”maskinrummet” under den varmekappe, som skal isolere omgivelserne mod de høje temperaturer i pyrolyseprocessen. Sidste stop på turen var kedelhallen, hvor pyrolysegassen vil blive brændt af, og dermed generere varme til opgradering af biogas og en række andre formål.

Som afslutning på dagen lavede Henrik Kruse fra Agrovi en kort workshop med fokus på barrierer og nødvendige incitamenter for en bred anvendelse af biokul i landbruget. Her udsprang der mange gode diskussioner, og mange gode input til den videre proces i projektet.

Deltagerne gav udtryk for, at de blandt andet anser det som en barriere, at det på nuværende tidspunkt ikke er klart, hvordan økonomien bliver for landmanden. Bekymring omkring fosfortilgængeligheden var også blandt de barrierer, som blev nævnt af flere, ligesom der også var en bekymring om hvorvidt landmanden bliver godskrevet for CO2-reduktionen og meget andet.

Blandt de mere praktisk rettede barrierer blev det nævnt, at der mangler kendskab til udbringnings- og anvendelsesmetoder. Her kunne Henrik K. og Henrik P. så glæde deltagerne med, at der senere i projektet vil blive gennemført et demonstrationsarrangement, som lige netop har fokus på udbringning og anvendelse af biokul i marken.

Blandt nødvendige incitamenter blev blandt andet nævnt fysiske danske forsøg på forskellige boniteter, godskrivning i landmandens CO2-regnskab, økonomisk attraktiv forretningsmodel for landmanden, samt nogle succeshistorier fra andre landmænd om de positive oplevelser ved anvendelse af biokul.

Agrovi-direktør i medierne om Svarer-rapport

Skrevet af Ulrik Kappel d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Niels Peter Ravnsborg mener, at regenerativt landbrug burde være med i Svarer-udvalgets rapport om landbrugets klimapåvirkning.

Klimamonitor bringer i dag Agrovis pressemeddelelse om CO2-potentialet for regenerativt landbrug, der også er i lørdagens Effektivt Landbrug og Landbrugsavisens podcast i fredags (ca. 06:00).

Du kan finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

 

 

 

Analyse: Høj obligationsrestgæld for flexlån/tilpasningslån

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Nyheder, Viden.

Det er vigtigt, at dit valg af lån sker på et oplyst grundlag, skriver Agrovis seniorkonsulent Morten Knudsen i denne analyse.

Når variabelt forrentede lån (tilpasningslån/flex-lån) bliver optaget eller refinansieret er obligationsrestgælden højere end forventet. Og det kan give låntager et indtryk af, at restgælden stiger kraftigt.  Men der er dog ingen grund til at være bekymret for en stigende obligationsrestgæld for denne låntype, for stigningen er nemlig mere af teknisk karakter. Det er kontantrestgælden, som man skal forholde sig til, idet det er denne, som der bliver afdraget på.

Hvis vi forudsætter, at det optagne lån bliver indfriet umiddelbart efter, at det er optaget, vil gælden før optagelse og efter indfrielse være den samme, når vi ser bort fra omkostninger og ændring i markedsrenten.

Årsagen til, at obligationsrestgælden aktuelt er højere end kontantrestgælden, er, at markedsrenten (p.t.ca. 4%) er højere end kuponrenten for obligationerne, som ligger til grund for tilpasningslånene. Obligationerne har i dag typisk en kuponrente på 1%.

Under eller over kurs 100

Forenklet beregnet vil investor kun give kurs 97 for en obligation med en rentekupon på 1% og derfor er der behov for at udstede flere obligationer til at finansiere det optagne flexlånet. For låntager bliver kurstabet indregnet i renten for det optagne lån – dvs. kurstabet betales via en merrente, herved svarer lånets rente til markedsrenten.

Det modsatte gjorde sig gældende, da vi havde minusrenter. Obligationer med en rente kupon på 1% blev solgt over kurs 100. Investor vil gerne give en høj kurs for obligationer med en rentekupon på 1%. Alternativet var en rente på 0%. I denne periode var obligationsrestgælden for flexlån mindre end kontantrestgælden.

Kend dit lån

Obligationsrestgæld for flex/tilpasningslån er derfor – som nævnt- af mere teknisk karakter og er ikke et udtryk for stigning (eller fald) i restgæld- f.eks. i en omlægningssituation.

For lån med længere rentebinding f.eks. F5-lån vil obligationsrestgælden i den nuværende situation være betydeligt større sammen holdt med F1 lån, idet investor skal have kompensation for forskel mellem kuponrente og markedsrente over en periode på 5 år.

Det er vigtigt at kende eller få råd om de forskellige låns egenskaberne således valg af lån sker på et oplyst grundlag.

Svarer-rapport vender det blinde øje til stor CO2-mulighed

Skrevet af Marie Nydal d. . Uploaded i Forside, Nyheder.

Omlægning til regenerativt landbrug kan have en enorm effekt på landbrugets C02-udledning, men er udeladt i Svarer-rapporten. Man risikerer at lade en nem og effektiv CO2-gevinst gå tabt, lyder det fra direktør

Ude i de danske marker ligger der et veldokumenteret og stort potentiale for at mindste landbrugets CO2-aftryk. Metoden er internationalt anerkendt, let at udføre og særdeles effektiv til at reducere udledningen. Men i Svarer-udvalgets bud på at reducere landbrugets klimapåvirkning er regenerativt landbrug ikke nævnt. Det er ellers en markant billigere metode, end de dyre pyrolyseanlæg, som nævnes som en stor del af løsningen.

”For mig at se virker det underligt, at man vender det blinde øje til en så stor mulighed, der virkeligt kan rykke på CO2-reduktionen,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør for Videnscenteret Agrovi, som yder rådgivning til landbruget om blandt andet regenerative metoder.

Du kan  finde mere om vores regenerative afdeling her: agroganic.com/

Løsningen på landbrugets klimapåvirkning
Regenerativt landbrug nævnes af mange som løsningen på landbrugets klimaaftryk og har fået flere store virksomheder som Carlsberg og Nestlé til at undersøge mulighederne. Metoden er dog udeladt i Svarer-rapportens modeller for virkemidler for landbruget. Og det ærgrer Niels Peter Ravnsborg, der peger på, at regenerativt landbrug også har en positiv indflydelse på biodiversiteten. Han håber dog, at man vil inddrage regenerativ dyrkning i de kommende grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det vil have en afgørende indflydelse på hele modellen for fremtidens landbrug, klima og biodiversitet, hvis man tænkte regenerativt landbrug med. Det virker lidt som et mysterium ikke at have det med, når regenerative metoder i mange andre sammenhænge bringes frem som en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Flere rapporter viser, at en omlægning af dansk landbrug til regenerative metoder vil give en reduktion på 2-4 mio. tons CO2e, hvilket svarer til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms samlede målsætning. Ekspertgruppen nævner pyrolyse (biokul), skovrejsning og udtagning af kulstofrige landbrugsjorde samt reduktion i udledning fra husdyr som de eneste virkemidler.

Faktaboks: Regenerativt landbrug
Principper for regenerativt landbrug er minimal jordbearbejdning, plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input. Det betyder blandt andet, at landmanden ikke skal pløje jorden, fordi bearbejdning gør, at jorden frigiver CO2. Pløjefri dyrkning reducerer CO2-udledning, gavner biodiversiteten og kræver mindre arbejde.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0