Vores forsøgsansvarlige konsulent, Emil Elsborg Christensen, fortsætter med at analysere data fra de langvarige markforsøg, og denne gang kigges der på resultaterne fra ukrudtstællinger. Vi undersøger, om ukrudtstrykket er forskelligt i marker med varierende grad af jordbearbejdning.

I foråret/sommeren 2023 og 2024 foretog Emil ukrudtstællinger i forsøgsmarkerne, der dyrkes således:

1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Tællingerne blev foretaget i hestebønner i 2023, og igen i løbet af den netop overståede sæson i 2024, hvor der har været hvede på arealet. I begge sæsoner blev parcellerne gennemgået for tokimbladet- og græsukrudt.

Mindre ukrudt i pløjefri marker – hvorfor?

Som det kan ses af søjlediagrammerne nedenfor, var der betydeligt mindre tokimbladet ukrudt i parcellerne med direkte såning og i de harvede parceller, end der var i de pløjede. Dette stemmer godt overens med hvad vi forventede fra teorien; når man ikke forstyrrer jorden, vender man ikke rundt i frøpuljen, så det er kun de frø, der er på overfladen, der spirer frem

Når man pløjer, vender man derimod rundt i jorden og bringer spiredygtige ukrudtsfrø op til overfladen, hvor de får mulighed for at spire frem. Som regel ville vi også have forventet større fremspiring ved harvning, da jorden forstyrres i cirka ti centimeters dybde. At vi i disse tællinger ikke ser den store forskel mellem de pløjefri og den harvede parcel kan muligvis forklares ved, at den harvede parcel heller ikke har været pløjet siden 1999.  Frøpuljen er derfor muligvis blevet udtømt i den harvede dybde.

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hvede foretaget i 2024

Kan man sprøjte mindre?

Hvilken betydning har mængden af ukrudt i praksis? Mindre fremspiring af ukrudt skaber bedre vækstbetingelser for afgrøderne, da de udsættes for mindre konkurrence. Det giver kraftigere afgrøder og mulighed for højere udbytter. En kraftig, tæt afgrøde kan derudover reducere ukrudtet yderligere, da den skygger jorden og begrænser ukrudtsplanternes adgang til lys.

Denne positive spiral kan gøre, at man potentielt kan mindske behovet for herbicider i regenerativ dyrkning. Hvis man tæller ukrudtsplanter pr. kvadratmeter, og ikke finder ret meget, skal man overveje at nedsætte sin dosis, overveje middelvalg ift. at være mere målrettet mod det der er spiret frem, og/eller undlade sprøjtningen i rene områder af marken.

Man skal dog altid være opmærksom på hvilken type af ukrudt, der er dominerende. Hvis man for eksempel har en bestand af kamille, tidsler eller bynke, skal man være over det uanset dyrkningssystem. Disse arter vokser generelt kraftigt og har høj konkurrenceevne, og kan derfor resultere i betydelige udbyttetab.

Et godt sædskifte er stadig utrolig vigtigt

Ukrudtstællingen viste mindre tokimbladet ukrudt, men af søljediagrammerne nedenfor, kan man se, at der er en tendens til en lidt højere mængde græsukrudt i de pløjefri og den harvede sammenlignet med den pløjede parcel i hestebønner.

Dog ses det også, at i hveden det efterfølgende år, er der nærmest intet græsukrudt i nogen af parcellerne ud over den harvede. Dette kan forklares ved, at der i den foregående hestebønneafgrøde var mulighed for en effektiv bekæmpelse af græsukrudt.

Ukrudtstælling af græsukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af græsukrudt i hvede foretaget i 2024

Regenerativ dyrkning giver ikke et hav af ukrudt

Regenerative landmænd bliver ofte skudt i skoene, at de bruger flere herbicider, fordi de har større problemer med ukrudt. Ud fra vores forsøg er der imidlertid intet, der tyder på, at det er tilfældet. Der er endda potentiale for, at man i nogle tilfælde kan reducere eller helt lade være med at sprøjte mod ukrudt, når man dyrker pløjefrit.

Desuden observerede vi, at den lavere ukrudtsmængde var tilfældet i både parcellen der var omlagt for ti år siden, og den der var omlagt for kun fem år siden. Det vil sige, at man heller ikke behøver at vente årtier før man oplever et lavere ukrudtstryk efter man har omlagt til regenerativ dyrkning.

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.